Konservering får kunst til at krympe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Konservering får kunst til at krympe

Konservering af værdifulde malerier med voks virker stik imod hensigten og skader i virkeligheder værkerne. Det viser ny dansk forskning.

Særligt i 1950’erne og 1960’erne blev danske malerier behandlet med voks og harpiks for at holde fugt ude. Men i stedet for at beskytte mod fugt er malerierne blevet mere følsomme. Lærredet krymper, og malingen skaller af.

»Det er lidt chokerende for os, for det viser sig, at lige præcis denne metode gør malerier mere udsatte«, siger Cecil Krarup Andersen fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Hun står bag en ph.d.-afhandling om problemet, som hun forsvarer i morgen.

Forskningsresultaterne viser, at et behandlet maleri kun tåler luftfugtighed på under 60 procent, mens ubehandlede malerier først begynder at krympe, når luftfugtigheden når op på mellem 75 og 80 procent.

»Det betyder, at de museer, der ikke kan garantere, at de kan holde en relativ luftfugtighed under 60-65 pct., ikke vil kunne låne voksdublerede malerier fra os. Risikoen vil være for stor i disse tilfælde, for ud over at fremvise kulturarven er vi her jo primært for at bevare den,« siger Jørgen Wadum, der er bevaringschef ved Statens Museum for Kunst.

Cecil Krarup Andersen anbefaler, at man varmer billederne op og skraber voksen af, selvom det aldrig vil være muligt at fjerne den helt.

Dokumentation

Politikens artikel

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten