Kommunernes million-solcelleplaner lammet af lovfnidder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommunernes million-solcelleplaner lammet af lovfnidder

I Aarhus Kommune ligger planer for 11,5 MW solcelleanlæg til en værdi af knap 220 millioner kroner og venter. Det har de gjort siden december 2012, og det samme er tilfældet i en lang række andre kommuner, hvor solcelle-anlæg på mindst 10 MW også er blevet opgivet på grund af en stram fortolkning af elforsyningsloven.

Læs også: Regelcirkus får 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye solcelleanlæg

Indtil videre er der ikke udsigt til, at de kommer op af skuffen, selvom vedvarende energi og CO2-neutralitet er på dagsordenen i mange kommuner og i Danmark generelt.

»Vi har givet op,« siger projektchef Karen Margrethe Høj Madsen fra Aarhus Kommune

»Med de nuværende regler hænger solcelle-businesscasen ikke sammen - selv set med en lang tidshorisont. Så vi må aflyse projekterne. Vi kan jo ikke bruge borgernes penge på noget, der giver underskud,« siger hun.

Sælger strøm til sig selv

Forklaringen er, at kommuners små, elproducerende solcelleanlæg betragtes som et elværk og derfor skal udskilles i et særligt selskab, der så sælger strømmen tilbage til skolen eller svømmehallen. Hvilket igen betyder, at skolen eller svømmehallen ikke kan få glæde af sin egenproducerede solcellestrøm uden afgifter og moms. Det ødelægger økonomien i projekterne.

I stedet skal kommunen købe strømmen, som den selv producerer tilbage - med afgifter.

Aarhus må sænke klima-ambitioner

Ifølge Karen Margrethe Høj Madsen fik kommunerne først medio 2013 at vide, at Energistyrelsen fortolker elforsyningsloven så stramt.

»Solcelleanlæggene var del af en stor og gennemgribende energirenovering, vi havde planlagt i Aarhus, og som nu er stillet i bero. Samtidig er solcellestrømmen en væsentlig del af løsningen for at nå et mål om 40 procents CO2-reduktion på kommunens egne bygninger,« siger hun.

Konsekvensen bliver, at Aarhus Kommune må sænke sine klimaambitioner og nøjes med at reducere CO2-udslippet med 30 procent.

Karen Margrethe Høj Madsen finder det dybt mærkeligt, at kommunerne er underlagt elforsyningsloven og dermed krav om selskabsdannelse m.v., mens regioner og staten gerne må opsætte solcelleanlæg og bruge strømmen fra solcelleanlæggene selv.

Bagatelgrænse aldrig afklaret

Sekretariatsleder i netværket Energiforum Danmark Dorte Nørregaard Larsen forklarer, at kommunerne før 2012 ikke i deres vildelse fantasi havde forestillet sig, at deres solcelleanlæg skulle ind under elforsyningsloven, og at de dermed ikke måtte bruge nettomålerordningen. Flere af kommunerne havde endda fået godkendt deres anlæg til nettomålerordningen af Energinet.dk:

»I Energistyrelsen har vi spurgt til, hvor bagatelgrænsen går, og om der ikke er nogle små anlæg, der ikke skal omfattes af elforsyningsloven. Men vi har aldrig fået noget svar,« siger hun og tilføjer, at i princippet skal så både dynamolygter og nødstrømsanlæg udskilles i selvstændige selskaber og sælge strømmen tilbage kommunen.

For at lappe lidt på sagen udbød politikerne en pulje til kommunerne i 2014, hvor man dispenserede fra elforsyningsloven. Puljen var på 20 MW, og her kunne kommunerne så på en bestemt dag byde inde med deres solcelleprojekter.

Læs også: Kommunal solcellepulje skal afgøres ved lodtrækning

Kommunerne indleverede ansøgninger på anlæg på tilsammen 38 MW, og puljen blev brugt på den første dag. En lodtrækning måtte til for at afgøre, hvilke kommuner der skal nyde godt af dispensationen.

Læs også: Desperate kommuner efter solcelle-roulette: Det giver ingen mening

Enhedslisten: Det må vi gøre noget ved

Enhedslisten finder den fastlåste situation både urimelig og tosset. Ikke mindst fordi det er aftalt politisk, og fordi nye tal viser en rigtig god samfundsøkonomi i solceller:

»Vi har prøvet at få ændret på reglerne internt i forligskredsen, men uden held. Derfor stiller vi nu et beslutningsforslag, så vi kan få debatten ud i det offentlige rum,« siger partiets energipolitiske ordfører, Per Clausen.

Han tilføjer, at han ikke forstår forskellen på, at staten går glip af afgifter, fordi kommunerne sparer, eller fordi de producerer deres egen grønne strøm.

Ifølge beslutningsforslaget fra Enhedslisten skal Folketinget opfordre regeringen til at lempe det nuværende krav om selskabsdannelse ved etablering af kommunale solcelleanlæg ved i foråret 2015 at åbne for en ny pulje på 20 MW uden krav om selskabsdannelse og ved at indføre en generel dispensation for anlæg på op til 50 kW.

Forslaget er foreløbig sat på programmet til 1. behandling den 12. maj.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forklaringen er, at kommuners små, elproducerende solcelleanlæg betragtes som et elværk og derfor skal udskilles i et særligt selskab, der så sælger strømmen tilbage til skolen eller svømmehallen. Hvilket igen betyder, at skolen eller svømmehallen ikke kan få glæde af sin egenproducerede solcellestrøm uden afgifter og moms. Det ødelægger økonomien i projekterne.

Så økonomien i disse projekter er sådan at kommunerne skal købe udenlandske solpaneler, som producerer strøm til en meget højere pris end strøm fra stikkontakten, men hvis kommunerne ikke skal betale moms og afgifter af strømmen (og derved gør det umuligt for f.eks. langt billigere og effektive producenter af VE at konkurrerer på prisen), så kommer det lige til at give fordel for kommunerne.

Eller mere simpelt: Kommunerne skal kunne købe "almindelig" VE strøm eller lave dyr offentlig produktion af strøm med kæmpe statstilskud.

Problemet er ikke at kommunerne ikke kan det, men at det tilsynelandende er muligt for regionerne og staten.


En lille bøn til Ingeniøren: Der er lidt for meget mikrofonholderi i den slags artikler. Kan I ikke forholde jer en smule kritisk til de påstande som kommer fra aktørerne? I artiklen indgår en kommune, Energiforum Danmark (hvis medlemmer hovedsagligt er kommuner og kommunale selskaber) og Enhedslisten, som alle er for en ændring af loven og som derfor nok ikke af sig selv vil komme med argumenterne imod en ændring.

F.eks. er jeg meget interesseret i den analyse der skulle påvise at en ændring ligefrem skulle være samfundsøkonomisk positiv I DAG, da jeg ikke i min vildeste fantasi kan foretille mig hvordan det regnskab er skruet sammen.

  • 6
  • 2

pointen er at prisen paa solceller er falde saa meget at det pt. forholder sig saadan at solcellestroem der loeber direkte ned i dine egne stikkontakter er billigere end at koebe stroem fra et elselskab, hvor der er en hel masse der skal tage gevinster og infrastruktur der skal betales for.

Kommunens computere, airconditionanlaeg osv. er taendt og arbejder mens solen skinner saa der maa vaere en stor del de kan egenforbruge. At de kan tage spidsbelastninger af nettet paa den led er da en kaempe fordel.

Derudover plejer man at vaere glade for lokale arbejdspladser, og det giver nu en gang mest mening at have danske installatoerer til at saette solcellerne paa taget. Det er der de stoerste omkostninger er til at faa solceller, saa at det er udenlandske moduler betyder ikke det store.

  • 1
  • 1

Jeg betaler skat --> Kommune (K) og Stat (S)
K køber El ca. 1kr/KWh --> Energiselskab OG Ca. 1kr/KWh i moms og afgifter til S
For mig er beløbet fra K til S bare en omfordeling mellem dem jeg alligevel betaler til og betyder ikke noget for mig.

Senarie: K kan bruge egen strøm uden afgift
K køber solceller for 100Kr., der kan lave 100KWh over de næste 10år.
K sender 100kr mindre til S (der jo ikke reelt betyder noget for mig/samfundet)
Samfundet har nu fået en placering til lidt solcelle, der ellers ikke var kommet solcelle på.
Over 30år: K får 300KWh til 100Kr og sparer 500Kr (hvis prisudvikling medtages måske 1500kr)
Jeg (samfundet) betaler 300kr mere i stat til S (den manglende afgift) men 500kr mindre til K, så jeg spare 200Kr.

  • 1
  • 0

pointen er at prisen paa solceller er falde saa meget at det pt. forholder sig saadan at solcellestroem der loeber direkte ned i dine egne stikkontakter er billigere end at koebe stroem fra et elselskab, hvor der er en hel masse der skal tage gevinster og infrastruktur der skal betales for.

  • Nej som det tydeligvis fremgår af artiklen, så er det moms og afgifter er afgørende. Hvis ikke kommunerne fritages for moms og afgifter (=ved selvstændigt initiativ tilfører sig selv lidt yderligere bloktilskud fra staten), så er strøm fra stikkontakten, inklusiv "gevinster og infrastruktur" billigere.

  • Hvis kommunerne med finten slipper for at betale for infrastrukturen for den del af deres strøm som leveres af solceller, så er det ikke en udgift som forsvinder, men en der blot fordeles ud over alle andre forbrugere. Så det er også en måde for kommunen at få lidt flere skattepenge ind, dog så smart at det ikke kun rammer kommunens egne borgere, men også andre kommuners borgere.

Kommunens computere, airconditionanlaeg osv. er taendt og arbejder mens solen skinner saa der maa vaere en stor del de kan egenforbruge. At de kan tage spidsbelastninger af nettet paa den led er da en kaempe fordel.

Spidsbelastningen (det som nettet skal dimensioneres efter) opstår ikke når solcellerne giver mest, så jeg har meget svært ved at se at det skulle udgøre en stor fordel.

Derudover plejer man at vaere glade for lokale arbejdspladser, og det giver nu en gang mest mening at have danske installatoerer til at saette solcellerne paa taget. Det er der de stoerste omkostninger er til at faa solceller, saa at det er udenlandske moduler betyder ikke det store.

http://www.power-partner.dk/produkter/16-m...

Projektet der omtales i artiklen er på 11,5 MW, koster 220 mio (sandsynligvis uden moms). Første hit på google kan lave opsætningen for 23 mio inklusiv moms på mindre anlæg uden stordriftfordel. 10% er næppe den største udgift ved et solcelleprojekt.

Man skal være yderst forsigtig at blande erhvervsinteresser ind i den slags beregninger, men bare for sammenligningens skyld: 220 mio ville kunne have købt 8.8 MW i den suverænt dyreste havmølleprojekt på dansk grund, som giver tre gange så meget strøm. Og langt større andel dansk arbejdskraft per brugt krone.

At det så ikke lige specifikt er lokale arbejdspladser, men måske arbejdspladser i en anden kommune er jo blot et eksempel på hvordan hele dette setup er en stor omgang kassetænkning.

Forestiller man sig at alle kommuner ønsker at bruge denne Aarhusfinte, staten ikke sænkede sit serviceniveau pga. manglende indtægter men kradsede pengene ind på anden vis og at distributionsselskaberne og EnerginetDK dækkede udgifterne til den nødvendige infrastruktur ved at øge enhedsbetalingen tilsvarende, så ville vi alle sammen blive en smule mere fattige, der ville være lidt færre danske arbejdspladser, der ville blive produceret lidt mindre vedvarende energi, der ville blive udledt lidt mere CO2 og betalingsbalancen ville være blevet belastet en smule mere. Det giver en stærk indikation af samfundsøkonomien i de planer.

  • 2
  • 2

Over 30år: K får 300KWh til 100Kr og sparer 500Kr (hvis prisudvikling medtages måske 1500kr)

Her er de to fejl i dine beregninger.

  • Kig igen på artiklen. 220 mio for 11,5 MW. Det giver 19000 per kW (Anholt var 25000) og 21,8 kr per års-kWh (Anholt: 7,1). Med meget optimistisk vedligeholdelsesberegning og 30 års levetid uden degradering eller nye invertere o.lign giver det 1 kWh per krone, ikke 3.

  • Du har din prisudviklingsformular på hovedet. Nutidsværdien af en kWh ti-tyve-tredive år frem i tiden er ikke mere værd, men MINDRE værd, også efter inflationsberegningen.

Hvis jeg for nemhedens skyld ignorerer det sidste punkt, så betaler du 300 kr til kommunen og 300 kr til staten hvilket giver et minus på 100. Men da det ikke er dig der betaler de 300 kr til staten, men beløbet smøres ud på hele landets borgere, så er det til fordel for dig (hvis du er borger i Aarhus altså) men til større samlet ulempe for hele befolkningen. Det er hele kassetænkningsfinten i sin essens.

  • 2
  • 1

pointen er at prisen paa solceller er falde saa meget at det pt. forholder sig saadan at solcellestroem der loeber direkte ned i dine egne stikkontakter er billigere end at koebe stroem fra et elselskab, hvor der er en hel masse der skal tage gevinster og infrastruktur der skal betales for.

Kommunens computere, airconditionanlaeg osv. er taendt og arbejder mens solen skinner saa der maa vaere en stor del de kan egenforbruge.


Hvis du mener det forholder sig sådan, så er det jo meget enkelt: Så skal kommunen jo bare sørge for at solcelleanlægget er begrænset til en størrelse, der gør at elmåleren aldrig løber baglæns.
.

At de kan tage spidsbelastninger af nettet paa den led er da en kaempe fordel.


Den misforståelse er åbenbart umulig at aflive. For xxx'ne gang: nettet er dimensioneret til den maksimale belastning, som forekommer midt på vinteren.

Om sommeren er nettet aldrig i nærheden af at være maksimalt belastet, så på dette tidspunkt er det komplet ligegyldigt at tage spidsbelastninger af det!

Hvilken fordel har nettet - eller de forbrugere der betaler det - ud af at der løber færre elektroner gennem ledningerne om sommeren, når ledningerne under alle omstændigheder skal være installeret, for at du kan få strøm om vinteren ???
.

Derudover plejer man at vaere glade for lokale arbejdspladser, og det giver nu en gang mest mening at have danske installatoerer til at saette solcellerne paa taget. Det er der de stoerste omkostninger er til at faa solceller, saa at det er udenlandske moduler betyder ikke det store.

Arbejdspladser er altid godt, men hvis man beskæftiger folk med at løse en opgave, som kunne være løst billigere på anden vis, så er det ikke arbejdspladser men beskæftigelsesterapi.

Hvis du sætter 1.000 mand til at installere vindmøller, og hver MW de installerer giver os 4 gange så meget energi som 1 MW solceller, og til væsentligt lavere pris, så er der stor chance for at de medvirker til at holde 25.000 andre danskere i betalt beskæftigelse i vindmølleindustrien.

Skulle vi forsyne samme forbrug med solceller, så får du hurtigt brug for 3.000 flere ... men udover at vi forbrugere så får el elregning der minder om tyskernes, så medfører det jo en vis fare for at energipolitikerne ude i den store verden, begynder at overveje hvorfor de dog skal importere dansk teknologi, når danskerne selv foretrækker at importere solceller?

  • 1
  • 1