Kommuner prædiker grøn energi: Har kæmpe klimasyndere i baghaven

70 procent af kommunale biogasanlæg havde i en undersøgelse et metanudslip, der er så højt, at der ikke længere er nogen klimagevinst Illustration: MI Grafik/ Energistyrelsen

Landets kommuner kæmper om at være grønnest - men mange af dem ejer biogasanlæg, hvor der fosser så meget skadelig metan ud, at de er en belastning for klimaet.

En undersøgelse fra Energistyrelsen og Rambøll, hvor man målte metanudslippet på 24 ud af landets omkring 49 kommunale renseanlæg med biogasproduktion, afslører, at samtlige anlæg lå langt over Energistyrelsen målsætning om et metanudslip på 1 procent. Anlæggene havde således et gennemsnitligt metantab på hele 7,7 procent.

Tidligere forskning fra Aarhus Universitet har samtidigt vist, at hvis man anlægger en 20-årshorisont for metanens klimapåvirkning, så skal metantabet 'kun' udgøre 6 procent, før et biogasanlæg ikke længere har en klimagevinst.

17 ud af de 24 kommunale biogasanlæg lå over den grænse - det svarer til over 70 procent. (Se boks længere nede i artiklen).

»Set i en 20-årig horisont er disse renseanlæg med store metanudledninger derfor en netto-klimabelastning, snarere end en gevinst,« siger en af rapportens forfattere, professor Jørgen E. Olsen fra Aarhus Universitet.

»Så det er helt klart et problem med renseanlæggenes metanudslip. En del af metanudslippene fra biogasfællesanlæg kompenseres af lavere metanudledninger fra lagret gylle på landbrugene. Tilsvarende kompensation findes ikke for renseanlæggene,« siger han.

Læs også: Her kommer Danmarks største biogasanlæg: »Det er en voldsom stor regning«

På trods af at hovedparten af de kommunale biogasanlæg har en negativ klimaeffekt, så har de fået millionstøtte fra staten, fordi de skulle fremme den grønne omstilling ved at bruge biogas til elproduktion. Ingienøren har i en aktindsigt fra Energistyrelsen således identificeret 26 kommunale biogasanlæg, der til sammen har fået 379 mio. kr. siden 2010.

Minister har bemyndigelse

Metan er en aggressiv drivhusgas, som er over 80 gange mere potent end CO2 over 20 år, og klimaminister Dan Jørgensen(S) har fornylig understreget over for Ingeniøren, at regeringen har fokus på problemet, og at der fremadrettet vil komme krav for at få støtte til biogas.

»Vi tager problemet meget seriøst, og vi arbejder derfor på nye tiltag, som kan bringe metantabet ned. Men det er meget kompliceret at regulere udslippet fra biogasanlæg, fordi der er forskellige anlægstyper og mange forskellige kilder til metantab.«

I et svar til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg skriver Dan Jørgensen, at de nye tiltag forventes indført til sommer:

»Energistyrelsen arbejder på at udforme regulering til begrænsning af metantab fra biogasproduktion. De nye reguleringstiltag forventes at kunne blive indført med den kommende ændring af bæredygtighedsbekendtgørelsen den 1. juli 2022.«

Dan Jørgensen behøver ikke afvente, at en kommende regulering skal i gennem Folketinget. Da Folketinget i 2019 vedtog ændringer af støtteordningen til biogas, kan man i forarbejdet se, at klima-, energi- og forsyningsministeren har fået bemyndigelse til til at fastsætte krav for metantab, som betingelse for at biogasanlæg kan få tilskud. Der står blandt andet også om eventuelle tiltag, at:

»Det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at anlæg, der producerer biogas, og anlæg, der anvender biogas, skal foretage løbende egenkontrol samt periodisk kvantificering af eventuelle lækager fra anlæggene.«

Læs også: Dan Jørgensen under pres: Skal finde metan-syndere

Overdækning af slamlagertanke

Og netop lækager er et af problemerne på de kommunale biogasanlæg. Det fortæller Einar Gudmundsson, der er seniorkonsulent i Rambøll og har stået i spidsen for Energistyrelsens undersøgelse om metantab:

»Biogas produktionen er ikke renseanlæggenes primære formål. Udrådning af slam og heraf biogasproduktion er en del af spildevandsrensningsprocessen. Men der er interesse for biogasproduktion på renseanlæggene, og den gavnlige effekt det har på reduktion af drivhusgas udledning,« siger Einar Gudmundsson og ridser følgende løsninger op:

»Ligesom på gård og fælles biogaslæg, har man ikke haft tilstrækkelig fokus på lækageproblematikken. Indsatsen skal bestå af fornyelse af udtjente installationer, med nogen steder store lækager. Udbedring af lækager, generelt kan de fleste lækager udbedres for små midler. Overdækning af slamlagertanke, og indarbejdelse af lækagesøgning i anlæggenes vedligeholdelsesprogrammer, siger han.

I rapporten fra Energistyrelsen og Rambøll havde biogasfællesanlæg (modtager gylle fra flere bedrifter) til sammenligning et gennemsnitligt metanudslip på 1,9 procent, mens gårdanlæg lå på 3,9 procent i gennemsnit.

Læs også: Biogasanlæg lækker store mængder metan: Løsninger er ofte nemme og billige

Herunder ses resultaterne af undersøgelsen af metantab på de kommunale renseanlæg. Energistyrelsen vil ikke udlevere navnene på de enkelt anlæg, da de er blevet lovet anonymitet for at deltage i undersøgelsen:

Illustration: Energistyrelsen/Rambøll

DANVA: »Det er jo noget skidt«

Hos DANVA, der er interesseorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaber, kommer målingerne af metanudslippet på renseanlæggenes biogasanlæg som lidt af en ubehagelig overraskelse:

»Det er jo noget skidt. Hidtil har vi regnet med et tab af metan på 1,3 procent af produktionen, og nu kommer der så et gennemsnit ud på 7,7 procent, og det er jo en faktor 5 højere end hidtil forventet. Så det skal der selvfølgelig gøres noget ved,« siger fagleder Thomas Sørensen.

Han peger på slamlagrene som den væsentligste årsag til metantab:

»Den store synder er jo nok slamlagrene. I rådnetankene er slammet opvarmet til ca. 35 grader, hvor metanen produceres. Men blot fordi slammet pumpes ud af rådnetanken til et slammellemlager, så stopper metanproduktionen jo ikke med det samme. Og det er afdampning, som vi tror er hovedsynderen, og hvor der skal sættes ind. Det viser rapporten også.«

»Vi mangler dog lidt mere detaljeret information om driftsvariationerne i forhold til, hvad målingerne i rapporten har dokumenteret. Er det en ensartet emission døgnet rundt eller hvor store variationer er der i forhold til de forskellige driftsvariationer, eksempelvis ind/udpumpning af slam, trykudligninger og gasbehandling,« siger Thomas Sørensen.

DANVA planlægger derfor at finde finansiering til yderligere undersøgelser:

»Vi tænker, at der skal foretages en detaljeret driftsvariationsundersøgelse, da det jo kan være, at nogle af dem, der blev målt med høj emission blev målt på et ”dårligt” tidspunkt.«

»Det skal ved at udvælge nogle selskaber, hvor vi måler over hele døgnet i flere dage for at se, hvor meget det svinger, samtidig med at vi følger driftsvariationerne nøje. Vi er helt enige om, at vi som branche skal gøre noget, men det nytter ikke noget, at vi kæmper helt i blinde,« siger Thomas Sørensen.

Han fremhæver også, at målingerne i rapporten er sket med ”snifferbiler”, men at der også er kommet ny teknologi med ”sniffedroner," som begge kan anvendes til at give et billede af anlæggets metanemission.

»Vi tror på at teknologien er der, så vi kan dokumentere emissionerne på en troværdig måde – nu mangler vi bare ”driftsmanualen”, så vi kan sammenligne flere målinger med hinanden. Der er jo ikke meget ved at implementere emissionsreduktionstiltag, hvis det ikke kan dokumenteres,« siger Thomas Sørensen.

Læs også: Droner ind i kampen mod metanudslip

Kommunernes Landsforening: Ingen kommentarer

Illustration: KL

Ingeniøren ville gerne høre Kommunernes Landsforening(KL) hvordan kommuneres grønne linje harmonerer med de store metanudslip, men fra KL lyder det:

»Vi har ikke nogen kommentarer i denne omgang.«

Hvis du har et tip til en historie om metanudslip danske biogasanlæg - så skriv til journalisterne Thomas Gösta Svensson på tgs@ing.dk eller Frederik Marcher Hansen på fmh@ing.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De anlæg der lækker så meget metan ved en grundig undersøgelse at de reelt skader klimaet mere end de gavner, bør lukkes indtil de får styr på deres udslip. Og de øvrige bøder indtil de når ned på et acceptabelt udslip.

Og så burde man måske overveje om ikke hele affaldsstrategien hvor madaffald der brændes til gavn for klimaet (når det erstatter fossilt brændsel eller importeret træflis, som det jo gør) regnes for affald, som man vil undgå. Hvorimod det når det bioforgasses regnes for genbrug, selv om vi kan se at det med de eksisterende metanudslip er langt fra at have samme gavnlige klimaeffekt som forbrænding. Ud over at hele den separate indsamling også vil have en negativ miljøeffekt i form af flere affaldsposer og mere kørsel.

  • 5
  • 4

Politik er blevet et show. Hvad der gøres er politikerne ligeglade med, for de har ingen ideologi, de tænker blot på deres beskæftigelse og genvalg. Befolkningen er desværre endnu mere ligeglade, her dominerer feel-good stemning, hvad der "føles godt". Hvad der siges er langt vigtigere end hvad der gøres, og helst skal der ikke gøres noget, så er alle mest "trygge".

Største offer i dette er miljø- og klima. Desværre.

  • 16
  • 3

"»Vi tænker, at der skal foretages en detaljeret driftsvariationsundersøgelse, da det jo kan være, at nogle af dem, der blev målt med høj emission blev målt på et ”dårligt” tidspunkt"

Det var vist dagens dårligste undskyldning. Det kan jo nogen af dem er målt på ekstremt gunstige tidspunkter... så hvis i vil forbedre gennemsnit, og ikkevold grenwashe, så skal i også lave nye målinger på de anlæg som er kommet ud med lave værdier... Mon ikke gennemsnittet er repræsentativt.

  • 10
  • 0

Her er der fundet et meget varieret tab fra biogasanlæg, men skulle fokus ikke være på hvor tab opstår? Er det procesbetinget siden det er størst for mindre anlæg med største variation?

Det er da sikkert ikke noget problem i at identificere fejlene og derefter løse dem. Er der f.eks. proceskapacitet og dermed tidslig afhængigt tab?

  • 9
  • 0

det er vel samfundsmæssigt klogest at rette evt.fejl design og stoppe udslippet.

mange renseanlæg er af bygget efter gammelt design. før man tog klimamaet alvorligt, flere er udbygget grundet ødelæggelse af vandet omkrings os. man må antage, at Rambøll via deres målinger. kan sætte drift folkene på sporet,flere anlæg bruger gasen til intern el-produktion. hvilket må være ret let at erstatte med vind som man ofte har i nærheden. lige meget hvad bør disse løst hængende frugt let kunne plukkes, uden for meget embedsværk snak og dårlige undskyldninger. statens eget transportfirma, køre stadig rundt med dieselhakker, selv på elektreficeret strækning. alle må kigges over skuldrene.

  • 1
  • 1

Hvordan er den der procentsats beregnet?

F.eks. Anlæg 60^A; Der er produceret 18,1 kg CH4/time Der er et tab på 9,0 +- 1,8 kg CH4/time Det beregnes til et metantab på 17,9 %, hvorfor er det ikke tæt på 50%???

  • 3
  • 0

Nu har DGC jo lavet en stor undersøgelse for nogle år tilbage så man er udemærket klar over hvor det kommer fra, men det formidles ikke videre ud til den almene befolkning. Artiklen henviser til renseanlæggene som er klart de største syndere. Men hovedudledningerne opstår ved manglende overdækning af lagertanke/slamtanke, mixertanke, sikkerhedsventiler. Anlæggene er bygget forskelligt op, og drives og vedligeholdes forskelligt afhængig af tankegangen på anlægget. Der er ikke krav om overdækning men kun flydelag. På gyllebaserede biogasanlæg afhænger tabet af nyttiggørelse af gassen fra lagertanke, om dybstrøelse er overdækket udendørs eller ej, samt valg af opgraderingsteknologi hvor aminanlæg har klart mindste udledning.

  • 1
  • 0

Ja, det var derfor det undrede mig at det skulle være teknologi der skulle være problemet. Det er selve spildevandsbehandlingen der ikke fungerer optimalt alle steder.

  • 0
  • 0

Ifølge energistyrelsen (tabel 2 faste 2020-priser) koster biogas 29,859 mia kr frem mod 2030. (Notat november 2019.) Ifølge Energiministeriet skal der lægges yderliger 6,6 mia til det beløb. (dec 2020).

Samlet støtte til biogas fra 2019 til 2030 = 36,5 mia. i faste 2020-priser.

Vindenergi koster Ifølge energistyrelsen (tabel 2 faste 2020-priser) 28,154 mia i støtte. Og med indtægten på 2,8 mia fra Thor-vindmøllepark lander støtten til vindenergi på 25,3 mia kr.

Vi er derhenne, hvor det bedre kan betale sig at bygge en betydelig "overkapacitet" af vindmøller i stedet for at bruge penge på biogas.

  • 4
  • 2

Overdækning af gylletanke i landbruget får ikke støtte fra energistyrelsen.

Interessant er det at kommunerne skal kalde tilskudet "biogas-støtte". Reelt burde det være selve spildevandsbehandlingen mens biogas-del trækkes ud.

Hvad er det reelt støtten går til? Dække investeringsbehovet på andre områder?

  • 1
  • 1

Men biogasalægs berettigelse findes ikke i hverken penge- eller energiregnsskabet, men i CO2-ækvivalnt-regnskab. Når man brænder metan bliver det til CO2 og klimaeffekten reduceres til 1/80. Netop derfor er udslip af metan fra anlægene så problematisk. Biogasanlæg er egentlig behandling af affaldesmetan fra landbrug og spildevandsrensning (og begge dele betales via tilskud, mens stort set al anden affaldsbehandling er brugerbetalt).

  • 3
  • 0

Når tabene er i lagertanke har det jo intet med biogasproduktion at gøre, hvis det i stedet var kørt ud på marken uden forgasning ville en endnu stører mængde af CHforbindelserne jo ende som udledt / spildt CH4 og CO2 Man må se på alternativerne, selvfølgelig kan man undlade at dyrke de anvendte afgrøder, hvis dyrkningen skrottes bliver CO2 fra atmosfæren jo ikke indfanget af planterne, Bortset fra det er det bare for **dumt og dårlig ledelse **at spilde så store mængder metan.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten