Varmeforsyningsloven er forældet vedrørende tvangsforpligtigelserne.
De stammer fra en svunden tid, hvor man gjorde en dyd ud af at garantere varmeforbrugerne bedst mulig økonomi.
Idag ses de samme kunder som lette ofre, som man blot sender stadig højere regninger til.
Der har efterhånden været mange sager på dette område, og selv domstole har i enkelte sager fritaget varmekunder fra pligten, simpelthen fordi varmekunden ikke har fået varmeproduktet til den lovede pris.
Derfor kan man ligeså godt få afskaffet tvangsmidlerne i varmeforsyningsloven, særlig inden man politisk går i gang med eksempelvis at lægge om fra individuel opvarmning til fjernvarme.
På denne frivillige måde sikrer man størst mulig konkurrence på varmeprisen.