»Konge på verdens elektricitetsmarkeder:« IEA spår lys fremtid for solceller

Illustration: Teknisk Ukeblad

Solcelle-teknologien spiller en klar hovedrolle, når det Det internationale Energiagentur (IEA) kigger ti år fremad og beskriver forskellige scenarier for udvikling af det globale energisystem frem mod 2030 i sit årlige flagskib, World Energy Outlook.

IEAs administrerende direktør, dr. Fatih Birol, kalder ligefrem solenergi for »den nye konge på alverdens elektricitetsmarkeder«:

»Baseret på den aktuelle politik rundt om i verden kan udbygning med solenergi sætte nye rekorder hvert eneste år fra 2022 og fremad,« siger dr. Fatih Birol i en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelse af rapporten.

Læs også: Solcelle-amok: Kapaciteten femdobles frem mod 2025

Han tilføjer, at hvis regeringer og investorer intensiverer deres indsats for ren energi i tråd med IEA’s scenarium for bæredygtig udvikling, så vil væksten af både sol og vind være endnu mere spektakulær – og meget opmuntrende i relation til at overkomme verdens klimaudfordring.

I scenariet for bæredygtig udvikling sikres både billig energi til alle, reduktion af luftforureningen og klimaændringerne tackles.

Billigere end kul og gas

Ifølge rapporten er solcelle-teknologien nu konsekvent billigere end nye kul- eller gasfyrede kraftværker i de fleste lande, og sol-projekter tilbyder nogle af de laveste omkostninger til elproduktion, som nogensinde er set.

I det scenarie, hvor man fremskriver udviklingen med allerede vedtagne politikker, vil den vedvarende energi således stå for 80 pct. af den globale vækst i el-efterspørgsel i løbet af det næste årti.

Energikilders andel af den globale elproduktion. I 2019 overhalede vedvarende energi og atomkraft for første gang kullene, og de udvider deres føring frem til 2030. Inden 2025 er vedvarende energi på vej til at levere mere energi globalt end kul.Figur fra World Energy Outlook 2020 Illustration: IEA

Læs også: IEA til verdens regeringer: Sådan ser en bæredygtig genstart ud

Vandkraft vil fortsat være den største vedvarende kilde, men solenergi er den vigtigste vækstkilde efterfulgt af land- og havvind.

Af rapporten fremgår det også, at en stærk vækst i vedvarende energi skal parres med robuste investeringer i elnet.

Uden tilstrækkelige investeringer vil net være et svagt led i transformationen af elsektoren med konsekvenser for pålideligheden og sikkerheden af elforsyningen.

Tumultår reducerer energibehovet

Rapporten fra IEA udkommer i slutningen af det, som IEA selv kalder et »tumultår« for det globale energisystem, hvor Covid-19-krisen har forårsaget mere forstyrrelse end nogen anden begivenhed i nyere historie.

I rapporten gør man også status for effekten af pandemien på energisystemet: Det globale energibehov forventes at falde med 5 pct. i 2020, den energirelaterede CO2-udledning forventes at falde med 7 pct. og energiinvesteringerne er reduceret med 18 pct.

Læs også: Coronakrisen gør Danmark 5 pct. grønnere i 2020

Hvordan udviklingen så vil være herfra, beskriver IEA i fire forskellige scenarier. I scenariet, der afspejler vedtagne politikker og mål, antager man, at det globale energibehov først er tilbage på niveauet før krisen i begyndelsen af 2023. Hvis pandemien bliver langvarig, vil dette dog først ske i 2025.

Kul-efterspørgsel vender ikke tilbage til niveauet før krisen i det angivne scenarie for den aktuelle, hvor dets andel i energimikset i 2040 for første gang siden den industrielle revolution faldt til under 20 pct.

Læs også: Storbritannien kørte 55 dage uden kul

Efterspørgslen efter naturgas vokser derimod markant, hovedsageligt i Asien, mens olie fortsat er sårbar over for de store økonomiske usikkerheder som følge af pandemien.

Kræver dramatiske handlinger

I IEA’s scenarium for bæredygtig udvikling – der sætter verden på sporet af 100 pct. bæredygtige energimål – går man en anden vej. Den indebærer hurtig vækst af sol-, vind- og energieffektivitets-teknologier samt et nyt momentum for atomkraft og en opskalering af opsamling af brint og CO2 til både lagring og videreudnyttelse.

Læs også: Styrelse: Power-to-x bliver energisluger af rang

IEA har også lanceret et nyt scenarium, der går efter zero CO2 emissioner i 2050. Det kræver »dramatiske yderligere handlinger i løbet af de næste 10 år,« som IEA skriver i sin pressemeddelelse.

At opnå en reduktion på 40 pct. i emissioner inden 2030 kræver for eksempel, at lavemissionskilder leverer næsten 75 pct. af den globale elproduktion i 2030, hvor den lå på 40 pct. i 2019 - og at mere end 50 pct. af de solgte personbiler verdensomspændende i 2030 er elektriske, hvor andelen i dag ligger på 2,5 pct.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er dyrest, vandkraft eller strøm fra solceller? Her tænker jeg specielt på Grand Ethiopian Renaissance Dam, kunne man have lavet strømmen lige så billigt ved at sætte solceller op? Dæmningen er en konflikt mellem Etiopien og Egypten, og konflikten bliver sikkert ikke mindre når bassinnet skal fyldes.

  • 7
  • 4

Det er utvilsom at solceller, længere sydpå, er en rigtigt god måde at "høste" enegi på, men lad være med at forsøge at sælge den løsning i Nuuk eller Tromsø. Enhver løsning har sine styrker og sine svage punkter. "One size does not fit all". Hvis vi, her i landet, skal til at gøre vores energiforbrug mere grønt så skal vi til at få udviklet vore evner til energilagring. Det er på hjøje tid. Vi trækker i øjeblikket på de svnske og norske muligheder men der er ingen der siger at vi kan blive ved med at gøre det. Og så kunne vi jo (kætterisk tanke ;-) se på hvordan vi får nedbragt vores energiforbrug i stedet for bare at tro på at vi kan få energien fra en "grøn" kilde.

  • 6
  • 4

Vi trækker i øjeblikket på de svnske og norske muligheder men der er ingen der siger at vi kan blive ved med at gøre det

næh, der er tværtom 'nogen', der siger, at vi ikke kan blive ved med at gøre det!:

Norge får nu kabler til Nordtyskland og Storbritannien. Vi har i forvejen kabler til Danmark og Holland. Hele dette område er en del af Nordsøbassinet, der går op langs Vestnorge, hvor meget af den norske vindkraft skal udbygges. I hele Nordsøbassinet blæser vinden samtidig. Norge har kunnet importere fra Danmark, fordi vores kraftnet har været uden vindkraft. Nu bliver vores net fuldt af norsk vindkraft, og så er der ikke længere plads til den danske...

http://www.hansogoline.dk/WA_2019/norge.htm

  • 3
  • 8

Good grief!

næh, der er tværtom 'nogen', der siger, at vi ikke kan blive ved med at gøre det!:

Der er en som støtter det du siger, og som ikke har forstået konceptet med udskudt forbrug af vandkraft som batteri. Norge er netto-eksportør, og har rigtig megen effekt i NO2 de kan switche til og fra. Her det sidste halve år har skagerrak-forbindelsen kørt fuld hak imod DK1 - hvorfor? Fordi det kan og fortsat vil kunne betale sig. Øget elektrificering gør det ikke mindre rentabelt.

Tag et kig på import og eksport: https://www.statnett.no/for-aktorer-i-kraf...

Bare så der ikke er tvivl - jorden går ikke ned på grund af curtailment af vindkraft i nogle timer - nettet bliver ikke ustabilt - der kommer ikke sorte huller, det regner ikke med fisk fra himlen - strømmen er såmænd bare billig.

Se evt. her: https://ing.dk/artikel/klimaindsatsen-ma-i...

Jeg troede faktisk i havde fået styr på de drager der....

  • 18
  • 3

Hvad er dyrest

Ja, det spørgsmål har jeg ikke forsøgt at finde svaret på.

Jeg ville dog helst tro, at Henning Therkildsen var klar over, at der både er forskel på a) at bygge en dæmning med 14x400 MW plus 2x375MW turbiner (i alt 6,35 GW) og lave en kunstig sø med et overfladeareal svarende til det samlede areal af Lolland og Falster for at opsamle tilstrømningen af vand fra et område på størrelse med det samlede areal af Østrig og Ungarn (sådan cirka) og på at installere godt 6 GW solpaneler, og forskel på b) karakteristika af den strøm, der kommer ud af to sådanne elproduktionsanlæg med kapacitetsfaktorer på hhv. godt 26% og knap 20%.

Desuden skal man bestemt ikke overse, at GERD - i modsætning til en eller flere solpanelparker – vil have en gavnlig indvirkning på udjævning af afstrømningen i Den Blå Nil. GERD vil – i modsætning til solpanelparker - heller ikke kunne give Etiopien mulighed for at bruge en del af den årlige tilstrømning til overrisling og udvikling af landets landbrugssektor. Det er navnlig det sidste, som giver anledning til bekymring i Kairo, fordi det kan betyde, at Etiopien med tiden vil bruge en del af de årlige vandmængder, som Egypten indtil nu har været vant til at kunne disponere over, så snart vandet har passeret grænsen mellem Egypten og Sudan. GERD-dæmningen og reservoiret vil være 'multi-purpose', ligesom Aswandæmningen og dens reservoir har været det for Egypten i 50 år. Aswan blev indviet i 1970, men det var først i 1976, at man fik fyldt reservoiret helt op (111 km3). Fyldningen havde da stået på siden 1964, dvs. 12 år. Hvorfor? Ja, fordi man ikke kunne afse mere vand af hensyn til det årlige vandforbrug nedstrøms for Aswan.

Spørgsmålet om fyldning af det kæmpestore reservoir ved GERD (74 km3) udgør et særligt problem, som jeg har skrevet om (1): Etiopien vil helst have en så kort årrække som muligt og Egypten så mange år som muligt. ’Heldigvis’ – eller uheldigvis afhængigt af hvordan man ser på det - har man i år oplevet en ekstraordinær stor tilstrømning til Den Blå Nil og tilsyneladende har Etiopien ikke benyttet sig af chancen til at få fyldt mere vand i bunden af reservoiret end man – principielt – har været enige om! Resultatet har været store oversvømmelser nedstrøms i Sudan, med over 100 døde og tusindvis af familier er blevet hjemløse, siden slutningen af juli og langt ind i september. https://www.bbc.com/news/world-africa-5407...

(1) GERD har før været oppe og vende her på siden: https://ing.dk/artikel/forskere-advarer-60...

  • 0
  • 1

Solceller kan også benyttes mod nord.

Ja, men hvis du læser artiklen så så kan du læse: "Om sommeren kan solcellerne i perioder dække to gange elforbruget i Ilimanaq, men trods den store produktion kan elsystemet fortsat ikke drives uden dieselgeneratoren. Ja, der kan spares på dieselolien, men det er som minimum nødvendigt at holde generatoren i tomgang for at holde spændingen og dermed stabilisere nettet. Hvis der driver en sky forbi, skal der være tilstrækkelig reserve i dieselgeneratoranlægget til at dække et 75 procent fald i solcelleproduktion over syv sekunder". Ja, du kan spare noget dieselolie men du skal have en generator der kører hele tiden. Hvor meget er der så sparet? Jeg tror mere på at der bygges nogle vandkraftværker, som de allerede er i gang med.

  • 3
  • 1

Norge er netto-eksportør

Det er værd at huske at de godt kan levere meget store effekter, men slet ikke kan modtage så store effekter som kablerne der op kan bære. Vi vil kun, i begrænset omfang, være i stand til at eksportere vores overskudsproduktion fra vindkraft mod nord. Det skal med i overvejelserne når vi sætter flere vindmøller op. Vi får brug for vores egne buffer systemer til at erstatte flisafbrænding. Det må vi hellere se at komme i gang med! Der vil heller ikke ske nogen større udbygning af vandkraft i det sydlige Norge.De vil ikke ødelægge dere elve! Der er i forvejen stort slagsmål omkring placering af vindmøller.

  • 2
  • 0

Det er utvilsom at solceller, længere sydpå, er en rigtigt god måde at "høste" enegi på, men lad være med at forsøge at sælge den løsning i Nuuk eller Tromsø

Så er det godt, at mere end 7,5 ud af jordens 7,8 mia mennesker bor tættere på ækvator end disse to byer...

Tæt på 6 mia mennesker har stort set aldrig behov for opvarmning (dvs. energiforbrug i modfase med produktionen).

Så det danske energisystem er unormalt i global sammenhæng.

  • 7
  • 1

Ja, men hvis du læser artiklen så så kan du læse: "Om sommeren kan solcellerne i perioder dække to gange elforbruget i Ilimanaq, men trods den store produktion kan elsystemet fortsat ikke drives uden dieselgeneratoren. Ja, der kan spares på dieselolien, men det er som minimum nødvendigt at holde generatoren i tomgang for at holde spændingen og dermed stabilisere nettet. Hvis der driver en sky forbi, skal der være tilstrækkelig reserve i dieselgeneratoranlægget til at dække et 75 procent fald i solcelleproduktion over syv sekunder".

Der er et mindre firma som foruden biler også laver batterier til GRID scale og der er solid dokumentation på stor success med på GRID stabilisering.

Dermed skal generatoren som sådan kun startes når batteriet er ved at være afladt. Dertil kan vindmøller supplere solceller.

Bevares, højt oppe mod nord, vil der næsten hele tiden være behov for at holde batteripakken lun, men det kan strøm fra sol, vind og batteriet godt selv klare, i hvertfald til en vis grænse.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten