Konkurrence: Er du Danmarks bedste matematikformidler?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Konkurrence: Er du Danmarks bedste matematikformidler?

Ingeniøren vil ikke acceptere, at danske folkeskoleelever gang på gang placerer sig lavt i PISA-undersøgelsernes resultater - og ikke mindst inden for matematik. Vi vil derfor være med til at løfte niveauet og gøre matematikken tilgængelig. Men det er dig, kære læser, der står med nøglen.

Vi ved, at der blandt læserne findes nogle af de skarpeste naturvidenskabelige hoveder, der også evner at formidle stoffet på en enkel og forståelig måde.

Vi søger kort sagt Danmarks bedste matematikformidler blandt Ingeniørens læsere - og alle andre, der har lyst til at være med.

Læs også: Eksempel på indslag til matematikkonkurrencen

Med inspiration i de populære videoer på khanacademy.org opfordrer vi jer til at give et bud på, hvordan man ved hjælp af simple redskaber på computeren kan give eleven en forståelse af matematiske problemstillinger.

For at deltage i konkurrencen skal du indsende en video, hvor du ved hjælp af papir, pen og din stemme forklarer et matematisk koncept eller en problemstilling. Målgruppen er elever i 9. klasse.

Se videoen nedenfor som inspiration.

Regler og vilkår for konkurrencen:

Din video må maksimalt vare ## fem minutter og ikke fylde mere end 90 megabyte

Bemærk venligst, at alle videoer, der er publiceret, er nominerede til konkurrencen. Det betyder, at Ingeniøren har godtaget de videoer, der varer længere tid end fem minutter.

Du indsender din videofil via yousendit.com til community@ing.dk. I emnefeltet angiver du "Matematikkonkurrence" og i tekstfeltet skriver du dit navn, adresse, telefonnummer og din e-mail-adresse.

Med din indsendelse giver du Ingeniøren ret til at anvende dit bidrag i alle vores udgivelser.

Deadline for indsendelse af video er søndag d. 16. januar kl. 23.59.

Vinderen:

Alle indsendte bidrag vil løbende blive offentliggjort på ing.dk. Vinderen vil blive udpeget af et panel af eksperter og får titlen af Danmarks bedste matematikformidler.

Vinderen får en bærbar pc, en digitiser/tegneplade, et headset, relevant software til en samlet værdi af cirka 10.000 kroner til brug for matematikvideoer.

Indsend din video via yousendit.com til community@ing.dk. Husk at angive dit navn, adresse, telefonnummer og din e-mail-adresse

Hej.

Er der ikke nogen der lige kan fortælle hvad man lærer om på 9. klassetrin og på hvilket niveau? :)

I min klasse har vi lige lært om polygoner, men hovedsageligt er det algebra eller dividering, som de fleste har svært ved i min klasse.

Angående niveau så giver divider stykker sjældent et kommatal som svar, og algebraen sjældent svære end 8-2x=-8

For et stykke tid siden lærte vi et bevis for pythagoras læresætning (a^2+b^2=c^2), det har nok været det sværeste, uden at være alt for svært, vi har lært i år.

  • 0
  • 0

Hej folkens
Hvornår er sidste frist for konkurrence? For lige nu er eksamens periode, og mange har travlt med det.

  • 0
  • 0

Hej.

Er der ikke nogen der lige kan fortælle hvad man lærer om på 9. klassetrin og på hvilket niveau? :)

Jeg ved godt det falder uden for rammen, men det er et meget rimeligt spørgsmål.
Jeg syntes dagens folkeskole på mange områder, bortset fra det matematiske, er rigtig god. Danske skoleelever er f.eks. bedst til politik i Europa.
På det matematiske område syntes jeg vi skal blive enige om at niveauet skal svare til mellemskoleniveau. Vi ville da opnå, at gå efter et helt konkret niveau som halvdelen af skolebørnene gik til eksamen i for 50 år siden. Vi ville også opnå at børnene fik lært brøkregning, som er i en jammerlig tilstand. Vi ville nok ikke komme op blandt de bedste på verdensplan, men at genskabe niveauet for 1950erne ville være en kæmpe gevinst.
Der burde være et vist overordnet tilsyn med matematikbøgerne, som er ganske uhensigtsmæssigt udformet med hensyn til god matematisk indlæring, og derudover fulde af fejl i opgaverne. Eksempel: Hvad er den tredie side i en retvinklet trekant, når to af siderne er henholdsvis 3 og 4.

  • 0
  • 0

Det virker lidt - tja -hvad skal man kalde det - upassende måske - at nogle ingeniører på baggrund af i dagspressen formidlede synspunkter om nogle resultater af den seneste PISA-undersøgelse, finder sig kaldede til at frelse matematikundervisningen i folkeskolen.
Og åbenbart tror de kan det! I hvertfald dem, der skriver.
I et indlæg ovenfor nævnes mellemskolen - formentlig ved de fleste aktive ingeniører ikke, hvad det er. Ligesom de - naturligvis - heller ikke ved noget om det ønskede matematikniveau i 3. eller 8 klasse.
Yderligere tror nogle ingeniører, at folkeskolens matematikundervisning handler om matematik IRL - og jo, men kun delvis - matematik er jo også et dannelsesfag og matematik "an sich". Matematik er jo den eneste videnskab, hvor man kan bevise noget.
Jeg vil anbefale "Ingeniøren" at alliere sig med Danmarks Matematiklærerforening - som i mange, mange år har gjort en stor indsats for at "forbedre" folkeskolens matematikundervisning, og hvie medlemmer formentlig repræsenterer den største viden om samme.
Man finder Matematiklærerforeningen på http://www.dkmat.dk
Mvh
Johan Jacobsen

  • 0
  • 0

jeg er af den overbevisning at matematisk forståelse kommer med øvelse. der er selvfølgelig nogle naturtalenter, men for de fleste kommer rutinen med ved at løse opgave efter opgave. Matematik bøgerne i folkeskolen gør utrolig meget ud af tegninger og pædagogiske forklaringer, og det ser ikke ud til at virke, og selvom en side fyldt med regnestykker ser kedelig ud er det måske vejen frem. Så genindfør spaltestykker og masser af dem, og glem alt det pædagogiske indlæring.

  • 0
  • 0

Jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over denne konkurrence, da jeg så betingelserne med pen, papir og stemme.
Jeg var ellers begyndt at få nogle vilde ideer med at formidle formler omkring hastighed ved at filme fra den skitur jeg skal på lige om få dage.

  • 0
  • 0

Jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over denne konkurrence, da jeg så betingelserne med pen, papir og stemme.
Jeg var ellers begyndt at få nogle vilde ideer med at formidle formler omkring hastighed ved at filme fra den skitur jeg skal på lige om få dage.

Kære Nanna Thorin

Vi har skabt disse regler for at gøre deltagelse så enkel som muligt.

Men...

Hold dig endelig ikke tilbage. Vi glæder os til at modtage dit bidrag. Hvornår kommer det?

Bedste hilsner
Rolf Ask Clausen
redaktionschef, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Hej Rolf,
tak for dit svar. Det kan være jeg kommer til at bidrage alligevel så. Men det hele kommer til at afhænge af, om jeg kan komme til noget net i Østrig, da jeg ikke er hjemme før d. 17.
Venligst
Nanna

  • 0
  • 0

Ja. Det er da en god idé at arbejdet med at forbedre resultaterne af folkeskolens matematikundervisning sker i samarbejde med kompetente matematiklærere.

Men det kan da ikke være et problem for et sådant samarbejde at der parallelt hermed etableres pædagogiske indføringer i de matematiske emner på Youtube. Ingeniørernes input kan så anvendes, hvis det er bedst. Matematiklærerforeningens input, hvis det er bedst.

Der er jo ikke tale om at erstatte matematik undervisningen med lær selv via youtube.

  • 0
  • 0

Vi har endnu ikke modtaget nogle videoer, men vi har fået en række gode henvendelser, der tyder på, at vi modtager konkurrencebidrag i næste uge.

Vi vil naturligvis offentliggøre indsendte indslag, så snart vi får dem ind.

Send endelig ind til os!

Med venlig hilsen
Julian Henlov, Community Builder, ing.dk

  • 0
  • 0

Jeg ville gerne have deltaget, men problemet er, at jeg ikke kan huske, hvilke dele af pensum, jeg selv og klassekammerater havde særlige problemer med, og hvordan ens tankegang var.

Jeg kan til gengæld huske flere vanskelige emner senere i min uddannelse. Måske kunne man lave en tilsvarende konkurrence for senere niveauer, som man har mere friskt på hukommelsen?

  • 0
  • 0

Hej Lasse:

Læs ovenfor i tråden, hvor der er links til undervisningsministeriets læseplaner.

Hvis du kigger skulle du nok kunne finde det du havde svært ved.

Jeg kan nu heller ikke huske hvad jeg havde svært ved i folkeskolen - og det på trods af at jeg fik ekstraundervisning vist nok efter at være blevet miljøskadet på den moderne mængdelære - sjovt nok står den så til gengæld lysende klar i dag - men nu er jeg også 53 og ved at nærme mig den til hvor barndommen huskes bedst :-).

Men i gymnasiet nåede jeg mit absolutte nadir ved at kigge undrende på vores mægtig søde matematiklærer med sit sorte fipskæg mens han illustrerede en tangent til en kurve på tavlen med sin udtrækkelige pegepind.
Efter lidt betænkningstid spurgte jeg så om differentialet i en bil havde noget at gøre med differentialkvotienten........

Men man skal aldrig give op - jeg sluttede da på DTH med 11 i snit på fysikfagene og eksamensprojekt i beregning af lydfelt udsendt fra en rund skive bestående af koncentriske ringe ved løsning med numerisk integralligning.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Under gennemsynet af videoen på denne side blev jeg opmærksom på den helt ensidige fokusering på metoden - i dette tilfælde løsning af ligninger med to ubekendte.
Problemet der løses præsenteres overfladisk og forudsætningerne præsenteres "ud af den blå luft".
Dette indebærer at eleverne skal evne at interessere sig for problemer der udelukkende er abstrakte - man får ikke ny viden ved at finde løsningen - ud over den intellektuelle tilfredsstillelse ved at have løst et abstrakt problem.

Dette er ikke for at sætte den udmærkede video under anklage, men videoen illustrerer en mere generel problematik angående formidling af nye vidensområder.

Langt de fleste unge er videbegærlige og fornuftige - så fornuftige at de prioriterer konkrete problemer højere end abstrakte. Interessen og evnen til at løse virkelig abstrakte problemer kommer først senere i livet.

Jeg mener derfor at at gode undervisningsvideoer til unge bør introducere et problem (helst relevant) og derefter metoden til løsningen af problemet.
Generaliseringen af metoden er langt lettere når man først har en ide om hvorfor metoden egentlig er interessant.

Af erfaring ved jeg at det er besværligt og tidskrævende at finde gode problemer der egner sig til undervisning, men hvis der er nogen der evner dette - samt at præsentere metoden til at løse problemet - så må det da være ingeniører!

Jeg er spændt på at se resultaterne fra konkurencen!

  • 0
  • 0

Klaus Andersen:

Jeg mener derfor at at gode undervisningsvideoer til unge bør introducere et problem (helst relevant) og derefter metoden til løsningen af problemet.
Generaliseringen af metoden er langt lettere når man først har en ide om hvorfor metoden egentlig er interessant.

Af erfaring ved jeg at det er besværligt og tidskrævende at finde gode problemer der egner sig til undervisning, men hvis der er nogen der evner dette - samt at præsentere metoden til at løse problemet - så må det da være ingeniører!

Det er en helt unødvendig luksus at matematik skal retfærdiggøres ved at skulle konkretiseres og retfærdiggøres. Livet indeholder en masse ting du må lære, også selv om du ikke besidder evnen til at forstå hvorfor inden. Det kalder vi med et almindeligt ord for opdragelse.

  • 0
  • 0

Mit indlæg handler nu ikke om at retfærdiggøre matematik, men om at anskueliggøre faget - og dermed skabe interesse - også for unge der måske ikke automatisk "tænder" på faget.
Mennesker lærer nu en gang bedre ved at være nysgerrige og interesserede, fremfor at "gøre det man får besked på"!

  • 0
  • 0

Når man læser diverse undervisningsmateriale med matematisk indhold, både på gymnasieniveau eller på universitetsniveau, så bemærker man den kompleksitet der påduttes læseren.
Jeg har lige været igennem noget statistik på universitetsniveau, og det er utroligt så uforståeligt selv simple begreber gøres.
Man klistrer fremstillingen til med definitionsmæssige grænse problemstillinger, græske bokstaver, højtidelige talemåder.
Og som læser er det som at forsøge at overleve i et oprørt hav.

Men samtidig med at alt dette fyld og nonsens presses ind i fremstillingen, så forsvinder forståeligheden og læseligheden for læseren.
For hvad var det netop det egentlig drejede sig om ?
Hvad var det for en historie man egentlig ville fortælle ?

Så når denne undervisningstime er forbi, så sidder den unge læser tilbage med spørgsmålet:
HVAD VAR DET NU EGENTLIG DET DREJEDE SIG OM ???

Og når man bringes i en sådan situation, så må man jo egentlig spørge sig selv : Var dette en egentlig en god undervisningstime ?
Og svaret er selvfølgelig nej. For hvis ikke tingene forstås helt ind i sjælen, så bliver det heller ikke brugt.
Og hvis ikke det placeres i hovederne hos folk så det kan blive brugt, så er det tomme kalorier. Og spild af tid.

Og der er alt, alt for mange tomme kalorier i fremstillinger med matematisk indhold. Og derfor bliver hele stofområdet liggende ubrugt, når først eksamen er taget
Hvor mange af jer læsere, som f.eks. har haft statistik har brugt jeres påduttede viden til at trække information ud af et talmateriale. Jeg ved at svaret er meget, meget få.
For når folk taler om at anvende statistik, så er den mest avancerede metode de anvender oftest simpel sammenlægning.
Så som 1 2 3 4 5 af den slags eller 1 2 3 4 5 ..78 af den slags.

Og med samfundsmæssige briller kan alt dette udtrykkes med at produktiviteten ved undervisningen er alt for dårlig.
Simpelt hen fordi pædagogikken er elendig.

Men alt dette kan vel egentlig koges ned til PSYKOLOGI.
For en hel masse mennesker, også undervisere, har behov for at føle at det de beskæftiger sig med er meget svært, og ikke noget for alle og enhver. For så er man jo noget særlig, og man får selvtillid.
Og ikke mindst så kan man tjene sporer til sin næste forfremmelse.

Men imedens underviserne får selvtillid, så dør børnene, samfundet, og os alle sammen.
Gud bevarer Danmark, - og det er Løkke Rasmussens skyld det hele.

  • 0
  • 0

Start med at kig på følgende link fra USA hvor der er masser af matematik undervisning som gratis videoer.

http://www.brightstorm.com/math

Dernæst send jeres børn/unge til USA på high school mellem 9. klasse og 1 G. Det er billigere end feks dansk efterskole, og de kommer hjem en oplevelse rigere ud over at være blevet trænet i det amerikanske skole system med masser af hjemme opgaver og konstante prøver der får dem til at lave lektier. For det er netop det der gør en god til matematik, man skal regne masser af opgaver. Mine egne børn har begge haft stor glæde af USA ophold hvor den ene er afsted lige nu, mens den anden kom tilbage for 3 år siden. I USA udtages man ofte til matematik konkurrencer mod andre skoler og det hjalp også min søn der røg ind i statens ATU efter hjemkomst og start i 1G.

Fra min tid som matematik hjælpelærer på DTU da jeg gik der, ja der var holdningen den samme : masser af opgaver så kommer resultaterne.
Tilsvarende som extern lektor på DTU i disse år, sørg for at brug timer dels på at læse men næsten endnu vigtigere regn masser af opgaver så bliver i gode

  • 0
  • 0

Hej.

Jeg har nu i nogle år haft www.iundervisning.dk, hvilket er en gratis hjemmeside med links og materialer til undervisningen i folkeskolen. Der er dagligt mellem 700-900 besøgende. Her opfordrer jeg til fælles videndeling. Gem jeres gratis links på siden.

Jeg har også selv lavet matematikvideoer, som jeg bruger til mine elever. De ligger gratis tilgængelig på youtube på www.youtube.com/user/iundervisningdk.

Jeg opfordrer også til fælles videndeling via www.dendigitaleskole.dk.

Hilsen Troels Christensen

  • 0
  • 0