Kommuner og energiselskaber vil drive egne datanetværk
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommuner og energiselskaber vil drive egne datanetværk

Aarhus City Lab hedder kommunens forsøgslaboratorium for smart city-løsninger. Sidste etablerede kommunen et langtrækkende netværk der dækker hele kommunen med 16 gateways til at flytte sensordata. Illustration: Dennis Borup/Aarhus Kommune

Lige nu står it- og teknologileverandører på spring for at sælge digitale løsninger til dataopsamling til kommuner, der gerne vil investere i smart city-løsninger.

Men mange kommuner er tilbageholdende og frygter, at de bliver afhængige af bestemte typer hardware og software.

Den teknologiske udvikling inden for Internet of Things er nemlig gået så stærkt, at der endnu ikke er fælles fodslag om standarder og formater.

»Der mangler hverken teknologi eller standarder, men en politisk og forvaltningsmæssig enighed om, hvilke standarder, formater og platforme vi skal bruge. De store teknologi-leverandører fortsætter med at udvikle lukkede systemer, og det får mange kommuner til at holde tilbage med investeringer af frygt for at blive afhængige,« siger Martin Brynskov, lektor i Informationsvidenskab på Aarhus Universitet med fokus på smart cities.

Samme pointe understreger Lone Kelstrup, programleder for smart city og grøn vækst i Gate21, et grønt partnerskab mellem kommuner og regioner på Sjælland:

»Mange kommuner er bekymrede for at blive afhængige af bestemte leverandører i større smart city-investeringer, « siger hun.

Aarhus bygger selv

I Aarhus har man arbejdet med smart city-løsninger siden 2012. Her har man undgået et lukket system fra en bestemt leverandør og etableret sit eget transmissionsnetværk til overførsel af sensordata.

Teknologien bag hedder Lora-wan og er et langdistance-netværk, der dækker hele Aarhus Kommune, og som bruges til at sende data fra sensorer til en fælles platform i skyen.

Lorawan er open souce og kører på ulicenserede frekvenser, så alle kan i princippet etablere sit eget netværk, der minder om et wifi-netværk, men med langt større rækkevidde.

»Vi har etableret et Lora-netværk for lige knap et år siden. Der er monteret 16 gateways på eksisterende bygninger. Det har været nemt at sætte op, og de bagvedliggende strukturer til servere og lignende er i forvejen etableret i bygningerne. Så det er forholdsvist nemt at konfigurere nye sensorer og hente data ind,« siger Bo Fristed, chef for ITK i Aarhus og bestyrelsesformand for Open Data DK.

I dag er der op mod 150 sensorer koblet på netværket. Alle er dog endnu prototyper, og der kører ingen større fuldskala-løsninger over netværket endnu. Sensornetværket bruges i dag blandt andet til at overvåge fjernvarmebrønde.

»Vi afprøver en række forskellige løsninger. En af de mere simple er monitorering af temperaturen i fjernvarmebrønde, som der er mere end 1.000 af i Aarhus. Hvis temperaturen stiger til over 55 grader, kan det være tegn på, at en samling er defekt og skal skiftes. Vi forventer, at der kan spares omkring en million kroner om året ved at forudsige fejl, før de reelt opstår,« siger Bo Fristed.

Læs også: Parkering: Københavns Kommune vælger software over sensorer

Verdens byer og borgere bliver i stigende grad udstyret med sensorer, der indsamler oplysninger om alt fra folks bevægelser til luftkvaliteten. Byerne bliver smartere i form af overvågning, trafikstyring og ressourcehåndtering. Illustration: MI Grafik

Frygter kompleksitet

Ambitionen er at have op mod 5.000 sensorer koblet på netværket om to år, og i takt med at netværket udbygges, bliver dækningen også forstærket.

»Nu har vi infrastrukturen på plads. Vi kan dække hele Aarhus Kommune med netværket. Der vil være dækningshuller rundt omkring, eksempelvis i nogen betonbygninger, men i takt med at trafikken på netværket vokser, vil vi dække hullerne med flere gateways eller extendere, (signalforstærkere, red.),« siger Bo Fristed.

Til Lora-netværket bruger Aarhus Kommune den franske IoT-platform Loriot til at samle data fra sensorerne i skyen og til at konfigurere og monitorere sensorerne og deres tilstand. Men der er mange andre sensorer, der opsamler data rundt om i byen, som stadig ikke bliver sendt over Lora-netværket.

»Vi har eksempelvis også omkring 250 sensorer til trafiknettet, der kører over 3G-nettet med almindelige simkort. Når de skal skiftes ud, forestiller jeg mig, at de kommer over på Lora-netværket. Men vi forventer ikke, at alle data skal sendes over Lora-netværket. Vi vil formentlig fortsætte med forskellige transmissionsløsninger, « siger Bo Fristed.

Han er dog ikke fastlåst, når det handler om netværkstyper.

»Flere og flere kommuner er i gang med IoT-løsninger. Fælles for dem er, at de færreste ønsker at blive leverandørafhængige af bestemte transmissionsløsninger. I Aarhus Kommune har vi også en dialog med TDC om deres narrowband-IoT-løsning, ligesom vi ikke er afvisende over for Sigfox. Udfordringen er, at vi får en række netværksservere, der øger kompleksiteten, og det er for alt i verden, hvad vi ikke har brug for,« siger Bo Fristed.

Læs også: Hør ugens podcast om smart cities

Energiselskab flytter data

Det sjællandske energiselskab Seas NVE er i dag den danske virksomhed, der driver flest Lora-netværk i Danmark. Energiselskabet har i dag netværk etableret rundt om i hele Danmark, fra Lolland, Sydsjælland til Aalborg, Aarhus, Horsens og Struer.

»Lige nu har vi omkring 7.000 sensorer fordelt i hele landet, som sender data seks gange i timen over vores Lora-netværk. Vi har brugt Lora-teknologien i to år, og det fungerer rigtig godt. Da vi startede, var økosystemer forholdsvist begrænset, altså der var ikke mange sensorer, der var kompatible og lignende, men det har ændret sig markant. Vi forventer at have 50-80.000 enheder koblet på Lora-netværk frem mod 2022, siger Carsten Fosvang, projektleder i Seas NVE.

På Lolland har Seas NVE placeret seks gateways i 40 meters højde. Det er nok til at dække 1.250 kvadratkilometer. Netværket bruges blandt andet til lysstyring i gadelamper, parkeringssystemer og til monitorering af skraldespande. Tidligere brugte Seas NVE et decentralt mesh-netværk, hvor de enkelte enheder fungerede som gateways.

Lora-teknologien fungerer godt, fordi det har en stor rækkevidde og samtidig er stabilt, selvom sensorerne er placeret i brønde, kældre og andre dybe steder. Samtidig er løsningen forholdsvis billig, da der ikke er licens på frekvensbåndet, fortæller Carsten Fosvang videre.

»Vi kan dog ikke sende store datapakker, f.eks. billeder fra videokameraer, ligesom latenstiden, altså svartiden, kan være på op til to sekunder. Så det kan ikke bruges til kritisk realtidsstyring af maskiner, hvilket gør, at netværksteknologien også har sine begrænsninger, siger han.

Når Seas NVE vil drive flere af denne sensornetværk, er det ikke fordi, de kan tjene penge selve netværksdriften.

»En sensor, der sender et signal hvert kvarter døgnet rundt, koster omkring 24 kroner i drift om året. Det er ikke rentabelt for os at drive den slags netværk alene på grund af driftsomkostninger. Vi skal ikke bare sørge for at transportere data, men også levere intelligent dataanalyser til de kunder, der vil bruge vores netværk,« siger Carsten Fosvang.

Han peger på både teleselskaber og forsyningsselskaber som oplagte til at drive den her type datanetværk, der flytter små datamængder fra sensorer.

»Teleselskaberne er oplagte, fordi de i forvejen har infrastrukturen til telekommunikation, mens forsyningsselskaber og energiselskaber er oplagte, fordi vi har distribution i forvejen. Desuden er vi dygtige distributører af data i forvejen, fordi vi fjernaflæser forbrugsdata fra elmålere med radiokommunikation, ligesom vi har musklerne til at drive en fornuftig service-backup,« siger Carsten Fosvang.

I Danmark er TDC det første teleselskab, der har etableret et dedikeret low power wide area-netværk kaldet Narrowband IoT.

Læs også: TDC gearer mobilnettet til Internet of Things

I min kommune er der også Smart Citynet. Min vandmåler blev udskiftet med en 'smart en' for ca. 3 år siden. Det smarte er, at jeg stadig selv skal aflæse den, og at jeg får en større regning.

  • 4
  • 0