Kommunernes dyre affaldsovne blokerer for genanvendelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommunernes dyre affaldsovne blokerer for genanvendelse

De danske kommuner er europamestre i at brænde affald af. Det blokerer for, at vi genanvender en større del af affaldet, selv om det er mere miljørigtigt.

Ifølge en opgørelse udarbejdet af rådgiverorganisationen Copenhagen Resource Institute er der kapacitet til at fyre 700 kg affald af pr. indbygger om året i de danske ovne, som for langt hovedpartens vedkommende er ejet af kommunerne.

»Jeg blev lidt overrasket, da jeg fik regnet på tallene. Forbrændingskapaciteten herhjemme er meget høj. Selv i Tyskland er kapaciteten kun halvdelen af den danske, og de høje tyske energipriser giver incitament til at bygge anlæg,« siger chefkonsulent Christian Fischer fra Copenhagen Resource Institute.
Han understreger, at opgørelsen også dækker de tyske RDF-værker, som fyrer med forbehandlet affald, f.eks. på pilleform.

Christian Fischer vurderer, at de mange affaldsovne modvirker incitamenter til, at Danmark genanvender mere affald.

Overkapacitet gør forbrænding billig og alternativerne dyre

De danske affaldsforbrændinger leverer både strøm og fjernvarme og udgør derfor en vigtig del af energiforsyningen, både lokalt og på landsplan.

»Hvert anlæg vil altid kunne hævde at mangle forbrændingskapacitet. Vi er nødt til at se på det på landsplan og regionalt plan. Hvis der er for meget overkapacitet på det enkelte anlæg, så vil spotprisen på affald blive så lav, at det er meget svært at få økonomi i genanvendelse,« påpeger Christian Fischer.

De formelle tilladelser til at bygge eller udvide affaldsforbrændinger bliver givet af Energistyrelsen, som dog bygger sin vurdering på rådgivning fra Miljøministeriet om de fremtidige affaldsmængder.

Ansvaret for at have overvurderet behovet ligger derfor også hos de centrale myndigheder, mener Christian Fischer, som dermed også peger på sig selv. Han har nemlig en fortid i Miljøstyrelsen.

Han fremhæver desuden, at der som helhed er overkapacitet til at brænde affald af i Europa. Den er højst i Tyskland, hvor den i 2015 er vurderet til mere end seks millioner ton, næsten dobbelt så stor som den samlede, danske affaldsforbrænding.

»Det kan gå helt galt i Tyskland,« konstaterer Christian Fischer.

Kommuner, der ejer ovne, brænder mere affald af

Når kommunerne har investeret i affaldsforbrænding, har de også en økonomisk interesse i at sørge for, at anlæggene bliver fyldt op. Det viser sig ved, at de kommuner, som ejer eller er medejer af en affaldsforbrænding, brænder mere affald af end kommuner uden økonomisk interesse i affaldsforbrændingen.

En rapport udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe konstaterede i 2010, at 28 procent af alt affald og altså ikke kun husholdningsaffald bliver brændt i de kommuner, som ejer affaldsforbrændinger. Det var kun 21 procent i de øvrige kommuner, som til gengæld genanvender mere af affaldet: 79 procent mod 72 procent i kommuner med egne affaldsforbrændinger.

'Mens den nuværende organisering har resulteret i en høj grad af forbrænding, synes den at have ført til et lavere niveau af genanvendelse,' skriver arbejdsgruppen i sin rapport.

DI: Kommuner har incitament til at blæse på miljøet
Den konklusion beskriver ifølge Dansk Industri problemet i den danske affaldssektor.

»Når der er økonomisk krise, falder mængden af forbrændingsegnet affald. Så vil der være en virksomhedsøkonomisk fordel ved at fylde sit anlæg op. Jeg siger ikke, at det sker, men der er klart økonomisk incitament for kommunerne til at gøre noget andet, end hvad der er bedst for miljøet,« siger chefkonsulent Svend-Erik Jepsen.

Han efterlyser en mere klar skelnen mellem kommunerne, som anviser, hvor husholdningsaffaldet skal behandles, og den del af kommunerne, som ejer affaldsforbrændinger.

»For tre år siden blev alle drikkevands- og spildevandsselskaber udskilt i selvstændige selskaber, mens kommunen har ansvaret for udledningstilladelser til spildevand. På affaldsområdet er reglerne mere uklare. Selv om de fleste affaldsselskaber er fælleskommunale, så er der et tæt sammenfald mellem de folk, som laver tingene,« siger Svend-Erik Jepsen.

»Det er ikke optimalt. For genanvendelsen sker ofte hos private firmaer,« påpeger han.

Dansk Industri vil derfor give kommunerne pligt til at sende deres affald i udbud, så alle kan byde på at håndtere det.

Affaldsorganisation afviser dårlig genanvendelse

Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Renosam, der organiserer en del af de danske affaldsselskaber, afviser, at der kan sættes lighedstegn mellem forbrændingskapacitet og manglende genanvendelse.

Tværtimod har lande med høj forbrændingskapacitet også den højeste genanvendelse, fremhæver han.

»Vi skal ikke længere tilbage end til 2008, så havde vi underkapacitet på forbrændingsområdet i Danmark og måtte lægge store mængder affald på midlertidigt deponi for at blive afbrændt senere,« påpeger han.

Jacob Hartvig Simonsen påpeger, at de danske affaldsforbrændinger er gode til at udnytte energien i affaldet, som tidligere var en ressource, der kan vanskeligt kunne udnyttes til andre formål.

»Men det er rigtigt, at når vi har supereffektive anlæg, så er der incitament til at fylde dem op, og så kan det være vanskeligt at gennemføre skift i affaldspolitikken,« siger han.

Miljøregnskabet skal være bedre

Affaldsdirektøren understreger, at Renosam går ind for at se på ressourcerne i affaldet. Men ifølge hans oplysninger bliver tre fjerdedele af den plast, som affaldsduksen Østrig indsamler, alligevel brændt af.

»Det er ikke godt nok. Vi kan godt genanvende mere, men det er ikke sikkert, at energi- og miljøregnskabet i sidste ende bliver bedre end ved at brænde af. Og det skal det være,« siger Jacob Hartvig Simonsen.

Dokumentation

Den tværministerielle rapport fra 2010

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er altid vanskeligt at sammenligne. Der er to helt afgørende forskelle på hvorfor den danske og tyske kapacitet til forbrænding er forskellig. Nemlig:
1. De formelle forpligtelser til at etablere forbrændingskapacitet er forskellig
2. Den industrielle struktur er forskellig

I Danmark er det en formel forpligtelse, at kommunerne skal etablere forbrændingskapacitet til både erhvervsaffald og husholdningsaffald. I Tyskland (og resten af EU) har kommunerne kun pligt til at etablere forbrændingskapacitet til husholdningsaffaldet. Derfor har Danmark en større kapacitet når man regner det ud pr. indbygger.

I Tyskland har de som bekendt langt mere tung industri. Cementindustri, stålindustri og gamle brunkulsfyrede kraftværker. Meget af industriens affald i Tyskland bliver medforbrændt i disse industrielle anlæg, som vi ikke har mange af i Danmark. Det er også en del af forklaringen på hvorfor kapaciteten af dedikerede affaldsforbrændingsanlæg er større i Danmark end i Tyskland.

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig hørt om mennesker, der blev betalt for papiret i deres papircontainer. Så kan det vel ikke være værdifuldt?
Smider vi omvendt papir i skraldeposen bliver det forbrændt af det lokale varmeværk og bliver dermed til glæde for borgerne.
Papir fremstilles af træ, praktisk talt uden anvendelse af fossile brændsler, og træ er der nok af, så papir er et omtrent miljøneutralt biobrændsel.

Omvendt kostede det Grenaa papirfabrik ca. 0,5 kWh elektricitet og ca. 1 kWh varme at fremstille et kg genbrugspapir. Og elforsyningen måtte nødvendigvis være stabil, så vindmøllestrøm var kun betinget anvendelig. Meget betinget.

  • 0
  • 0

Papir fremstilles af træ, praktisk talt uden anvendelse af fossile brændsler, og træ er der nok af, så papir er et omtrent miljøneutralt biobrændsel.

"Udviklingen er til dels politisk bestemt ud fra et ønske om ressourcebesparelser og dels af økonomiske hensyn i papirindustrien, idet energiforbruget ved fremstilling af genbrugsmasse, kun er ca. en tredjedel af energiforbruget ved fremstilling af traditionel masse."
http://trae.dk/index.asp?page=/Dokumenter/...

Kan du uddybe hvorfor det kan lade sig gøre at fremstille papir af træ praktisk talt uden anvendelse af fossile brændsler når det ikke er muligt med genbrugsmasse?

  • 0
  • 0

I runde tal bliver halvdelen af træmassen til cellulose/papir. Resten bestående af lignin og andre kulhydrater oparbejdes i en række komplicerede processer til brændsel, der driver celllosefabrikken.

Ved oparbejdning af genbrugspapir, er der ikke nogen lignin at tage af.

  • 0
  • 0

Nedenfor er, hvad jeg i en hastighed kunne finde til dokumentation af mine påstande.

http://www.sulfat.se/Skutskar.htm

Energiförbrukning
I samband med utbyggnaden har man satsat kraftigt på att minska energiförbrukningen. Självförsörjningsgraden för bränsle kommer efter utbyggnad att öka från 70% till 90% och beträffande elkraft från 28% till 75%. Detta har skett genom en rad åtgärder: övergång till enbart kontinuerlig kokning, förbättrad kondensatåterföring, tillvaratagande av all bark, långt driven slutning av vattensystem, bättre utnyttjande av tillgängliga sekundärvärmekällor, tyristorstyrd likströmsdrift för större fläktar och pumpar mm, samt genom installation av en ny mottrycksturbin på 46 MW.

  • 0
  • 0

I runde tal bliver halvdelen af træmassen til cellulose/papir. Resten bestående af lignin og andre kulhydrater oparbejdes i en række komplicerede processer til brændsel, der driver celllosefabrikken.

Ved oparbejdning af genbrugspapir, er der ikke nogen lignin at tage af.

Det er kun hvis man ser på det som en lukket box fordi:

1) Energien der produceres af rastprodukterne fra træbaseret papirfremstilling kunne fx bruges til erstatning for energi fremkommet ved brug af olie.

2) Noget af al det træ man spare ved anvendelse af papirmasse til fremstilling af genbrugspapir kunne bruges som brændsel i et kraftvaremeværk og den producerede strøm kunne dermed sikre en næsten fossilfri genbrugspapirproduktion.

3) Osv.

Derfor er der god fornuft i genanvendelse - hvis man tager det hele med i analysen fordi det kun koster 1/3 energi.

  • 0
  • 0

Ja så må vi jo bede vore nordiske brødre om at give sig til at producee træpiller i stedet for papir.
Og desuden fjerne afgifterne på energi brugt til fremstilling af genbrugspapir.
Den nu lukkede Grenaa Papirfabrik havde et elforbrug på 100 millioner kWh/år og 200 millioner kWh/år i form af damp.
Med vore energiafgifter bliver der ikke opført nye papirfabrikker i Danmark, og det forlyder at de kommende NOx afgifter vil medføre lukning af Dalum papirfabrik. Ikke i morgen eller i overmorgen. Men senest når store renoveringer trænger sig på.
Fordrivelsen af produktion til lande med mindre energieffektivitet og heraf følgende større global kuldioxidudkedning kan fortsætte.

Redaktionen kræver en sober debattone. Så jeg vil undlade at skrve min mening om dansk miljø- og energipolitik, og menneskene bag den.

  • 0
  • 0

Er nævnte regnskab offentligt tilgængeligt?
Hvis Reno Djurs kan sælge affaldspapir til gavn for renovationsomkostningerne er det selvfølgelig fint.
Jeg har blot svært ved at tro, at papir ikke er et aktiv for et affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarme.
Og jeg ville gerne se dokumentation for, 1000 kr/ton affaldspapir er bedre end at købe tilsvarende energimængde i form af olie, gas eller kul.
Iøvrigt ønsker jeg ikke at skrive noget negativt om Reno Djurs. Jeg føler mig udmærket betjent af samme.

  • 0
  • 0

Det er en meget forenklet fremstilling, hvis man påstår, at kommuner, der har forbrændingsanlæg, ikke arbejder for genanvendelse. Alle kommuner har etableret indsamlingsordninger og mange med et højt serviceniveau.

Problemet ligger hos husholdningerne, som ikke sorterer godt nok, måske fordi de ikke har de helt store incitamenter til at gøre det. Den økonomiske gevinst er helt usynlig for de fleste.

Dette er forværret af den nye regulering af, hvordan kommunerne kan fastsætte takster. Fx havde man på Indre Nørrebro opbygget et affaldssystem, hvor besparelserne ved sortering kunne (delvis) finansiere mere vejledning og bedre funktion af affaldssystemet gennem nsættelse af gårdmænd.

Disse besparelser findes ikke mere. Nu betaler man affaldgebyrer alene efter antallet af husstande.

En anden barriere for sortering er, at skraldemændene ikke har noget incitament til at melde tilbage, hvis de kan se, at der ikke sorteres papir fra. De kan risikere mindre arbejde (og mindre løn), hvis de gør det. Dette skyldes den måde, kommunerne udbyder affaldsafhentningen i udbud. Der gælder det (næsten) kun om at få de laveste priser - og det er jo et politisk pres.

  • 0
  • 0

Såfremt asken spredes på markerne går næringssaltene retur. Asken spredes sikkert ikke pga. indholdet af tungmetaller og skal derfor deponeres i Norge.

Alternativet er at sprede slammet med indhold af p-pille rester og antibiotika samt andet "guf", der ikke er blevet nedbrudt i spildevandsprocessen.

Afbrænding er min favorit...

  • 0
  • 0

Amagerforbrændingen fik afslag på lånegaranti til det nye Amagerbakke projekt. Giver en kommune først en lånegaranti, så binder kommunen sig til løsningen. Hvis affaldet således ikke sendes til forbrænding, så skal kommunen alligevel betale for anlægget, og der vil ikke være råd til at søge andre løsninger. Det er den situation Københavns Kommune ikke vil havne i igen.

Det er sært som kommuner, der ikke er medejere af et affaldsforbrændingsanlæg kan få deres borgere til at sortere affald. Det går ganske udmærket i disse kommuner især med den grønne fraktion, der formuldes, og producerer biogas.

Det står Amagerforbrændingen frit at bygge Amagerbakke uden lånegaranti, men Amagerforbrændingen må regne med, at Københavns Kommune nok hellere vil give lånegaranti til genanvendelsesvirksomheder og dermed skabe mere grøn vækst og flere grønne arbejdspladser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten