Konsortium får 200 mio. kr. til CO2-lagring i Nordsøen

I reservoiret forbliver den på væskeform på grund af det store litostatiske tryk fra den overliggende jordsøjle.

Det er ikke korrekt, da temperaturen i reservoiret er over den kritiske temperatur (31,0°C) for CO2. Derfor er et tekniske set en superkritisk fluid.

I starten lægger den sig "oven på" vandet (da densiteten af superkritisk CO2 er lavere end vand). Sidenhen opløses den langsomt (lav diffusionsrate pga. det foregår inde i et materiale, der ligner beton) i vandet og bliver til kulsyre (10-100 år), og til sidst reagerer det kemisk med stenmaterialet og bliver fastholdt for evigt - eller indtil det presses hen til en vulkan...

Fint, Stig.

Ja, det bilag viser det samme, som man kan finde i de ældre udgaver, til og med 2013, af Energistyrelsens årlige publikation 'Danmarks olie- og gasproduktion', som jeg anførte ovenfor. Her er et link til rapporten, som du evt. kan downloade hos Energistyrelsen:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/danmarks_olie-_og_gasproduktion_2013.pdf

Du kan også kigge efter de nyere udgave i det ændrede format, som jeg ikke er så vild med - mildt sagt.

Udover de 3 nævnte forekomster (i Siri-korridoren, ikke kanalen, som jeg kom til at skrive) i tertiær sandsten, er der faktisk to andre forekomster, som ligger vest for de 3, og som ligger i en lidt ældre sandsten, fra Jura-perioden. Det drejer sig om Harald, der er et pænt stort gasfelt og Lulita, som er et lille oliefelt. Lulita fik sikkert sit navn, fordi nogle spøgefugle hos Mærsk/GEUS/Energistyrelsen fik lov til at bruge det navn for at antyde, at der er tale om en ung kvinde, sammenlignet med Dagmar, som er fra Perm-perioden. Figuren i Bilag F, på side 151, i den publikation, som du fandt hos Folketinget. viser den geologiske tidssøjle og navnene på alle de danske felter.

Det bør nævnes, at der også er et CCS-projekt for Harald-feltet, hvor Total E&P Danmark er operatør efter at overtagelsen af Mærsk's olie- og gasforretning, der ligeledes har fået EUDP-støtte. Det projekt, kaldet Bifrost, med Total som hovedansøger og DTU og Ørsted som medansøgere, har fået knap 76 mio. kr. i støtte.

Er det ikke lige kraftigt nok at tale om værdikæde i denne sammenhæng, når udgifterne er så enorme ?

De taler om udgifter på omkring 500 kroner pr ton til transport og lagring, hvoraf halvdelen går til transporten.

Hvis CO2-skyggeprisen er 1200 kroner/ton (DØR's), giver det rigeligt plads til en værdikæde....

Det giver ikke mening at transportere CO2 på gasform. Kapaciteten er meget lille. Ved almindelig temperatur skal man op på ca. 70 bar for at fordråbe CO2 gas til væske. Store trykbeholdere i denne kaliber er uøkonomiske, derfor køles CO2 før den fortættes.

I runde tal sker eksisterende skibstransport af flydende CO2 ved -30 °C og 15 bar. Det passer nogenlunde med artiklens 20 bar. Men CO2 er altså flydende, når den ankommer til platformen. Den bliver så pumpet ned i reservoiret på væskeform. I reservoiret forbliver den på væskeform på grund af det store litostatiske tryk fra den overliggende jordsøjle.

CO2 skal derfor ikke komprimeres i en kompressor på platformen, fra 20 til 180 bar, som nævnt ovenfor i tråden, men hæves i tryk med en pumpe. Det ikke ubetydelige energiforbrug til køling og fordråbning sker på land.

Værdikæde bruges sædvanligvis om en kæde af aktiviteter, der skaber værdi.

Er det ikke lige kraftigt nok at tale om værdikæde i denne sammenhæng, når udgifterne er så enorme ?

Transportkæde ville være mere retvisende.

Jeg fandt selv en troværdig kilde: https://www.ft.dk/samling/20091/almdel/EPU/bilag/303/862178.pdf

Hvis Project Greensand bliver en succes, tror jeg roligt man kan sige, at INEOS har skudt papegøjen ved, at man i 2017 overtog Ørsted’s olieforretning, herunder licenserne på Nini, Siri og Cecilie, der ligger som perler på en snor i den såkaldte Siri-kanal, og som alle ligger i tertiær sandsten.

Spændende. Jeg tolker det således, at du mener, at hele Siri kanalen har forekomsterne i sandsten. Har du en tilgængelig kilde til det?

Kære Thomas

Jeg så det heldigvis, selv om du ikke skrev til mig. Jeg tror, jeg har fået luet ud i det. Tak.

Gode hilsener Andreas

De bil bruge 16.000.000.000 kr på at opfange 1,5 mio. ton co2 inden 2030. Det svarer til svar en gennemsnits benzinbil udlender på ca. 10.000.000 km (141 gram co2/km) eller omregnet hvad 667 gennemsnitsbiler udleder på et år..... vi kunne altså også give 667 familier 23,9 mio,. kr. hver for at lade deres biler stå i et år (bare for at illustrere hvor stort et pengespilt dette er).</p>
<p>Er der slet ingen der holder øje med hvad politikerne bruger vores penge på?</p>
<p>Hvorfor stiller ing.dk journalister ikke kritiske spørgsmål på et sådan pressenøde og skriver meget kritiske artikler om dette?</p>
<p>Dettet er skjult statsstøtte til industrien..... vi kunne have fået meget grøn energi eller læger og sygeplejesker for disse penge.

Artiklen er fyldt med fejl, hvor ton/år bliver beskrevet som ton totalt. Desuden bliver 3 mio ton et sted skrevet som 3 ton - altså en faktor 1 mio.

Jeg skriver her, og ikke direkte til journalisten, da jeg kan se fejlene allerede har medført en del misforståelser.

CO2'en skal komprimeres fra 20 til 180 bar - det kræver energi - den skal indsamles og transporteres - endnu mere energi.</p>
<p>Så frem med tallet - hvor meget energi koster det at lagre CO2'en?

CO2'en er flyende i tankene, så jeg håber da så sandelig det bliver pumpet op i tryk. I så fald er effektforbruget grænsende til ubetydeligt.

Kompression fra 20 til 180 bar vil koste 50-70 kWh/ton, uden at have regnet på det i detaljer.

Jeg faldt engang over tallet 40% penalty (altså 140 kg brændstof i stedet for 100kg for at lave den samme mængde elektriske energi), men jeg kan ikke huske hvor, så tag det med et gran salt. Hvis de 40% holder, så er det ren Ebberød bank (men fedt for fossilindustrien der nu kan sælge endnu mere)</p>
<p>Skrækscenariet er at CO2 lagring holder liv i fossilerne, specielt kul.

Det er ikke særlig relevant, al den stund at biomasseværkernes primære formål er at producere fjernvarme - ikke el.

Hvis man har et gammelt, utæt kondenserende kulfyret værk, så ja, bruger man 40% ekstra brændsel på at producere den samme mængde el. Hvis ikke mere endda.

Men for et værk der i forvejen producerer fjernvarme, er det direkte tab af elproduktion potentielt ret lavt. Og varmen fra den damp, der skulle have produceret fjernvarme, men som i stedet anvendes til at drive capture processen, bliver til spildvarme, hvoraf størstedel kan anvendes direkte, og resten kan tages med varmepumper med høj effektivitet (COP).

Jeg har ikke hørt om nogen projekter i Danmark, som skal opsamle CO2 fra fossil elproduktion. Der er noget fossilt fra affaldsforbrænding, og fra cementproduktion, men her er talt om funktioner, som ikke kan erstattes med vindmøllestrøm.

en "Dome" af saltsten

Jah, Stig er inde på noget af det rigtige, men bruger lidt forkerte ord og betegnelser. Det gør journalist Andreas Lindqvist for resten også. Fx er Nini primært et oliefelt og man sprøjter altså ikke gassen ned. Nej, man injicerer gas, under højt tryk, ligesom når man fylder gas i et underjordisk gaslager om sommeren. Lad mig prøve at være lidt mere præcis - og udførlig.

Energistyrelsens udgav i mange år en årlig publikation ’Danmarks olie- og gasproduktion’, som var meget informativ, indtil ’nogen’ desværre bestemte, at rapporten skulle have et helt andet og (efter min opfattelse) meget mindre brugbart format.

Her er den korte beskrivelse af Nini-feltet, som fremgik af den sidste årsrapport, for 2013, inden publikationen mistede en stor del af sin informationsværdi: ”Nini forekomsten er defineret ved en kombination af en strukturel og en stratigrafisk fælde i forbindelse med opskydning af en salthorst. Reservoiret udgøres af sand aflejret i Siri kanalen. Feltet omfatter flere mere eller mindre afgrænsede forekomster.”

Nini forekomsten er dannet på flanken af en salthorst, og den producerede olie (6 mio. m3 mellem 1993 og 2014) og en smule gas (500 mio. m3) kom fra et lag af (tertiær) sandsten. Jeg har desværre ikke kunnet finde en kilde med oplysninger om, hvad ’låget’ eller ’cap rock’ på Nini består af. Men at ’låget’ er tæt, er der ingen tvivl om.

I relation til projektet med at lagre CO2 er det imidlertid mindst lige så interessant og vigtigt, at reservoiret udgøres af sandsten og ikke kalk, som størsteparten af de danske olie- og gasforekomster er fundet i. Hvorfor? Fordi det er meget nemmere (og billigere) at injicere gas (CO2) i sandsten, som er betydelig mere porøs end kalk. Hvis Project Greensand bliver en succes, tror jeg roligt man kan sige, at INEOS har skudt papegøjen ved, at man i 2017 overtog Ørsted’s olieforretning, herunder licenserne på Nini, Siri og Cecilie, der ligger som perler på en snor i den såkaldte Siri-kanal, og som alle ligger i tertiær sandsten.

Giv nogle milliarder til Seaborg Technology og Copenhagen atomics

Dansk elproduktion udleder mindre end 10% af Danmarks klimagasudledninger, så det ville være en naiv, enstrenget strategi. I 2030 vil vores el være stort set fri for nettoudledninger. Man kan jo ikke en gang have et atomkraftværk klar så hurtigt.

Jeg forstår heller ikke ideen i bare at subsidiere en bestemt teknologi. Vi er så langt med den grønne omstilling nu, at økonomerne siger, at det er afgifter (en generel CO2-afgift), der skal drive udviklingen, ikke tilskud.

Og til det konkret spørgsmål: Det smarte ved en generel CO2-afgift er, at så finder markedet selv ud af, hvilken strategi der er smartest. Hvis eksempelvis Aalborg Portland kan tjene penge på at lagre CO2 i undergrunden, så gør de det. Hvis det bliver en bedre forretning for dem ved en lavere CO2-afgift, end det gør for eksempelvis landbruget at mindske sine udledninger yderligere ved den samme afgift, så er det den mest økonomiske metode.

Vi ved ikke, om der faktisk er god økonomi i at lagre CO2 i undergrunden endnu? De nuværende forsøg skal derfor se på, om det er noget der kan komme økonomi i.

I øvrigt har den danske stat investeret i Seaborg Technologies på forskellige måder, men de har også trukket sig delvis fra investeringerne igen: https://techsavvy.media/den-danske-stat-saelger-sine-aktier-i-atom-startup/

Giv nogle milliarder til Seaborg Technology og Copenhagen atomics, så vi kan få stoppet CO2 udslippet, asap

Hvorfor bruger vi penge på at fjerne CO2, når vi fortsætter med udledningen af CO2?

Giv nogle milliarder til Seaborg Technology og Copenhagen atomics, så vi kan få stoppet CO2 udslippet, asap. Så kan vi overveje om ikke det var bedre at plante MEGET skov.

Måske et lidt naivt spørgsmål: Når CO2'en under højt tryk er pumpet ned i undergrunden hvad forhindrer så at den undslipper, det er jo en luftart der er lettere end både sand og vand.

De ligget lagret under en "Dome" af saltsten, som er uigennemtrængelig for gasser. Populært sagt, vil man i Nordsøen gemme CO2'en i de gaslommer, som der før lå naturgas i. Naturen har bevist, at saltsten kan holde på gasser i adskillige 100 millioner år.

Prisen for den samlede øvelse fra kajkant til evig glemsel forventes at blive omkring 500 kroner pr. ton CO2 til at begynde med – måske bliver den lavere med tiden. Cirka halvdelen skal gå til transport og den anden halvdel til nedpumpning.

Det tolker jeg som transportudgifter på 250 kroner pr ton CO2 med skib. Så er det jo oplagt at regne på, hvad der skal til for, at en rørledning til felterne I Nordsøen kan betale sig? De ligger 220 kilometer ude, men vi skal jo også nå hen til store udledere (såsom Portland). Så bare som et eksempel har jeg kigget på 600 kilometer rørledning á 15 mio pr kilometer (9 mia kroners investering), som kan "fange" 4-5 mio ton CO2 på vejen gennem Danmark.

Jeg sætter de årlige udgifter til 1% af investringssummen (90 mio om året) og regner med en levetid på 35 år. Jeg finder følgende sammenhæng mellem prisen pr ton transporteret CO2 og afkastet:

Ved 4 mio tons CO2: Pris 160 - 200 - 240 kroner(ton) Afkast: 5,0% - 7,2% - 9,2%

Ved 5 mio tons: Pris 160 - 200 - 240 kroner(ton) Afkast: 7,2% - 9,7% - 12,1%

Så skibsløsningen duer vist mest til en begyndelse. Hvis vi mener det alvorligt, skal der rørledninger til.

Måske et lidt naivt spørgsmål: Når CO2'en under højt tryk er pumpet ned i undergrunden hvad forhindrer så at den undslipper, det er jo en luftart der er lettere end både sand og vand.

De bil bruge 16.000.000.000 kr på at opfange 1,5 mio. ton co2 inden 2030. Det svarer til svar en gennemsnits benzinbil udlender på ca. 10.000.000 km (141 gram co2/km) eller omregnet hvad 667 gennemsnitsbiler udleder på et år..... vi kunne altså også give 667 familier 23,9 mio,. kr. hver for at lade deres biler stå i et år (bare for at illustrere hvor stort et pengespilt dette er).

Er der slet ingen der holder øje med hvad politikerne bruger vores penge på?

Hvorfor stiller ing.dk journalister ikke kritiske spørgsmål på et sådan pressenøde og skriver meget kritiske artikler om dette?

Dettet er skjult statsstøtte til industrien..... vi kunne have fået meget grøn energi eller læger og sygeplejesker for disse penge.

Så frem med tallet - hvor meget energi koster det at lagre CO2'en?

Jeg faldt engang over tallet 40% penalty (altså 140 kg brændstof i stedet for 100kg for at lave den samme mængde elektriske energi), men jeg kan ikke huske hvor, så tag det med et gran salt. Hvis de 40% holder, så er det ren Ebberød bank (men fedt for fossilindustrien der nu kan sælge endnu mere)

Skrækscenariet er at CO2 lagring holder liv i fossilerne, specielt kul.

kWh/ton CO2 er det relevante tal?

CO2'en skal komprimeres fra 20 til 180 bar - det kræver energi - den skal indsamles og transporteres - endnu mere energi.

Så frem med tallet - hvor meget energi koster det at lagre CO2'en?