Kommuner hænger på lavradioaktivt affald i 55 år: »Det er ikke gangbart«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommuner hænger på lavradioaktivt affald i 55 år: »Det er ikke gangbart«

Illustration: Sundhedsstyrelsen

Mens det radioaktive affald fra forskning og sygehuse er oplagret ved siden af den nedlagte reaktorer på Risø ved Roskilde, må virksomhederne beholde deres lavradioaktive affald i de kommuner, hvor de hører hjemme, helt frem til 2073.

Det er konsekvensen af, at samtlige partier i Folketinget har udskudt at finde et slutdepot til landets radioaktive affald. Heller ikke et mellemlager bliver det foreløbig til, og først om 55 år skal slutdepotet stå klar.

Kommunernehuser det lavradioaktive affald fra først og fremmest den danske olieproduktion. Nu lyder det imidlertid fra borgmesteren i Esbjerg, som oplagrer hovedparten af det lavradioaktive affald, at det slet ikke burde stå i hans kommune.

»De midlertidige oplagspladser er jo ikke bygget til at stå der i 50 år. Så det er lidt udfordrende, når staten først finder en løsning i 2073. Det er jo ikke gangbart,« siger Jesper Frost Rasmussen (V).

Læs også: Dansk atomaffald skal blive på Risø til 2073

Borgmesteren har taget kontakt til både den tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for at afklare, hvad der skal ske med affaldet indtil 2073.

»Branchen vil helt sikkert samarbejde om at finde en løsning, men det er staten, der har opgaven,« siger Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg har tre lagre med lavradioaktivt affald, heraf det største lager i Danmark på 450 ton, der er ejet af franske Total. Tidligere var lageret ejet af Mærsk Oil, der fik otte påbud for at håndtere affaldet i strid med reglerne.

Ingen miljøundersøgelse af lagre

Sundhedsstyrelsen har givet otte virksomheder tilladelse til at etablere Norm-lagre, der i alt tegner sig for 500 ton affald.

I april kom det frem, at ingen af lagrene er blevet miljøvurderet efter VVM-reglerne, hvor Miljøstyrelsen bad kommunerne om at rette op på fejlen, efter at Esbjerg Kommune og franske Total gjorde opmærksom på problemet.

Læs også: Efter Mærsk-skandalen: Virksomheders lavradioaktive affald opbevares i strid med miljøregler

Ifølge regeringens seneste forslag skal et slutdepot til Danmarks radioaktive affald tidligst stå færdigt i 2073. Her er der afsat 26 mio. kroner til miljøvurdering og planlægning.

Som en del af planen skal det eksisterende lager ved Risø udvides til et midlertidigt lager, der skal opbevare affaldet på samme område indtil 2073.

Læs også: Dansk atomaffald skal blive på Risø til 2073

Men Norm-affaldet kan ikke blive oplagret ved Risø, skriver sundhedsministeren i et svar til Miljø- og Fødevareudvalget.

»Uddannelse- og Forskningsministeriet har ikke ressortansvaret for modtagelse og oplagring af Norm-affald fra efterforsknings- og udvindingsaktiviteter. NORM-affald er et operatøransvar og et anliggende mellem operatør og relevant tilsynsmyndighed,« skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Svaret (med omvendt fortegn) står i miljøministeriets svar på delspørgsmål 5.

Bland det op med alm bygge og jord affald og spred det mest muligt..

Eller hæld det i havet, til de mange milliarder tons af opløste grundstoffer, her i blandt uran, der allerede er i havet.

Det er den absolut mest tåbelige metode vi anvender idag, med at koncentrere det et sted og gøre det til et problem.

  • 8
  • 4

@Michael Fos

Fortynde sig ud af problemet. Troede lige at vi var tilbage i 50'erne.
Havde er det som skal fortyndes? Er der nogle nogle som ved hvad de indeholder, ud over at det er lidt radioaktivt.

  • 3
  • 2

Hvad et det for noget “kemi” tønderne indeholder?

Det er primært affald fra rensning af olie/gas. Dvs. et godt mix af alt det, de bruger under boringer. Normal pumper man skidtet tilbage i hullet, men dét er ikke altid muligt, og så ender man med den slags affald.

Hvis du tænker på de miljø katastrofer man har set med fracking, så er det lidt hen ad det samme kemi man kan finde blandet op med alt muligt andet i de tønder. Hvis man vil dumpe det i havet skal man først finde ud af hvad tønderne præcist indeholder, og hvordan man neutraliserer det værste. Og selvf. slipper udenom klassificeringen 'svagt radioaktivt'.

  • 1
  • 1

Hvis vi nu hælder det ud i havet, der hvor vandet er lavt og uden gennemstrømning, og helt oven på et naturbeskyttet rev, så har vi gjort det rigtigt godt - ikke?

Lad mig forklare det igen for Martin Brodersen, at disse tønder indeholder i lidt koncentreret form, de samme materialer der allerede er i havet i milliarder af tons.

Mht. Olierester og "giftig kemi" så hælder vores skibe en million gange så meget i havet årligt. Måske vi skulle adressere dette virkelige problem istedet?

Hvis vi hælder det i Atlanterhavet på store dybder + 3 km, så udgør det ingen miljø fare for nogen, hverken mennesker, dyr eller planter.

Dernæst kan vi så tage fat på det næste kæmpe problem:

Hvordan får vi afviklet Greenpeace og deres årtier lange hjernevask af befolkningen.

  • 4
  • 6

Lad mig forklare det igen for Martin Brodersen, at disse tønder indeholder i lidt koncentreret form, de samme materialer der allerede er i havet i milliarder af tons.

Nej de gør ikke. Boreolie og blødgørende kemi er absolut ikke noget der allerede findes i naturen, og at tro man bare lige kan smide den slags ud i havet er realitets-fornægtelse.

Michael, ved du noget som helst om koncentrationerne af de forskellige kemiske rester? Hvilken fare de gør for naturen? Om radioaktiviteten spiller en rolle mht. fare for fauna? Du kommer med mange postulater, men det er min opfattelse at de er 100% baseret på din mavefornemmelse.

  • 3
  • 2

Det er klart, at når noget af affaldet er giftigt, noget svagt radioaktivt og noget begge dele, så kræver det viden om de enkelte tønder, før de kan bortskaffes korrekt.
Mit gæt er, at giftigheden (totalt set) er mere miljøskadelig end strålingen.
Det skyldes især, at giftigheden næppe aftager, mens strålingen fra affaldet aftager med en eller anden hastighed (halveringstid).
Mit bud vil være: Køre lidt ad gangen til Kommunekemi, der er eksperter i at "bortskafffe" de giftige dele, og hvis de også ved lidt om stråling, kan de afgøre, om de radioaktive komponenter blot kan gå med i de normale processer.
Det er stensikkert, at problemet med at "bortskaffe" kviksølv, cadmium og andre tungmetaller er langt større end for de radioaktive dele.
Hvem ved for øvrigt, hvad de gør ved tungmetallerne? - Er der aftale med Tyskland om deponering i de meget omtalte saltminer? - eller ???

  • 5
  • 0

Ja. Martin.

Jeg ved i høj grad hvad jeg taler om når det gælder de radioaktive bestandele af NORM affald.

Men da du næppe tror på hvad jeg skriver om emnet, synes jeg du skal google det selv.
Der er masser af artikler om emnet der beskriver hvad NORM affald er og ikke mindst hvad du kan finde af radioaktive isotoper og tungmetaller opløst i havet.

De "kemiske" bestandele, er afhængig af hvilken produktion de kommer fra, og det står også beskrevet i adskillige rapporter.

Men du misser ( som sædvanlig ?) pointen, bag hele argumentationen.

Vores skibe og industri, hælder olie og "farlig kemi" i havet i millioner af tons, hvert år, men vi fokusere i fantastisk disproportional grad på radioaktive stoffer, der er naturligt forekommende og allerede tilstede i miljøet.
Så hæld det i havet!

I Danmark har Greenpeace og lign org. hjernevasket os til at frygte atomkraft og radioaktivitet, selvom vi daglig bliver badet i stråling, fra solen, rummet og uran, thorium, radon, kalium, kul, osv.

Men vi acceptere at tobak og alkohol dræber 18-20.000 årligt i Danmark, men begge produkter er fuldt lovlige.
Vi brænder stadig millioner af tons kul, diesel, benzin og naturgas hvert år, trods vores "grønne omstilling" der har været i gang i 20-30 år.

Vores frygt og fokus, ligger et totalt forkert sted!

  • 3
  • 3

Ok, Martin
Du har ret og jeg har ret.

Men hvordan kommer vi videre og får løst dette tåbelige "ikke problem" der optager folks tid og fylder debatten med frygt og vrøvl?

Skriver du et brev til myndighederne og regeringen om dine anbefalinger?
Hvordan får vi fjernet 40 års hjernevask om strålingsfarer og får et afballanceret syn på hvad der betyder noget?

  • 1
  • 3

, så kan I se hvor beholderne stod i gamle dage, intet kan gro der, alt er brandt væk, ikke engang ukrudt kan gro der.

Bare så I ved det, jeg kunne fra mit værelses vindue se RisØ, og der hvor de skide "rør" stod, men ellers var udsigten som sådanne nu meget "pæn" ;).

Venlig Hilsen Poul Jørgensen

  • 1
  • 1

Poul: Hvis du skrev lidt mere præcist, hvad der er dit problem, så kan en Risø-mand fra Beredskabsstyrelsen forklare, hvad du har set.
Hvad er det for "skide rør"? - og hvor stod de? - og hvor gror der ikke ukrudt?
Det berømte affald står i tønder i bygninger med betongulv.
Den vedtagne 50-års-plan omfatter etablering af en ny lagerbygning (måske flere?), og defekte tønder erstattes af nye (eller omsluttes af nye), som er mere sikre end dem, der er vist på fotoet ovenfor!
Vi kan jo opfordre en "vidende person" til at forklare, hvad man mere konkret gør nu - og hvornår!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten