Konservative sikrer flertal for kystmøller

Der er flertal uden om regeringen til at opføre de kystnære vindmøller, selv om Venstre med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen vil droppe dem.

De Konservative bryder med resten af blå blok og insisterer på, at kystmøllerne skal bygges, uanset hvad regeringen mener.

»Vi holder fast i, at de kystnære møller skal opføres. Vi har fremlagt vores eget forslag, hvor de kystnære møller indgår. Vi står ved det energiforlig, som vi indgik i 2012. Det svækker tilliden til Danmark som investeringsland, hvis man ikke kan regne med, hvad et meget bredt flertal i Folketinget beslutter,« siger Mette Abildgaard, der både er partiets politiske ordfører og klimaordfører.

Udbuddet om 350 MW kystnære havvindmøller har været afholdt, og svenske Vattenfall vandt med en rekordlav pris på 47,5 øre pr. kWh.

Læs også: Rekordlav pris: Vattenfall vinder kystmølleudbud med 47,5 øre pr. kWh

Hun mener, at Venstre bør melde klart ud, om Energiforliget fra 2012, som alle partier undtagen Liberal Alliance stod bag, skal opsiges. De Konservative vil helst drøfte kystmøllerne med hele den forligskreds, mens regeringen forsøger at lægge kystmøller over i forhandlingerne om 2025-vækstplanen.

»Vi opfordrer ministeren til, at vi får indkaldt til et møde i energiforligskredsen. Han har desværre aflyst de seneste par møder. Hvis regeringen i sidste ende insisterer på, at det ligger på bordet i 2025-forhandlingerne, så kan vi være tvunget til at tage det der, men så må Venstre melde rent ud, at de anser Energiforliget for at være opsagt,« siger den konservative ordfører.

'Vi vil gøre, hvad vi kan, for at nå 40 pct. CO2-reduktion'

Ingeniøren fik helt præcist 5:57 minutters telefonaudiens hos den travle ordfører. Her nåede vi også at presse spørgsmålet om de stigende CO2-udslip, som vækstplanen medfører, ind.

Hvad gør I ved, at 2025-planen får CO2-udslippet til at stige, så Danmark misser målet om 40 pct. CO2-reduktion i 2020 (i forhold til 1990)?

Læs også: Regeringens 2025-plan udfordrer partier bag nationalt klimamål

»Når vi har stemt for en klimalov, som indførte målet om 40 pct. reduktion i 2020, så vil vi også gøre, hvad vi kan politisk, for at indfri målet. Det er ikke meget værd at sætte sig målsætninger, hvis ikke man også er villig til at prioritere dem politisk,« svarer Mette Abildgaard.

»Vi står bag afskaffelsen PSO, men vi mangler et samlet energiafsnit i 2025-planen. Hvordan får vi gennemført omstillingen, som gør, at vi får proppet den grønne energi, som vi heldigvis får mere og mere af i Danmark, ind i transportsektoren og ind i boligerne til opvarmning? Det mangler vi jo en plan for.«

»Når vi ser ud i fremtiden og snakker om ansvaret for den kommende generation, så bør vi saftsusemig også se på hele energiområdet og på afgiftsområdet. Det vil også, hvis det lykkes os at få det ind i planen, have en positiv betydning i forhold til dens CO2-aftryk.«

Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang

Hvordan kan I stå bag afskaffelsen af PSO, når det er den, som giver den største merudledning af CO2? Afskaffelsen er hovedårsagen til, at målet om 40 procents reduktion i CO2-udslippet ikke kan opfyldes.

»Der er meget diskussion om, hvorvidt beregningerne om CO2-aftrykket for afskaffelsen af PSO holder. F.eks. Socialdemokratiet melder ikke helt klart ud. De er også tilhængere af at afskaffe PSO, og de står også bag klimaaftalen.«

Læs også: Minister: Vores klimamål er blandt de mest ambitiøse i verden

Først var møller dyre, nu er de grimme

»Problemet er jo ikke, at vi bruger mere el, hvis det er den rigtige el, vi bruger, som er produceret under de rigtige vilkår, og hvis den erstatter fossile brændsler. Det er den opgave, vi skal løse med 2025 plan. En del af klimabelastningen kommer ved at droppe projekter som de kystnære møller.«

Kystmøller eller ej, beregningsteknik eller ej: Afskaffelsen af PSO vil få CO2-udslippet til at stige.

Læs også: Tal fra Klimarådet: Regeringen sætter CO2-udledning for lavt

»Ja, det vil den, men hvilken el er den baseret på?«

Hvad regner du med, at forhandlingerne om energipolitikken ender med?

»Vi står på mål for de kystnære møller og undrer os over Venstres position. Det handlede oprindelig om, at det var blevet for dyrt. Da så Vindmølleindustrien kom med sit sparekatalog, handlede det om, at kystmøllerne var ekstremt grimme, på trods af at man var villig til at give tilladelse til op mod ti nye badelande på de danske kyster for bare et halvt år siden i forbindelse med forhandlingerne om Planloven. Der mangler lidt konsistens i Venstres argumentation.«

Læs også: Se hvordan Vattenfalls havmøller ville se ud fra stranden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skal være billigt at bruge el, så PSO bør forsvinde. Det må bare ikke svække investeringerne i den fortsatte udbygning af vedvarende energi, så vi skal finde et andet sted at hente de penge.

  • 12
  • 2

Det skal være billigt at bruge el, så PSO bør forsvinde.

Energiafgiften på el er meget større end PSOen. Fjern den og læg afgifter på kul i stedet. Så behøver vi ikke at støtte VE og det bliver billigt at bruge el - altså fra VW. Der er allerede solide afgifter på kull - 1600 kr/ton - men elværkerne et fritaget for afgiften. Og kvote prisen er så lav at det kan være der samme.

Iøvrigt et det allerede billigt at bruge el til erhvervsformål. Prisen i Fanmsrk er under EU'S gennemsnit. Så jammeren fra erhvervslivet og Lilleholt om konkurrenceevne og bla bla er det rene gas.

Det ville være rart hvis regeringens argumentation indeholdt lidt mindre løgn og misinformation. Men sådan er det nok når man har en dårlig sag.

  • 17
  • 4

Var det ikke på tide at give dieselafgiften et nøk? Diesel er jo ikke så rent som vi troede.

Hvad hindrer at afgiften på diesel kommer op på samme niveau som benzin? Jeg mener ikke benzin er dyrere at lave end diesel. Jeg er faktisk forarget, når jeg ser at diesel sælges næsten 1,5kr lavere end benzin pr liter. Denne hype med dieselbiler kunne være undgået med ens afgifter, men det var vel en indirekte støtte til transporterhvervet. For nogle år siden var diesel dyrere i USA end benzin, men det sælges til samme pris nu, så hvad den reelle pris på produkterne er kan være svær at finde.

  • 16
  • 3

Vi bruger pt kommunistisk planøkonomiske metoder til at producere VE, når energiministeriet fastlægger de priser forskellige typer VE skal modtage. Historien viser at det ikke er effektivt. Sverige og Norge lade de forskellige typer VE konkurrere mod hinanden. Når først politikerne havde fastsat hvor mange MW VE der skal produceres i et givet år, ville priserne kunne reduceres signifikant, hvis alle typer VE indgik i samme auktion for årets VE produktion.

  • 4
  • 5

Tårnene kunne ligeledes males i blålige toner. Men tag nu bare mobilmaster, de kan sagtens tilpasses omgivelserne, så den lokale modstand (og kunne godkendes af kommunerne). Men TDC har købt en eneste type til lager, hvilken arrogance. Mon møllerne bliver ligeså konforme?

  • 0
  • 2

Lad os se:

Hvis der bruges omkring 2.5 milliarder liter diesel om året, og der sættes en afgift på 25 øre på, så er det umiddelbart 625 millioner kroner ned i statskassen.

25 øre er under det halve af det prisudsving, der skete i september over 3 uger for diesel, iflg. ok.dk her:

http://www.ok.dk/privat/priser/prisudvikling

Så de færreste ville bemærke det, hvis man ikke annoncerede afgiften, da det betyder at du betaler 10-15 kr mere pr. tankfuld.

Det er næppe noget, der vælter dieselbil-ejernes budget, så det er bare at komme igang med dieselafgifterne.

(Det samme for benzin for den sags skyld)

  • 11
  • 1

på, så er det umiddelbart 625 millioner kroner ned i statskassen. 25 øre er under det halve af det prisudsving, der skete i september over 3 uger for diesel, iflg. ok.dk her: Det er næppe noget, der vælter dieselbil-ejernes budget, så det er bare at komme igang med dieselafgifterne. (Det samme for benzin for den sags skyld)

Hvis staten så var fornuftig ville vi tage de indkomne 1.2 mia

Bruge den ene halvdel på at energi renovere de offentlige bygninger. (Det er så mange små udbud at de alle ryger under EU's udbudsgrænse med de fordele der nu ligger i det)

Den anden halvdel kan så bruges til at bygge nogle af Henriks Stiesdals stenlagre.

Jeg ved godt at man kan få mere VE for pengene på en anden måde, men ovenstående kan nemt forklares og dermed sælges til folket.

  • 0
  • 1

Vi bruger pt kommunistisk planøkonomiske metoder til at producere VE, når energiministeriet fastlægger de priser forskellige typer VE skal modtage.

Man får ikke planøkonomi af at bruge afgifter eller tilskud. Fossilindustrien er også belagt med afgifter men modtager samtidig støtte på alle mulige måder. Den vigtigste er at vi accepterer at dens affaldsprodukter deponeres i den fælles natur uden modydelse - dvs afgifter.

Det rimer dårligt med at vi gerne vil af med forureningen fra fossilerne. I stedet for at beskatte fossiler ud af markedet til fordel for ikke-forurenende teknologier har vi - og stort set alle andre - valgt at støtte VE på forskellig vis. Det er ikke planøkonomi men selvfølgelig er det at påvirke markedet.

Men det uregulerede frie marked kan ikke løse vore problemer fordi det kun agerer på grundlag af privatøkonomiske prisparametre. Samfundets omkostninger som f.eks. forureningen er ikke en parameter på markedet undtagen hvor samfundet går ind med regler, påbud og afgifter. Så det er man nødt til. Verden skal ikke køres i sænk af profithensyn og særintetesser. Alternativet et at afskaffe den private ejendomsret og dermed markedet - men det er prøvet og gik ikke godt.

Iøvrigt konkurrer alle energi teknologierne jo mod hinanden på Nordpool. Også i Danmark. Så jeg forstår slet ikke hvorfor du trækker kommunistkortet.

  • 11
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten