Kommuner køber kraftværker for at holde varmen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommuner køber kraftværker for at holde varmen

Hofor – det tidligere Københavns Energi – har netop købt Amagerværket af svenske Vattenfall. Købet kan ses som det seneste udtryk for en ny tendens i det danske energilandskab – nemlig at kraftværkerne ikke mere er interessante for energiselskaber som Dong Energy og Vattenfall, men i stedet bliver solgt til kommuner eller deres fjernvarmeselskaber.

Det er sket i Hillerød, Helsingør, Ringsted, Masnedø, Slagelse, Maribo-Sakskøbing og Køge – og nu altså også med Hofors køb af Amagerværket.

Forklaringen på tendensen er, at lave elpriser i Europa giver dårlig økonomi i at drive kraftværker og gør spildvarmen/fjernvarmen – og ikke elektricitet – til værkernes hovedprodukt. Derfor sætter energiselskaberne værkerne til salg, og da mange kommuner ønsker sig ombygninger og grøn fjernvarme, bliver det yderligere interessant for fjernvarmeselskaberne at få fod under eget kraftværk.

For Hofor – som udtales med tryk på sidste stavelse – er begrundelsen for at købe Amagerværket i hvert fald en kombinationen af et godt tilbud fra Vattenfall og muligheden for at sikre en tredjedel af varmeforsyningen til de københavnske fjernvarmeforbrugere til en rimelig penge. Samtidig vil Hofor kunne sørge for, at Amagerværkets blok 3, der i dag er kulfyret, rent faktisk snart bliver ombygget til fyring med biomasse, sådan som Vattenfall i forvejen havde planer om. For Hofor og Københavns Kommune har ambitiøse planer om at være CO2-neutrale allerede i 2025.

»Alt andet lige vil det også føre til billigere fjernvarme for forbrugerne, fordi vi har handlet til en fornuftig pris, og fordi vi kan låne til ombygningen på fordelagtige kommunale vilkår,« forklarer Hofors administrerende direktør, Lars Therkildsen, der indrømmer, at man da også frygtede, at værket kunne blive solgt til nogen, der ville presse varmeprisen op.

Vattenfall har tidligere annonceret en ombygning af Amagerværkets blok 3 til træpiller, som – knust til støv – kan blæses ind i værkets kulkedler. Men værket havde problemer med at få en tilstrækkelig god økonomi i denne investering.

Hofor har allerede arbejdet med et helt nyt biomasse-kraftvarmeværk, som selskabet gerne vil bygge på Amagerforbrændingens gamle grund, når området engang er ryddet.

Nu vil Hofor gerne undersøge, om man eventuelt i stedet kan bygge om til anvendelse af træflis, der både er en tredjedel billigere i indkøb end træpiller, og hvor der ifølge planchef Thomas Hartmann er nogle muligheder for at optimere driften ved hjælp af røggasrensning og store varmepumper.

Thomas Hartman forklarer, at man glæder sig til at diskutere de forskellige tekniske muligheder med Amagerværkets teknikere.

»Vi kan derfor ikke i dag sige præcis, hvad købet betyder for planerne for vores nye flisværk,« siger han og tilføjer, at Hofor selvfølgelig vil sørge for, at biomassen er bæredygtig.

Varmeværker nedlægges

Når Hofor er så optaget af at sikre nye varmekilder til københavnerne, hænger det sammen med, at flere vigtige kilder til fjernvarme i Københavns-området vil være væk i 2015.

Det drejer sig om Svanemølleværkets blok 7, der holdt op med at levere varme i april i år, og H.C. Ørstedværkets største enhed, som stopper i 2015. Samtidig er det usikkert, hvor store varmemængder, der fremover vil komme fra områdets tre affaldsforbrændingsanlæg, i takt med at affaldsmængderne skal minimeres. I dag kommer cirka 20 pct. af varmen fra områdets tre store affaldsforbrændingsanlæg.

Så i Hofors planer for ny grøn fjernvarmekapacitet indgår både et nyt flisværk og på sigt et nyt geotermisk anlæg samt varmelager og store varmepumper og elpatroner. Intet er dog besluttet endnu, da man afventer udarbejdelse af en samlet plan.

»Vi regner med at skulle levere nogenlunde den samme mængde fjernvarme i fremtiden, fordi vækst i indbyggertallet vil udligne reduktioner i varmeforbruget som følge af bedre isolering af husene,« siger Lars Therkildsen. I dag leverer Hofor årligt 17,5 PJ fjernvarme til københavnerne, mens det samlede varmebehov Hovedstadens fjernvarmesystem er ca. 33 PJ.

Hos kraftværkernes interesseorganisation Dansk Energi bekræfter afdelingsleder Charlotte Søndergren den nævnte tendens, som hun forklarer med en kombination af den økonomiske krise og en stor udbygning med vedvarende energi, der har ført til lavere elpriser:

»Jeg tror ikke, ændringen vil betyde noget for energisystemet som sådan lige nu. Men når de kommunalt ejede værker skal bygges om, vil de nok hælde til løsninger, der giver forholdsvis mere varme end strøm,« siger hun.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Henrik Lund vurderer, at det øgede kommunale ejerskab af kraftværkerne på positiv-siden vil medvirke til at sikre fremtidig kraftvarme-produktion og potentielt øge konkurrencen mellem kraftværkerne, fordi flere spillere kommer på banen:

»På negativ- eller risici-siden kan vi komme til at fastholde nogle forældede teknologier, fordi fjernvarmeselskaberne kun fokuserer på varmeudbyttet, og så kan man frygte, at besparelsesindsatsen hæmmes, hvis ikke værkerne husker at indføre tariffer, der afspejler de langsigtede marginalomkostninger og dermed giver incitament til at spare på varmen,« siger han.

Kraftvarmen er billigst

Hos Hofor vil man helt klart holde fast ved kraftvarmen, men også bygge anlæg, som rent teknisk tager hensyn til, at det nogle gange vil være billigst kun at producere varme og droppe strømmen:

»Vores analyser viser, at der trods meget vindkraft stadig er rigtig mange timer i de kommende mange år, hvor der vil være behov for kraftvarme, som jo stadig er det mest effektive. For os er det væsentligt dyrere at starte vores spidslastkedler op,« siger Thomas Hartmann og tilføjer, at det nationalt set jo også er vigtigt at beholde kraftvarmen for at begrænse landets bruttoenergiforbrug.

Og han peger også på, at de vestsjællandske kraftværker efterhånden bliver skrottet, så Hovedstadens kraftværker er de eneste tilbageværende i Østdanmark, der kan levere backup til vindmøllerne, når det ikke blæser.

Kunne man forestille sig, at I købte flere store kraftvarmeværker – for eksempel Avedøreværket, hvis det blev sat til salg?

»Det er ikke en del af vores planer. Hvis værket blev sat til salg, ville vi derudover ikke kunne løfte et køb alene, men vi skulle overveje sagen sammen med de andre varmeselskaber, som aftager en stor del af varmen fra Avedøreværket, « siger Lars Therkildsen.

De lover billigere varme, nu de har overtaget det. I sin tid solgte de ud af det med den begrundelse at der skulle konkurrence, og så ville det blive billigere.
Om ikke andet så udstiller det hvor politisk hele området er, og hver eneste ændring er skam for at gøre det billigere. Hvis de købte og solgte i et hurtigere tempo, så kunne kunderne vel snart få penge tilbage.

  • 9
  • 1