Konservative jubler: Vi fik vores kvælstof-krav igennem

Regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er blevet enige om en såkaldt naturpakke, som blandt andet skal forhindre et yderligere tab af biodiversitet.

Slagsmålet i kølvandet på 'gyllegate' overskygger dog, at der bliver udlagt 13.300 hektar skov, som skal forblive urørt for at sikre biodiversitet. Det kommer oven i 9.000 hektar, som allerede findes på de statslige arealer.

Det springende punkt var nemlig, om de Konservative fik opfyldt deres krav om at reducere noget af den merudledning af kvælstof, som landbrugspakken medfører, og som førte til, at partiet fyrede tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V).

De Konservative havde krævet en reduktion på mindst 624 ton kvælstof udledt fra de danske marker. Det ender nu på 630 ton.

Ritzaus Bureau havde allerede fået fat i et af de næsten færdige udkast, der cirkulerede under forhandlingerne torsdag aften.

'I alt udvides ordningen med knap 66.000 hektar efterafgrøder, svarende til cirka 200 ton kvælstof i 2017 og cirka 430 ton i 2018,' citerer bureauet fra teksten.

Altså i alt 630 ton, og den Konservative miljøordfører, Mette Abildgaard, har armene strakt op mod himlen.

»Vi havde på forhånd ønsket 624 ton i kompensation, og vi er derfor meget tilfredse med at nå hele vejen og lidt længere. Derfor vil jeg også gerne takke de andre borgerlige partier for at imødekomme os på dette område. Vi er både glade for og stolte af, at det er lykkedes,« siger hun i en pressemeddelelse, som partiet udsendte, før selve aftalen blev lagt frem.

»Vi krævede tillægspakken, allerede mens Eva Kjer Hansen var minister, og selvom det har taget lang tid, er vi lige nu utroligt glade på naturens vegne for, at det endelig er lykkedes.«

I pressemeddelelsen fra ministeriet, som netop er offentliggjort, siger den nye minister, Esben Lunde Larsen (V):

»Vi har i dag skabt grobund for mere og bedre natur i Danmark. Naturpakken er med indsatsen for biodiversitetsskov en fremsynet aftale og den mest betydningsfulde nogensinde i forhold til at passe på vores natur ved at sikre en betydelig andel urørt skov og anden biodiversitetsskov.«

Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, fremhæver, at pakken kommer naturelskere til gode:

»Naturpakken sikrer mere liv i det åbne land. Indsatsen skal redde truede arter fra at uddø og skabe masser af store og levende åndehuller til glæde for vilde dyr og fugle. Læhegn er en vigtigt indsats, og vi skal også have flere vildtstriber og insektvolde på de danske marker. Det vil ikke kun gavne naturen, men også naturentusiaster og jægere,« siger hun.

Referencen til jægere falder Danmarks Naturfredningsforening for brystet. Her er, hvad organisationens landbrugspolitiske chefrådgiver tweeter:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den interne strid mellem forligsparterne bag den famøse landbrugspakke, som forøger tilførslen af kvælstof med 3000 ton, er bilagt!

630 tons reduktion og en del nye statsskove m. m., det var nok til at stille K tilfreds.

Isoleret set, så er det konstruktivt, at der kommer noget mere skov, og det ser faktisk ud af en del, når man ser tallene. Men den problematik, som var udgangspunktet for striden, er en anden.

Og mængden, som fjernes med grønne marker, er minimal i forhold til den ekstramængde, som pakken tilfører miljøet.

Igen, så undres man over, hvor meget der gøres for et erhverv, som på mange måder er på vildspor. Landbruget er fanget ind i en selvforstærkende udvikling, hvor investeringerne, den på globalt plan mest kapitalintensive form for landbrug, som vi finder her til lands, har vist sig at være ude af stand til at konkurrere på verdensmarkedet: http://www.dr.dk/nyheder/penge/forsker-det...

Den artikel, som stien henviser til, er tilmed forkert på et helt afgørende punkt. Der står, at erhvervets gæld er på hele 100 milliarder. Det passer ikke, gælden er over 350 milliarder.

En nøgtern vurdering af, hvad dette erhverv bidrager med, på den målestok, som de siddende forstår, nemlig BNP'et, ville afsløre et erhverv, der kun dårligt giver, hvad det koster.

