Regeringspartiet Konservative afviser at gribe ind og stramme tiltagene over for landbrugets udledning af kvælstof, selv om forskere dokumenterer, at det for første gang siden 1980'erne går den forkerte vej med det danske vandmiljø.
Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år
De Konservative fældede den forrige miljøminister, Eva Kjer Hansen (V), på baggrund af de beregninger, der lå til grund for Landbrugspakken. Det helt særlige stridspunkt var den reduktion af, hvor meget kvælstof der bliver vasket ud fra de danske marker, som følger af tidligere regulering af landbruget og bedre udnyttelse af næringsstofferne. Det bliver af ministeriet betegnet som baseline-effekten, og den havde ministeriet delt ud på enkelte år, selv om forskerne mente, at det kun kunne vurderes samlet i 2021, hvor pakken udløber.
Partiets miljøordfører Mette Abildgaard pointerer, at »det er vigtigt for mig og for Det Konservative Folkeparti, at vores vandmiljø har det godt«. Men hun er ikke imponeret af Ingeniørens research, da vi påpeger, at de flere alger og den lavere sigtbarhed, som forskerne i disse år registrerer i de danske fjorde, er i modstrid med baselineeffektens forudsigelser om, at tilførslen af næringsstoffer skal falde. Hun påpeger, at baseline-effekten netop skal vurderes over »en længere tidsperiode«.
»Hvis det viser sig, at baseline-effekten ikke leverer det bidrag til kvælstofreduktion, som vi har beregnet, så er vi nødt til at gøre op, hvilke politiske tiltag vi skal tage. Det kommer jeg ikke til at basere på, hvilke forskere du lige har lavet en rundringning til,« siger ordføreren.
Faglig vurdering fra Miljøstyrelsen
Hun henviser til, at politikerne får, hvad hun kalder en »faglig vejledning«, i dette tilfælde fra Miljøstyrelsen. Blandt andet skal de have en status på vandmiljøet, inden de skal vedtage, hvilke krav der skal gælde efter 2021, hvor landbrugspakken udløber.
»Der får vi en officiel melding som politikere, som er baseret på et fagligt validt grundlag. Det er det, som jeg kommer til at træffe beslutning på grundlag af, ikke, hvem du lige har fået fat i af forskere,« siger Mette Abildgaard.
»Vi har et politisk ansvar for at sætte ind, hvor vi ser en forringelse. Den indsats, som vi så beslutter, skal stå mål med, hvordan tilstanden er,« tilføjer hun.
Oppositionen vil have nye initiativer
Oppositionen reagerer stik modsat på Ingeniørens opkald. Det gælder også De Radikale, som for nylig stemte for den såkaldte målrettede regulering af landbrugets brug af gødning, som er en udløber af landbrugspakken.
»Målrettet regulering er bedre end ingenting. Vi har foreslået en grøn genopretningsplan, men den er der ikke flertal for,« siger tidligere miljøminister Ida Auken.
»Vi er nødt til at kigge på, hvordan miljøet ser ud i virkelighedens verden. Vi er nødt til at forholde os til, at det går den forkerte vej, ikke den rigtige. Derfor er der brug for nye initiativer,« mener hun.
Ida Auken finder særligt stærkt ordvalg frem, da Ingeniøren påpeger, at ingen forskere finder det realistisk at opnå god miljøtilstand inden den absolut sidste EU-frist udløber i 2027. Til den tid er der gået nøjagtig 40 år, siden den første vandmiljøplan til at tackle landbrugets udledning af kvælstof og fosfor blev vedtaget.
»Det er helt uacceptabel, og landbrugspakken er et skridt i den forkerte retning,« siger Ida Auken.
»Vi var i gang med at køre over for rødt med 120 km/t, og med landbrugspakken satte vi farten op til 150 km/t.«
S: Hvad pokker bliver der af baseline-effekten?
Også Socialdemokratiet stemte for loven om målrettet regulering, men det gør ikke fødevareordfører Simon Kollerup blidere i sine udtalelser.
»Vi er kommet dertil nu, at miljø- og fødevareministeren må kunne give svar på, hvor pokker den såkaldte baselineeffekt bliver af. Først talte man om år-til-år-fluktuationer, men vi er jo oppe på så lang en årrække, at alarmklokkerne ringer,« skriver han i en e-mail til Ingeniøren.
»Jeg har taget mig i at tænke, at ministeren nok bare lukker øjnene for at hjælpe landmændene, men sandheden er, at han skubber en drabelig snebold-effekt foran sig, som bliver til et større og mere uoverstigeligt problem for dansk landbrug. Det er ganske enkelt mangel på rettidig omhu fra en borgerlig regering, og de gør prisen større og større for hver dag, de vender det blinde øje til,« tilføjer Simon Kollerup.
Alternativets miljøordfører, Christian Poll, var den politiker, som først borede i konsekvenserne af den analysefejl, som i et årti tegnede et skønmaleri af det danske vandmiljø. Nu siger han, at han vil holde den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), op på forskernes meldinger om dårligere vandmiljø.
»Hvis det ser ud, som forskerne siger, så er hele grundlaget for landbrugspakken forkert, og der skal langt stærkere virkemidler til at bringe naturtilstanden i fremgang i stedet for tilbagegang. Det vil være oplagt, at den nye minister får rettet Landbrugspakken ind til den nye virkelighed,« lyder det fra Christian Poll.
