Kønskampen hamrer på naturvidenskabens dør

Illustration: Ingeniøren

Hvis denne fortælling havde fundet sted i gamle dage, så stod grupper fra feminist- og LGBT-miljøet med høtyve og fakler foran naturvidenskabens højborg, truede med at sætte ild til og hamrede på døren med en rambuk.

Men vi taler anno 2020. Høtyvene og faklerne er væk, og bankelyden fra rambukken er erstattet af tastelyde fra argumenter og slagord, der finder vej til ‘vogterne’ af det binære biologiske køn: biologer, læger og andre naturvidenskabsfolk.

Angrebet finder sted gennem medier og direkte konfrontationer på forskningsanstalter. Nogle ‘vogtere’ byder debatten velkommen, andre har armene korslagte. Og så er der alle dem, der vælger at gemme sig.

»Vi er vidne til en bevægelse i samfundet, der naturligvis også bliver bemærket blandt naturvidenskabsfolk – uden at det dog for alvor rokker ved den traditionelle binære kønsopfattelse. Men det biologiske køn er til debat, og mange bioforskere er bange for at stikke hovedet for langt frem – eller føler måske, at debatten finder sted på en anden planet,« siger Christian Graugaard, der er professor og læge på Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, og tilføjer:

Læs også: Du er dit køn – men biologiens grænser er flydende

»Men biologiens stemme er vigtig i debatten, for køn opstår ikke ud af ingenting. Kønnet begynder som biologisk hardware, og så skriver kulturens software sig ind i det. Kritikerne af den binære kønsopfattelse gør sig selv en bjørnetjeneste ved at ignorere biologien, der netop viser, at køn er et ultrakomplekst system, hvor alt muligt spiller sammen fra hormoner til gener og hjerneceller,« forklarer han.

Forskere: Tabu om biologisk køn

Kønsdebatten har i dag mange sider, som man bør holde sig for øje. Nogle dele handler om retten til at identificere sig som det køn, man føler sig som: kønsidentiteten. En anden del handler om, hvorvidt der overhovedet findes køn – også biologisk – hvor mange der findes, og hvad der definerer dem.

I debatten om det biologiske køn lyder de kritiske røster, at køn ikke kan reduceres til kromosomer og kønsorganer. Der er mere på spil.

Kritikerne af det binære kønssyn er en bred skare, men består dog især af tilhængere af socialistisk feminisme. De har i en vis udstrækning ny – og gammel – forskning i ryggen, der viser, at det biologiske køn er et så komplekst samspil mellem hormonniveauer og gener, at man kan diskutere, om grænserne mellem køn er så flydende, at en opdeling synes meningsløs eller i hvert fald bør give plads til mere end to køn.

Den slags forskningsartikler har også fundet vej til fremtrædende placeringer hos ansete tidsskrifter som Nature, hvor en stadig lille gruppe af forskere – som eksempelvis den amerikanske genetiker og professor Eric Vilain, der har forsket i biologiske kønsforskelle – indtager den holdning, at der findes så mange biologiske parametre, der afgør ens køn, at »når alt kommer til alt, så er kønsidentiteten det mest fornuftige parameter,« som han udtrykker det.

Det er med henvisning til lignende forskning i kønsforskelle, at især feminister og såkaldte social-konstruktivister argumenterer for, at biologien spiller en ubetydelig eller uinteressant rolle i definitionen af køn. Dermed mener de, at køn alene er en social konstruktion, og det er her, flere forskere oplever, at debatten bliver afsporet og ubehagelig:

»Det er blevet et kæmpe tabu at snakke om biologisk køn i den offentlige debat, og jeg oplever kolleger, som mærker en offentlig mundkurv, fordi toneangivende feminister har vundet den offentlige diskurs om, at køn er en social konstruktion,« siger Hans Bonde, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og flere gange har blandet sig i kønsdebatten.

Han advarer mod at udelukke biologien fra debatten om køn, fordi det er »dybt uvidenskabeligt at reducere alt til et spørgsmål om kultur«:

»At være kulturalist er præcis lige så ensporet som at være biologist. Det reducerer alt til et standardprincip,« siger Hans Bonde.

Biolog: Vi skal turde debatten

Hans Bonde er ikke den eneste, der oplever, at biologiens rolle i kønsdebatten er tabubelagt. Ingeniøren har talt med flere forskere, der genkender billedet, og der er derfor brug for brobygning, påpeger Christian Graugaard, der ud over at være professor og læge også har været formand for organisationen Sex og Samfund, medstifter af verdens største sexlivsundersøgelse, Projekt Sexus, og været nomineret til ‘Årets Hetero’ af LGBT Danmark:

»Vi har stort set ingen dialog på tværs af videnskaberne på det her område. Naturvidenskaben står på én side, og socialvidenskaben og humaniora på den anden. Det billede går igen på konferencer, til symposier, i tidsskrifter og andre steder, hvor forskere mødes. Man inviterer ikke hinanden. Man lytter ikke. Forskerne befinder sig på to helt forskellige planeter. Det er virkelig brug for et tværfagligt perspektiv,« siger Christian Graugaard, der byder et kritisk blik på det binære køn velkomment.

Læs også: Ekspert i kønsforstyrrelser: “Hvor sidder kønsidentiteten? Vi aner det ikke”

En af dem, som har haft kønsdebatten helt tæt på livet, er Jes Søe Pedersen, der er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet. Han har som tillidsrepræsentant fulgt de krænkelsessager, der har været på universitetet. Herunder sagen om biologiunderviser Dean Jacobsen, der tilbage i 2018 fik kritik fra studerende for at bruge “stereotyperne” mænd og kvinder i en statistikundervisning, en sag der førte til en større debat på KU og i medierne.

Ifølge Jes Søe Pedersen er hans oplevelse, at mange naturvidenskabsfolk stadig har meget svært ved at finde en plads i en debat, som de føler sig fjern fra. Derfor holder de fleste sig væk:

»Men det er forkert. For biologien har en berettigelse i den her debat, og vi skal turde invitere os selv indenfor. Det er faktisk vores pligt,« siger han.

Biologiundervisere skriger på hjælp

Hos Biologiforbundet, der arbejder for at styrke biologiundervisningen i folkeskolen, oplever man et meget klart ønske fra biologiundervisernes side om at tage fat i emnet om køn - også fra et biologisk perspektiv. Derfor udgav forbundet for nylig et stort temanummer om netop køn:

»Undervisning i køn og seksualitet er jo et område, som ikke har noget hjem. Det ligger i et såkaldt timeløst fag. Men biologilærerne vil meget gerne tage undervisningen på deres skuldre, og i øjeblikket skriger de på hjælp, fordi debatten om køn- og kønsskifte fylder utrolig meget blandt unge,« siger redaktør for Biologiforbundets blad Kaskelot, Anne-Mette Høeg Andersen, der er uddannet biolog.

Med Kaskelot har Anne-Mette Høeg Andersen også efterstræbt at give plads til både et naturvidenskabeligt- og samfundsvidenskabeligt syn på køn, og netop den brobygning er der brug for, mener flere - blandt andet Claus Emmeche, der er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, hvor han arbejder med tværfaglighedens videnskabsteori.

»Det er sundt for os forskere og undervisere, at de studerende udfordrer os. Jeg kan godt forstå, hvis nogle er bange for, at det er med til at erodere naturvidenskaben, men jeg deler personligt ikke den bekymring. Videnskaben skal nok bestå, vi skal bare sørge for, at undervisningen ikke drukner i politisk korrekthed,« siger han.

Af samme grund er Jes Søe Pedersen i samarbejde med Claus Emmeche begyndt at bruge køn som case i undervisning i tværfaglig videnskabsteori for biologistuderende og studerende på humaniora. Ideen er at bygge bro mellem de to discipliner og lære dem at deltage i kønsdebatten.

I undervisningen lærer de studerende for eksempel forskellen på et biologisk argument og et biologistisk argument: Det første er alene en konstatering af, at noget er på en bestemt måde, for eksempel at hormonniveauerne hos mænd og kvinder er forskellige. Det andet går derimod på, at vi bør indrette samfundet efter forskellige hormonsystemer.

»Vi skal passe på med at reducere alt til en biologisk sandhed og holde os for øje, hvornår vi argumenterer i en naturvidenskabelig sammenhæng eller i en politisk sammenhæng. Det er den slags, vi ønsker at lære de studerende,« siger Claus Emmeche, der gennem samarbejdet med Jes Søe Pedersen også selv har fået øjnene op for kompleksiteten:

»Der er ingen 100 procent sikker én til én-sammenhæng mellem det genetiske, det fysiologiske og det morfologiske aspekt af biologisk køn. Så allerede dér er det nødvendigt med flere nuancer og øget bevidsthed om kompleksitet,« siger han.

Hør mere i ugens podcast:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da bekymrende at der er en kolosal stigning i unge der ønsker at skifte køn -- tænk på alle hormonlignende stoffer kvinder/mænd har brugt/været udsat for. Man ved da at de kan påvirke ihvert fald drengefostres udvikling.

  • 9
  • 0

Hvis to non binære personer har sex med hinanden, hvem er det så der bliver gravid?

Vi fødes alle med et biologisk køn, men nu om dage betyder det ikke at vi presses ind i bestemte kønsroller. Vi er frie til at vælge hvad vi vil blive og hvordan vi vil forme vores liv.

Derfor er det et gammeldags syn på verden at påstå at køn er en social konstruktion. Kønsrollerne er ved at blive nedbrudt.

Men det er stadigt kvinderne der bliver gravide!

  • 5
  • 1

Ja, har vi ikke bragt det for vidt – når få bestemmer for meget og flere for lidt …

I dag bestemmer man selv sit biologiske køn, mener nogen, ofte væsner af hunkøn (må man sige dét?), der måske hellere ville have været dreng, og hankønsvæsner (må man sige dét?), der måske hellere ville have været pige. Det næste bliver vel, at man selv vil bestemme, om man overhovedet eksisterer som biologisk eller æterisk væsen på denne planet – nyt CPR-nummer, tak …

Mange virrehoveder af alle køn har nok misforstået Sartres elskerindes bon mot: ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det” – hvor konen nok bare har ment, at husmor (eller elskerinde) er ikke noget man fødes til, men bliver gjort til af egen drift eller andres behov …

Uvidenskabelighed er blevet et af tidens virusangreb på civilisationen, som vi helst ser den – evidensbaseret og fri for enhver tvang med politiske, religiøse eller kommercielle overtoner – ellers går det helt galt – se bare på den aktuelle amerikanske politiske elendighed …

  • 7
  • 3

Dér er den så igen – denne lille anonyme og slatne tommel, som dræber enhver lyst til at bidrage til debatterne her på kanalen – så kom dog med dine argumenter ...

Eller er der tale om skjult kønskamp - for så må man gerne holde bøtte, vi kender efterhånden alle argumenterene fra de fleste højtråbende mindretal uden forståelse for videnskab tilsat mere eller mindre kultur afhængig af, hvor man lever og hvem man er ...

  • 2
  • 4

Folk, som bliver stødt over at der på universiteterne anvendes betegnelser som "mænd" og "kvinder", og betegner folk ved deres biologiske køn, har intet at gøre der.

Universiteter er vidensinstitutioner, ikke safe-spaces for folk, der ikke kan tåle videnskabelige fakta. De vil tit og ofte netop opleve at blive "triggered", når de stifter bekendtskab med forskning og fakta der går imod deres verdensbillede. Og så vil det IKKE være forskningen eller faktaene som den vil være gal med. For de er som de er, og tager ikke hensyn til folks mere eller mindre sarte følelser og sådan skal det også være.

Ellers vil kursen mod en total degenerering af det menneskelige intellekt da først for alvor være sat.

  • 15
  • 0

Tag nu at lev med den man er og respekter de som er anderledes skruet sammen.

Jeg går stille med min religiøse opfattelse, hvilket er let da jeg ingen har.

Jeg går også stille med min politiske opfattelse, som også er let, da jeg ikke er medlem af et politisk parti. Men bestemt har en mening hvad der op eller ned og god skik.

  • 4
  • 4

Det kan vist ikke overraske nogen med bare moderart biologisk viden, at flere af de begreber vi traditionelt har opfattet som binære ikke er det. Levende/afgået ved døden, et individ/flere individer, og altså også hunkøn/hankøn. Bestemmelsen af det biologiske køn er en kompleks ting, der bestemmes af mange ting, især når vi også kigger på andre organismer end pattedyr, hvor kønnet kan skifte gennem livet, og hvor man kan have betydeligt flere køn end bare to.

Nu er der situationer hvor vi af forskellige grunde operer med et binært biologisk køn (surt vi ikke har den sproglige disdinktion sex/gender på dansk) f,eks. i sport. Selvom der er store variatioer i fysisk formående inden for kønnene, så er den gennemsnitlige mand en del stærkere end den gennemsnitlige kvinde, hvorfor man lader dem konkurrere særsklit i fysiske idrætsgrene. Så giver det ikke mening at en idrætsudøver kommer og føler sig som (en lesbisk) kvinde hvis muskeludviklingen er som en mand. Her må man fastholde at det er den hormonelt styrede og hormonelt bestemt muskelstyrke der afgører. Det går ikke at en mandlig udøver som Castor Semnia pludselig kan stille op som kvinde og rydde hele bordet, bare fordi han lider af en genetisk deffekt der gør, at kønsorganerne i modsætning til musklerne ikke er sensitive for testoteron niveauet og derfor ikke udvikles.

Men ellers er det rigtigt, at kønidentiteten er en social konstruktion. Men det betyder så netop, at man IKKE selv kan bestemme sin kønsidentitet i samfundet, uanset hvad kønsfasistiske LGBTQ kredse mener. Ligner du ikke og opfører du dig ikke på en måde, der opfatttes som kvindelig, så vil den kønsidentitet, der fremkommer i din omgang med andre, ikke være kvindelig.

Går jeg ned til kommunen og får et personnumme, der ender på et lige ciffer, så får jeg stadigvæk ballade hvis jeg går ned i svømmehallen og styrer ind i kvindernes omklædningsrum Og det uanset at jeg hævder, at min kønsidentitet bare er som kvinde der føler sig hjemme i en mandkrop, ønsker at have et mandenavn, tiltrækkes udelukkende af kvinder og holder af aktiviteter, der normalt opfattes som mandlige.

Eller sagt på en anden måde. Man kan sagtens tømme de to kønidentitet begreber for enhver menning og derved afskaffe binær kønsidentitet. Men så kan man heller ikke komme bagefter og være sur over, at man ikke omfattes som tilhørende et bestemt binært køn.

  • 4
  • 0

Vi må leve med det faktum, at der altid i enhver population er nogle, oftest elementer, der ønsker at skille sig ud fra den gemene hob og forsøge at indbilde sig selv og andre ind at tilhøre et eksklusivt mindretal, der evig og altid skal gøre sig - interessante - Lad dog barnet ...

Trods alt er den ultimative ligestilling stadig givet ved - “Inter faeces et urinam nascimur" ...

  • 2
  • 1

Det som vi består af er ens, den måde kroppen og hjernen fungerer på er ens, og der er kun små detaljer der adskiller kønnende. I de fleste sammenhæng, har den biologiske forskel ikke betydning. Forskellen mellem individer betyder mere, end forskellen mellem køn.

Det er vigtigt, at vi kan accepetere, at andre ikke er identisk med os selv, og det vil også være kedeligt, hvis vi alle var ens.

Jeg tror, at det har større betydning, hvordan vi opdrages, end hvilket køn vi er.

  • 1
  • 2

Jeg tror, at det har større betydning, hvordan vi opdrages, end hvilket køn vi er.

Der er der så nogen der påstår, at vi opdrages forskelligt alt efter hvilket køn vi har.

Det minder mig om en TV debat udsendelse eg så en gang, hvor en svensk mand beklagede sig over at han døtre ville blive diskriminerde.

Idiot tænke jeg, hvorfor opdrager du dine døtre til at underkaste sig kønsrollerne og blive ofre. Min datter er bestemt ikke blevet indprentet at hun skal ligge under for nogen, tværtimod!

  • 2
  • 1

den måde kroppen og hjernen fungerer på er ens,

Det er jo ikke sandt. Der er da absolut forskelle mellem kønnene. F.eks. vil du nok have svært ved at amme et barn. Der er jo også kognitive forskelle og følelsesmæssige forskelle grundet hormonelle forskelle.

der er kun små detaljer der adskiller kønnende.

Spørgsmålet er så hvad man regner for små detaljer.

I de fleste sammenhæng, har den biologiske forskel ikke betydning.

Det er heldigvis korrekt. Men i f.eks. sport betyder den noget.

Forskellen mellem individer betyder mere, end forskellen mellem køn.

Ja oftest. Men ikke f.eks. hvis et sultent barn skal ammes.

Jeg tror, at det har større betydning, hvordan vi opdrages, end hvilket køn vi er.

Det kommer vel an på hvilke ting du ser på. F.eks. kan kønsidentitet nok ikke ændres meget af opdragelsen. og heller ikke fjernes selv fra børn, ved at opdrage uden skelnen til køn (det fandt nogle svenskere da vist ud af til deres store fortrydelse).

  • 4
  • 0

Jeg kan kun opfordre læseren til at læse Kåre Foghs fb-indlæg om de ukorrekte og tendentiøse påstande der føres til torvs her. Hvor er det trist at Ingeniøren dag for dag sætter sin troværdighed over styr... Pokkers også!

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten