Kommuner og regioner står til store solcelle-ekstraregninger fra netselskab
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommuner og regioner står til store solcelle-ekstraregninger fra netselskab

En ekstraregning på knap en halv million kroner om året fra det lokale netselskab.

Det kan for eksempel region Syddanmark, der har opsat 22 solcelleanlæg på regionens hospitaler, se frem til fra 2016, hvis et forslag fra Dansk Energi til nye nettariffer bliver godkendt af Energitilsynet.

Ifølge forslaget skal alle solcelleanlæg på over 50 kW fremover betale et såkaldt rådighedsbeløb til netselskabet, der dækker drift af elnettet. Tidligere betalte solcelle-anlægsejerne ikke noget til driften af elnettet.

Læs også: Brancheforening: Forslag til solcelle-afregning modarbejder et intelligent elnet

Rådighedsbeløbet udmøntes som en fast tarif i størrelsesordenen 15 øre pr kWh af al den strøm som anlægget producerer – uanset om sygehuset bruger strømmen selv eller sender den ud på nettet.

Region Syddanmarks solcelleanlæg producerer tilsammen cirka 3,2 mio. kWh, hvilket giver en ekstraregning på 480.000 kroner årligt.

Regning med tilbagevirkende kraft

Oplysningen om ekstraregningen kommer helt tydeligt bagpå både bygherrerådgiver og den ingeniørmæssige rådgiver på regionens solcelleprojekter. Og ingen af dem kan heller skjule deres indignation over, at man nu pålægger solcelle-anlæggene en ekstraregning med tilbagevirkende kraft:

»Det forringer anlæggenes økonomi markant og vil ramme rigtig mange anlæg i hele landet. Både regionernes, boligselskabers, kommuners og virksomheder,« siger rådgiver Jørgen Friedrich fra Grontmij i Viborg og bygherrerådgiver i Region Syddanmark Tom Slott tilføjer, at han aldrig har hørt om, at man kunne forvente nye regler.

Ifølge Dansk Energi har man i 2011 skrevet til Energistyrelsen og Folketinget og fortalt, at man ville undtage solcelle-ejerne for at betale nettarif, men kun i to år for at fremme teknologien. Da man ville forlænge undtagelsen, nægtede Energitilsynet dette med henvisning til, at alle elnet-brugere skal betale det samme til elnettets vedligehold.

Kommuner aner intet

Sekretariatschef Dorte Nørregaard Nielsen fra EnergiforumDanmark, der er et netværk for kommunale fagfolk inden for energi, tror heller ikke, at mange kommuner var klar over, at der skulle komme nye regninger fra netselskabet til solcellerne:

»Det er ikke mit indtryk, at kommunerne har kendt til en kommende nettarif eller at ret mange af dem har regnet på, hvad det betyder for økonomien på deres anlæg,« siger hun og tilføjer, at den ekstra tarif vil forringe økonomien markant og ganske givet også afholde nogen kommuner fra at bygge nye anlæg.

Dorte Nørregaard er ikke uenig i, at solcelleejerne bør være med til at betale for nettet, men at det her ikke umiddelbart er den rigtige løsning, fordi den taler imod ideen om et fleksibelt elmarked med varierende mængder strøm:

Læs også: Dansk Energi: Tekniq har ret – nye solcelle-tariffer er gammeldags

»Og så er det virkelig er problem, at man ikke har informeret godt nok om det her. I stedet oplever solcelleejerne det som endnu en sten, der med tilbagevirkende kraft lægges i vejen for teknologien, i form af nye udgifter,« siger hun.

Energitilsynet nægtede rabat

Hos Dansk Energi afviser chefkonsulent Torben Møller Pedersen, at rådighedsbeløbet og de nye tariffer er ’lovgivning ’ med tilbagevirkende kraft:

»Vi synes, at vi har meldt åbent ud hen ad vejen. Men der skete jo det, at da vi ville forlænge den midlertidige rabat på nettariffer til solceller fra 2011, nægtede Energitilsynet dette med henvisning til, at alle elforbrugere skal deles om udgifterne til elnettet,« siger han og tilføjer, at Energitilsynet faktisk sagde, at rabatten var ulovlig.

»Derfor har vi været nødt til at indføre en rådighedstarif,« siger han og tilføjer, at sælgerne af solcelleanlæg for eksempel burde have oplyst kunderne om, at rabatten kun var en overgangsordning.

Læs også: Solcelle-ejere kan se frem til årlig ekstraregning på 500-1.500 kroner

De nye tariffer er i høring indtil 21 maj. Hvis tilsynet godkender tarifferne, skal de indarbejdes i de lokale netselskabets tariffer, der hver for sig igen skal godkendes af Energitilsynet.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har aldrig forstået det der med at man kan den slags med tilbagevirkende kraft. Altså hvis en myndighed har sagt til nogen, at sådan og sådan er det, og det så senere bliver underkendt, så synes jeg som udgangspunkt, at myndigheden må tage tabet på sig.

Det andet svarer lidt til at man sætter en fotofælde op og blitzer alle biler uden at give bøder og så året efter sætter man hastighedsgrænsen ned fra 80 til 60 med tilbagevirkende kraft, og så sender man bøder ud til alle dem der kørte over 60 på strækningen.

  • 15
  • 3

Men er det tilbagevirkende kraft? Som jeg har forstået det, skal tariffen betales fremover, ikke bagud i tid. Så er det jo ikke tilbagevirkende, selvom det selvfølgelig påvirker en beslutning der allerede er taget.

Jeg synes i øvrigt det er tyndt af de to rådgivere citeret i artiklen - blot man havde fulgt lidt med i f.eks. artiklerne på ing.dk, har det været klart i længere tid at undtagelsen fra nettarifferne levede på lånt tid. Jeg kan måske forstå at en bygherre ikke har styr på det, men hvis man rådgiver om solcelleanlæg der er afhængige af forskellige særregler, så er det altså ikke i orden.

Det sagt, så som de andre artikler har belyst, så bør rådighedsbetalingen jo gå på effekt, så hvis det lykkes at komme i land med den ændring (det er nu vist en større omgang), kan regionen vel se frem til en besparelse i fremtiden. Forudsat at deres solceller faktisk medfører betydeligt mindre krav til nettet, hvad man jo kan have sine tvivl om da worst-case nok er om vinteren hvor indstrålingen er begrænset.

Den eneste anden udvej er at forsøge at presse regeringen til at hæve PSO-tilskuddet til solceller.

  • 7
  • 1

Når rådgiverne udtaler:

»Det forringer anlæggenes økonomi markant og vil ramme rigtig mange anlæg i hele landet. Både regionernes, boligselskabers, kommuners og virksomheder,« siger rådgiver Jørgen Friedrich fra Grontmij i Viborg og bygherrerådgiver i Region Syddanmark Tom Slott tilføjer, at han aldrig har hørt om, at man kunne forvente nye regler.

Så har de ikke læst på lektien.

Det har hele tiden været el-distributørens mulighed at KUNNE opkræve transportbidrag, men har undladt dette for at fremme solceller etc., hvilket elselskaberne øjensynligt havde en politisk interesse i skulle ske.

Jeg finder det yderst rimeligt at der ydes en betaling til etablering og drift af det el-net, som solcellerne også er afhængige af.
Uanset om det kun er til eget forbrug eller der også leveres til el-nettet.

  • 4
  • 2

Navnet på tariffen betyder ikke det store for mig.
Principperne er det væsentlige, nemligt betaling for den service det er at være koblet på det hælles elnet.

  • 2
  • 2

Lov med tilbagevirkende kraft handler om at det jeg foretog mig legalt sidste år, kan jeg blive straffet for i morgen.

F.eks. at sammenarbejdet med tyskerne under krigen blev gjort ulovligt efter krigen som værnemageri.

At jeg har gjort en investering som under vise forudsætninger vil give et godt afkast og kort tilbagebetingstid, som så senere bliver ændret med kraft fra nu af og fremad, er IKKE tilbagevirkende kraft.

  • 4
  • 1

Preben.

Men det er en rådighedstarif man har indført:
»Derfor har vi været nødt til at indføre en rådighedstarif,«

                    Har du en kommentar til det, Flemming?  

Når der i artiklen er refereret:

midlertidige rabat på nettariffer til solceller fra 2011, nægtede Energitilsynet dette med henvisning til, at alle elforbrugere skal deles om udgifterne til elnettet,« siger han og tilføjer, at Energitilsynet faktisk sagde, at rabatten var ulovlig.

så er svaret vel ret klart. Ikk?

  • 2
  • 2

have været meget mere gennemskueligt, hvis el fra solceller 100% skulle leveres til elnettet.

Afregning af elproduktionen til en garanteret mindstepris I et antal år, baseret på hvad det koster at installere anlægget. og selvsagt en pris, der reducers I takt med prisfaldet på solceller.
Efter garantiprisens udløb sælges til spotprisen.
Køb af el som hidtil, med betaling til nettets drift, PSO, afgifter og hvad der ellers indgår I vores elregning.

  • 0
  • 5

Det bliver jo konsekvensen. Som ordningen ser ud i dag er der jo heller ikke nogen anlæg, som dimensioneres til mere end der kan forbruges på matriklen, da afregningsreglerne simpelthen er for ringe til at det kan betale sig.

  • 1
  • 1

Uden at kende installationerne i detaljer, så lyder det som om at der skal betales afgift af den producerede strøm, uanset om den er på støtte eller ej. Hvis man har opsat et anlæg der aldrig leverer strøm til nettet kan jeg ikke se hvorfor der skal betales afgift. Al strøm udover egen produktion er jo købt på normale vilkår som alle andre. Det kan sammenlignes med at der betales for at spare på strømmen, eller at betale for regnvand der samles op og bruges til havevanding.

  • 2
  • 1

Uden at kende installationerne i detaljer, så lyder det som om at der skal betales afgift af den producerede strøm, uanset om den er på støtte eller ej.

Produktion og levering af el sker UDEN:
- afgifter.
- betaling til elnet.

Køb og forbrug af el sker MED:
- afgifter.
- betaling til elnet.

Egenproduktion kortslutter ovenstående og gør det kompliceret at gennemskue, hvem der betaler for hvad.
og hvis ikke, hvem betaler så.?

den gamle nettoordning for solceller er det fremmeste eksempel på regninger, der flyttes til andre. (elforbrugere uden solceller og til skatteyderne)

den ny nettoordning er betydelig bedre, men har dog stadigt et element af at skubbe nogle af regninerne videre, nemligt brug af elnet og afgifter på egetforbruget.

Energitilsynet har nu fastslået at alle skal deltage med betaling af det fælles elnet, hvilket jeg som tidligere nævnt finder yderst rimeligt.

  • 1
  • 3

@Flemming
Jeg er helt enig i at alle skal betale til elnettet, jeg kan bare ikke rigtig se hvorfor man skal betale for strøm der aldrig har forladt matriklen. Det vil i givet fald svare til at kraftværkernes egetforbrug af strøm og varme også skal beskattes. Jeg kan sagtens være med på at der betales for strøm der transporteres, men ikke ellers. Som jeg skrev tidligere så svarer det til at man beskatter besparelser. Vi har i danmark et princip om at man betaler for en vare, på el er det hele lagt på forbruget. Hvis man vil have betaling for rådighed til nettet må systemet laves om således at alle betaler for den ydelse på lige vilkår. Et sommerhus langt ude på landet hvor der tændes for samtlige elforbruger når man ankommer en fredag aften om vinteren er en langt højere belastning end et solcelleanlæg der er tilsluttet eget forbrug.

  • 5
  • 0

jeg kan bare ikke rigtig se hvorfor man skal betale for strøm der aldrig har forladt matriklen

Det kan der da også stilles et spørgsmål ved.
På den anden side er det jo netop ikke slidt på kobberet, der er temaet, men kapaciteten.

Udfordringen er jo den simple at solcellerne har brug for nettet at læne sig op af og således gør brug af nettet, og hvis strømmen ikke har forladt matriklen betales jo ikke for den service.

Derfor kan en omlægning til sikringsstørrelsen jo godt vise sig mere relevant.
her vil det jo med sikkerhed være en mandag I januar mellem 17 og 18, der lægger niveauet.

  • 2
  • 1

@Flemming
Problemet her er bare at det kan man sige om alle ikke synkron anlæg, d.v.s. at det også gør sig gældende for vindmøller og mindre kraftvarmeværker.

  • 2
  • 0

Problemet her er bare at det kan man sige om alle ikke synkron anlæg, d.v.s. at det også gør sig gældende for vindmøller og mindre kraftvarmeværker.

Christian.

Jeps. Og det er heller ikke hovedproblemet.
Det er, at den nuværende betaling for brug af elnettet knytter sig til den forbrugte mængde el, som løber gennem måleren.
Egenproduceret el unddrages denne betaling, da den jo ikke løber gennem måleren. (Og var ifølge Energitilsynet ikke lovligt)
Det er dette skæve forhold, som der nu forsøges rettet op, ved at egenproduceret el også skal bidrage.

  • 0
  • 1

@ Flemming
Som jeg skriver det en yderst skæv og underlig måde at gøre det på. Det er simpelt hen en skat på noget der aldrig forlader matriklen. Hvis de vil have penge for tilslutning må systemet laves om. Her er der jo primært tale om store anlæg hvor der også aftages strøm samtidig. Det svarer til at man skal betale afgift af sit solvarmeanlæg, der er du også tilsluttet et net som du derved ikke benytter når du har egenproduktion.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten