Kommuner river sig i håret: Energimærkning for millioner er spild af penge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kommuner river sig i håret: Energimærkning for millioner er spild af penge

Illustration: Ritzau

Kommuner, boligselskaber og andre ejere af store bygninger spilder mellem en halv og en hel milliard kroner, når de i disse år for anden gang skal betale konsulenter for at energimærke deres ejendomme.

Målet med mærkningen er at finde mulige energibesparelser, men både konsulenter og ejerne af bygningerne kritiserer energimærkerne for ikke at være i nærheden af at give værdi for de millioner af kroner, som ejerne er tvunget til at betale for dem.

»Vi bruger måske en milliard kroner til energimærkning af både offentligt, almennyttigt og privat byggeri, uden at det giver særlig værdi. Det er et kæmpe problem,« siger Dorte Nørregaard Larsen, der er sekretariatsleder i Energiforum Danmark, som organiserer professionelle, der arbejder med energi.

I de kommende år skal omkring 35 mio. kvadratmeter offentlige bygninger og lige så mange kvadratmeter privatejede store bygninger energimærkes – det skal ske mindst hvert tiende år. Der eksisterer ingen officiel statistik over prisen, men et kvalificeret skøn fra Ingeniørens kilder i branchen anslår, at alene energimærkning af de offentlige bygninger vil koste 350 mio. kr.

Kommuner vil hellere spare energi

København, Aarhus og Esbjerg er mellem de kommuner, som mener, at pengene er bedre anvendt på konkrete besparelser. De tre kommuner søgte sidste år om at blive fri for energimærkningen under frikommuneordningen, men fik afslag.

»Vi kan bruge pengene bedre selv,« siger ejendomschef i Esbjerg Kommune Carsten Schein.

Esbjerg havde dårlige erfaringer med første runde af energimærkningen, som løb frem til 2012. Da brugte kommunen 7 mio. kr. på at energimærke 300 bygninger, hvilket kun gav meget få relevante spareforslag.

Aarhus Kommune, som ejer bygninger på i alt ca. to millioner kvadratmeter, er allerede i gang med at energirenovere 1,3 mio. kvadratmeter for ca. 300 mio. kr. Derfor ville kommunen gerne spare de 4 mio. kr., som det vil koste at energimærke bygningerne igen.

»De penge er i store træk spildt. Vi kan ikke bruge energimærkerne til ret meget. Gennem energirenoveringsprogrammet får vi alle de oplysninger, vi ville få med energimærket, plus betydeligt flere,« siger afdelingsleder Karen Margrethe Høj Madsen.

København skal bruge 12 mio. kr.

Københavns Kommune forventer at bruge 12 mio. kr. over de næste år på energimærker. Penge, som ifølge projektleder Anders Christian Lyngtorp fra Københavns Ejendomme kan anvendes meget bedre.

»Vi har et af de mest avancerede systemer i verden, hvor vi kan overvåge energiforbruget time for time. Samtidig har vi screenet alle vores ejendomme i forhold til mulige energibesparelser, og fordi vi sælger energibesparelser, er vi nødt til at have rigtig god dokumentation for besparelserne,« siger han.

Afdelingschef Bjarne Zetterström fra Danmarks Almene Boliger – en interesseorganisation for almene boligorganisationer, der omfatter 560.000 boliger – konkluderer, at energimærkning meget sjældent giver meningsfulde input for den almennyttige sektor:

»Vi står til at skulle bruge en kvart mia. kr. på energimærker de næste år. Det er ærgerlige penge, som kunne bruges bedre til direkte energibesparelser,« siger han.

Allerede i årene frem til 2012 kom det frem, at ordningen skal ændres, hvis energimærkerne skal være brugbare.

»Folk råbte, skreg og brokkede sig. Alligevel fik Energistyrelsen ikke sat gang i arbejdet med at revidere ordningen. Derfor har mange nu den holdning, at energimærket ikke er pengene værd, og de søger om at få lov til at undgå kravet, eller de er forsinkede,« påpeger Dorte Nørregaard Larsen fra Energiforum.

Energiministeren vil lytte

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) er opmærksom på kritikken og lover at lytte til forslag, som kan give energimærkningen mere værdi.

‘Det må som udgangspunkt ikke være mere byrdefuldt for bygningsejerne at energimærke end højst nødvendigt,’ skriver han i en e-mail til Ingeniøren og henviser til, at Energistyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med bygningsejere skal forbedre energimærkningen.

‘Jeg vil bede Energistyrelsen om løbende at orientere mig om resultater og fremdrift,’ skriver ministeren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kommentar

Vedr. energimærkning hos kommuner i forbindelse med artikel i tidsskriftet Ingeniøren.

Energimærkning af de kommunale bygninger er ikke spild af penge.

Der bliver i energimærkningen synliggjort en masse muligheder for
energibesparelser og disse er konkret målrette til den enkelte / aktuelle bygning
og ikke blot overordtnet tilfældige betragtninger.

Hvordan vil man seriøst udpege og udføre energibesparelser uden
at disse er konkret målrette til den enkelte / aktuelle bygning ??

Nej det store problem er at alt for få energibesparelser gennemføres i kommunale og øvrige bygninger,
selvom dette er alt afgørende hvis vi skal nå / overholde de mål vedr. reduktion af Co2 udslip mm. som vi internationalt har forpligtet os til .

  • 0
  • 7

Hvordan vil man seriøst udpege og udføre energibesparelser uden
at disse er konkret målrette til den enkelte / aktuelle bygning ??

Det får man heller ikke med energimærkning. Det skal der en reel energirådgivning til, evt. sammen med en bygningsrådgivning. En mærknings-ordning giver ikke besparelser, bare for ordningens og evt. tilskuds skyld. Det er højst et gebyr der betales for tvivlsomme råd, der sjældent lyttes til.
Fjern tilskudsmanien og lad kommunerne beholde besparelserne, det skulle være incitament nok. Rådgiverne skal så rådgive i aktive motiverende projekter og ikke blot lave stempel-projekter.

  • 6
  • 1

Der bliver i energimærkningen synliggjort en masse muligheder for
energibesparelser


I så fald skal det afvige væsentligt fra de energimærker vi ser i forbindelse med handel af private ejendomme.
Af de 10+ energimærker, jeg har set, har der kun været een, hvor energibesparende tiltag har kunnet betale sig. Og det kunne ses umiddelbart af enhver, som stod i indkørslen.
Det er muligt at det kan give værdi i visse tilfælde, men samtlige tilfælde jeg har set, da har man energimæssigt kunnet få mere ud af at fyre energikonsulentens brændstof og papir af i en brændeovn.

  • 4
  • 1

I den almene boligsektor er der vist tradition for at lave 5-årige bygningsgennemgange udført af rimeligt sagkyndige for at sikre at ejendomsinspektører, varmemestre og bestyrelser har et nogenlunde beslutningsgrundlag, uanset om de evner at læse.
- Mange får aldrig teksterne læst. Det er ikke de bedst kvalificerede, der slås om bestyrelsesposterne.
Værre endnu:
Rapporterne skal efter loven ikke at være tilgængelige for de almindelige beboere, som måske ville kunne opnå besparelser og opleve højere komfort hvis rapporternes påpegning af fejl og mangler blev taget op til overvejelse.

Men…
En seriøs gennemgang kan være rimelig. Efterfølgende, gentagne rapporter har kun mening hvis der har været større skader, stormflod, oversvømmelser eller brand, eller er foretaget større ombygninger.
Tilbagevendende energimærkninger og tilstandsrapporter uden mellemliggende ændringer er åbenlyst meningsløst beskæftigelses-arbejde, til glæde for de, der dermed kommer i beskæftigelse, men til ulempe for de der betaler.

I den almene boligsektor påstår man glad og gerne at man overholder lovgivningen, - uanset om medarbejdere og bestyrelser kender, forstår eller respekterer den.
Tæt ved halvdelen af alle almene boliger har ingen energimærkning.
Beboernes manglende ret til aktindsigt i egen afdeling, er en juridisk fadæse, som giver mulighed for mange ”uhensigtsmæssige transaktioner” til glæde for de, der har tilkæmpet sig magten.
Hvordan lovgiverne har forestillet sig at beboerdemokratiet skal fungere, når beboerne ikke har ret til aktindsigt med egen afdeling, mangler forklaring, men det beskytter de der misbruger magten.

  • 3
  • 0

Da Danmark ikke har en energipolitik, hvorfor så spilde resourcer på at holde liv i flere konsulentfirmaer?
Medmindre det er mit firma, så er det en smadder god ide.

Når Danmarks energipolitik er baseret på skatte og afgift lovene og ikke på termodynamiske love, så er alle tiltag i beste fald overflødige og i værste fald direkte skadelige!

  • 6
  • 1

Hvis vi dog bare havde stemt på nogle fornuftige politkere, så var alle vores dejlige afgiftskroner gået til energi- & miljø renovering af offentligt bygninger og måske endda også til elektrificering af offentlige køretøjer og off. transport.

Men det glemt vi vist :(

  • 6
  • 0

Hvorfor ikke bruge det aktuelle varme og elforbrug til at automatisk energimærke bygningerne?

Et aktuelt forbrug, vil sandsynligvis give en mere realistisk og præcis energimærkning end teoretiske overslag.

På baggrund af energimærket kan herefter vurderes hvilke huse der betaler sig, at gøre noget ved.

  • 3
  • 0