I Aarhus Kommune ligger planer for 11,5 MW solcelleanlæg til en værdi af knap 220 millioner kroner og venter. Det har de gjort siden december 2012, og det samme er tilfældet i en lang række andre kommuner, hvor solcelle-anlæg på mindst 10 MW også er blevet opgivet på grund af en stram fortolkning af elforsyningsloven.
Læs også: Regelcirkus får 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye solcelleanlæg
Indtil videre er der ikke udsigt til, at de kommer op af skuffen, selvom vedvarende energi og CO2-neutralitet er på dagsordenen i mange kommuner og i Danmark generelt.
»Vi har givet op,« siger projektchef Karen Margrethe Høj Madsen fra Aarhus Kommune
»Med de nuværende regler hænger solcelle-businesscasen ikke sammen - selv set med en lang tidshorisont. Så vi må aflyse projekterne. Vi kan jo ikke bruge borgernes penge på noget, der giver underskud,« siger hun.
Sælger strøm til sig selv
Forklaringen er, at kommuners små, elproducerende solcelleanlæg betragtes som et elværk og derfor skal udskilles i et særligt selskab, der så sælger strømmen tilbage til skolen eller svømmehallen. Hvilket igen betyder, at skolen eller svømmehallen ikke kan få glæde af sin egenproducerede solcellestrøm uden afgifter og moms. Det ødelægger økonomien i projekterne.
I stedet skal kommunen købe strømmen, som den selv producerer tilbage - med afgifter.
Aarhus må sænke klima-ambitioner
Ifølge Karen Margrethe Høj Madsen fik kommunerne først medio 2013 at vide, at Energistyrelsen fortolker elforsyningsloven så stramt.
»Solcelleanlæggene var del af en stor og gennemgribende energirenovering, vi havde planlagt i Aarhus, og som nu er stillet i bero. Samtidig er solcellestrømmen en væsentlig del af løsningen for at nå et mål om 40 procents CO2-reduktion på kommunens egne bygninger,« siger hun.
Konsekvensen bliver, at Aarhus Kommune må sænke sine klimaambitioner og nøjes med at reducere CO2-udslippet med 30 procent.
Karen Margrethe Høj Madsen finder det dybt mærkeligt, at kommunerne er underlagt elforsyningsloven og dermed krav om selskabsdannelse m.v., mens regioner og staten gerne må opsætte solcelleanlæg og bruge strømmen fra solcelleanlæggene selv.
Bagatelgrænse aldrig afklaret
Sekretariatsleder i netværket Energiforum Danmark Dorte Nørregaard Larsen forklarer, at kommunerne før 2012 ikke i deres vildelse fantasi havde forestillet sig, at deres solcelleanlæg skulle ind under elforsyningsloven, og at de dermed ikke måtte bruge nettomålerordningen. Flere af kommunerne havde endda fået godkendt deres anlæg til nettomålerordningen af Energinet.dk:
»I Energistyrelsen har vi spurgt til, hvor bagatelgrænsen går, og om der ikke er nogle små anlæg, der ikke skal omfattes af elforsyningsloven. Men vi har aldrig fået noget svar,« siger hun og tilføjer, at i princippet skal så både dynamolygter og nødstrømsanlæg udskilles i selvstændige selskaber og sælge strømmen tilbage kommunen.
For at lappe lidt på sagen udbød politikerne en pulje til kommunerne i 2014, hvor man dispenserede fra elforsyningsloven. Puljen var på 20 MW, og her kunne kommunerne så på en bestemt dag byde inde med deres solcelleprojekter.
Læs også: Kommunal solcellepulje skal afgøres ved lodtrækning
Kommunerne indleverede ansøgninger på anlæg på tilsammen 38 MW, og puljen blev brugt på den første dag. En lodtrækning måtte til for at afgøre, hvilke kommuner der skal nyde godt af dispensationen.
Læs også: Desperate kommuner efter solcelle-roulette: Det giver ingen mening
Enhedslisten: Det må vi gøre noget ved
Enhedslisten finder den fastlåste situation både urimelig og tosset. Ikke mindst fordi det er aftalt politisk, og fordi nye tal viser en rigtig god samfundsøkonomi i solceller:
»Vi har prøvet at få ændret på reglerne internt i forligskredsen, men uden held. Derfor stiller vi nu et beslutningsforslag, så vi kan få debatten ud i det offentlige rum,« siger partiets energipolitiske ordfører, Per Clausen.
Han tilføjer, at han ikke forstår forskellen på, at staten går glip af afgifter, fordi kommunerne sparer, eller fordi de producerer deres egen grønne strøm.
Ifølge beslutningsforslaget fra Enhedslisten skal Folketinget opfordre regeringen til at lempe det nuværende krav om selskabsdannelse ved etablering af kommunale solcelleanlæg ved i foråret 2015 at åbne for en ny pulje på 20 MW uden krav om selskabsdannelse og ved at indføre en generel dispensation for anlæg på op til 50 kW.
Forslaget er foreløbig sat på programmet til 1. behandling den 12. maj.
