Kommunikationsnettet der forandrede verden for altid

Visionen fejlede ikke noget, da J.C.R. Licklider fra Advanced Research Projects Agency (Arpa) i USA 23. april 1963 udsendte et notat stilet til intet mindre end Members and Affiliates of the Intergalactic Computer Network om fordelene ved at forbinde computere med hinanden i et netværk.

Notatet blev startskuddet til udviklingen af Arpanet, som blev en realitet i 1969, da fire computere ved Stanford Research Institute, University of California Los Angeles (UCLA), University of California Santa Barbara (UCSB) og University of Utah blev forbundet i et netværk.

Arpa blev siden Darpa, hvor d'et står for defense, og Arpanettet blev til internettet. Men først da en ung computerforsker ved Cern, Tim Berners-Lee, i marts 1989 skrev et memo til sin chef om, hvordan man kunne udveksle information mellem computere via hypertekst, blev grundlaget skabt for det, som skulle blive til World Wide Web og internettets folkelige og kommercielle gennembrud.

Brugeruvenligt internet

Begejstringen lyste ud af spalterne, da Ingeniøren 18. marts 1994 lancerede en fast, ugentlig kommentar kaldet 'I nettet' skrevet af den teknologiglade nyhedsredaktør Rolf Ask Clausen.

I den første artikel sluttede han dog med spørgsmålet: 'Internettet er kun nogle computere forbundet med ledninger, og hvad får man egentligt ud af det?', og i en efterfølgende artikel konstaterede han: 'En af de egenskaber ved internettet, der virkelig giver problemer, er dets totale brugeruvenlighed'.

Men kort forinden internettet for alvor nåede frem til Ingeniørens spalter, var den første webbrowser, Mosaic, blevet lanceret. Det blev begyndelsen til større brugervenlighed og siden hen blev måden, vi kommunikerer på og driver forretning på, forandret for altid.

Mange mener, at vi her har tale om kommunikationsteknologiens største påvirkning af menneskers levevis og ageren. Men de tager fejl.

Telegrafen var en revolution

Godt nok har internettet betydet store omvæltninger, men det baserer sig dog på et globalt telenet, som eksisterede i forvejen. På den måde er internettet snarere at betragte som en evolution frem for en revolution. En sand revolution opstod derimod i midten af 1800-tallet med lanceringen af verdens første globale kommunikationsnet: telegrafnettet.

Tom Sandage skriver i bogen 'The Victorian Internet', at tidrejsende fra slutningen 1800-tallet, som ankommer i dag, ville finde rumfart og interkontinental luftfart meget større teknologiske fremskridt end internettet. Flyvende 'tungere end luft-maskiner' blev nemlig i midten af 1800-tallet anset for fuldstændig umulige. Hvad angår et globalt og sammenhængende kommunikationsnet, så havde de det selv.

Den første elektriske telegrafforbindelse mellem Washington D.C. og Baltimore på 24 kilometer blev åbnet af Samuel Morse 24. maj 1844. Telegrafen blev straks en succes, som bl.a. understøttede jernbanenettets udbygning.

I 1852 skrev Scientific American: 'Ingen opfindelse i moderne tid har set sin indflydelse udbredt så hurtigt som den elektriske telegraf. Udbredelsen af telegrafen er omtrent lige så vidunderlig som den fantastiske opfindelse selv'.

Metaltyve i 1800-tallet

Danmark skulle naturligvis også have en elektrisk telegraflinje, og i 1852 vedtog Rigsdagen at 'bevirke de trende Sund- og Strømtoldsteder satte i electro-magnetisk Telegraphforbindelse med Hamborg med Mellemstationer i det mindste for Kjøbenhavn og Flensborg'.

Danmark opkrævede på dette tidspunkt stadig told for sejlads gennem Øresund (sundtold) og bælterne (strømtold). Det store spørgsmål var, om der skulle være tale en overjordisk eller underjordisk ledning. Man valgte den underjordiske i frygt for, at en overjordisk kunne udsættes for voldshandlinger og tyveri. Også i datiden var metaltyve åbenbart en pestilens for samfundets infrastruktur.

Ledningen blev en kobbertråd overtrukket med guttaperka, som er en form for naturgummi, og omgivet af et tyndt blyrør. Det undersøiske kabel skulle dog være af en noget stærkere konstruktion.

Linjen åbnede 1. februar 1854 med 9 stationer. Personalet var på 35 foruden telegrafdirektør Peter Faber, der måske er bedst kendt for julesangen 'Højt fra træets grønne top'. I alt blev der indleveret 20.943 telegrammer i 1854.

Linjen havde dog mange problemer, og i 1856 erklærede Peter Faber, at linjen, lige så længe den havde eksisteret, havde lidt af væsentlige 'organiske svagheder'. Reparationer var vanskelige at udføre, og lodning af brudsteder førte ofte til nye fejl. Linjen blev derfor hurtigt overgivet til sin skæbne og afløst af overjordiske anlæg. I 1866 blev den udbudt til salg og gravet op.

Det første online-bryllup

Telegrafnettet førte til forandringer i samfund og levevis, som måske bedst kan illustreres med et par anekdoter. Tom Sandage gør i sin bog opmærksom på, at spioner og kriminelle altid er blandt de første til at drage fordel af nye kommunikationsformer. Men forelskede par følger hurtigt efter.

Telegrafnettet havde ikke mange år på bagen, før verdens første online-bryllup foregik mellem en brud i Boston og en brudgom i New York. Parret fandt frem til denne løsning, da brudens fars prøvede at forpurre bryllupsplanerne ved at bortsende brudgommen, som var ansat i hans firma.

Det forelskede par blev lovformeligt gift, efter at de havde sagt ja til hinanden i morse-kode. Den nøjagtige dato for brylluppet kendes ikke, men hændelsen er omtalt i bogen 'Anecdotes of the Telegraph' fra 1848.

Korrespondentens hotline

Bogen 'Eventyret om Store Nordiske' af Viggo E. Jacobsen fra 1943 giver et meget konkret eksempel på, hvordan telegrafen forandrede nyhedsformidlingen. Viggo E. Jacobsen omtaler, at den amerikanske journalist Webb Miller, der under Første Verdenskrig arbejdede som korrespondent for United Press, i sine erindringer beskriver, hvordan det i 1918 under franskmændenes store modoffensiv altid lykkedes for ham at komme først med nyhederne.

Webb Miller havde fundet en privat telegraflinje til Brest, hvorfra telegrammerne gik videre til Amerika. Han aftalte et honorar med ejeren af linjen for benyttelsen og aftalte samtidig, at ingen andre end han selv måtte benytte den. Konkurrenterne kunne ikke begribe, hvorfor Miller altid var først med nyhederne fra fronten. Det lykkedes dem først at finde forklaringen, da de engagerede en privatdetektiv til at skygge Miller.

Men det hjalp dem ikke meget, at de fandt frem til hemmeligheden, for ejeren af linjen forblev tro mod United Press, selv om konkurrenterne bød ham meget større beløb for benyttelsen. Som tak vedblev United Press at betale ejeren, længe efter at telegraflinjen havde mistet sin betydning som hemmelig forbindelsesvej.

Kapløbet om hurtig informationsudveksling eksisterer stadig, men nu drevet af børsmarkedet. For tiden bliver der investeret millionbeløb i nye kabelforbindelser, der kan kappe sekunder eller blot millisekunder af langdistancekommunikation over Atlanterhavet, så børshandlere kan reagere hurtigere og hurtigere på kursudsving.

Tietgen takkede ingeniører

Takket være C.F. Tietgen lykkedes det Danmark med det Store Nordiske Telegraf-Selskab, oprettet i 1869, at blive et nordeuropæisk knudepunkt i det globale kommunikationsnet. I firmaets 25-års jubilæumsbog fra 1894 kunne det konstateres:

'Den Dag er endnu i Mands Minde, da Verden første Gang hørte tale om den elektro-magnetiske Telegraf - i Begyndelsen som et Kuriosum, et videnskabeligt Legetøj, snart efter som et nyttigt Tilbehør til de nyligt indførte Jernbaner og endelig som en selvstændig Institution, der inden ret længe skulle hidføre gennemgribende og frugtbringende Omvæltninger i mange af livets Forhold, på Videnskabens, Politikens, Handelens og det daglige Livs Områder. Omtrent et halvt Aarhundrede er forløbet, siden de første korte Telegraftråde udspændtes, og i dette Øjeblik se vi hele Jordkloden omspunden af et Telegrafnet, hvis samlede Trådlængde udgør henved tre Millioner engelske Mile.'

Jubilæet blev naturligvis noteret i Ingeniøren, som 2. juni 1894 kunne bringe ordlyden af Dansk Ingeniørforenings lykønskning til selskabet og geheimeetatsråd Tietgen tak for lykønskningen, som sluttede med ordene: '... er det mig en Glæde at kunne udtale, at Selskabet, på meget faa Undtagelser nær, kun har anvendt danske Ingeniører'.

Læs flere artikler i jubilumsudgaven af magasinet Året Rundt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er noget vrøvl at påstå, at telegrafen har haft større betydning for verden end internettet. Internettets muligheder for den enkelte person er mere end 1000 gange større end telegrafen nogen sinde har været. Det bør være indlysende for alle.

  • 0
  • 0

Rolf Ask Clausen: ‘En af de egenskaber ved internettet, der virkelig giver problemer, er dets totale brugeruvenlighed’

OK, så jeg var ikke den eneste der havde problemer med at se min forskudsopgørelse fra Skattevæsnet.

Det er muligt at telegrafen var en stor opfindelse, men det er nu endnu smartere at vi kan få informationen hjem, midt om natten når vi ønsker det. Kan vi få "ISO/IEC 15445" (ISO-HTML) tak!?

  • 0
  • 0

Det er noget vrøvl at påstå, at telegrafen har haft større betydning for verden end internettet. Internettets muligheder for den enkelte person er mere end 1000 gange større end telegrafen nogen sinde har været. Det bør være indlysende for alle.

Det var trods alt telegrafen der startede den interkontinentale kommunikation og dermed blandt andet øgede nyhedsstrømmen til den internationale presse samt gjorde tovejskommunikation instant.

Man kan vel kort sige det således: telegraf>telefon>radio>telefax>sms>internet>?

Jeg har ikke inkluderet tv, idet denne normalt er envejskommunikativ.

Den eneste forskel er blot den brugerfladen. Uden telegrafen var internettet sikkert ikke blevet skabt (princippet er jo den samme nemlig instant tovejskommunikation). Uden hestevognene var bilen sikkert heller ikke blevet skabt (her er princippet også det samme nemlig transport fra A til B).

  • 0
  • 0

Det er størrelsen på omvæltningen af folks liv der måles før/efter ny teknologi, ikke hvor avanceret teknologien er. Med telegrafen opstod realtime-kommunikation. Inden tog det uger eller måneder at kommunikere over lange afstande med post.

  • 0
  • 0

Det er størrelsen på omvæltningen af folks liv der måles før/efter ny teknologi, ikke hvor avanceret teknologien er. Med telegrafen opstod realtime-kommunikation. Inden tog det uger eller måneder at kommunikere over lange afstande med post.

Lige præcis. Bedre kan det ikke siges.

  • 0
  • 0

Det er lissom den berømte sammenligning mellem rundetårn og et tordenskrald.

For et monumentalt flertal betød telgrafen ikke det fjerneste, de levede det liv de altid havde gjort, i Afrika, Asien og Smørumovre.

I dag... Selv i den fjerneste afrikanske landsby ser du folket ordne deres bankforretninger med en mobiltelefon. Tidligt i går morges gik jeg ned af gaden i min lille bitte by, og så i et glimt ind af et vindue en gammel mand i badekåbe - ikke foran fjernsynet, men foran computeren, hvor han kommunikerede med hvemvedjeg. Internettet er kommet helt ind under huden på næsten alle mennesker, og vi er online med familie og venner, uanset hvor vi er på den tindrende klode - eller i kredsløb om den... Det er en fuldstændig grundlæggende eksplosiv evolution i måden vi omgås som mennesker, og vel og mærke ikke kun eliten, men de allerfleste fra vugge til plejehjem. Hvor udbredt var telegrafen 20 år efter opfindelsen? Internettet er en ung teknologi, under 20 år gammel for menigkvind. Lad os snakkes ved om 30 eller 100 år, og se hvor vi er nået til. indtil da vil jeg blot hylde opfindsomheden og de kreative hovsaer der har beriget og bekriget menneskeheden, og lade målebåndet ligge i skuffen til næste gang der skal investeres i ny bukser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten