Kommuner: Staten hæmmer klimaindsats med solcelleregler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommuner: Staten hæmmer klimaindsats med solcelleregler

Et 780 kWp stort solcelleanlæg på taget af en servicebygning på Hvidovre Hospital. Illustration: Hvidovre Hospital

På Kolding Sygehus er taget spækket med solceller, der bæredygtigt letter den regionale bygnings elregning. Lige ved siden af på samme grund ligger det kommunale sundhedscenter, hvor taget til borgmesterens ærgrelse står tomt. Kolding Kommune må nemlig ikke ligesom Region Syddanmark supplere sine bygningers elforbrug med vedvarende energi fra solcelleanlæg.

»Det viser jo, hvor åndssvage reglerne er,« siger Jørn Pedersen, der er borgmester i Kolding Kommune og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.

Læs også: Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner

Siden 2013 har kommuner ikke måttet drive solcelleanlæg, hvis ikke hvert eneste anlæg bliver udskilt i selvstændige selskaber. Det smadrer økonomien i solceller for kommunerne, og har ifølge KL bremset deres klimaindsats. Derfor er afskaffelsen af kravet en af foreningens hovedprioriteter i forbindelse med det kommende energiforlig.

»Vi kan jo bare konstatere, at siden reglerne er blevet indført, har solceller været ikke-eksisterende i den kommunale verden, og det er jo ikke, fordi vi lige står med et direkte alternativ på det område,« siger Jørn Pedersen.

Kommuner driver ulovlige anlæg

Kravene stammer fra 2013, hvor Energistyrelsen begyndte at betragte kommunale solcelleanlæg på skoler, sportshaller eller rådhuse som forsyningsvirksomheder. Dem må kommuner ikke drive ifølge elforsyningsloven, og derfor skal de udskilles i selvstændige selskaber, der så sælger strømmen tilbage til skolen, sportshallen eller svømmehallen – med afgifter og moms.

Læs også: Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris

Det har ført til en situation i dag, hvor omkring 13 kommuner driver solcelleanlæg ulovligt, fordi kravene for de fleste kommuner reelt set kun kan efterleves ved at pille anlæggene ned og dermed afskrive millioninvesteringer. Enten det, eller selskabsgørelse og underskudsforretning, som for eksempel Københavns Kommune har accepteret for tre anlæg til et driftunderskud på 1,3 mio. kroner over ti år.

Ikke kun de eksisterende anlæg blev ramt af regelændringen. I en rundspørge udført af KL i 2014 svarede 85 procent af de adspurgte teknik- og miljøchefer i kommunerne, at de har opgivet planer om yderligere solcelleanlæg. I alt skulle der ifølge KL ligge urealiserede færdige planer for over 16,5 MW ude i kommunerne.

Kommunerne var for ambitiøse

De restriktive regler gælder ikke for hverken stat eller region, og de ulige krav skyldes ifølge Jørn Pedersen, at kommunerne var gået for langt foran staten i klimaindsatsen.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er fordi kommunerne har været mere ambitiøse end staten. Staten har jo ikke været forrest i det her felt, det har kommunerne. Dermed har vi fyldt mere og været nemmere at få øje på,« siger Jørn Pedersen.

Læs også: Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har tidligere afvist at ændre reglerne, men udtalte i slutningen af sidste år til Jyllands-Posten, at ministeriet kigger på at ensrette reglerne for stat, regioner og kommuner. Forkert løsning til en reel udfordring, mener Jørn Pedersen.

»Reglerne bør helt bestemt være ens, men vi mener absolut ikke, at man skal vælge laveste fællesnævner for at skabe lighed. Det skal kunne svare sig at sætte solceller op både i kommuner, regioner og stat,« siger Jørn Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er MASSERE af mulighed for at lave solcelleparker midt inde i byer, især i disse udflytningsdage hvor staten vil sende div instanser til provinsen, så hvorfor ikke også tænke kreativt med solceller?

Massere af ubrugte hustage, parkeringspladser, vægge osv!

  • 5
  • 3

Flemming, hvordan er det anderledes end private solceller? De reducerer jo bare deres nettoforbrug. De kan endda nå at udnytte al strømmen når den bliver produceret i dagtimerne i modsætning til mange private anlæg...

  • 15
  • 2

Er at sikre bedst mulig velfærd billigst muligt.

Solceller ville sænke deres driftomkostninger betragteligt.

vedr. risiko:
Der var nogle regler, de blev overholdt!
Men den notorisk ustabile statsadministration valgte at ændre nogle af reglerne, dog kun for kommunerne.

At klandre kommunerne fordi de fulgte en lov der efterfølgende blev ændret er vanvittigt.

Man kan ikke foretage sig noget som helst hvis, man skal indtænke hvilken lov der måske kunne ændres næste gang.

Den notorisk ustabile stat kunne jo finde på at lave påbud om at alle offentlige tag arealer skal være en bestemt farve.

Skal kommunerne så klandres for at de lang tid før, havde valgt et traditionelt rødt tegltag?

  • 13
  • 3

Fra artiklen:

Ikke kun de eksisterende anlæg blev ramt af regelændringen. I en rundspørge udført af KL i 2014 svarede 85 procent af de adspurgte teknik- og miljøchefer i kommunerne, at de har opgivet planer om yderligere solcelleanlæg. I alt skulle der ifølge KL ligge urealiserede færdige planer for over 16,5 MW ude i kommunerne.

Som jeg læser det, gælder regelændringerne, også de eksisterende anlæg.

Jeg ser ingen positiv effekt ved at gøre det mere besværligt for kommunerne at mindske omkostningerne til el. Når det så samtidig kan blive en miljømæssig gevinst, så tjener alle på det.

Jeg har svært ved at forstå, at man kan synes at kommunerne ikke skal kunne sætte solcelleanlæg op.

  • 10
  • 2

Jeg tror nu nok det var kommunerne, som ikke var helt skarpe på, hvor langt de kunne / måtte gå.


Hvis reglerne siger A, og statsadministrationen mener at reglerne er åbne for fortolkninger og tolker B er det i regelsættet problemet skal findes.

Ikke desto mindre!

Var dette aldrig sket, hvis staten ikke konsekvent benyttede afgifter til at blokke kommunerne for ekstra skatteindbetalinger til staten.

Elafgifterne er direkte skadelige for samfundet.

  • 6
  • 3

en regelændring er også en risiko, som bør tages I regning.
og så er vi jo tilbage ved, om en kommunes opgave er at løbe en risiko ved at producer el. ?

Hvis det skal betragtes som en risiko der skal forhindre kommunerne i at agere, så står vi tilbage med nogle meget handlingslammede kommuner. Glem ikke at der kan ændres regler for alt mellem himmel og jord.

Man kan selvfølgelig dræbe alle gode initiativer med bureaukratisering, men det er ikke det samme som at det er en god ide.

  • 6
  • 3

@Flemming
Men hvor i ligger logikken at kommunerne ikke må nedbringe deres driftsudgifter ved at producere strøm som de bruger med det samme men staten og regionerne må?
Som skatteyder er jeg interesseret i at pengene rækker længst og hvis kommunen kan undgå at betale afgifter for el til staten så kan jeg som borger få mere service fra kommunen. Hvis staten så er så tåbelig at den basere sine indtægter på noget som er afhæning af hvordan folk opføre sig og dermed en usikker indtægt i stedet for en mere sikker og stabil så er det staten der har et problem.
Selv samme stat tvinger kommunerne til at spare men pålægger dem stadig flere udgifter til administration når så kommunerne spare penge men det går ud over statens indtægter så forbydes det for kommunerne men ikke for staten selv. Enten gælder loven for alle offentlige områder eller for ingen det her forskeld behandling og ragen til sig høre ikke hjemme.

  • 9
  • 2

@Flemming
Men hvor i ligger logikken at kommunerne ikke må nedbringe deres driftsudgifter ved at producere strøm som de bruger med det samme men staten og regionerne må?

Jesper.
Det er der da ingen logik I.
Jeg har ikke forholdt mig til det der er sket, men alene fokuseret på hvad gør vi fremover.

Som skatteyder er jeg interesseret i at pengene rækker længst og hvis kommunen kan undgå at betale afgifter for el til staten så kan jeg som borger få mere service fra kommunen

Jo. Men du betaler I form af MINDRE service fra staten. Eller en forøgelse af en afgift eller skat til staten.
Helt overordnet så er det ægte Ebberød Bank at en kommune bruger kræfter på at spare afgifter til staten.
For os som borgere giver det alt I alt ingen som helst forskel.

usikker indtægt i stedet for en mere sikker og stabil så er det staten der har et problem.

og dermed også dig og mig.

  • 5
  • 4

Helt overordnet så er det ægte Ebberød Bank at en kommune bruger kræfter på at spare afgifter til staten.


Forkert !
Kommunernes spare øvelse UDSTILLER med AL TYDELIGEHD, at der er et afgiftsproblem i vores samfund.

Det er disse afgifter der er roden til problemstillingen, lorten skal på bordet eller sker der aldrig noget.

Kommer staten til at mangle afgifterne?
Så skal de bare konverteres til en flad skat, ensartet procentsats for alle!

Det er slet ikke så svært.

  • 4
  • 3

Det har hele vejen igennem undret mig, at kommunerne kaster sig over at producere el.
Efter min opfattelse er det ikke en del af en kommunes opgaver.

Ja, der er stor risiko for at det går med de kommunale solcelleanlæg som med bycyklerne: https://ing.dk/artikel/koebenhavns-million...

Så kommuner bør købe elektricitet af professionelle el-leverandører. Det er samlet set det enkleste, bedste og billigste for skatteyderne.

Keep it simple!

  • 1
  • 6

Ja, der er stor risiko for at det går med de kommunale solcelleanlæg som med bycyklerne: https://ing.dk/artikel/koebenhavns-million...

Så kommuner bør købe elektricitet af professionelle el-leverandører. Det er samlet set det enkleste, bedste og billigste for skatteyderne.

Keep it simple!

Undskyld mig, men kommunale by cykler og kommunale solceller har intet til fælles.

Solcelleanlæggeme har holdt sig inden for budgettet, og producere som forventet.
Økonomien i anlæggene havde været god, hvis ikke staten pludselig fik kolde fødder over manglende el-afgifter, og ændrede lovgivningen på området

Grunden til at kommunerne er kommet i klemme, er fordi de åbenbart skal køre efter andre regler end regioner og staten.

Hukommelsen er kort, og mange har glemt den grønne bølge der skyllede over landet dengang , med COP 15 i KBH, som katalysator .Elbiler og solceller var 'hot' og Folketingent snakkede varmt for disse grønne løsninger.
Idag er virkeligheden en anden. Idag er man spekulant, og spekulanter skal straffes.
At private og kommuner dengang også havde grøn dagsorden er glemt.

  • 5
  • 1

Så kommuner bør købe elektricitet af professionelle el-leverandører. Det er samlet set det enkleste, bedste og billigste for skatteyderne.
Keep it simple!


Det billigste for samfundet ville være hvis strømmen i stikkontakten var billigere end man selv kan lave den til med egne solceller og/eller vindmøller.

Keep it simple = Fjern afgiften på strøm.

Det kan ikke gøres simplere !

Ingen specielle love, ingen særregler, ingen netto målere der skal administreres dyrt !
Ingen der opsætter ting og sager som kan opsættes billigere i store anlæg.

Det er sket ikke så svært !

  • 6
  • 3

Det var de driftige energifolk i kommunerne ikke klar over.


Men det blev de, da statsadministrationen... bare lige....valgte fortolke loven til statskassens favør.

Hvordan skulle kommunerne have vist anderledes?
Loven var så sjusket lavet at statsadministrationen kunne lave et snuptag og sikre staten en masse indtægter?

Kommunerne er og var med andre ord fuldstændigt sagesløse i den sag.
Ansvaret for problemstillingen kan kun placeres i folketinget, og ingen andre steder!

  • 2
  • 1

Jo, de har jo det til fælles, at når skandalen rammer bliver regningen tørret af på skatteyderne.

Skandalen med solcellerne, skyldes at staten nu tvinger kommunerne til at tabe penge.
Hvis folketinget havde været klar i spyttet, og lavet en klar lovgivning, så var kommunerne ikke kommet i denne situation.

Man kan ikke fortænke en kommune i at tænke på sin egen økonmi, før den den tænker på statens.
Det mest idiotiske er dog nu, at det bedre kan betale sig for kommunenerne, at pille solcellerne ned, end at lader dem køre videre.
Staten tjener så lidt mere igen på elafgift, som så ovenikøbet måske bliver reduceret i fremtiden, kommunen piller solcelleranlægget ned, og skatteyderne må til lommerne eller kommunen må forringe servicen for borgerne.
Det mest fornuftige og samlet set billigste for skatteyderne, er da at lade de monterede solcelleanlæg blive siddende, og lade kommunen tjene en skilling.
Kommunerne tjener jo mere på solcelleanlægget end staten taber.

  • 5
  • 3

Det mest fornuftige og samlet set billigste for skatteyderne, er da at lade de monterede solcelleanlæg blive siddende, og lade kommunen tjene en skilling.

Kravene stammer fra 2013, hvor Energistyrelsen begyndte at betragte kommunale solcelleanlæg på skoler, sportshaller eller rådhuse som forsyningsvirksomheder.

Man kunne også sælge bygninger(+inventar) med solceller til private (virksomheder), og så købe plads et andet sted eller leje lokalerne med strømmen inkluderet i lejen, som det sker i en møbleret lejlighed.
Nogle steder kunne det måske endda forbedre økonomien i kommunen.

  • 0
  • 1

Er det Brixtofte-modellen?


Hvis man vælger at sælge en bygning med solceller, for samtidig at købe en tilsvarende bygning uden solceller, er det vel så "stuerent", som det kan blive.
Desuden nok den bedste løsning, hvor man ikke er afhængig af politikerne. Man kunne måske samtidig forbedre kommunens infrastruktur eller serviceniveau.

Vælger man en eller anden salg og lejeordning, er det tæt på Brixtoftemodellen; men man kunne undlade 1. Cru/chili-delen og de mange sammenblandinger af kasketter.

Jeg henleder blot opmærksomheden på muligheden - om det er en holdbar vej, skal jeg ikke kunne sige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten