Koncentreret solkraft skal frem på banen i Danmark
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Koncentreret solkraft skal frem på banen i Danmark

Det var en glad direktør fra Aalborg CSP, der af nærværende journalist fik besked om, at virksomheden har fået støtte af EUDP-midlerne til at realisere et 5 MW stort solkraftprojekt i Hadsund kommune.

»Det var da dejligt,« lød det fra Peter Badstue Jensen, tydeligvis midt i frokosten.

Fuldskala-projektet, som i alt vil koste cirka 30 millioner kroner, skal eftervise, at koncentreret solkraft - hvor spejle koncentrerer sollyset og opvarmer vandfyldte rør til høje temperaturer - kan hænge sammen økonomisk, teknologisk og kommercielt. Der er tale om den logiske fortsættelse af etablering af et 500 kW pilotanlæg i Thisted.

Projektet udføres i samarbejde med Hadsund Fjernvarme, forklarer Jens Søndergaard, som er direktionsassistent hos Aalborg CSP:

»Hadsund fjernvarme er i forvejen forsynet via biomasse, så nu skal vi vise, at de to vedvarende energiformer kan spille fint sammen,« siger han.

Flest penge til brint og brændselsceller

Som nævnt er der i alt givet støtte til i alt 37 projekter. De største støttebeløb er givet til brint og brændselsceller, hvor fire projekter tilsammen har fået tilsagn om ca. 92 millioner kroner.

Energistyrelsen har endnu ikke sat støttebeløb på enkelte projekter, men i meget runde tal, ser fordelingen sådan ud:

  • Energieffektivitet, hvor otte projekter har fået ca. 29 millioner kroner.

  • Solenergi har fået ca. 26 millioner kroner til syv projekter.

  • Vind- og bølgekraft har fået ca. 26 millioner kroner til seks projekter.

Støtten fordeler sig på henholdsvis rent danske og på internationale projekter.

Data for CSP fuldskala-anlæg i Hadsund:

Effekt: 5 MW
Ydelse: 6.212 MWh/år
Jordareal: 21.600 m2
Spejlareal: 8.309 m2
Anlæggets levetid: 25 år
Gns.varmeproduktionspris (to pct. inflation) **: **206 DKK/Mwh

Dokumentation

Aalborg CSP
Pressemeddelelse om alle projekter

Lyder selvfølgeligt interessant, men efter prisen at dømme er det kun for selve CSP (Concentrated Solar Power) anlægget, der kan installeres for de 30 mio. kr.
Der er næppe noget ORC anlæg til elproduktion, med i den pris.

Skal der produceres el ( Som solkraft jo betyder. ) eller er det kun varme. ??

  • 0
  • 0

Når det handler om solkraft her i landet kan man jo undre sig når man kigger ud af vinduet hvad meningen er med sådan en satsning?

Andre lande har forlængst sat sig på denne teknologi og solenergi i større skala giver vel ikke megen mening i vort klima.

Solkraft giver mening længere sydpå i varme tørre egne hvor solkraftværker kan give et betydeligt bidrag til at drive de komfortkøleanlæg som typisk er igang når solenergien er maksimal.

Det er vel ikke lige den problematik vi kæmper med her hos os så hvorfor?

Er det mon bare det fænomen vi kender så godt fra energisektoren at man bare går igang med noget som nogen synes er en god ide uden at lave ædruelige beregninger på det først?

  • 0
  • 0

Er det ikke sådan, at forholdsvist meget af den solenergi der kan udnyttes i Danmark er ikke fra det direkte sollys, men fra det diffuse, hvilket ikke udnyttes i koncentreret solkraft?

Hvis det er korrekt, så virker det HELT hen i vejret at støtte koncentreret solkraft, endda til at lave fjernvarme, som efterspørges om vinteren.

Forhåbentlig er der nogen der kan forklare mig hvor jeg tager fejl.

  • 0
  • 0

.. solenergi i større skala giver vel ikke megen mening i vort klima.

Vi får godtnok ikke så meget sol som sydspanien, men der rammer stadig langt flere W/m2 sol-indstråling i DK end vi kan bruge.

Jo mere heterogent vores energiforsyning bliver fremover, jo mindre sårbar vil den også være. Så CSP har også sin plads.
Selvfølgelig skal det hele ned i pris - men det kommer det kun ved at arbejde videre med det.

  • 0
  • 0

Sol til fjernvarme er jo i en rivende udvikling og implementering.

se: WWW.solvarmedata.dk

Det er det ganske enkelt fordi det er rentabelt i forhold til alle andre brændsler. (og det endda uden afgifter på disse brændsler)

Hvorledes CSP udvikler sig må tiden selvsagt vise. Fint med et mindre CSP anlæg i drift i Thisted. (høj temperatur til at drive varmepumperne til geotermi), så der kan høstes erfaringer.

CSP har nogle unikke muligheder til drift af absorptionsvarmepumper og til ORC anlæg. (sol kraftvarme)

  • 0
  • 0

Hej Jens Arne og Anders,

Gode og aktuelle spørgsmål, som jeg gerne vil give jer svar på.

Vedr. solenergi i Danmark: Når man laver kalkulationer på feasibiliteten af solenergi regner man med følgende variable: solindfald, energipriser og, hvis kunden ikke betaler kontant, hvilket sjældent forekommer på 30 mDKK investeringer, så spiller låne mulighederne en rolle.

I Danmark har vi, ganske rigtigt, et mere beskedent solindfald, men til at kompensere for det, har vi på den anden siden et af verdens højeste afgiftstryk på brændsler. De høje afgifter er derfor med til at presse fjernvarmeværkernes varmeproduktionsomkostninger i vejret. Hvis solenergien skal være konkurrencedygtig, skal der altså kunne produceres varme til en pris, der gennemsnitligt ligger på niveau med den løsning, der produceres med ude ved kunden.

CSP anlægget etableres ved Hadsund Bys Fjernvarmeværk, der allerede fyrer med et af markedets billigste fornybare brændsler: Flis. Dertil har værket en fordelagtig aftale omkring leverance af flis fra nærliggende producenter. Hadsund Bys Fjernvarme kan derfor med deres fliskedel producere Co2 fri varme til 282 DKK/MWh.
En 5 MW CSP løsning vil, med de typiske kommune garantilån, og en årsproduktion på ca. 6212 MWh, kunne producere varme til en gennemsnitlig pris lydende på 206 DKK/MWh.
Det vil derfor betyde at Hadsund Bys Fjernvarme kan levere 6212 MWh årligt med en besparelse på 76 DKK/Mwh. Altså en besparelse på 472.000 DKK per år, man så kan gange med anlæggets 25 års levetid.
Hvis vi så indregner en optimistisk 2% årlig stigning og inflation i prisudviklingen på flis, så vil anlægget i dets 25. år alene have sparet værket (og forbrugerne) 1.5mDKK.

NB! Den aktuelle prisudviklingstendens på flis i Danmark har været 5% per år i gennemsnit siden 2006, hvis vi indregner den udviklingstendens vil CSP anlægget have sparet værket 4.5mDKK alene i dets 25. år.

Hadsund Bys Fjernvarme er derfor nøje udvalgt til dette projekt, netop fordi værket repræsenterer fremtidens billige og Co2 fri varmeforsyning, da flere og flere værker fravælger naturgas til fordel for biomasse. Formålet med projektet i Hadsund er derfor bl.a. at efterbevise hvordan kombinationen af fornybar og vedvarende energi kan sikre forbrugerne en miljøvenlig og billig varmeleverance.

Til Anders Jakobsen,

Det er et rigtig godt spørgsmål, som også mange rådgivere indenfor branchen stiller.

Vi har helt simpelt valgt ikke at inddrage det diffuse sollys i vores kalkulationer, og regner udelukkende med det direkte solindfald (Direct Normal Irradiance - DNI). DNI er den mængde af solenergi, der modtages på en flade, der holdes vinkelret overfor de stråler, som kommer i en lige linjen fra solens position på himlen.De 6212 MWh vi estimerer at kunne producere er udregnet ud fra præcise satellit data fra vejråret 2005 - på lokationen i Hadsund. Hvis CSP teknologien skulle udnytte diffust sollys er det altså en fjer i hatten, som vi kan lægge oven i de 6.212 MWh.

Generelt er diskussionen omkring det diffuse sollys lidt svær. Hvis vi går ind på www.solvarmedata.dk og henter data for varmeproduktionen i November, her med Oksbøl som tilfældigt udvalgt eksempel, kan vi se at der for en måned, hvor der virkelig er diffust sollys, altså er mange dage med 0 Mwh. Samlet set udgjorde produktionen i November 0.7 promille af den samlede beregnede årsproduktion for Oksbøl. Denne tendens kan ses ved alle solvarmeværkerne, og vi får samme output fra prototypen, der er idriftsat hos Thisted varmeforsyning. Vi har derfor valgt slet ikke at beregne diffust lys i vores kalkulationer.

Målinger (MWh) Varmeprod./m2(Wh/m2) Solindstråling(Wh/m2)
1-11-2012 0,50 50 707
2-11-2012 0,00 0 360
3-11-2012 0,00 0 465
4-11-2012 6,45 643 2.769
5-11-2012 8,78 874 3.582
6-11-2012 0,00 0 1.011
7-11-2012 0,36 36 762
8-11-2012 0,03 2 798
9-11-2012 0,00 0 374
10-11-2012 0,00 0 89
11-11-2012 5,47 545 2.670
12-11-2012 4,97 494 2.880
13-11-2012 0,00 0 78
14-11-2012 0,00 0 130
15-11-2012 0,00 0 193
16-11-2012 0,00 0 427
17-11-2012 0,00 0 156
18-11-2012 0,29 29 1.220
19-11-2012 4,43 441 2.957
20-11-2012 0,00 0 276
21-11-2012 0,00 0 132
22-11-2012 1,24 124 1.592
23-11-2012 0,00 0 67
24-11-2012 1,40 139 1.375
25-11-2012 0,00 0 66
26-11-2012 0,00 0 253
27-11-2012 0,00 0 381
28-11-2012 0,00 0 242
29-11-2012 3,55 354 3.442

Begge meget relevante spørgsmål, som jeg håber at i føler besvaret.

  • 0
  • 0

Hej Jens Arne og Anders,

Gode og aktuelle spørgsmål, som jeg gerne vil give jer svar på.

Vedr. solenergi i Danmark: Når man laver kalkulationer på feasibiliteten af solenergi regner man med følgende variable: solindfald, energipriser og, hvis kunden ikke betaler kontant, hvilket sjældent forekommer på 30 mDKK investeringer, så spiller låne mulighederne en rolle.

I Danmark har vi, ganske rigtigt, et mere beskedent solindfald, men til at kompensere for det, har vi på den anden siden et af verdens højeste afgiftstryk på brændsler. De høje afgifter er derfor med til at presse fjernvarmeværkernes varmeproduktionsomkostninger i vejret. Hvis solenergien skal være konkurrencedygtig, skal der altså kunne produceres varme til en pris, der gennemsnitligt ligger på niveau med den løsning, der produceres med ude ved kunden.

CSP anlægget etableres ved Hadsund Bys Fjernvarmeværk, der allerede fyrer med et af markedets billigste fornybare brændsler: Flis. Dertil har værket en fordelagtig aftale omkring leverance af flis fra nærliggende producenter. Hadsund Bys Fjernvarme kan derfor med deres fliskedel producere Co2 fri varme til 282 DKK/MWh.
En 5 MW CSP løsning vil, med de typiske kommune garantilån, og en årsproduktion på ca. 6212 MWh, kunne producere varme til en gennemsnitlig pris lydende på 206 DKK/MWh.
Det vil derfor betyde at Hadsund Bys Fjernvarme kan levere 6212 MWh årligt med en besparelse på 76 DKK/Mwh. Altså en besparelse på 472.000 DKK per år, man så kan gange med anlæggets 25 års levetid.
Hvis vi så indregner en optimistisk 2% årlig stigning og inflation i prisudviklingen på flis, så vil anlægget i dets 25. år alene have sparet værket (og forbrugerne) 1.5mDKK.

NB! Den aktuelle prisudviklingstendens på flis i Danmark har været 5% per år i gennemsnit siden 2006, hvis vi indregner den udviklingstendens vil CSP anlægget have sparet værket 4.5mDKK alene i dets 25. år.

Hadsund Bys Fjernvarme er derfor nøje udvalgt til dette projekt, netop fordi værket repræsenterer fremtidens billige og Co2 fri varmeforsyning, da flere og flere værker fravælger naturgas til fordel for biomasse. Formålet med projektet i Hadsund er derfor bl.a. at efterbevise hvordan kombinationen af fornybar og vedvarende energi kan sikre forbrugerne en miljøvenlig og billig varmeleverance.

Til Anders Jakobsen,

Det er et rigtig godt spørgsmål, som også mange rådgivere indenfor branchen stiller.

Vi har helt simpelt valgt ikke at inddrage det diffuse sollys i vores kalkulationer, og regner udelukkende med det direkte solindfald (Direct Normal Irradiance - DNI). DNI er den mængde af solenergi, der modtages på en flade, der holdes vinkelret overfor de stråler, som kommer i en lige linjen fra solens position på himlen.De 6212 MWh vi estimerer at kunne producere er udregnet ud fra præcise satellit data fra vejråret 2005 - på lokationen i Hadsund. Hvis CSP teknologien skulle udnytte diffust sollys er det altså en fjer i hatten, som vi kan lægge oven i de 6.212 MWh.

Generelt er diskussionen omkring det diffuse sollys lidt svær. Hvis vi går ind på www.solvarmedata.dk og henter data for varmeproduktionen i November, her med Oksbøl som tilfældigt udvalgt eksempel, kan vi se at der for en måned, hvor der virkelig er diffust sollys, altså er mange dage med 0 Mwh. Samlet set udgjorde produktionen i November 0.7 promille af den samlede beregnede årsproduktion for Oksbøl. Denne tendens kan ses ved alle solvarmeværkerne, og vi får samme output fra prototypen, der er idriftsat hos Thisted varmeforsyning. Vi har derfor valgt slet ikke at beregne diffust lys i vores kalkulationer.

Målinger (MWh) Varmeprod./m2(Wh/m2) Solindstråling(Wh/m2)
1-11-2012 0,50 50 707
2-11-2012 0,00 0 360
3-11-2012 0,00 0 465
4-11-2012 6,45 643 2.769
5-11-2012 8,78 874 3.582
6-11-2012 0,00 0 1.011
7-11-2012 0,36 36 762
8-11-2012 0,03 2 798
9-11-2012 0,00 0 374
10-11-2012 0,00 0 89
11-11-2012 5,47 545 2.670
12-11-2012 4,97 494 2.880
13-11-2012 0,00 0 78
14-11-2012 0,00 0 130
15-11-2012 0,00 0 193
16-11-2012 0,00 0 427
17-11-2012 0,00 0 156
18-11-2012 0,29 29 1.220
19-11-2012 4,43 441 2.957
20-11-2012 0,00 0 276
21-11-2012 0,00 0 132
22-11-2012 1,24 124 1.592
23-11-2012 0,00 0 67
24-11-2012 1,40 139 1.375
25-11-2012 0,00 0 66
26-11-2012 0,00 0 253
27-11-2012 0,00 0 381
28-11-2012 0,00 0 242
29-11-2012 3,55 354 3.442

Begge meget relevante spørgsmål, som jeg håber at i føler besvaret.

  • 0
  • 0

Er det ikke sådan, at forholdsvist meget af den solenergi der kan udnyttes i Danmark er ikke fra det direkte sollys, men fra det diffuse, hvilket ikke udnyttes i koncentreret solkraft?

Svaret er både ja og nej.
Det diffuse lys virker lige så godt i CSP som for en flad solfanger.
Tvivlen er så, at de høje temperaturer som CSP formodes at basere sig på ikke opnås i diffust lys.
Med CSP bliver den del af himlen som bidrager mindre, men til gengæld har du et tilsvarende gain i spejlet, så resultatet bliver det samme.

  • 0
  • 0

Jens Sødergaard.
Kan du give en vurdering af den forventede udnyttelsesgrad af de 6000MWh.
Det meste vil jo blive produceret om sommeren, og det kunne jo tænkes at det ikke altsammen kunne bruges, når det meste af forbruget kun er varmt brugsvand.

  • 0
  • 0

Svaret er både ja og nej.

Det diffuse lys virker lige så godt i CSP som for en flad solfanger.

Tvivlen er så, at de høje temperaturer som CSP formodes at basere sig på ikke opnås i diffust lys.

Svend.

CSP KAN KUN udnytte den direkte stråling.
Det ligger simpelthen i selve opbygningen af CSP.

Den enste lille del diffus stråling, der udnyttes er den del der tilfældigvis rammer selve receiveren.

  • 0
  • 0

Jens.

Jeg forstår at projektet alene skal producere fjernvarme og ikke indgår i elproduktion, som jo egentligt er formålet med CSP (P står jo for POWER) ?

Ellers skulle det vel omdøbes til CSH. Consentrated Solar Heating. ?

  • 0
  • 0

Kære Flemming,

Det er rigtig af CSP teknologien ved dens introduktion, og stadig i stort omfang anvendes i forbindelse med elproduktion. CSP teknologien har mange anvendelses muligheder, også indenfor water desalination og køling er teknologien kendt, men navnet består. Grunden til dette skal findes i at det engelske ord "power" er polysemisk, altså et ord med mange betydninger. Lige så vel som det danske ord "kraft" er polysemisk, da det f.eks. kan betyde både strøm og styrke.

Når vi tænker CSP tænker vi koncentreret solkraft, altså en koncentration af solens styrke - vi ser derfor ikke nogen grund til at omdøbe teknologien.

Mvh.

Jens

  • 0
  • 0

Samlet set udgjorde produktionen i November 0.7 promille af den samlede beregnede årsproduktion for Oksbøl

Jens.

Hvis vi skulle være lidt nøjeregnende så udgør de 39 MWh i november vel 7,5 promille af de 5200, der er beregnet for hele året.

Hvor meget har Thisted ydet i november i forhold til det beregnede for hele året ?
Og så en opfordring: Læg data ind på www.solvarmedata.dk fra Thisted, så produktionen kan følges der.

  • 0
  • 0

Tak for irettesættelsen: skulle selvfølgelig stå 0.7 procent.

Eftersom at vi indregner den direkte solindstråling skal vi anvende mere advanceret måleudstyr end det som anvendes på solvarmedata.dk: Vi er derfor i øjeblikket ved at installere et pyheliometer i Thisted, så vi kan efterbevise vores udnyttelse af den direkte indstråling på lokationen med nøjagtighed. Det er bl.a. denne opstilling af måle udstyr og verificering af Thisted, som vi har valgt Danmarks Tekniske Universitet, repræsenteret af Simon Furbo til at foretage for at sikre en objektiv evaluering. Når udstyret er installeret, og Thisted er verificeret, så kører vi vores driftdata ind på solvarmedata.dk.

God Weekend.

  • 0
  • 0

Peter Mogensen skriver:

Vi får godtnok ikke så meget sol som sydspanien, men der rammer stadig langt flere W/m2 sol-indstråling i DK end vi kan bruge.

Det er sikkert videnskabelig korrekt, men, ligesom det meste andet du har fremført, helt ubrugeligt!
Et tænkt eksempel for at sætte det i perspektiv kunne være at solkraft kunne bruges på vore affaldsfyrede varmeværker tilat drive de køleanlæg der skal bortskaffe den overflødige varmeenergi som disse værker er nødt til at skille sig af med om sommeren!

Og til Jens Søndergaard:
Man kan sagtens have forståelse for at du kalkulerer som du gør, men for samfundet som helhed er og bliver det en katastrofe at beskatning af energi har nået så vanvittige højder, at stort set alt kan svare sig hvis det kan opnå skattefritagelse!

  • 0
  • 0

at stort set alt kan svare sig hvis det kan opnå skattefritagelse!

For at et projekt kan godkendes skal der OGSÅ være positiv samfundsøkonomi i projektet.

Samfundsøkonomi beregnes på baggrund af de faktiske priser på energi etc. UDEN afgifter og uden tilskud etc.

Kun hvis den er positiv kan der gives tilladelse til etablering.

  • 0
  • 0

Ole Dahl

tænkte alle de spejle der peger mod solen hvad med man satte solfangere på dem så de samtidigt lavede el og varme.

Det kommer der jo IKKE flere stråler fra solen af, og hvis energien er udnyttet næsten i den første fanger (PV) bliver der næsten ingenting tilbage til solfangeren.

Det er forsøgt som køling af PV-celler, at sætte vandkølede fangere under, for at holde temperaturerne nede, så PV-anlægget ikke gik ned i ydelsen. Det lykkedes; men kunne bare ikke betale sig. Det var billigere at lad PV-anlægget miste et par kwh i ydelse ...

  • 0
  • 0