Fremtidens energiø i Nordsøen skal ikke bare producere store mængder grøn energi, men også være et international centrum for digitaliseringen.
Det mener energiselskabet Ørsted og pensionskassen ATP, som sammen kæmper for at vinde udbuddet om at etablere energiøen.
Konsortiet har nemlig indgået en aftale, som skal gøre det muligt at forbinde energiøen med et 100.000 kilometer stort fibernetværk ejet af virksomheden Globalconnects. Ved at tilbyde grøn energi og fibernet håber konsortiet at kunne tiltrække et internationalt datacenter til øen, samtidig med at fiberforbindelsen kan bidrage til yderligere digitalisering af havvind.
»Nordsøens Energiø giver Danmark en unik mulighed for at blive centrum for fremtidens nøgleteknologier og dermed tiltrække betydelige investeringer inden for både vedvarende energi og digitalisering,« siger Rasmus Errboe, regionsdirektør for Kontinentaleuropa hos Ørsted, i en pressemeddelelse om samarbejdet.
Det kræver store mængder energi at drive et datacenter. Som Ingeniøren tidligere har beskrevet, kan datacentre inden for 20 år ende med at stå for en tredjedel af Danmarks energiforbrug - og elforbruget i centrene vokser allerede nu hurtigere end forventet.
Derfor er der måske umiddelbart ikke noget at sige til, at Ørsted og ATP gerne vil udnytte energien fra energiøens vindmøller til et datacenter. Og ifølge Lars Dittmann, professor ved DTU, er der ikke noget praktisk i vejen for at tilkoble energiøen til fiberinfrastrukturen. Han påpeger, at energiøen uanset hvad, ville have brug for at være tilkoblet fibernettet.
»Moderne vindmøller er så komplekse at det kræver stor datakraft at kunne styre den. Spørgsmålet er om de skal ligge nogle flere, hvis der skal være et datacenter, men det er ikke langt ud til den, så det kan sagtens lade sig gøre,« siger han og tilføjer, at behovet for fiber kapacitet afhænger af, hvilken type datacenter, der ender med at blive placeret på energiøen.
Det burde heller ikke give nogle tekniske problemer at etablere selve datacenteret på den kunstige ø. Lars Dittmann kan dog ikke svare på, om idéen økonomisk hænger sammen.
»Det bliver nok dyrere at etablere det ude på vand, og det er dyrt at få medarbejdere derud, så jeg ved ikke om det bedre kan betale sig at få energien ind til land. Men det kan være, at de gerne vil udnytte havvandet til nedkøling. Du bruger normalt lige så meget strøm til nedkøling, som du gør på at få computerne til at arbejde,« siger han.
Planerne om energiøen som et centrum for digitalisering, kommer kun en måned efter den såkaldte Esbjerg-erklæring.
Her underskrev den danske regering en aftale med Tyskland, Belgien og Holland om at udvide planerne for en energiø i Nordsøen.
Oprindeligt skulle energiøen levere 3 GW havvind, men efter Esbjerg-erklæringen blev målet opjusteret til at gøre energiøen til et internationalt centrum for grøn energiproduktion. Hvis alt går vel skal op mod 10.000 havvindmøller producere hele 150 GW i 2050.
