Selv i de kommuner, hvor borgerne grundigt har sorteret deres affald, inden det røg til renovationsfirmaet, har anstrengelserne ikke båret den ønskede frugt. Derfor peger flere kommuner nu på nødvendigheden af central sortering, hvis der skal opnås større genanvendelse.
»Uanset, hvor meget borgerne anstrenger sig, så er der stadig behov for en eftersortering af affaldet, hvis det skal kunne genanvendes på en økonomisk forsvarlig måde. Derfor er der er brug for langt enklere systemer end dem, vi har i dag, og her er centralsortering af affaldet en oplagt mulighed,« siger Poul Henning Knudsen fra Herning Kommune.
Han brugte for nylig et møde i Dansk Kompetencecenter for Affald (Dakofa) til at slå et slag for, at flere kommuner går sammen om at få etableret de første store centralsorteringsanlæg i Danmark. Poul Henning Knudsen efterlyser desuden en mere aktiv deltagelse fra Miljøstyrelsen i at få tømret et samarbejde sammen på tværs af kommuner.
Frederiksberg Kommune er en af de kommuner, der er længst fremme med kildesortering. Her sorterer borgerne både flasker, plast, metal, pap, papir og husholdningsaffald, men i kommunen er der en voksende erkendelse af, at sorteringsbyrden ikke længere bør ligge på borgernes skuldre:
»Vi har en enestående udfordring på Frederiksberg, fordi vores befolkningstæthed er så stor, og der bare ikke er meget plads til håndtering af affald i gårde og kældre. Derfor tror jeg også, vi vil se, at borgerne i fremtiden kun skal sortere i flasker og papir, som fungerer rigtig godt, og så det våde køkkenaffald og resten,« siger afdelingschef i Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen i Frederiksberg Kommune Eskil Thuesen.
Han peger dog på, at en sådan omlægning vil forudsætte, at der bliver etableret et centralt sorteringsanlæg, der vil være tilgængeligt både for renovationsbilerne og for afskibning af de materialer, der kommer ud af sorteringsanlægget.
Og politikerne behøver i denne sammenhæng ikke vente på, at teknologien falder på plads. For en gangs skyld er der et miljøområde, hvor Danmark ikke er iført en førertrøje.
»De teknologiske løsninger findes, men de skal tilpasses de danske forhold, så de passer til vores indsamlingsordninger og det danske affald, og det er måske ikke den største udfordring. Den ligger nærmere i at få det organisatoriske på plads og få lavet de samarbejder, der skal til, for at man kan få lavet anlæg, der kan udnytte fordele ved storskala drift,« siger chefkonsulent i Cowi Jens Bjørn Jakobsen.
De nye centralsorteringsanlæg bruger blandt andet både infrarøde stråler og røntgen til at udsortere affaldet, hvilket eksempelvis inden for plast betyder, at anlæggene automatisk kan skelne mellem forskellige typer plast.
»Det er med til at forøge værdien ganske betragteligt og giver en kvalitet, der er næsten så god som den almindelige råvare. Når det er metaller, kan anlæggene sortere ud i jern og aluminium, hvor eksempelvis aluminium har en meget stor værdi,« forklarer Jens Bjørn Jakobsen.
I Miljøstyrelsen er de klar over, at udfordringen med bedre sortering af affaldet vil komme . Men Miljøstyrelsen er dog ikke bekendt med konkrete planer om etablering af nye større centralsorteringsanlæg.
»Vi er endnu på det indledende stadie, hvor vi undersøger mulighederne for - i samarbejde med de danske regioner og interesserede aktører på affaldsområdet – at etablere et 'state of the art' affaldssorteringsanlæg inden for f.eks. plast og jern – et grønt fyrtårn for fremtidens udvikling på affalds- og genanvendelsesområdet. Vi har derfor sammen med regionerne inviteret en række interessenter inkl. kommuner og affaldsselskaber til et indledende møde, hvor vi vil se på mulighederne for at etablere et sådant fyrtårnsprojekt og her kunne centralsortering være et omdrejningspunktet,« siger fuldmægtig i Miljøstyrelsen Jens Schultz Hansen.