Inddrages der andre målestokke, vurderinger af tab af biodiversitet, indtjening i fiskeriet omkring Danmark, affolkning på landet, ødelæggelsen af grundvandet, åer og vandløb, resistente bakterier, forsvindende muldlag, forbrug af fossile brændsler, import af soja, transport af hjælpekemi, fodder og produkter til og fra, osv. så er der tale om en gigantunderskudsforretning.

Igen, tillid til dem, der fører denne politik, er at identificere med en form for medskyldighed.

Absurditeterne skal beskrives og kritiseres. Men kun for at vide, hvad vi er oppe imod.

Vi lever i en absurd tid.

  • 11
  • 6

ku du ikke bare skrive"Jeg hader Landmænd"

Eller: "Jeg kan egentlig godt lide naturen" ??

Det er imho på tide at kalde en skovl for en skovl - og landbruget er det facto skyld i en massiv forringelse af naturen. Det vi så kan debattere, er om vi er villige til at acceptere den forringelse for den indkomst??, det genererer for samfundet

At forsøge at tale landbrugets påvirkning af Danmark ned, kan imho kun opfattes som enten ynkeligt eller uvidende.

mvh Flemming

PS: At de konservative jubler, kan vel kun tilskrives, at de fik et (lille) plus på deres PR-konto?

  • 12
  • 5

.......du er i besiddelse af Flemming. For det du ser, kan jeg ikke se!

Du giver bonden skylden.....for hvad.....for at forbrugerne ikke vil betale dansk løn til en dansk bonde....for i stedet at underminere ham med fremmede produkter......ligesom arbejdspladserne er flyttet til Polen, Tjekkiet og længere væk således er fødevare produktionerne også blevet billigere fordi man bruger oceaner af fossilebrændstoffer for at flyve en klase vindruer fra Sydafrika, en god bøf fra Argentina hertil for at sælge den til under indkøbspris.

Ifølge Berlingeren af i dag har en dansk bonde et gennemsnitligt underskud på driften på 138000 kr, før han selv kan få en løn at leve af. Det er derfor at han må udvide antallet af grise, køer og kyllinger så det der førhen var et familiebrug med åben mødding.....har bonden i dag måtte omdanne til rene opfostringsfabrikker for at kunne overleve......godt hjulpet af flipproletarer som dig og mig der har gjort sådanne fabrikker mulige og som vore arbejdsgivere har eksporteret i stor stil som "Ulandshjælp".

  • 3
  • 6

Selvejet har gjort at landmænd gerne vil knokle mange flere timer om dagen en de fleste lønmodtagere, men det har givet det meget alvorlige problem, at de, der ønsker at blive selvejere, ofte er nødt till at købe jord (som jo er et monopol) til overpris, de ikke kan forrente fra starten og så håbe at udviklingen (læs inflationen) ændre det. Derfor har landmænd altid måttet leve fattigt i deres produktionsår, men kunne dø som rige pensionister. Nu er inflationen meget lav og derfor kommer flere og flere landmænd i knibe. Når gårdene ikke stiger kan de ikke låne til dække underskuddene og så kommer konkurserne. I desperation vil de naturligvis føle sig tvunget til at drive jorden så den giver mest mulig udbytte, uden at have råd til at tænke på de økologiske konsekvenser. Hvis samfundet ejede jorden og bønderne lejede den uopsigeligt og med arveret, ville vi kunne få hugget den gordiske knude, som dansk landbrug err i over. Lejen kunne så være fastsat efter de begrænsninger man lande på driften.

Og det er ikke kommunistiske filosofi, med gammel dansk Retsforbundspolitik.

vch mogens

  • 2
  • 2

Ifølge Berlingeren af i dag har en dansk bonde et gennemsnitligt underskud på driften på 138000 kr, før han selv kan få en løn

Det ligger i den liberale teori at man lukker butikken hvis ikke man kan leve af den. I praksis har erhvervslivet hænderne dybt i skatteydernes lommer. Resultatet af al den hjælp som stilles til rådighed til erhvervene i form af direkte og indirekte subsidier, begunstigelser og markedsforvridninger er at man mister hele rationalet bag markedssystemet - at de stærke og tilpasningsvillige overlever og de svage bukke under.

Hele markedssystemet har udviklet sig til et velfærdssystem til fordel for de etablerede erhverv og industrier som forhindrer udvikling og innovation af produktionsformer som gavner de samme befolkninger som lægger ryg til finansieringen af miljøskadelige og ikke-bæredygtige industrier - herunder det konventionelle industrilandbrug.

