Konsulent om nye Viking-link-tal: For skrøbeligt at gevinsten ligger i 2040
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Konsulent om nye Viking-link-tal: For skrøbeligt at gevinsten ligger i 2040

Illustration: MI Grafik

Efter kraftig pres fremlagde Energinet og Energi- forsynings, og klimaministeriet for to uger siden nye og tidligere mørkelagte tal omkring et omdiskuteret kabel-projekt til 11 mia. kroner, som Energinet netop har fået godkendt af ministeriet.

Læs også: Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse

Konsulent Paul-Frederik Bach med 40 års erfaring fra el-sektoren har i et notat på sin hjemmeside regnet på de nye tal.

Han føler sig stadig usikker på, at det 11 mia. kroner dyre kabel bliver den gode forretning for Danmark, som Energinets business-case påstår.

Læs også: Energiminister skal besvare byge af spørgsmål om Viking Link

»Hovedfortjenesten ligger efter år 2040 – altså om mere end 20 år – og beror på, at der er meget vindkraft på begge sider af kablet og dermed meget store variationer i prisforskellene. Men følsomhedsanalyserne forholder sig ikke til, at de samme store prisforskelle også kan drive et mere fleksibelt elforbrug; at landene vil investere i back-up af hensyn til den nationale forsyningssikkerhed eller at et stort vindkraftoverskud vil mindske lysten hos investorerne til at investere i vindkraft,« siger han.

Flere kabler bør regnes med

Han tilføjer, at alle disse ting har potentiale til at kunne mindske rentabiliteten i Viking-Link kablet markant:

»Derfor burde de være medregnet,« mener han.

Paul-Frederik Bach peger også på, at business-casen burde forholde sig til effekten af endnu flere transmissionskabler mellem England og resten af Europa, end den gør.

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

Følsomhedsanalysen opererer med muligheden for, at der kommer yderligere 2,8 GW udlandsforbindelser til Norge og Tyskland ud over det forudsatte. National Grids egne scenarier dækker en ekstra kapacitet på hele 10 GW.

»Viking Link er blandt de dyreste kabelprojekter på grund af både afstand og størrelse, så derfor er dette projekt mere sårbart overfor konkurrence fra andre initiativer,« påpeger han.

Ellers tilhænger af kabler

Paul-Frederik Bach er ellers ikke som sådan modstander af solide elforbindelser til udlandet.

Han forklarer, at han har været optaget af udlandsforbindelserne, siden han startede i Elsam i 1964, hvor han i øvrigt blev underdirektør i 1989 med ansvar for planlægning.

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

I 1964 var man ved at bygge det første Kontiskan-kabel mellem Jylland og Sverige via Læsø:

»Jeg har hele tiden været tilhænger af en offensiv udbygning af udlandsforbindelserne, men Viking Link sætter dilemmaet på spidsen. Jeg kan se et formål med at give Danmark en central rolle i fremtidens europæiske primærnet, men hvad må det koste? Derfor vil jeg ikke bare fraråde forbindelsen, men jeg synes, at man i det mindste bør se mere realistisk på den økonomiske risiko,« siger han.

Stor prisforskel efter 2030

En anden kritik af projektet - fremsat blandt andet af forskere på Aalborg Universitet - af business-casen og ministeriets beslutningsgrundlag for at godkende projektet har gået på, hvorvidt prisforskellene mellem England og Tyskland/Danmark ville blive store nok efter 2030 til, at de såkaldte flaskehalsindtægter til Energinet kan blive store nok og dermed forrente investeringen.

Læs også: Nye tal om Viking Link beroliger ikke kritikerne

Denne prisforskel har Paul-Frederik Bach også regnet på:

»Jeg har prøvet at modellere situationerne i 2020, 2030 og 2040 – og jeg kan godt nå frem til de samme tal, som i business-casen og i Ea Energianalyses rapport om Viking Link,« siger han.

Bachs beregningerne opererer med, at der i 2030 er 24 pct. vindkraft/4 pct. solstrøm i Storbritannien og 21 pct. og 10 pct solstrøm i Tyskland. I 2040 dækker vindkraft 38 pct. og solstrøm 6 pct. i Storbritannien og 38 pct./12 pct. i Tyskland.

Læs også: Mørkelagt businesscase forhindrer debat om elkabel til England

Viking Link forudsættes at overføre 10 TWh hvert eneste år i den ene eller anden retning. Til sammenligning er det årlige elforbrug i Vestdanmark ca. 20 TWh.

Vigtig aftale om netforstærkning

Ifølge business-casen er der hele 89 procents chance for en positiv samfundsøkonomi, hvilket ifølge Paul-Frederik Bach er for højt sat, fordi den sen ser bort fra væsentlige risici.

Han mener dog også, at der er det argument for at gennemføre projektet nu - selvom det først givet overskud efter 2030.

Læs også: Professor: Stop mørklægning af Energinets investeringer

Nemlig at projektet er planlagt og forhandlet i sammenhæng med en netforstærkning langs Vestkysten fra Holstebro til grænsen og videre til Tyskland.

»Det er ikke givet, at det bliver muligt at opnå aftaler om disse anlæg på et senere tidspunkt,« påpeger han.

Hvis projektet kommer til at give underskud, er det elforbrugerne, der skal dække dette over nettariffen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Synes lige jeg vil påpege at der ikke står noget sted i notatet den vurdering at risikoen er for stor.

Der står at der ikke kommer økonomi i det før der kommer flere prisudsving på grund af VE end i dag. Risikoen ligger i om disse udsving så dukker op og ikke bliver absorberet på andre måder, og hvornår.

Synes i øvrigt notatet udmærket illustrerer hvor usikkert den her slags spådomme er - og så slutter det med den betragtning, som jeg opfatter det, at hvis man vil bygge kablet, så er det nok med at gøre nu, selvom det varer nogle år inden det bliver rentabelt.

  • 0
  • 0

vil lege erhvervslivets helte for el-kundernes penge.
Vi der har set Ritt Bjerregaards Combus og DSBs svenske engagement gå i vasken,håber det bedste men er ret sikre på det bliver noget møg.

  • 7
  • 1

Det fremgår af artiklen, at Paul-Frederik Back mener, at den inkluderede forstærkning langs vestkysten måske ikke gennemføres, hvis projektet droppes.

Undskyld, stop lige: hvis det er en god ide at forstærke den strækning, så skal det da gøres. Det kan da ikke være afhængig af en sammenkobling med et andet, måske tvivlsomt, projekt ?

Og iøvrigt, ønsker Danmark virkelig at blive plastret til med 400 kV linier - jeg læser ikke noget om kabler - for at score en transit-afgift ?

PS: Jeg rejser IGEN spørgsmålet: kunne kr.9 mia ikke bruges bedre indenrigs ? Nyt kabel under StoreBælt, for eksempel ? Her er jo iøvrigt også en prismarginal.
Bunder det hele, som andre har nævnt, i en fejlagtigt - sekterisk - målsætning for energinet.dk ?
At tjene penge (normalt en god ide), men ikke tjene nationale forsynings- interesser?

  • 6
  • 0

Hvis man endeligt skal "investere" 11 milliader kroner, så lav lige en brainstorm, inden man umiddelbart investere dem i det oplagte og efter gammeldags tankengang.

Personligt tror jeg på, at el meget mere end i dag, skal produceres lokalt, og derfor giver det måske mere mening at lave brintanlæg, i stedet for store kabler, brinten ka så eksporteres om nødvendigt, og bruges i brændselsceller eller med videre lokalt.

Men igen, hvad kan man ellers få for 11 milliarder, af moderne nyskabelser, som måske er rækker lidt længere ud i fremtiden, end et "simpelt" kabel.

  • 3
  • 4

Kender man timetallene for Dansk og Engelsk vindproduktion kan man regne på sagen.
Jeg kender timetallene for vindydelse i Danmark og England 2016.
Man kan så ræsonnere, at eksport fra både Danmark og England kan være relevant, hvis vindydelsen er større end 1,25 gange vindkraftens årsmiddelværdi.
Tilsvarende gælder men omvendt for import, dvs. import kan være interessant hvis den øjeblikkelige vindydelse er mindre end 1,25 gange årsmiddelværdien.
Lægges grænsen ved den beskrevne faktor på 1,25 vil den gennemsnitlige belastning for kablet være 176 MW. Hæves faktoren til 1,45 falder kabelbelastningen til 148 MW.

Så lad folk, der er villige til at sætte deres egne penge på højkant betale for et nordsøkabel. Men tving venligst hverken skatteydere eller elforbrugere ud på den galej.

Tør man håbe på at leve længe nok til at opleve, at man dropper en umulig energiform som vindkraft, til noget som vi ved virker, Kernekraft?

  • 2
  • 1

Men den sælges til folket og politikerne under forkert præmis:

"Samfundsøkonomisk gevinst" (hvilket er et klart: Måske)

Den skal sælges som det den giver:
"Mulighed for mere VE i Nordeuropa"

  • 3
  • 0