Konkurrenter til Apple: Vores antenner fungerer fint

19. juli 2010 kl. 16:4311
Apple langede på sit pressemøde ud efter andre mobilfabrikanter med henvisning til, at mange smartphones har antenneproblemer. Konkurrenterne bider nu fra sig.
Artiklen er ældre end 30 dage

Under Iphone 4-pressemødet hos Apple fredag den 16. juli, pegede Steve Jobs på flere andre smartphones, der ligesom Iphone 4 har problemer med antennen.

Her var det HTC, Samsung og Blackberryproducenten RIM, der stod for skud. HTC og RIM har været hurtige på aftrækkeren og har allerede svaret på kritikken.

»Apples påstande om RIMs produkter lader til at være overlagte forsøg på, at fordreje offentlighedens forståelse af et antennedesign-problem og aflede opmærksomheden fra Apples svære situation,« hedder det i en udtalelse fra RIM.

Herimod har Samsung ind til videre valgt at ignorere kritikken fra Apple, mens Nokia har valgt at forsvare sig uden at være nævnt specifikt på pressemødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Som man kan forvente af et selskab, der fokuserer på at forbinde folk, prioriterer vi antenneydelse højere end fysisk design hvis de nogensinde strider mod hinanden,« skriver det finske mobilselskab i en pressemeddelelse.

Her langer de direkte ud efter Apples design, der placerer antennerne i metalrammen frem for inde i telefonen, som det ses i de fleste andre telefoner.

Men på Nokias officielle blog, langer selskabet endnu hårdere ud efter Apple.

»Den vigtigste funktion i en hvilken som helst Nokia-enhed, er evnen til at foretage opkald. Når alt kommer til alt, er det derfor, vi kender dem som mobiltelefoner,« skriver Nokia på bloggen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»En af de væsenligste ting, vi har fundet ud af om de over en million Nokia-enheder, der er i brug i dag er, at når folk foretager et telefonopkald, har de en tendens til, at holde deres telefon som en... tjah,... som en telefon.«

Som en afsluttende kommentar, bemærker Nokia, at man kan holde sin Nokiatelefon helt som man vil. »Og du vil ikke opleve tabt signal. Cool, ikke?«

HTC har været mere afdæmpede med deres skyts og har bare valgt at pointere, at deres antal af klager over telefonernes antenner, er langt færre end Apples.

Dokumentation

Artikel hos Mashable
Læs Nokias blogindlæg, der skyder igen mod Apple
Se Apples pressemøde

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
20. juli 2010 kl. 17:28

ja du mister sende styrke ved at knuge de andre telefonen eller ved at skærme dem med hånden. men lige meget hvad skal der mere til end en let berøring et uheldigt sted.

https://www.youtube.com/watch?v=BolQ9o_-Q68

Der er helt tydeligt et problem med iPhone 4, som Apple må gøre noget ved, men det er interessant hvordan at det pludseligt er et meget større problem når det er et Apple produkt (Denne holdning havde jeg for øvrigt også før Apple's pressemøde, selv om at man må sige at deres spin har virket).

10
20. juli 2010 kl. 15:53

forskellen fra IPhone 4 og alle de andre telefoner er dog, at man uden at holde om telefonen, men blot ved at lidt hud overlapper det mm store isolations gab mellem de to ender af antennen kan få den til helt at smide samtalen. ja du mister sende styrke ved at knuge de andre telefonen eller ved at skærme dem med hånden. men lige meget hvad skal der mere til end en let berøring et uheldigt sted.

9
20. juli 2010 kl. 11:58

Igen, han siger jo ikke at de ikke virker, men blot at alle telefoner har det samme problem, nemlig at en hånd der holder om antennen kan reducere signalet der kommer igennem.

Nedenstående citat er til gengæld en løgn:

“man kan holde sin Nokiatelefon helt som man vil. »Og du vil ikke opleve tabt signal. Cool, ikke?«”

Vi har Nokia E52 på mit arbejde og har haft en del problemer med at de afbryder opkald. Så efter al diskussionen om iPhone 4 kom frem, prøvede jeg at teste min Nokia – og minsanten om jeg ikke kunne få den til at droppe op til 4 ‘streger’ alt efter hvordan jeg holder den.

Opsummering: Problemet har altid eksisteret, men det er først med iPhone 4 og dens eksterne antenne, at ‘offentligheden’ er blevet opmærksom.

8
20. juli 2010 kl. 10:35

For Apple har aldrig påstået at de andres telefoner ikke virker... Kun at de andres telefoner ikke er trylletelefoner der sender magiske teleporterende radiostråler.

"You could go on YouTube and see videos of Nokia phones and Motorola phones and other phones doing the same thing," Jobs said at the company's Cupertino, Calif., headquarters. (Fra La Times)

Man kan selvfølgelig diskutere ordlyden af det, men for mig lyder det da som om, at han langer ud efter Nokia og Motorola. Jeg bestrider ikke, at der findes andre telefoner, der også har problemer, men det er da en underlig måde at adressere et problem på ved at lange ud efter andre. Han skulle hellere bruge krudt på at finde ud af hvordan den telefon kan være sluppet igennem det hav af tests man må forvente de har lavet på den uden, at det her problem er blevet opdaget. Det lugter lidt af, at den er sluppet lidt for tidligt afsted, evt. pga. det øgede pres fra Android telefoner på markedet. Jeg er da i hvert fald glad for at arbejde i en branche, hvor man ikke på den måde behøver at lange ud efter hinanden. Jeg tror at Jesper Hauge har ret i at det er et 100% overvejet spin for at dreje diskussionen.

7
20. juli 2010 kl. 10:09

Denne artikel og dens kommentarer demonstrerer da med al ønskelig tydelighed at Apples spin taktik lykkes til fulde. Udmeldingen har fået alle til at diskutere alt andet iphone 4's signalproblemer.

Det er selvfølgelig også bedre for Apple end hvis folk brugte kræfter på analysere et produkt der er brugt store ressourcer på at formgive, men som skal pakkes ind i et plastiketui for at fungere.

6
20. juli 2010 kl. 08:44

For Apple har aldrig påstået at de andres telefoner ikke virker... Kun at de andres telefoner ikke er trylletelefoner der sender magiske teleporterende radiostråler.

"You could go on YouTube and see videos of Nokia phones and Motorola phones and other phones doing the same thing". Man kan diskutere ordlyden af det Steve Jobs citat fra La Times, men i mine ører lyder det da bestemt som om, at han langer ud efter Nokia og Motorola. At der findes lignende eksempler på andre telefoner bestrider jeg ikke, men det er da en uheldig og underlig måde at forklare et problem på ved at lange ud efter andre. Problemet bliver jo ikke mindre af, at det kan findes i andre telefoner og han skulle da hellere bruge krudt på at finde ud af hvordan den telefon kom igennem det hav af tests man går ud den er blevet udsat for, uden at det her problem blev opdaget. Eller skyldes det måske at de har presset den på markedet efter pres fra et stigende salg af Android telefoner?

5
19. juli 2010 kl. 18:45

Med fri data er det mere batterilevetiden der holder mig tilbage. Men det er fint nok til de par timer jeg ind i mellem bruger det på min telefon.

4
19. juli 2010 kl. 18:45

For Apple har aldrig påstået at de andres telefoner ikke virker... Kun at de andres telefoner ikke er trylletelefoner der sender magiske teleporterende radiostråler.

De eneste der påstår at der er nogen telefoner der ikke virker er folk på internetforumer der ikke forstår at mennesker ikke er radiogennensigtige...

3
19. juli 2010 kl. 18:32

Radio? hvor oldschool, man bruger da internet-radio nu til dags :P

Nåjo, men det koster jo penge i data-download? 'Rigtig' radio koster jo ikke ekstra, uanset hvor meget du lytter til den :)

2
19. juli 2010 kl. 18:27

Radio? hvor oldschool, man bruger da internet-radio nu til dags :P

1
19. juli 2010 kl. 17:47

..E52 mister også signal hvis jeg holder afskærmende rundt om den nederste del af telefonen - præcis sådan, som det bliver præsenteret på Apples pressekonference. Men jeg oplever det nu ikke som et problem til dagligt. Derimod har min Nokia radio(!), som jeg bruger rigtigt meget - det har en iPhone ikke :)