Konkurrent til Pisa-tårnet: Højhus hælder 71 cm

Millennium Tower er primært boligbyggeri og er den højeste boligbygning i San Francisco. Illustration: Dead.rabbit/Wikimedia Commons

San Franciscos undergrund fortsætter med at volde store problemer for ingeniørerne tilknyttet det 197 meter høje Millennium Tower, der blev bygget færdigt i 2009.

I 2016 opdagede man, at højhuset sank og hældede langt mere, end man havde forventet, og i de efterfølgende år blev der udviklet en redningsplan til 100 mio. dollars, der ikke bare skulle standse hældningen, men med tiden få bygningen til at rette sig op igen.

Men arbejdet med genopretningen, der involverer fundering af nye pæle, har stik mod hensigten fået hældningen til at accelerere, og planen er nu revideret.

I 2016 havde Millennium Tower sat sig 40 cm, langt mere end de 15 cm man havde forventet, at tårnet ville sætte sig gennem hele bygningens levetid. I 2016 vakte det også bekymring, at tårnet tippede 7 cm mod nordvest. Men nye målinger viser, at bygningen nu hælder hele 71 cm.

Hvorfor synker det

Højhuset er funderet på en tre meter tyk bundplade i armeret beton, der hviler på pæle, der er rammet ned til et jordlag cirka 24 meter under overfladen.

Ifølge Ron Hamburger fra ingeniørfirmaet Simpson Gumpertz & Heger, der står i spidsen for genopretningen, synker højhuset, fordi lerlaget (kaldet Old Bay Clay) under jordlaget, hvor de nedrammede pæle stopper, bliver presset sammen af bygningens vægt. Bygningen tilter på grund af ujævnheder i jord- og lerlagene, har han forklaret til det britiske ingeniørmedie Ground Engineering.

Desuden lægger han vægt på. at nærliggende store byggerier har bidraget til at løsne jord og sand i undergrunden og sætte fart i synke- og hældningsprocesserne.

Tidligere er folkene bag højhuset blevet kritiseret for at vælge en funderingsløsning, der kun gik 24 meter ned til et jordlag og ikke helt ned til grundfjeldet i 60 meters dybde.

Projektet har dog hele tiden levet op til kravene i byggelovgivningen i San Francisco, har myndighederne bekræftet.

Redningsplanen

Planen for at få rettet højhuset op igen går ud på at løfte bygningen i den side og flytte en større del af bygningens vægt, så tårnet begynder at hælde den modsatte retning. I det oprindelige design omfattede det 52 nye pæle med indbyggede hydrauliske donkrafte rammet helt ned til grundfjeldet.

Pælene etableres ikke under bygningen, men ved siden af, meget tæt på det eksisterende fundament. Efterfølgende bliver fundamentet udvidet, og de nye pæle hæftet på, inden de indbyggede donkrafte skal vise deres værd.

Her kan du se en visualisering af genopretningsprojektet cirka 7.50 minutter inde i videoen.

Men da arbejdet med at hamre betonpælene ned begyndte, blev der igen løsnet op i jordlagene, og hældningen accelererede. Derfor valgte man at reducere antallet af pæle til 18 og vælge en angiveligt mere skånsom funderingsmetode.

Geotekniske ingeniører, der ikke er involveret i projektet, har advaret mod at gennemføre genopretningen. De er nervøse for, at bygningen vil synke og tilte yderligere, når man rammer pæle i og graver ud til en udvidelse af fundamentet, og i sidste ende gøre tårnet ubeboeligt. For eksempel i tilfælde af et jordskælv.

Indtil videre er der dog ikke offentliggjort undersøgelser, der viser, at bygningen ikke er sikker at opholde sig i på nuværende tidspunkt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sådan ville jeg have det hvis det var mit ansvar at stabilisere bygningen. For selv om planen er det bedste bud på en løsning, så er det langtfra sikkert at den kan løse problemet. Det kan blive nødvendigt at erkende at bygningen måske kun har en restlevetid på 10 - 20 år og herefter skal demonteres. Det virker også som hybris at opføre SÅ høj en bygning på et så ustabilt jordlag. Hvis højden havde været det halve, så kunne bygningen måske blive stående i 100 år uden problemer.

  • 12
  • 0

så virker det ikke tilstrækkeligt med lange tynde pæle kun i den ene side. Snakker vi ikke i praksis om at de pæle vil komme til at skulle bære det meste af bygningens vægt. Inklusiv kraftmoment. Det er ikke mit ekspertområde men hvis bygningen kan synke så hurtigt så virker det ikke som om der er den store faste støtte i undergrunden så pælene måske gradvist eller endda hurtigt får den fulde vægt.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten