Kommuner risikerer at miste støtte til landvind

Illustration: Lars Bertelsen

Den grønne ordning har indtil nu været et middel til at få borgernes opbakning til vindmøller på land. Men nu står ordningen til at blive afskaffet af regeringen, der netop har haft lovændringen i høring.

I dag kan kommunerne ansøge om tilskud til 'landskabelige og rekreative' projekter i tilknytning til opstilling af vindmøller i kommunen. Denne ordning har fået navnet 'grøn ordning', og for hver MW opstillet vindmøllekapacitet kan en kommune få bevilget 88.000 kroner til de nævnte formål.

Læs også: Regeringen vil lade sol og vind slås på markedsvilkår

Afskaffelsen møder kritik fra Jammerbugt Kommune, der har to vindmølleprojekter på tegnebrættet. Hvis den grønne ordning sløjfes, frygter de, at opbakningen til landmøller i deres lokalsamfund vil forsvinde.

»Politikerne på Christiansborg bryder en aftale, hvor de fjerner nogle midler, der var stillet kommunerne i udsigt. De penge skulle gøre gavn i lokalsamfundet, hvor vi har sat projekter i gang med lokalbefolkningen. Nu pisker man kommunerne til at finde nye løsninger,« siger Mogens Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune.

Kommuner mister kompensation

Den nye lovændring betyder, at den grønne ordning vil blive sløjfet 20. februar 2018. Men hvis Energinet skal nå at behandle ansøgningerne inden da, skal kommunerne reelt ansøge inden 30. september. Det er urimeligt med en så kort frist, skriver Jammerbugt Kommune i et høringssvar.

»Vi har vidst, at ordningen kunne udløbe i 2018. Men det er uacceptabelt, at vi ikke kan nå at få kompensation for de vindmøller, der allerede er sat op,« siger borgmester Mogens Gade.

Læs også: Støtte til landvindmøller skal fremover i udbud

I foråret har Energinet afholdt en række lovpligtige møder for ansøgere, som Jammerbugt Kommune har deltaget i. De stiller sig derfor meget undrende over for de pludselige ændringer i ansøgningsprocessen. Den korte frist vil reelt betyde, at de lokale initiativer, som skulle finansieres af eksisterende vindmøller, ikke når at få støtte.

Afgørende for lokal opbakning

Forslaget om at afskaffe den grønne ordning kom i forbindelse med regeringens lancering af teknologineutrale udbud for 2018-2019. I udspillet er der ikke nogen nye planer om at skabe lignende incitamenter for etablering af landvind. Afskaffelsen møder derfor kritik fra Danmarks Vindmølleforening:

»Det er Danmarks Vindmølleforenings klare opfattelse, at midlerne fra den grønne ordning for mange lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et nej til vindmølleprojekter,« siger Jens Peter Hansen, energipolitisk senioranalytiker i Danmarks Vindmølleforening, i en pressemeddelelse.

Hos de Radikale ser man også gerne, at den grønne ordning lever videre:

»Det er vigtigt med folkelig opbakning, og derfor støtter vi den grønne ordning. Der er mange ting på bordet i forhandlingerne, blandt andet den grønne ordning. Vi gør, hvad vi kan, for at løfte den grønne overligger,« siger Ida Auken, der er klimaordfører for Radikale Venstre.

Læs også: Oppositionens opråb til ministeren: Få styr på støtten til landvind nu

Oppositionen har tidligere sendt et åbent brev til ministeren, hvori de efterlyser handling til støtten af landvind. Forslaget om ændringen af loven for fremme af vedvarende energi skal nu behandles i energi-, forsynings- og klimaudvalget.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Også Randers kommune, der er undervejs med et stort projekt ved Overgaard, har indgivet høringssvar, hvor de bl.a. skriver: "Ophør af Grøn Ordning vil med stor sandsynlighed sætte en stopper for udbygningen af vindenergi på land, idet borgermodstanden imod vindmøller vil blive skærpet. Jo længere vest man kommer i Danmark, jo oftere er princippet ”noget for noget” gældende. Derfor er accepten af lokale vindmøller på land tæt knyttet til de kompensationer, som den grønne ordning sikrer. Fjernes dette incitament vil udbygningen af vindenergien i Vestdanmark sandsynligvis gå helt i stå. Ikke blot til skade for klimaet, men også for den lokale beskæftigelse i vindindustrien."

  • 3
  • 2

Som jeg læser denne ikke særlig præcise artikel så har staten betalt for at vindmølleejere kan "bestikke" lokal politikerne og befolkningen for at få vindmøller til at glide ned.. Hvorfor skal staten betale for det? hvis de møller er så god en ide og forretning så skulle det jo ikke være et problem at overbevise/betale selv?

Jeg kan på ingen måde se at det er en offentlig opgave at smøre (snøre) lokalbefolkningen for at kunne sætte vindmøller op som ( stadig) ikke kan klare sig på markedvilkår.

Vinmøller og deres ejere må til at indse at de ikke skal behandles som forkælede teenagere der får deres vilje og mor og far klare alle problemer for dem. Vindmøller har alt for længe fået tilskud langt over rimeligt uden at skulle tage ansvar for de problemer og udgifter de påføre samfundet. (De levere som vinden blæser og betaler ikke for udbygningen af elnettet som møllerne kræver) Vindmølle ejerne står som et barn der kræver mere slik OG flere lommepenge men vil lave mindre for det.

  • 9
  • 7

J. Jepsen; os der bor østpå skal nødvendigvis ha' vindstrøm vestfra, hvis grøn omstilling skal kunne lade sig gøre. Vindmøller er ikke gode naboer, så en eller anden form for tilskud er på sin plads. Hvorfor ikke bare gøre vindmøller til en del af kommunernes bloktilskud.

  • 4
  • 5

@ J. Jensen Så tager vi det lige en gang til: Der er ingen nye kraftværker der kan bygges og drives på markedsvilkår. Så det gælder naturligvis også for vindmøller. Men da strøm fra landvindmøller er billigst vil det da være naturligt at det er det man satser på. (Det gør den nuværende regering så ikke. Hvorfor ikke? må du spørge dem om.) Kulkraft er udkonkurreret, også selvom man på et tidspunkt kommer til at lave et påslag på prisen til at etablere energilagre. Prisen for disse lagre ligger i øjeblikket på ca. 6-8 øre/kwt. (Og nej de er ikke bygget endnu, fordi der endnu ikke er brug for dem og det dermed er for dyre i (ikke)-drift. Men når vi får mere vindenergi i energisystemet kommer de. )

Sammenlign med de 30 mia. (her taler vi om rigtigt stor mængder slik og lommepenge til olieindustrien) som det blev givet som statstøtte til olieudvinding i Nordsøen. Hvis disse var blevet brugt som PSO-lignende tilskud til landvindmøller ville vi helt banalt have fået flere kwt/kr. Altså en dårlig forretning for Danmark som nation at give det tilskud. Det væsentligste argument var at "vi kan da ikke lade olien ligge". Jeg glæder mig til at "vi kan da ikke lade vinden blæse" kommer mere på banen, bla. fordi det er billigst.

Når vi så hører om havvindmølleparker, der kan sættes op uden tilskud, kan det kun lade sig gøre så længe er er kulkraftværker at konkurrere med. Fordi kulkraften holder hånden under prisen fordi den er dyrere. Det endda selvom vindmøllestrøm på havet er dyrere end vindmøllestrøm fra landvindmøller.

Når så kommuner som Tønder og Mors ikke længere vil tillade opstilling af nye møller er det fordi de ikke vil "bære byrden" af møllerne uden at noget af betalingen bliver lagt lokalt. Man vil ikke finde sig i at store energikoncerner bruger arealerne uden at give noget igen. Læs: Man vil have noget lokalt ejerskab. Man vil tjene nogle af pengene. Man føler sig snydt med at PSOen forsvinder da der betyder at den halvdel som virksomhederne før betalte nu skal betales af skatteyderne. Det er mia. der bliver flytte fra lønarbejder til virksomheder. Når man så oven i købet ser nummeret med DONG hvor man af endnu uforklarlige årsager forærer 10 mia. væk: Man føler sig med god grund taget ved næsen.

Alt i alt er "Grøn ordning" en billig måde at få landvindmølle stillet op på. Egenligt lokalt ejerskab ville være det bedste men lovgivningen stiller sig i vejen for lokale "vindmøllelaug" og der vil være folk som ikke har pengene til at være med til at financiere og de skal også tilgodeses.

  • 5
  • 3

J. Jepsen; os der bor østpå skal nødvendigvis ha' vindstrøm vestfra, hvis grøn omstilling skal kunne lade sig gøre. Vindmøller er ikke gode naboer, så en eller anden form for tilskud er på sin plads

- javist: I de 'gode'(?) gamle dage eksporterede Vesttyskland affald til Østtyskland! :) Prøv at kaste et hurtigt blik på

https://www.energinet.dk/

, og bemærk iøvrigt, at det er begrænset, hvor megen el, der kan føres over Storebælt (900 MW, hvis jeg husker ret?)!

  • 1
  • 5

Også Randers kommune, der er undervejs med et stort projekt ved Overgaard, har indgivet høringssvar, hvor de bl.a. skriver: "Ophør af Grøn Ordning vil med stor sandsynlighed sætte en stopper for udbygningen af vindenergi på land, idet borgermodstanden imod vindmøller vil blive skærpet.

Dejligt hvis det droppes. Vindmøllerne er snart så store at de bør ud der hvor de genere færrest mennesker og producerer mest, nemlig ude på havet.

Fjernes dette incitament vil udbygningen af vindenergien i Vestdanmark sandsynligvis gå helt i stå. Ikke blot til skade for klimaet, men også for den lokale beskæftigelse i vindindustrien."

Nu er Randers jo ikke lige just Vestdanmark......

  • 4
  • 2

@Michael Larsen Med mindre du bor på Christians Ø så er burde det ikke være svært at finde land vest på. Problemet er nok mere at dobbelmoralen kommer frem her, i ( folk der bor øst på) vil gerne have den grønne vind strøm men ikke om i vil se på møllerne nej så hellere bruge "lokal" politikerne ( dem på slotsholmen) til at bestikke andre langt fra jer til at sætte møllerne op og udsætte folk der ikke har brug for al den vindmølle strøm for alle generne og lade alle andre betale for den ekstra infrastruktur. Hvis man øst på vil have vindmølle strøm så sæt dem op i egen baghave så tæt på forbrugerne som muligt det giver trods alt mindst udgift til infrastruktur og mindst tab. Nå ja selvfølgelig går det så ud over udsigten og gys!! friværdien..

  • 4
  • 0

Hvis man øst på vil have vindmølle strøm så sæt dem op i egen baghave så tæt på forbrugerne som muligt det giver trods alt mindst udgift til infrastruktur og mindst tab. Nå ja selvfølgelig går det så ud over udsigten og gys!! friværdien..

Jeg bor i Østjylland og vil meget gerne have vindenergi, men vil ikke have vindmøllerne i min baghave. Jeg vil have dem ude på vandet hvor de generer færrest og producerer bedst.

  • 1
  • 2

Som beboer i jammerbugt kan jeg kun sige at lige meget hvor du befinder dig i kommunen kan du se møller, jeg kan fra min bolig se møller til øst, vest og syd. ALLE disse møller er placeret på brugbar landbrugsjord og de penge som jord ejeren får dækker jo kun tabt fortjeneste over en hvis periode. Generne må man jo leve med.

Personligt er jeg p#$&e stolt over alle de møller vi har i vores kommune og det faktum at vi bidrager til en grøn omstilling.

  • 0
  • 0

Jens Peter Hansen, tager jeg meget fejl hvis jeg siger, at du er købt og betalt af vindmølleindustrien. Du må meget gerne korrigere mig, men det må være på sin plads at vi får at vide hvor dine interesser ligger. Og svar nu bare ærligt, jeg gider ikke høre din sang om miljøet, du er jo beskæftiget i landbruget, (eller har været) så det er tydeligvis ikke miljøet der interesserer dig.

  • 1
  • 2

@Jens Friis Vattenfall har lavet to projekter der er baseret på at de opkøber de område som de vil sætte møller op på: Her deres egen beskrivelse:

https://corporate.vattenfall.dk/vores-vind... https://corporate.vattenfall.dk/vores-vind...

Som du kan læse er det sidste projekt sat i bero da Tønder kommune ikke vil behandle sagen. Men alt andet lige så er der i den lave pris for vindmøllestrøm på land betalt for de påførte gener ved simpelthen at købe folk ud. (Og fra andre kilder fremgår at det de betalingen er så generøs at folk ikke siger nej.)

Ang. pris på land- og vindmøllestrøm giver det i mit hoved mere mening at læse Henrik Stiedals blog end begynde at udregne det i Cafe latte.

https://ing.dk/blog/den-fremtidige-pris-pa... https://ing.dk/blog/midt-disruptionstid-19...

Første artikel er fra sep. 2015. Anden artikel er fra dec. 2016.

Citat fra sidste artikel: "Middelprisen for de fire projekter er 45 øre/kWh, og middelåret for opførelse er 2021. For dette år forudsiger eksperterne en middelpris på 105 øre/kWh. Med andre ord – det virkelige livs priser ser ud til at have rykket sig ned på lidt under halvdelen af det, eksperterne forudsagde ved interviewet for et år siden."

Så det peger i den retning hvor havvindmøllestrøm bliver billigst. Men som det ser ud lige nu får vi billigst strøm fra landvindmøller. (Man skal være noget forsigtige med tidshorisonter men et bud kan være 10 til 15 år endnu.)

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten