Kommuner overhører støjgener fra trafikken

En million danskere bor i dag i en trafiklarm, der reducerer deres livskvalitet. Af dem lever næsten 300.000 i en støj så kraftig, at over halvdelen vil føle sig stærkt generet.

Trods politiske løfter gennem ti år er der ikke sket noget - og en kommende strategiplan på området, der til sommer skal vise en vej ud af støjhelvedet, kan betyde, at de støjramte selv skal betale.

Muligheden for at beboerne selv skal betale indgik ikke, da den socialdemokratiske regering i 1993 sendte sin trafikplan på gaden. I Planen »Trafik 2005« lovede politikerne, at støjniveauet i to tredjedele af de boliger, hvor larmen fra trafikken i 1993 oversteg 65 dB, inden 2010 skulle overholde Miljøstyrelsens grænseværdi på 55 dB.

Dengang var det myndighederne, der skulle gøre arbejdet og betale pengene. Problemet er, at der ikke er sket noget. Og i dag siger det socialdemokratiske trafikudvalgsmedlem, Niels Sindal:

»Hvis det bliver sådan, at borgerne nu selv skal støjdæmpe deres boliger, har vi svigtet de intentioner, vi havde dengang. Det burde være dem, der forårsager genen, som betaler for den.«

Plan for 1993 gav ingen penge

Ifølge miljøudvalgsformand Eyvind Vesselbo, V, skal den kommende strategiplan først og fremmest afdække, hvor mange støjramte boliger der er, for han tror ikke på de nuværende tal.

Vesselbo afviser samtidig, at der bliver tale om en større egenbetaling, lover en prioriteret indsats, f.eks. i form af øremærkede bloktilskud til kommuner og amter og beklager, at hans regering har fjernet trafikstøjspuljer fra et i forvejen lavt prioriteret område.

Sindal erkender, at også den socialdemokratiske regerings håndtering af støjen afslører en meget lav prioritering.

For de, der lavede trafikplanen i 1993, vidste selvfølgelig godt, at målet om at reducere de stærkt støjplagede boliger med 100.000, ikke kunne nås, uden at amternes og især kommunernes veje blev underlagt samme indsats. Alligevel fulgte folketingspolitikerne ikke op med midler:

»Der blev ikke anvist penge til det. Og kommunerne havde andre ting at bruge deres penge til. Så siden 1993 har kommunerne brugt meget få midler på at mindske støj fra vejtrafikken,« siger civilingeniør Jørgen Horsmann, Miljøstyrelsen.

De kommunale initiativer, der blev taget, f.eks. støtteordninger til beboere, der ønskede at støjisolere vinduerne, spændte staten ben for ved at kræve skat af det kommunale tilskud.

»Nu er loven ændret, så kommunalt udbetalt støtte til vinduesforbedring er skattefri. Men i mellemtiden har kommunerne været så økonomisk trængt, at der ikke er mange, der bruger store beløb på det. Så selv hvis folk siger, at de gerne vil medfinansiere støjisolering af deres bolig, er der generelt ingen penge at hente hos kommunen,« siger Jørgen Horsmann.

Men kun 15 procent af de støjplagede danskere er villige til at medfinansiere en ordentlig støjreduktion. 60 procent synes, at mindre trafik er den bedste måde at mindske støjen på. 40-50 pct. peger på nedsat fart, mens 10 pct. ønsker støjskærme, og 15 pct. støjreducerende vinduer, viser tal fra Danmarks Transport Forskning.