Kommuner ligeglade med varmefråds fra nybyggeri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommuner ligeglade med varmefråds fra nybyggeri

Stik imod intentionen i en lovstramning vil kommunerne ikke standse nybyggeri, der frådser med varmen og dermed belaster miljøet unødigt meget.

85 procent af landets kommuner bruger ikke en ny mulighed i Planloven til at stille krav om, at nybyggeri skal opføres som lavenergihuse. Det viser en undersøgelse blandt 47 af landets 98 kommuner, som Ingeniøren har gennemført.

Stramningen af Planloven giver kommunerne lovhjemmel til at stille krav om lavenergi i lokalplanerne.

Det kan forbedre Danmarks miljøregnskab markant. Opvarmning af boliger er årsag til den største del af landets CO2-udledning, idet ca. halvdelen af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning og ventilation af vores huse.

Ifølge seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen, Statens Byggeforskningsinstitut, kan man halvere varmeregningen i et parcelhus på 150 m2, hvis det opføres efter lavenergistandarderne.

Samtidig reduceres den årlige udledning af CO2 med 1,3 ton sammenlignet med et nyt standardhus.

»Det er ærgerligt, at så mange kommuner ingen planer har om at udlægge områder til lavenergi. Der er meget fokus på energi i øjeblikket, og kommunerne er nødt til at følge med i udviklingen,« siger Kirsten Engelund Thomsen. Hun forventer, at flere kommuner snart går i gang.

Ingeniørens undersøgelse viser, at 24 kommuner ud af de 40, der ikke har indført kravene, ikke engang har en plan for, hvornår de vil gøre det. Kun syv kommuner stiller energikrav i lokalplanerne.

Miljømedarbejder Christian Poll fra Dansk Naturfredningsforening ærgrer sig også over resultatet.

»Jeg er skuffet over, at så mange kommuner ikke har nogle planer om at stille energikrav. Ændringen af loven er oplagt at udnytte,« siger Christian Poll.

Den radikale energiordfører Martin Lidegaard vil opfordre miljøminister Connie Hedegaard (K) til at sende et hyrdebrev til landets kommuner for at indskærpe muligheden for at kræve energirigtigt byggeri.

»De huse, vi bygger nu, står i mange, mange år, så det er trist, at kommunerne ikke er gået i gang. En meget stor del af Danmarks energiforbrug kommer fra byggesektoren, og uden deltagelse fra den sektor, bliver det meget svært at få CO2-udslippet ned,« siger han.

Fakta: Sådan har vi gjort

Vi har udsendt et spørgeskema på mail til landets 98 kommuner. 47 kommuner har svaret, hvilket giver en svarprocent på 48.

Ud af de 47 svarer 40 kommuner nej og syv ja til spørgsmålet, om de stiller krav om, at nybyggede boliger skal opføres som lavenergihuse.

Ud af de 40, der ikke stiller krav nu, har 24 kommuner endnu ingen planer om at gå i gang med det.

Seks kommuner svarer, at de har planer.

Yderligere seks kommuner svarer, at de overvejer det, mens fire kommuner ikke svarer på spørgsmålet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når der står, at et lavenergihus vil reducere CO2 udslippet med 1,3T årligt, sammenlignet med et bygget efter ny standard, burde der stå, hvad et standardhus udleder, bare for sammenligningens skyld.
Der burde også stå, om det er energiklasse 1 eller 2. Både 1 og 2 er lavenergihuse ifgl. http://www.ebst.dk/BRS98_11_ID504/0/54/0

Et Standard hus (kl. 3) må bruge: (70 + 2200/A) kWh/m2 pr. år (hvor A = opvarmet etageareal.)

Et kl. 2 hus må bruge (50+ 1600/A) kWh/m2 pr. år

Et kl. 1 hus må bruge (35+1100/A) kWh/m2 pr. år

Tallene gælder det totale energiforbrug. Visse energiformer kan dog fratrækkes http://www.ebst.dk/BRS98_11_ID503/0/54/0

En anden definitation jeg har set:
Kl. 3 = 5,5 L olie pr. m2 pr. år
Kl. 2 = 3,5 L olie pr. m2 pr. år
Kl. 1 = 2,5 L olie pr. m2 pr. år.

Er der lige en der kan skrive hvor meget CO2 der udledes ved forbrænding af 1L olie?

Alle, der bygger nyt, kan frit vælge hvilken opvarmningsform han/hun vil bruge hvis der bygges i kl. 2 eller bedre. (Gælder også el-varme) Man er fritaget for enhver tilslutningspligt.
http://www.ens.dk/graphics/Energiforsyning...

Det må så også betyde, at selv om det er kommunen der har dikteret energiklassen, kan den ikke pålægge, at man skal bruge fjernvarme. Omvendt kan kommunen også vælge ikke at føre fjernvarme ud til disse bebyggelser.

  • 0
  • 0

Hej
Bygningsreglement 2007 stiller skærpede krav til energiforbruget fx for parcelhuse i forhold til Bygningsreglement 1995. Herforuden er der i BR2007 indført to yderligere frivillige energirammeklasser I og II, hvor kravene får en tand mere.

Jeg synes personligt det er fair nok, at kommunerne i første omgang "nøjes" med at opfylde BR2007.

Hvis man gerne vil opfylde klasse I eller klasse II stilles der helt anderledes krav til udformningen af byggeriet + øget brug af vedvarende energi ellers kan det blive svært at opfylde disse klasser.

Jeg vil gerne se el- og varmemålinger for de nye huse først for at kunne sammenligne med beregninger. Er der overensstemmelse!?

Hilsen
Civilingeniør Christian Drivsholm
8450 Hammel

  • 0
  • 0

Jeg synes personligt det er fair nok, at kommunerne i første omgang "nøjes" med at opfylde BR2007.

Jeg er egentlig enig, opfyldes den er man vist gjort det udemærket.

Hvis man gerne vil opfylde klasse I eller klasse II stilles der helt anderledes krav til udformningen af byggeriet + øget brug af vedvarende energi ellers kan det blive svært at opfylde disse klasser.

Uden at have lavet hverken målinger eller komplette beregninger jvfr. (men dog alligevel en del beregninger), er det dog min overbevisning, at man fint kan opfylde klasse II ved 250-300mm isolering overalt (evt. lidt mere i gulv og tag), meget grundig undgåelse af linietab, fornuftig genvex på luften, og en jord-varmepumpe som varmekilde.
Men så er det ikke nødvendigt at tage særlige hensyn i arkitektur, vinduesretninger og vinduesmængder (indenfor almindelige grænser).
Det kræver måske nok, at bygningen er "tung" med en stor varmekapacitet til at udligne døgn-variationer (sænker varmebehov ca 25% i mine beregninger!?).

For at opfylde klasse I, skal der derudover nok tænkes i kompakt byggeform, og evt. en begrænsning af vinduesareal.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten