Konservative afviser at gribe ind over for beskidt vand, før Miljøstyrelsen siger til
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Konservative afviser at gribe ind over for beskidt vand, før Miljøstyrelsen siger til

Regeringspartiet Konservative afviser at gribe ind og stramme tiltagene over for landbrugets udledning af kvælstof, selv om forskere dokumenterer, at det for første gang siden 1980'erne går den forkerte vej med det danske vandmiljø.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

De Konservative fældede den forrige miljøminister, Eva Kjer Hansen (V), på baggrund af de beregninger, der lå til grund for Landbrugspakken. Det helt særlige stridspunkt var den reduktion af, hvor meget kvælstof der bliver vasket ud fra de danske marker, som følger af tidligere regulering af landbruget og bedre udnyttelse af næringsstofferne. Det bliver af ministeriet betegnet som baseline-effekten, og den havde ministeriet delt ud på enkelte år, selv om forskerne mente, at det kun kunne vurderes samlet i 2021, hvor pakken udløber.

Partiets miljøordfører Mette Abildgaard pointerer, at »det er vigtigt for mig og for Det Konservative Folkeparti, at vores vandmiljø har det godt«. Men hun er ikke imponeret af Ingeniørens research, da vi påpeger, at de flere alger og den lavere sigtbarhed, som forskerne i disse år registrerer i de danske fjorde, er i modstrid med baselineeffektens forudsigelser om, at tilførslen af næringsstoffer skal falde. Hun påpeger, at baseline-effekten netop skal vurderes over »en længere tidsperiode«.

»Hvis det viser sig, at baseline-effekten ikke leverer det bidrag til kvælstofreduktion, som vi har beregnet, så er vi nødt til at gøre op, hvilke politiske tiltag vi skal tage. Det kommer jeg ikke til at basere på, hvilke forskere du lige har lavet en rundringning til,« siger ordføreren.

Faglig vurdering fra Miljøstyrelsen

Hun henviser til, at politikerne får, hvad hun kalder en »faglig vejledning«, i dette tilfælde fra Miljøstyrelsen. Blandt andet skal de have en status på vandmiljøet, inden de skal vedtage, hvilke krav der skal gælde efter 2021, hvor landbrugspakken udløber.

»Der får vi en officiel melding som politikere, som er baseret på et fagligt validt grundlag. Det er det, som jeg kommer til at træffe beslutning på grundlag af, ikke, hvem du lige har fået fat i af forskere,« siger Mette Abildgaard.

»Vi har et politisk ansvar for at sætte ind, hvor vi ser en forringelse. Den indsats, som vi så beslutter, skal stå mål med, hvordan tilstanden er,« tilføjer hun.

Oppositionen vil have nye initiativer

Oppositionen reagerer stik modsat på Ingeniørens opkald. Det gælder også De Radikale, som for nylig stemte for den såkaldte målrettede regulering af landbrugets brug af gødning, som er en udløber af landbrugspakken.

»Målrettet regulering er bedre end ingenting. Vi har foreslået en grøn genopretningsplan, men den er der ikke flertal for,« siger tidligere miljøminister Ida Auken.

»Vi er nødt til at kigge på, hvordan miljøet ser ud i virkelighedens verden. Vi er nødt til at forholde os til, at det går den forkerte vej, ikke den rigtige. Derfor er der brug for nye initiativer,« mener hun.

Ida Auken finder særligt stærkt ordvalg frem, da Ingeniøren påpeger, at ingen forskere finder det realistisk at opnå god miljøtilstand inden den absolut sidste EU-frist udløber i 2027. Til den tid er der gået nøjagtig 40 år, siden den første vandmiljøplan til at tackle landbrugets udledning af kvælstof og fosfor blev vedtaget.

»Det er helt uacceptabel, og landbrugspakken er et skridt i den forkerte retning,« siger Ida Auken.

»Vi var i gang med at køre over for rødt med 120 km/t, og med landbrugspakken satte vi farten op til 150 km/t.«

S: Hvad pokker bliver der af baseline-effekten?

Også Socialdemokratiet stemte for loven om målrettet regulering, men det gør ikke fødevareordfører Simon Kollerup blidere i sine udtalelser.

»Vi er kommet dertil nu, at miljø- og fødevareministeren må kunne give svar på, hvor pokker den såkaldte baselineeffekt bliver af. Først talte man om år-til-år-fluktuationer, men vi er jo oppe på så lang en årrække, at alarmklokkerne ringer,« skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

»Jeg har taget mig i at tænke, at ministeren nok bare lukker øjnene for at hjælpe landmændene, men sandheden er, at han skubber en drabelig snebold-effekt foran sig, som bliver til et større og mere uoverstigeligt problem for dansk landbrug. Det er ganske enkelt mangel på rettidig omhu fra en borgerlig regering, og de gør prisen større og større for hver dag, de vender det blinde øje til,« tilføjer Simon Kollerup.

Alternativets miljøordfører, Christian Poll, var den politiker, som først borede i konsekvenserne af den analysefejl, som i et årti tegnede et skønmaleri af det danske vandmiljø. Nu siger han, at han vil holde den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), op på forskernes meldinger om dårligere vandmiljø.

»Hvis det ser ud, som forskerne siger, så er hele grundlaget for landbrugspakken forkert, og der skal langt stærkere virkemidler til at bringe naturtilstanden i fremgang i stedet for tilbagegang. Det vil være oplagt, at den nye minister får rettet Landbrugspakken ind til den nye virkelighed,« lyder det fra Christian Poll.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er et fejt gammel trick at sige jamen det er ikke vores bord, vi vil kun gøre noget når andre siger det, ikke noget med egen initiativ!

  • 7
  • 5

Det er så forfærdeligt synd for de stakkels landmænd.

Tænk sig, de kalder sig liberale, dvs. de går ind for det fri markeds love, men er på overførsel alle sammen! Det er så synd for dem, at de skal ydmyges til at leve af støtte fra det offentlige.

De offentlige kasser bidrager årligt med ca. ti milliarder til erhvervets dækningsbidrag, og alligevel så kan bønderne ikke klare sig på det marked, som de går ind for skal herske, og som de "i princippet" vil måles på.

Det er så synd for dem, at de er nødt til at leve på overførsel, når de nu slet ikke vil have den slags penge.

Deres produktionsformer er de mest kapitalintensive af slagsen inden for det fine europæiske fællesskab. Dvs. de skylder i omegnen af 350 milliarder, og dansk landbrug har været et af de steder, som den liberale finansielle sektor har skabt aller flest af den slags penge, som man ikke taler om inden for mainstreamkredsen af såkaldte fagøkonomiske iagttagere, nemlig de markedsendogent skabte penge. Fænomenet er stort og giftigt for realøkonomien, men det eneste virkelige aktiv, som finansverdenen har. Det er det største tabu inden for den etablerede økonomiske fagvidenskab. Det er således kun de gamle kæmper, som har forholdt sig til fænomenet, nemlig John M. Keynes den tidlige i 1930 og Joseph A. Schumpeter.

Det er sådan, at ca. 95 % af de cirkulerende penge er skabt af den liberale finansielle sektor selv. De er formuleret som fordringer på nationalbankpenge og virker i betalingen lige så godt som nationalbankpenge, (de cleares indbyrdes banker i mellem og tæller som grundlag for opnåelse af nationalbankpenge, da de tæller ind i bankernes solvensopgørelser, det regnskab, som tilsynsmyndighederne benytter sig af, når det gælder grundlaget for tildeling af det nærmeste, man kommer rigtige penge), men de er mildest talt ikke nationalbankpenge.

Penge har som værdi ikke meget til fælles med andre værdier. Man kan nemlig betale med en fordring på en krone lige så godt som med kronen selv, hvorimod det fx er temmelig svært at ride på en fordring på en hest, der må man have fat i hesten selv. Andre værdier kan ikke multipliceres i låneprocessen, i hvert fald ikke deres brugsværdi, men de kan danne grundlag for dannelsen af købekraft, markedsendogent skabte penge. Andre værdier en penges brugsværdi er identisk med "das Ding an sich", hvorimod pengenes værdi bygger på andre værdier end deres egen.

Det, der kan belånes, danner grundlag for udstedelsen af lånepenge, og pengeskabelsen især inden for banksektoren sparker til prisstigningerne på det, der kan belånes. Sådan har det været i herrens mange år, men den etablerede økonomiske videnskab kender kun til nationalbankernes pengeskabelse, hvorfor dem, som man arbejder for, slet ikke kan skabe penge og inflation i priserne på kapital. (Det sidste er den officielle sandhed, den uofficielle, dvs. den knapt så fake en af slagsen, sælger dårligt hos det købedygtige segment af aftagere af en foretrukken beskrivelse af bankernes funktion og betydning for pengeøkonomien).

Det konservative folkeparti er ligesom alle andre partier så inderligt funderet i den herskende pengeøkonomiske orden, hvor hensynet til de markedsværdier, som er skudt op med falske penge, er altafgørende.

Som husejer ved jeg lidt om den orden, lige som hele det europæiske korthus står og vakler, sådan som det har gjort længe.

Vi har nul rente i Nord hvor stater og boligejere må betale rente syd over, når de skal låne penge.

Vore kapitalværdier er derfor særligt kunstigt for opadgående i øjeblikket, med undtagelse af det stakkels landbrugs ditto, der hænger noget så gevaldigt, selv om man får lov til at gøde mere, bruge løs af medicin til dyrene (vækstfremmere kaldte man de for ikke længe siden, hvor det nu hedder flokmedicinering), hente mere protein af konsumkvalitet fra udlandet (soja) end man eksporterer (kød især fra svin), smadre biodiversiteten på landet, forpeste tilværelsen med gylle og mangfoldigt resistente bakterier for de få mennesker, der stadig bor derude,

Størstedelen af de værdier, som er skabt i landbruget og resten af pengeøkonomien over de sidste mange mange år, er pseudoværdier.

Hvis erhvervet lige pludselig skulle til at klare sig på et rigtigt markeds vilkår, så ville det være ude med den orden, som Det konservative folkeparti er forlængelsen af.

Terapiformen må fortsætte. Politikerne er så piske nødt til at give junkierne deres junk. Det er så synd for bønderne, de stakkels junkier.

Vi er alle i samme båd. Jeg taler om det hus, vi bor i:
https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...

  • 8
  • 4

Hvor er det godt at Miljøstyrelsen nu sorterer direkte under ministeren.
Forskerflugt, fornægtning af fakta, direkte løgne og utroværdige politikere har været resultatet.

Vi kan vente længe, længe på at Miljøstyrelsen siger til.

  • 8
  • 2

Om få dage, d. 1/6 er det nøjagtigt 1 år siden at folketinget, vedtog lov nr. L111 vedr. etablering nye og udvidelse af eksisterende havdambrug. Vedtagelsen af L111 var en del af landbrugspakken. Man havde fundet "et miljømæssigt råderum" der ved samtidig anvendelse af kompenserende tiltag (f.eks. Muslingeopdræt) kunne retfærdiggøre udvidelsen af fiskeopdrættet i de indre danske farvande. Det vil jo være lidt billigt og letkøbt bare at skyde på den daværende minister på området, Esben Lunde Larsen, men det er vel værd at bemærke at lovforslaget blev vedtaget med stemmer fra S, DF, LA og KF imens EL, ALT, RV og SF stemte imod.
Kære politikere fra S, DF, LA og KF:
I lyset af den nuværende debat om havmiljøets sundhedstilstand, var det mon en klog beslutning at stemme for L111 ??

  • 7
  • 2

Det er vel dybest set meget godt at der er en styrelse, som kan evaluere og rådgive ministeriet angående miljøtilstanden. Skulle en minister tage stilling til alskens emner på basis af alle mulige forskellige forskere og åh-er-det-ikke-for-galt populisme ville vi helt sikkert komme galt afsted.

Konklusionen må jo simpelthen være at forskerne som har fundet ovenstående konklusion søger at overbevise miljøstyrelsen til at følge deres konklusion - længere er den vel ikke?

  • 2
  • 0

Kære politikere fra S, DF, LA og KF:
I lyset af den nuværende debat om havmiljøets sundhedstilstand, var det mon en klog beslutning at stemme for L111 ??

Hvis nogen skulle undre sig over at S stemte for skyldes det nok at de mente at forslaget var dårligt. Når det går dårligt i Danmark under en blå regering stemmer folk på S til næste valg. S ønsker med andre ord at det går dårligt for den nuværende regering, at det går dårligt i Danmark, for at at folk - jeg citerer fra Borgen - "Skal mærke at der sidder en blå regering".

Det er årsagen til at jeg aldrig stemmer S igen.

  • 3
  • 0

Med al respekt har du vist ikke fulgt med. Styrelsen er ikke en uafhængig rådgivende instans længere. Den er direkte underlagt ministeren og aktindsigt er ligeledes næppe muligt.

Nej, du har helt ret, det har jeg ikke. Men det ændre ikke på mit synspunkt at en styrelse et et godt organ til at evaluere og rådgive. Jeg mener videre at hvis vi tror at et organ er mere uafhængig end et andet har vi blår i øjenene - spørgsmålet er hvem de føler de er uafhængige fra, og afhængige af.

Jeg vælger at tro at gode folk i miljøstyrelsen kan bidrage med god rådgivning uanset om de er underlagt ministeriet eller ej.

Hvad jeg har fulgt med i er at jeg synes Danmark er ved at udvikle sig til et enkeltsagstyrani, som kun bidrager med mere komplexitet og inkonsistent lovgivning.

  • 2
  • 0

jeg synes Danmark er ved at udvikle sig til et enkeltsagstyrani


Det kan du godt have ret i, men derfor kan indholdet af de enkelte sager være nok så væsentligt.

Hovedargumenterne i denne sag:
1. Over en femårig periode har der generelt været flere alger, hurtigere algevækst og lavere sigtbarhed.
2. Forskerne troede, at det ville ændre sig, fordi kvælstofkoncentrationen og -udvaskningen faldt.
3. Det viste sig at skyldes fejl-analyser.
4. Over en periode på 15 år har tilstanden i fjordene og de kystnære farvande været stort set uforandrede.
5. Landbrugspakken forudsætter faldende kvælstofudvaskning. Den er der - set over en femårig periode - ingen tegn på.
6. Forskerne konkluderer, at der skal meget mere til at opnå god miljøtilstand.

Jeg vælger at tro at gode folk i miljøstyrelsen kan bidrage med god rådgivning uanset om de er underlagt ministeriet eller ej.

Det er dit valg, men det kunne måske være fint, hvis du begrunder, hvorfor du tror mere på Miljøstyrelsen end forskere, der bliver betalt for at være uafhængige.

Skulle en minister tage stilling til alskens emner på basis af alle mulige forskellige forskere og åh-er-det-ikke-for-galt populisme ville vi helt sikkert komme galt afsted.

Hvorfor synes du, at forskere er populistiske?

  • 5
  • 0

Det er dit valg, men det kunne måske være fint, hvis du begrunder, hvorfor du tror mere på Miljøstyrelsen end forskere, der bliver betalt for at være uafhængige.

Jeg vil svare med et spørgsmål: er der virkelig nogen, som bliver betalt for at være uafhængige? Eller blot bliver betalt for at være afhængige af andre?

Jeg tilstår gerne at jeg mangler baggrund og detaljer i den konkrete sag, men som princip mener jeg det er vigtigt at have en styrelse eller et organ som kan rådgive et ministerium med et holistisk synspunkt. Der har været et hav (!) af sager, partikler i København, støj fra veje, vildtbroer over motorvejen til Svendborg (som, hvis jeg husker rigtigt, ikke bliver brugt på trods af nogle forskeres forudsigelser), brændeovnspartikler osv. Alle sagerne er sikkert vigtige, men hvis der ikke er et organ som kan prioritere fra et holistisk synspunkt er resultatet komplexitet og inkonsistens, hvilket leder til flere penge til bureaukrati og papirskubberi og færre penge til at løse de forhåndenværende problemer (så som havmiljø).

Hvorfor synes du, at forskere er populistiske?

Nu mener jeg ikke jeg siger at forskere er populistiske. Og det synes jeg ikke de er over en bred kam. Nogle er, andre er ikke.

Lad mig tage et andet, men relateret eksempel. Der er forskere (uafhængige og afhængige) som mener at glyphosate er skadeligt og andre (uafhængige og afhængige), som mener at der ikke er påviselig sammenhæng. Nogle af dem som mener det er skadeligt har haft nogen success med at kreere en stemning som til nogen grad driver en populistisk stemning. Jeg mener at man fra et fagligt synspunkt kan argumenterer begge veje (der er tvivl, så lad os ikke tage chancer - forbyd brug vs. der er ikke påviselig sammenhæng, og effekten på fødevare forsyningen er stor, så lad os vente og se).

Mine to pointer er:
1. Lad os sørge for at vi får mest miljø for pengene, og det tror jeg best kan lade sig gøre med et organ som ser holistisk på problemstillingerne.
2. Uafhængighed er ikke et kvalitetsstempel i sig selv. Det er derimod kompetencer (som både kan være afhængige og uafhængige) og solid forskning.

  • 0
  • 0

Hovedargumenterne i denne sag:


Bygger vel mest på antagelser og gæt, da direkte målinger er fravalgt/kasseret.
De selvsamme forskere, proklamerede regnefejl med regnefejl.
Så i virkeligheden er vi ikke blevet klogere, og "landbrugsbashere" vil forhindre at vi nogensinde forholder os virkeligheden.
Landbruget tager hvert år mange målinger og benytter i høj grad statistik, så det er ikke en fremmed verden at tage målinger, tolke resultaterne og forholde det til den specifikke virkelighed.
Normalt underbygges argumenter af klare entydige data, er det tilfældet?

  • 1
  • 1

  1. Uafhængighed er ikke et kvalitetsstempel i sig selv. Det er derimod kompetencer (som både kan være afhængige og uafhængige) og solid forskning.


Bag hvilke dele af denne sag mangler solid forskning?

hvilket leder til flere penge til bureaukrati og papirskubberi og færre penge til at løse de forhåndenværende problemer (så som havmiljø).


Men nu er sagen jo her, at alle er enige om - og at Danmark over for EU har forpligtet sig til - at skaffe et bedre havmiljø. Så diskussionen om, hvorvidt det er vigtigt, er taget. Denne sag handler, om vi i praksis også lever op til løfterne.

  • 3
  • 1

Det bygger på bl.a. på detaljerede målinger af algevækst, klorofyl og sigtbarhed i 119 vandområder.


Og hvad fortæller det overhovedet? Hvilke faktorer er inddraget og hvorledes med sikkerheden. Måske skulle det formuleres som usikkerheden?

Vejrudsigter bygger løbende på målinger, ville en reduktion i målinger give bedre vejrudsigter?
Bliver vejrudsigterne bedre af at undlade målinger.

Når jeg skriver om målinger, er det de direkte kemiske målinger, der skulle sammenholdes med de indirekte optiske målinger. Det bliver ikke bedre af at sætte kikkerten for det blinde øje.

  • 0
  • 1

Bag hvilke dele af denne sag mangler solid forskning?

Nu bliver jeg lidt usikker på om vi diskuterer den samme artikel - som jeg læser artiklen er det en opposition til de Konservative som tilsyneladende hellere vil lytte til Miljøstyrelsen end et forsker hold - og så er der nogle andre partier som siger noget andet.

Det er det jeg reagerer på.

Jeg kan ikke læse i denne artikel hvad baggrunden for forskningen er, hvordan resultaterne er opnået osv - så derfor anfægter jeg ikke dette forskerholds kompetencer - det tror jeg er en anden artikel.

  • 0
  • 0

Jeg vælger at tro at gode folk i miljøstyrelsen kan bidrage med god rådgivning

Naturligvis! Og skulle styrelsen mod forventning bidrage med noget ministeren ikke syntes om er det værste der kan ske at styrelsen flyttes fra det provinsielle Østerbro til et sted ude i landet med god udsigt, høj himmel og hvor selv en svag gylle odeur rigeligt opvejes af muligheden for at en ydmyg Østerbro bolig kan byttes lige over med en pompøs villa med pøl og to biler.

Undertegnede har selv i uvidenhed sendt en henvendelse der endte hos en styrelse.
Henvendelsen indeholdt oplysning om offentligt ansatte, og semi-offentlig ansatte, og en enkelt folkevalgt i fællig eller ved et utroligt sammentræf ifølge dokumentation begik, eller dækkede over, et groft brud på straffelovens kapitel 17 i et af styrelsens ansvarsområder.
Kap. 17 er den verdslige version af det 8. bud: Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste.

Styrelsen returnerede henvendelsen med en tydeligvis fortrykt og tillige forrykt svarskrivelse der i generelle vendinger takkede for ulejligheden med at skrive og fortælle om oplevelser og fremsætte forslag.

Da min henvendelse udelukkende omhandlede dokumenterede hændelser og ikke indeholdt forslag, antog jeg at yderlig et forsøg på dialog også vilde ende med "goddag mand økseskaft" svar.

De fire-fem kumpaner er så vidt det er oplyst aldrig stillet til ansvar for deres udåd.

  • 0
  • 1

Hvad jeg har fulgt med i er at jeg synes Danmark er ved at udvikle sig til et enkeltsagstyrani, som kun bidrager med mere komplexitet og inkonsistent lovgivning.

Jo såmænd - Socialforvaltningen har 30.000 love at forholde sig til, det er årsagen til at kommunerne udliciterer sagerne, private har mere råderum og kan få op til FEM gange så mange mennesker i arbejde som det offentlige. Og sådan er det på mange andre områder, den enkelte medarbejder har intet råderum, og det vigtigste er at alt kan måles og vejes ovenfra. Sundhedspladaskformen har f.eks. medført varigt produktionsnedgang på 15%.

Miljøstyrelsen har tilsyneladende fået bedre kår under den ny minister, det ser ud til at Venstre er begyndt at tage miljøet alvorligt,. Her er her et link til en artikel om hvordan man umyndiggør en styrelse https://www.information.dk/debat/2018/03/t...

Og mere af samme skuffe, hvis det stadig skulle have interesse -
440 stillinger i Miljøstyrelsen skal flyttes til Odense i 2018, og der er stor medarbejderflugt i MST i kølvandet på Regeringens januar-beslutning. Styrelsens eget notat viser de forbundne risici [1] for forringelse, trækken ud eller fordyrelse fx:
Godkendelser af pesticider
Vandmiljø- og vandløbsindsatsen
Tiltag på kemikalieområdet
Arbejdet med oprensning af forurenet jord
Kvælstofmålene fra Landbrugspakken
Godkendelse af pesticider og husdyr
Danmark kan miste indflydelse på EU’s pesticidvurderinger.

Notatet viser 155 potentielle risikoområder, heraf
8 områder får den værste risikovurdering (rød) og allerede havde problemer.
43 områder får den næstmest alarmerende vurdering (orange)

KRITIK: DN og Det Økologiske Råd: Miljøstyrelsen sat år tilbage

FORSVAR: Miljøstyrelsen meddeler, at notatet er udtryk for "rettidigt omhu" og i mange tilfælde tale om worst case-scenarier.

BEKYMRING på Christiansborg. AL har kaldt Jakob Ellemann-Jensen (V) i SAMRÅD om udflytningen af MST [2].

DEBAT i marts af situationen ved udflytningen og overflytning af 150 medarbejdere til departementet fx:

  • Udflytningen af Miljøstyrelsen er et farvel til fagligheden af Suzanne Arup Veltze, fhv. kontorchef i Miljøstyrelsen og direktør for Dakofa [3].

  • Åbent brev til Esben Lunde Larsen (V), skriver Marianne Bigum, tidligere medarbejder i Miljøstyrelsen, på vegne af sine tidligere kolleger [4].

SE nye informationer om sagen i links i kommentar-feltet og flere i DR artikel-serien om regeringens udflytning af statslige arbejdspladser: https://www.dr.dk/…/te…/flytning-af-statslige-arbejdspladser


[1]https://www.altinget.dk/…/MST%20risikolog%20opdateret%2019.… (20 sider)

[2] https://www.altinget.dk/…/jakob-ellemann-jensen-skal-i-samr…

[3] https://www.altinget.dk/…/debat-udflytningen-af-miljoestyre…

[4] https://www.information.dk/…/tidligere-ansat-miljoestyrelse…

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten