Konkurstruet italiensk entreprenør ude af kontrakt på ny Storstrømsbro
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Konkurstruet italiensk entreprenør ude af kontrakt på ny Storstrømsbro

Illustration: Vejdirektoratet

Trods store økonomiske problemer, korruptionssager og bekymrede miner blandt danske transportpolitikere får et italiensk joint venture lov til at bygge den nye Storstrømsbro, dog uden konkurstruede Condotte. Det fortæller Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også: Nordmænd fyrer konkurstruet Storstrøms-entreprenør

Skæbnen for såvel entreprenørerne som hele byggeprojektet har ellers været omgæret af stor uvished, siden Fagbladet 3F i efteråret afslørede, at to ud af de tre italienske selskaber i det joint venture, som Vejdirektoratet havde udpeget som vinder af entreprenørudbuddet, var sigtet for korruption i forbindelse med dæmningsprojektet Moses i Venedig.

Læs også: Underskrift på kontrakt for ny Storstrømsbro udsat på grund af korruptionstvivl

Afsløringen fik transportordførerne fra partierne bag forliget om den nye bro fra Masnedø til Falster til at bede Kammeradvokaten om at undersøge udbuddet, virksomhederne og muligheden for at hæve kontrakten.

Men Kammeradvokaten vurderede, at korruptionssagerne, hvor tidligere medarbejdere er dømt, men virksomhederne selv ikke er det endnu, ikke var nok til at ophæve kontrakterne. Til gengæld viste det sig, at ét af selskaberne, Condotte, var i så store økonomiske problemer, at selskabet havde søgt konkursbeskyttelse, mens det var i gang med at rekonstruere selskabet.

Rekonstruktionsprocessen betød, at Condotte kun kunne underskrive kontrakten, hvis retten i Italien ville godkende det.

Ud med Condotte

Joint venturet fik frist til den 16. januar til at dokumentere, at de to øvrige deltagere i konsortiet, Itinera og Grandi Lavori Fincosit (GLF), både havde de økonomiske muskler og det nødvendige mandskab til at kunne bygge den fire kilometer lange bro. Tirsdag aften fik politikerne præsenteret dokumentationen og Vejdirektoratets indstilling om at kræve, at Condotte senest onsdag kl. 12 skulle fremvise godkendelsen fra en italiensk dommer.

Men det kunne Condotte ikke.

Læs også: Italienere lander den nye storstrømsbro med tørskoede metoder

Derfor vil Vejdirektoratet nu underskrive en kontrakt med de to tilbageværende parter i konsortiet.

»Da konsortiet ikke inden fristens udløb den 31. januar kl. 12.00 har givet tilsagn om, at Condotte kan underskrive kontrakten, er det planen, at Condotte udgår af kontrakten, og at Vejdirektoratet indgår en aftale med de to øvrige firmaer,« står der i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Moderselskaber garanterer

For at afværge yderligere økonomiske problemer har Vejdirektoratet haft revisionsfirmaet Ernst & Young til at undersøge Itineras og GLF's økonomi, og selv om de to virksomheders omsætning er faldet kraftigt over de senere år, er der ifølge revisorerne umiddelbart ingen grund til bekymring. Desuden har de to virksomheders moderselskaber indvilget i at stille en moderselskabsgaranti, så de samlede garantier i på den 2,1 mia. kroner dyre kontrakt vil løbe op på 480 mio. kr., svarende til 23 procent af kontraktsummen.

»Det er positivt, at Itinera og Grandi Lavori Fincosit stiller med en stor økonomisk garanti, og at de kan løse opgaven med at bygge den nye Storstrømsbro. Nu kan vi komme videre i processen, så byggeriet af broen ikke bliver forsinket,« siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i pressemeddelelsen.

Bliver du dømt, er det ud

Udover økonomisk garanti har Vejdirektoratet også fået klausuler ind i kontrakten, så virksomhederne skal fyre personer, der måtte blive dømt for korruption i kontraktperioden.

Anlægsarbejdet forventes at kunne gå i gang i 2018, så vejdelen på den nye Storstrømsbro kan stå klar i 2022, mens banedelen forventes at åbne året efter.

Hvordan kan en aftale, indgået med et konsortium bestående af 3 firmaer, få lov til at stå ved magt, uanset at en af parterne ikke kan deltage? Skal der ikke en ny udbudsrunde til ?

  • 15
  • 0

Skatteyderne betaler..

"Nu vil Vejdirektoratet underskrive kontrakt med de to øvrige spillere i konsortiet"

Lugter af hastegennemførsel af elendige kontrakter og derfor tilhørende voldsomme ekstra regninger.

Hvor er det dog godt vi har politikere der vil have ting gennemført i en fart.

SÅ STOP DOG PROCESSEN !

Hold en pause revurder opgaven, lav en ny udbudsrunde hvor kvalitet og leverancestabilitet vægter højere end kortsigtet budgettering.

Det er jo ikke for at landet går konkurs ved at udskyde projektet 2 år.
Disse konstante politiske ønsker om at der skal noget NU NU NU...

Koster samfundet ufattelige summer i ekstra regninger !

  • 7
  • 4

Skatteyderne betaler..

"Nu vil Vejdirektoratet underskrive kontrakt med de to øvrige spillere i konsortiet"

Lugter af hastegennemførsel af elendige kontrakter og derfor tilhørende voldsomme ekstra regninger.

Hvor er det dog godt vi har politikere der vil have ting gennemført i en fart.

Michael - venligst dokumenter hvordan det at 1 ud af 3 deltagere i et konsortium træder ud, og ordresummen ikke bliver hævet, kommer til at koste ekstra for samfundet?

Iøvrigt - har rådgiverne udført deres arbejde som de bliver betalt for, er det vel meget vanskeligt at komme med ekstrakrav?

  • 4
  • 0