Koncentreret solkraft vinder frem

Efter mange år på vågeblus er koncentreret solkraft-teknologien nu på vej frem igen i lande som Nordamerika, Spanien, Australien, Sydafrika og Italien, hvor der virkelig er smæk på den store, gule lampe.

I koncentreret solkraft koncentreres Solens stråler ved hjælp af bevægelige spejle, og den koncentrerede solenergi opvarmer en væske, som i sidste ende kan drive en elproducerende dampturbine eller producere damp til andre formål.

Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) har koncentreret solkraft - i daglig tale Concentrated Solar Power (CSP) - så stort et potentiale, at det vil kunne producere 11 procent af det globale elforbrug i 2050, hvis de rette rammebetingelser er til stede. Det er en pæn slat, cirka 4.600 TWh, som svarer til ca. 30 gange det danske elforbrug.

Det spanske soltårn-anlæg PS10 kan producere strøm nok til 5.500 husstande, og et varmelager tillader fuld produktion i 30 minutter, efter at Solen er gået ned. (Foto: Abengoa) Illustration: Abengoa

CSP-anlæg er relativt store energianlæg i MW-størrelse, og ifølge IEA er det yderligere en fordel ved teknologien, at solkraft kan lagres via et medie og derfor kan komme til at producere døgnet rundt som et 'rigtigt' kraftværk.

Danske firmaer med

Selv om CSP først og fremmest regnes for økonomisk attraktivt på meget tørre og solrige breddegrader - 15-40 grader både nordlig og sydlig bredde - er flere danske virksomheder i gang med at positionere sig til det kommende marked i udlandet.

Én af dem er en Aalborg-virksomhed, der har 40 medarbejdere og som ligefrem kalder sig Aalborg CSP. Virksomheden designer og leverer dampkedler til forskellige typer CSP-anlæg.

Indtil videre har Aalborg CSP leveret kedlen til et 20 MW soltårn-anlæg i Sydspanien og er i gang med fem dampgeneratorer til CSP-anlæg med såkaldte parabolske 'trug'. Hvert af disse anlæg får en effekt på 50 MW.

»Koncentreret solkraft ser ud til at kunne blive et stort marked, og efterhånden begynder flere og flere store virksomheder også at tage teknologien alvorligt,« forklarer salgsdirektør Peter Badstue Jensen fra Aalborg CSP.

Virksomheden satser på en meget mere effektiv dampkedel-teknologi end de varmevekslere, som andre bruger, hvilket kan øge virkningsgraden for et anlæg markant:

»Indtil videre har man mest talt om elproducerende megawatt-anlæg ude i ørkenen, men vi tror også på teknologien i forbindelse med mindre virksomheder i de solrige områder. De kan, ud over strømmen, bruge spildvarmen til procesenergi, eller anlæggene kan opstilles i mindre bysamfund i udviklingslandene, hvor dampen kan bruges til at rense drikkevand med,« forklarer han.

Kan bruges i Danmark

Peter Badstue Jensen vurderer også, at CSP-anlæg kan være økonomisk interessante på de danske breddegrader for fjernvarmeværker, som i sommerperioden gerne vil kunne slukke for elproduktionen.

Aktuator-producenten Linak er en anden dansk virksomhed, der arbejder med CSP. Linak har i øjeblikket produkter ude til test på fem konkrete demonstrationsprojekter i blandt andet Tyrkiet, Australien og Tyskland. Linaks aktuatorer skal være med til at dreje spejlene efter Solen:

»Koncentreret solkraft-anlæg skal følge Solens gang over himlen. Derfor er aktuatorer som vores helt centrale i anlæggene, og vi forventer os derfor meget af dette marked, når teknologien for alvor letter,« siger forretningsudviklingschef Nicolai F. Andresen fra Linak.

Han betegner dog endnu teknologien som én, der skal 'modnes noget mere'.

Lagring er centralt

Ifølge Peter Badstue Jensen er det især USA og navnlig Californien, der rykker med rigtig mange og store projekter i støbeskeen. I december gav den amerikanske energistyrelse således en lånegaranti på omkring otte milliarder kroner til hvad energiminister Steven Chu kaldte det største CSP-anlæg af sin art i verden. Det 250 MW store anlæg skal nemlig kunne lagre energien.

Ifølge IEA, som har analyseret CSP's potentiale så sent som i sommer, vil teknologien kunne blive konkurrencedygtig med fossile brændsler i spids- og mellemlast-situationer allerede i 2020 på de mest solrige steder og kunne konkurrere med fossile grundlastenheder i 2025-2030 - netop fordi varmen kan lagres.

CSP stiller store krav til ledige landarealer, hvilket dog ikke er noget problem i meget tørre og ubeboede områder. Til gengæld er der i disse områder ingen direkte aftagere til strømmen, og netop dét rummer to store udfordringer for teknologien:

Værkerne kræver - som andre termiske værker - køling af turbinevandet, og det kan ofte være et stort problem at skaffe i de ørkenområder, hvor anlæggene kan levere allermest. Alternativet er 'tørkøling' ved hjælp af kæmpeblæsere og lignende, men det kræver strøm, og dermed falder anlæggets effektivitet.

Den anden store udfordring er afstandene mellem forbrugerne og de store CSP-anlæg, som placeres i øde og solrige ørkenområder. Det betyder meget lange og dermed dyre kabelstrækninger, som gør økonomien i projekterne dårligere.

Det gælder eksempelvis et projekt som Desertec, der vil forsyne hele Europa ved hjælp af solenergi fra Nordafrika og det sydligste Europa. Ifølge planerne skal CSP-anlæg her levere omkring 100 GW effekt til Europa, og i 2050 skal 15 procent af Europas elforbrug komme fra solkraftværker i Sahara. Projektet anslås at ville koste 3.000 milliarder kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må da være vindmøller og brint der er vejen frem , så kan man bruge solen til at aflaste vindmøller så de kan producere mere brint .

  • 0
  • 0

Brint er meget dårlig som energibærer, da der er meget store tab forbundet med at omdanne el til brint og tilbage til el igen. Tabene ligger på 50-80%!

Derudover er brint noget skrammel at håndtere, og vi kan glemme alt om at bruge eksisterende infrastruktur.

Al den 'hype' der var om brintsamfundet for 5-10 år siden er sidenhen fundet helt og aldeles urealistisk. Stort set alt andet er bedre!

  • 0
  • 0

Disse anlæg fungerer kun når himmelen er fri for skyer. De kan ikke producere varme når der er diffus lys; kun under blå himmel og det har vi ganske få af på et år. fint at der er Danske leverandører til disse anlæg!

  • 0
  • 0

Der er CPV teknologi, der virker med diffust lys se f.eks. www.hypersolar.com og effektiviteten er pt. oppe på 42% med kurs imod 50%

Andre teknologier kan også håndtere diffust lys, men selvfølgelig falder energiudbyttet med diffust lys.

Grid Parity meget tæt på Prisen er også på vej ned og forventes om få år at nå grid parity => samme pris som kulkraft.

Se disse artikler om firmaer, der tror de når det i år eller indenfor de næste få år.

http://social.cpvtoday.com/search/node/gri...

Efter min vurdering, så er der samme potentiale for langt lavere priser. Stiger effektiviteten f.eks. fra 42% til 50% så falder varmeudviklingen og opsamlingsarealet kan udvides. Stiger evnen til at bortlede varme så opstår same fordele. Og endelig er der kæmpe potentiale for industrialisering med lavere priser ved højere volumen.

Til egentlige solkraftværker, så er det værd at bemærke at teknologien er ekstremt let at skalere og kan opbygges på meget kort tid. Det har betydning i ekspanderende økonomier og er også interessant til militær etc.

Ud over forsøgsanlæg, så skal vi dog ikke vente nogen anlæg i Danmark pga. for lidt og for diffust lys.

Vi har dog mange virksomheder med ekspertise som kunne udnyttes til teknologien.

Istedet for at skovle kroner ud til fusionskraft og drømme om a-kraft samt belaste samfundet med voldsomme planer for nedskæring af CO2 emissioner, så kunne man måske afsætte forskningsmidler til dette område også.

  • 0
  • 0

Journalisten spekulerer i at opsætte anlæg i nordafrika. Til dette skal bemærkes at hele verdens samlede energiforbrug kan leveres fra egnede lokaliteter i stabile lande.

Da der er tale om solvarme og solens cyklus jo ikke passer perfekt til forbruget, så er der god mening i at kombinere med vindenergi, der også er tæt på grid parity.

Kravene til areal er ikke specielt store. CPV har om få år 50% effektivitet eller omregnet 2.5 gange bedre end de bedste normale solceller.

EU's samlede elektricitetsbehov kan dækkes af 22.000 kvadratkilometer med solceller eller blot lidt under 10.000 kvadratkilometer CPV. Altså mindre end en fjerdedel af Danmarks areal.

http://www.information.dk/162926

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten