Kommuner risikerer at miste støtte til landvind
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommuner risikerer at miste støtte til landvind

Den grønne ordning har indtil nu været et middel til at få borgernes opbakning til vindmøller på land. Men nu står ordningen til at blive afskaffet af regeringen, der netop har haft lovændringen i høring.

I dag kan kommunerne ansøge om tilskud til 'landskabelige og rekreative' projekter i tilknytning til opstilling af vindmøller i kommunen. Denne ordning har fået navnet 'grøn ordning', og for hver MW opstillet vindmøllekapacitet kan en kommune få bevilget 88.000 kroner til de nævnte formål.

Læs også: Regeringen vil lade sol og vind slås på markedsvilkår

Afskaffelsen møder kritik fra Jammerbugt Kommune, der har to vindmølleprojekter på tegnebrættet. Hvis den grønne ordning sløjfes, frygter de, at opbakningen til landmøller i deres lokalsamfund vil forsvinde.

»Politikerne på Christiansborg bryder en aftale, hvor de fjerner nogle midler, der var stillet kommunerne i udsigt. De penge skulle gøre gavn i lokalsamfundet, hvor vi har sat projekter i gang med lokalbefolkningen. Nu pisker man kommunerne til at finde nye løsninger,« siger Mogens Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune.

Kommuner mister kompensation

Den nye lovændring betyder, at den grønne ordning vil blive sløjfet 20. februar 2018. Men hvis Energinet skal nå at behandle ansøgningerne inden da, skal kommunerne reelt ansøge inden 30. september. Det er urimeligt med en så kort frist, skriver Jammerbugt Kommune i et høringssvar.

»Vi har vidst, at ordningen kunne udløbe i 2018. Men det er uacceptabelt, at vi ikke kan nå at få kompensation for de vindmøller, der allerede er sat op,« siger borgmester Mogens Gade.

Læs også: Støtte til landvindmøller skal fremover i udbud

I foråret har Energinet afholdt en række lovpligtige møder for ansøgere, som Jammerbugt Kommune har deltaget i. De stiller sig derfor meget undrende over for de pludselige ændringer i ansøgningsprocessen. Den korte frist vil reelt betyde, at de lokale initiativer, som skulle finansieres af eksisterende vindmøller, ikke når at få støtte.

Afgørende for lokal opbakning

Forslaget om at afskaffe den grønne ordning kom i forbindelse med regeringens lancering af teknologineutrale udbud for 2018-2019. I udspillet er der ikke nogen nye planer om at skabe lignende incitamenter for etablering af landvind. Afskaffelsen møder derfor kritik fra Danmarks Vindmølleforening:

»Det er Danmarks Vindmølleforenings klare opfattelse, at midlerne fra den grønne ordning for mange lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et nej til vindmølleprojekter,« siger Jens Peter Hansen, energipolitisk senioranalytiker i Danmarks Vindmølleforening, i en pressemeddelelse.

Hos de Radikale ser man også gerne, at den grønne ordning lever videre:

»Det er vigtigt med folkelig opbakning, og derfor støtter vi den grønne ordning. Der er mange ting på bordet i forhandlingerne, blandt andet den grønne ordning. Vi gør, hvad vi kan, for at løfte den grønne overligger,« siger Ida Auken, der er klimaordfører for Radikale Venstre.

Læs også: Oppositionens opråb til ministeren: Få styr på støtten til landvind nu

Oppositionen har tidligere sendt et åbent brev til ministeren, hvori de efterlyser handling til støtten af landvind. Forslaget om ændringen af loven for fremme af vedvarende energi skal nu behandles i energi-, forsynings- og klimaudvalget.

Også Randers kommune, der er undervejs med et stort projekt ved Overgaard, har indgivet høringssvar, hvor de bl.a. skriver:
"Ophør af Grøn Ordning vil med stor sandsynlighed sætte en stopper for udbygningen af vindenergi på land, idet borgermodstanden imod vindmøller vil blive skærpet. Jo længere vest man kommer i Danmark, jo oftere er princippet ”noget for noget” gældende. Derfor er accepten af lokale vindmøller på land tæt knyttet til de kompensationer, som den grønne ordning sikrer. Fjernes dette incitament vil udbygningen af vindenergien i Vestdanmark sandsynligvis gå helt i stå. Ikke blot til skade for klimaet, men også for den lokale beskæftigelse i vindindustrien."

  • 3
  • 2

Som jeg læser denne ikke særlig præcise artikel så har staten betalt for at vindmølleejere kan "bestikke" lokal politikerne og befolkningen for at få vindmøller til at glide ned.. Hvorfor skal staten betale for det? hvis de møller er så god en ide og forretning så skulle det jo ikke være et problem at overbevise/betale selv?

Jeg kan på ingen måde se at det er en offentlig opgave at smøre (snøre) lokalbefolkningen for at kunne sætte vindmøller op som ( stadig) ikke kan klare sig på markedvilkår.

Vinmøller og deres ejere må til at indse at de ikke skal behandles som forkælede teenagere der får deres vilje og mor og far klare alle problemer for dem. Vindmøller har alt for længe fået tilskud langt over rimeligt uden at skulle tage ansvar for de problemer og udgifter de påføre samfundet. (De levere som vinden blæser og betaler ikke for udbygningen af elnettet som møllerne kræver)
Vindmølle ejerne står som et barn der kræver mere slik OG flere lommepenge men vil lave mindre for det.

  • 9
  • 7

J. Jepsen; os der bor østpå skal nødvendigvis ha' vindstrøm vestfra, hvis grøn omstilling skal kunne lade sig gøre. Vindmøller er ikke gode naboer, så en eller anden form for tilskud er på sin plads. Hvorfor ikke bare gøre vindmøller til en del af kommunernes bloktilskud.

  • 4
  • 5