#1 Ole Lomholt
1: Georg Adolph Rung 2: Legeret stål 3: Centrifuge
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I forbindelse med Mediehuset Ingeniørens nært forestående flytning udlodder vi fem dejlige bøger, som har ligget gemt, men ikke helt glemt i kælderen: Det er hele årgange af Ingeniøren fra 1901 til 1905.
Ingeniøren 1901 og 1902 har allerede fundet gode hjem hos vores skarpsindige læsere, og i dag er turen kommet til 1903. Nyd de herlige tegninger og det finurlige sprog, mens du finder ud af, om du kunne have begået dig som Ingeniør ved det forrige århundredeskifte.
For at deltage i konkurrencen om Ingeniøren anno 1903 skal du svare på tre spørgsmål og skrive dine svar i debatten herunder. Vinderen er ganske enkelt den, der først svarer rigtigt på alle tre spørgsmål.
I Ingeniøren nr. 14 1903 tages der i en nekrolog vemodigt afsked med en genial opfinder:
"I 1880 opfandt han Reautografien, hvormed man bekvemt kunne reproducere Vejrkortene, i 1881 konstruede han en Thermograf, 1882 en Vandprøvehenter med Dybhavstermometer, 1884 Sinusvægten, en Pluviograf og en Barograf[...]
De af ____ konstruerede Instrumenter bære Vidne om et mekanisk Snille, som naar langt ud over det almindelige. Det er som oftest helt nye Veje, hvorpaa ingen før har tænkt, ad hvilke han ganske undgaar de Vanskeligheder, over hvilke tidligere Konstruktører af lignende Apparater ere snublede. [...]
Ingen, som traf _____ første Gang, vilde imidlertid falde paa, at det var en genial Opfinder og Videnskabsmand, han havde for sig. Af den støvede Bogorm, som man plejer at mene, en saadan nødvendigvis maa være, var der ikke spor. Fin og elegant i sin Person som i sin Optræden, en fuldendt Verdensmand at se til, lignede han langt snarere en Diplomat end en Videnskabsmand."
Hvem er den geniale opfinder, der her omtales i så rosende vendinger?
Ingeniøren Nr. 23 fra 1903 bringer et udførligt portræt af Statsbanernes nye iltogslokomotiver:
"Til Statsbanernes Maskinafdeling er i dette Foraar leveret 5 nye Iltogslokomotiver, som i alle Hoveddimensioner ere overensstemmede med de tidligere anskaffede Litra K Nr. 501-600, men afvige fra disse derved, at Cylindrene ere anbragte indvendigt i Rammen i Stedet for uden paa denne, og Drivhjulene ere som Følge heraf forsynet med en Krumtapaksel. [...] den har med sine 13 Tons Akseltryk paa Driv- og Kobbelhjulsættet samt 12 Meter total Hjulstand, naaet det Maksimum, der for Tiden kan anvendes paa vores Hovedbaner."
"Denne Konstruktion er ikke ny, idet den fandtes, om end i en noget anden Form, paa nogle af Banernes ældste Lokomotiver (fra Aaret 1847), men den blev i sin tid forladt, fordi der med det den Gang til Raadighed værende Materiale ofte forekom Brud på Krumtapakslerne. Ved anvendelse af ____ synes man imidlertid nu at have fundet et for saadanne Aksler tilstrækkeligt sejgt og elastisk Materiale, og ved at give den en efter franske Forbilleder forbedret Form er Holdbarheden i saa betydelig Grad blevet forøget, at Muligheden for Brud næppe er større for en Krumtapaksel end for en lige Aksel."
Hvad er det seje og elastiske Materiale, man har valgt til de nye iltogslokomotiver?
Ingeniøren nr. 32 1903 bringer i den faste afdeling "Mindre Meddelelser" beskrivelsen af dette smarte apparat:
"Fra Christianshavns Jærnstøberi og Maskinværksteder (Ludvig Brønnum) har Redaktionen modtaget Beskrivelse af det paa hosstaaende Figur fremstillede ____-apparat, som er patenteret af det nævnte Firma. Som det ses af Figuren, bestaar af en Pladejærns-Kegle, aaben for oven og for neden og forsynet med 4 krumme Vinger, dere ere fastgjorte paa den indvendige Side. Ved Rotationen slynges Vædsken paa Grund af den større Periferihastighed ud for neden og strømmer derved ned gennem Keglen for oven, hvorved der fremkommer en livlig Cirkulation."
Hvilken slags apparat drejer det sig om?
Har du svarene på de tre spørgsmål? Så skriv dem i debatten nedenunder. Den første, som har svaret på alle tre spørgsmål, vinder et eksemplar af Ingeniøren fra 1903.