Men i modsætning til de konventionelle landbrug går det faktisk godt for de økologiske. Et godt tegn. Forbrugerne bestemmer også lidt og vil gerne betale mere fpr kvaliyet, så landmænd med pæren i orden skifter over til økologisk drift. Naturligvis. Det er opmuntrende. I stedet for at tigge om penge til overlevelse og tilladelse til at øge forureningen for på den måde st skubbe omkostninger over på samfundet viser de økologiske landmænd at det er muligt gennem omlægning og udvikling at drive rentable landbrug på grundlag sf kvalitetsprodukter og minimering af forurening og dyremishandling. Selvfølgelig. Der er uanede muligheder. Alle har brug for mad. Men det skal også være spiseligt. Vi har råd til at være kræsne. .

  • 2
  • 3

Hvis samfundet ejede jorden

Med den gæld landbruget har er det i vidt omfang bankerne som ejer jorden. Det er åbenlyst vanvid i betragtning af at vi alle afhænger af jorden og den natur den rummer.

Jeg er helt med på dit forslag. Jord skal være samfundsejet. Til gengæld kan jeg ikke helt overskue hvad det betyder. Nogen forslag?

  • 0
  • 2

......så gammel at du kan huske hvorledes det gik med de statsejede landbrug i sovjet og VEB (Volks eigenet betreibe) virksomhederne i DDR. Søren.

At du gider at bliveved at køre i den rille( som vi sagde i vinylalderen)

  • 2
  • 5

Hvorfor snakker du om statsejede landbrug?

Det var et sort kapitel, som der åbenbart gøres anstrengelser for at glemme: "Als Landwirtschaftliche Produktionsgenossenschaft, LPG, wurde der zu Anfang 1952 noch teilweise freiwillige und später durch die Zwangskollektivierung unfreiwillige Zusammenschluss von Bauern und Bäuerinnen und deren Produktionsmitteln sowie anderer Beschäftigten zur gemeinschaftlichen agrarischen Produktion in der DDR bezeichnet. .. Ab Mitte der 1960er Jahre wurde die Kooperation zwischen den LPG mit dem Ziel vorangetrieben, zu einer höheren Konzentration und Spezialisierung der Produktion zu kommen. Während dieses Prozesses und darüber hinaus fusionierten viele LPG, deren Anzahl somit von 1960 zu 1970 von 19.313 auf 9.009 sank. Am Ende dieser Umwälzungen standen die Kooperativen Abteilungen Pflanzenproduktion (KAP). In diesen wurde die Feldwirtschaft mehrerer LPG gemeinsam betrieben, sodass den „Restbetrieben“, wie sie teilweise auch genannt wurden, weitestgehend nur die Viehwirtschaft blieb. Mitte der 1970er Jahre forcierte die SED die Umwandlung der KAP in LPG Pflanzenproduktion (LPG (P)) bzw. VEG (P). Die administrative Trennung von Tierhaltung ((T) = Tierproduktion) und Feldbau, die mit der Bildung der Pflanzenproduktionsbetriebe manifestiert wurde, war unter den Bauern höchst umstritten, da sie zahlreiche negative Auswirkungen nach sich zog. Beispielsweise erhöhte sich der Transport- und Verwaltungsaufwand. Die Spezialisierung entsprach zwar allgemeinen Trends in den westlichen Ländern, erfolgte allerdings überspitzt, so besaßen die KAP teilweise die unüberschaubare Größe ganzer Landkreise. Hinsichtlich dessen erfolgten unter Werner Felfe zu Beginn der 1980er Jahre zaghafte agrarpolitische Kurskorrekturen der SED." https://de.wikipedia.org/wiki/Landwirtscha... Hvis engelskkundskaberne er bedre end Jeppe på bjerget: https://en.wikipedia.org/wiki/Landwirtscha...

Mange bønder blev chikaneret af hjernevaskede unge partisoldater fra FDJ.

  • 0
  • 2

Men det svarer ikke på spørgsmålet. Bjarke og du går fra statsejet jord til statsejede landbrug. Forstår I det ikke eller mener I det er det samme?

Og mit udgangspunkt var at bønderne alligevel ikke i realiteten ejer jorden - men bankerne. Er det for firkantet udtrykt?

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten