Kompliceret baggrund for iltsvind
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kompliceret baggrund for iltsvind

Af Flemming Møhlenberg, chefbiolog på VKI

En gennemført vandmiljøplan vil give en generel forbedring, men sammenhængene er komplekse. I lederen og debatindlæg i Ingeniøren nr. 40/97 samt i flere indlæg i dagspressen fremføres det, at vor viden om iltsvind er tilstrækkelig, at sammenhængen mellem næringsstoftilledning til havmiljøet og iltindholdet er overbevisende dokumenteret samt at denne sammenhæng er anerkendt af både forskere i landbrugs organisationerne og politiske kredse. Der er derfor ikke grund til at beskæftige sig yderligere med iltsvind. Dette forekommer ikke logisk, da det jo netop var iltsvindet og døde hummere i Kattegat, der var den direkte anledning til iværksættelse af Vandmiljøplanen, og at den døde Mariager Fjord nu måske udløser

yderligere politiske tiltag. Forskningsindsatsen har været yderst begrænset.
FÅ ENTYDIGE ANALYSER

En vigtig årsag hertil er ilt svindets komplekse natur, idet både fysiske og biologiske forhold spiller ind. Udbredte og alvorlige iltsvind i vore fjorde opstår kun, når vandet gennem længere tid er stille stående som følge af lav vind aktivitet, mens hastigheden, hvormed ilten forsvinder ved bunden, vil afhænge af mængden af omsætteligt organisk stof i bunden, som igen via et par trin vil afhænge af tilførslen af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Det er årsagen til, at i de (få) analyser, hvor der er påvist en entydig sammenhæng mellem iltsvind og størrelsen af kvælstoftilledningen, har det været nødvendigt at kvantificere den fysiske blanding af vandet (1-3). En problemstilling med koblede fysiske og biologiske elementer kan kun belyses korrekt ved anvendelse af et tværfagligt analyseværktøj. Ud over den positive virkning på fjordenes dyreliv vil vandbevægelse og gode iltforhold føre til en mindre frigivelse af fosfor fra bunden samt en øget fjernelse af kvælstof ved denitrifikation, fordi der føres mere ilt ned i hav bunden. Endvidere vil jævn lige omrøringer bevirke, at en stor del af planktonalgerne vil blive spist af bundens dyr og dermed blive fjernet fra vandet. Betydningen af vindens omrøring for miljøkvaliteten må derfor ikke underkendes. En grundig forståelse af disse sammenhænge er nødvendig, hvis ikke miljødebatten og politiske indgreb skal styres af enkelthændelser og bevæge sig ad en sik-sak kurs. I 1993 efter en blæsende sommer var budskabet, at Vandmiljøplanen virkede, mens budskabet efter iltsvindet i de stille og varme somre 1994, 1995 og 1997 var, at nu må der strammes op over for landbrugets udledninger. Og hvis de følgende par somre bliver blæsende vil den politiske vilje til at gennemtrumfe Vandmiljøplanen måske ikke være så stor. Miljøkvaliteten i vore fjorde påvirkes både af tilledningen af næringsstoffer og de meteorologiske forhold. Selv om disse sammenhænge er komplicerede og vanskelige at præsentere, behøver man jo ikke kun at fortælle den halve sandhed - også selv om man nu har fået overbevist toppen i landbrugsorganisationerne.
EN HISTORISK OVERSIGT

De tidligste hydrografiske målinger med samtidig bestemmelse af lave iltindhold i fjordenes bundvand stammer fra omkring 1970. Indtil da var der følgelig ikke registreret iltsvind i danske fjorde, og betydningen af bundvandets ilt indhold for dyrenes overlevelse og forekomst var stort set negligeret af tidens marinbiologer. At man ikke har målt ilt, betyder imidlertid ikke, at danske fjorde indtil 1970 ikke har lidt af iltsvind, og at bunddyrene ikke har været påvirket. I perioden 1918-1950 gennemførte Dansk Biologisk Station jævnlige opgørelser af bunddyrene i Limfjordens vestlige dele med sigte på at bestemme mængden af fiskeføde (4). Områderne er pga. af de fysiske forhold følsomme over for iltsvind, og der er da også siden midten af 1980´erne jævnligt målt iltsvind. To år skiller sig tydeligt ud med lave mængder af bunddyr: 1937 og 1947. året 1937 var middeltemperaturen langt over normalen fra april-oktober og svage vinde fra øst dominerede (5). I 1947 satte sommeren flere varmerekorder (6). Rekorden for august blev først slået i år! De meteorologiske forudsætninger for iltsvind har været til stede (ligesom i år), og det er sandsynligt, at de tre "lukkede" bredninger i Limfjorden og flere af vore andre sårbare fjorde som Mariager Fjord, Flensborg Fjord og Aabenraa Fjord, har været kraftigt på virket af iltsvind i både 1937 og 1947. Siden man for alvor blev opmærksom på iltsvind i fjordene omkring 1980, synes hyppigheden af registrerede ilt svind at være øget. Det er dog delvist en konsekvens af en øget måleindsats: Jo oftere man måler iltindholdet, jo flere iltsvind bliver der registreret (3). Alligevel, bedømt ud fra Lim fjordsamternes årlige må lin ger af bunddyrene i de følsomme områder i Limfjorden, er det dog tydeligt, at ilt svindene i perioden 1972-1997 har været mere hyppige og været alvorligere end i perioden 1928-1950. En nærliggende forklaring kan være den større tilledning af næringsstoffer sammenlignet med perioden før 1950. Men så længe vi ikke nøjagtigt kender de meteorologiske forhold, kan vi ikke i den enkelte situation sætte tal på, hvor stor del af skylden vi kan give vejret eller næringsstoftilledningen.
10-20 ÅRS VENTETID

Vil gennemførsel af Vandmiljøplanen forbedre iltforholdene i fjordene? Danmarks Miljøundersøgelser har analyseret for sammenhænge mellem bundvandets iltindhold i sommermånederne og størrelsen af næringstillednin gen til Roskilde og Skive Fjord (3). Ved kun at anvende målinger fra vindsvage perioder kunne der påvises en meget sikker sammenhæng mellem iltindholdet og størrelsen af kvælstoftilledningen i den forudgående seks-syv måneders periode. Yderligere beregninger viste, at hvis N-tilledningen reduceredes med 50 pct. ville antal dage med alvorligt iltsvind næsten halveres. Gennemførsel af Vandmiljø planen vil derfor føre til en markant forbedring af iltforholdene i denne type fjorde. Da de overordnede rammer for iltsvinds opståen bestemmes af de meteorologiske forhold, kan man dog ikke forvente at se en entydig og stadig forbedring af miljøet i fjordene efter Vandmiljøplanens mål er nået. Dette vil kræve en ubrudt række af ens meteorologiske normalår. De kommende år vil byde på op- og nedture for miljøet, men den generelle udvikling vil gå mod en forbedring. Og det er sandsynligt, at det vil kræve længere tid end vi umiddelbart forventer - måske 10-20 år, hvis vejrguderne modarbejder os - før vi med simple statistiske metoder (tendensanalyser) kan påvise en sikker forbedring. Hvis vi ikke kan vente så længe, må de indsamlede data underkastes en mere avanceret analyse, så "støjen" forårsaget af de meteorologiske forhold kan filtreres fra.
PRIORITERER KRÆFTERNE

Øvrige danske fjorde vil pga. dybdeforhold og graden af vandudskiftning være mere eller mindre sårbare over for iltsvind sammenlignet med f.eks. Skive Fjord. For at forbedre iltforholdene i de mest sårbare fjorde (f.eks. Mariager Fjord, Aabenraa Fjord) er det ikke sikkert, at Vandmiljøplanens krav til næringsstof reduktioner er tilstrækkelig. Omvendt kunne man måske slække på kravene i de mindst sårbare områder, og på den måde fastholde Vandmiljøplanens generelle krav til belastningsreduktioner. Ud fra amtskommunernes data fra overvågningen af fjordene og realistiske målsætninger for fremtidens vandmiljø i de enkelte fjorde bør det være muligt at differentiere kravene og målrette indsatsen i det enkelte afstrømningsområde.

Kilder: (1) Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 1
(2) Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 29

(3) Vandmiljøplanens Overvågningsprogram - Marine Områder; Faglig rapport fra DMU, nr. 179 (4) Blegvad. Rep. Dan. Biol. Stat.1952
(5) Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 2
(6) Dansk Vejr i 100 år