Kommuner efter 'dilettantisk' lodtrækning: Vel vil vi ej pille solceller ned

Kommunerne er alt andet end tilfredse med den procedure, som Energistyrelsen valgte at gøre brug af under fordelingen af den kommunale solcellepulje, der for knap en måned siden skulle fordeles ved lodtrækning.

Læs også: Solcelle-roulette: Taberne risikerer at skulle pille anlæg ned fra tagene

Da det er svært for kommunerne at få økonomien til at hænge sammen i et anlæg uden for puljen, var det afgørende for mange kommuner, der allerede har opstillet solceller, at blive optaget i puljen. Nu er tilsagnene til puljen fordelt, men det er sket på en måde, hvor der ikke skelnes mellem allerede eksisterende og planlagte anlæg.

Det betyder, at der i øjeblikket står adskillige fungerende anlæg rundt om i kommunerne, som ikke er rentable og muligvis skal pilles ned.

Selv om den enkelte kommune står med tilsagn til et planlagt anlæg, men mangler tilsagn til et eksisterende, har Energinet.dk slået fast, at tilsagnene ikke er konverterbare, og derfor står nogle kommuner reelt set over for at skulle pille eksisterende anlæg ned for at sætte nye op.

Silkeborg Kommune ansøgte for om at sætte solceller op med en samlet effekt på 1,9 MW og fik tilsagn til 65 procent, hvoraf langt størstedelen ifølge Lars Thygesen var allerede etablerede anlæg. Desværre står Silkeborg nu i den situation, at nogle af tilsagnene er på planlagte anlæg, mens nogle eksisterende anlæg ikke har fået tilsagn.

Læs også: Kommunal solcellepulje skal afgøres ved lodtrækning

Planlagte anlæg med tilsagn til puljen skal dog være nettilsluttet, senest et år efter at tilsagnet er blevet givet. I det tilfælde, at nogle af kommunerne ikke når den frist, bortfalder tilsagnet og ryger tilbage i puljen, hvortil der nu er oprettet en venteliste for de anlæg, der ikke kom med i første omgang.

»Det næste års tid kan vi ikke rigtig gøre noget i kraft af den uafklarede situation, vi står i, for vi ved jo reelt set ikke, om vi kommer igennem på en venteliste,« siger Lars Thygesen, ingeniør med ansvar for energiforbruget i Silkeborg Kommune.

Nyheder om solceller i din indbakke - tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

I Varde Kommune havde man ansøgt om 40 anlæg, men fik kun tilsagn om 25 med en samlet effekt på 675 kW, hvilket var godt 70 procent af den totale effekt, der var blevet ansøgt om.

»Resultatet er acceptabelt, hvis man kan snakke om, at noget er acceptabelt i forbindelse med hele denne her misere og denne her meget dilettantiske sagsbehandling,« siger energikonsulent i Varde Kommune Søren Rotbøll Jepsen.

I Varde har de nu et år til at sørge for, at samtlige 25 anlæg er opstillet og nettilsluttet, men samtidig står kommunen med tre eksisterende anlæg, der allerede er sluttet til nettet, men som ikke er kommet med under puljen.

»Vi kan vælge at pille dem ned, eller også kan vi vælge at se tiden an og håbe, der er nogen, der besinder sig et eller andet sted, for vi er jo ikke de eneste, der står i denne situation. Der er rigtig, rigtig mange anlæg ude i det danske land, som står i den samme situation,« siger Søren Rotbøll Jepsen.

»Men vi har ikke tænkt os at pille dem ned som det første, for det ville være ærgerligt.«

Læs også: Solcellepulje melder udsolgt efter syv timer

Uretfærdig behandling

Engangspuljen var begrænset til 20 MW, hvorunder kommunerne kunne opnå dispensation fra et krav i elforsyningsloven, der ellers forpligter dem til at udskille hvert eneste anlæg i et selvstændigt forsyningsselskab.

Puljen var derfor reelt den eneste måde, hvorpå kommunerne kunne komme ind under den fordelagtige, timebaserede nettoafregningsordning, hvor der ikke skal svares afgifter af den strøm, der forbruges direkte i den tilknyttede bygning.

Se alle Ingeniørens artikler om solceller

Dispensationen var derfor afgørende for, om der ville være økonomi i anlæggene for kommunerne. I det hele taget mener flere af kommunerne, at de bliver behandlet uretfærdigt i forhold til eksempelvis regionerne, der ikke skal igennem det samme nåleøje for at få lov at sætte solceller op.

»De anlæg, vi ikke måtte komme igennem med, ved vi ikke, hvad vi skal stille op med, for det er jo helt nyt, at man er begyndt at fortolke elforsyningsloven på denne her måde,« siger Lars Thygesen med henvisning til, at kommunale solceller ikke tidligere har været betragtet som selvstændige forsyningsselskaber.

Den kommunale solcellepulje blev – som forventet – revet væk på rekordtid, da Energinet.dk 29. marts åbnede for ansøgninger. Bare syv timer tog det, før puljen var overtegnet, og i alt kom der ansøgninger ind for 780 kommunale anlæg med en samlet effekt på 36,4 MW – næsten dobbelt så meget som de 20 MW, der var at gøre godt med.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Puljen var derfor reelt den eneste måde, kommunerne kunne komme ind under den fordellagtige, timebaserede nettoafregningsordning, hvor der ikke skal svares afgifter af den strøm, der forbruges direkte i den tilknyttede bygning.

Nåh jo - dummebøder. Altså her er jo ikke tale om noget man producerer om sommeren og bruger om vinteren. Det er direkte forbrug - eller lavere forbrug sådan set, som man skal straffes for. Det har jeg virkelig svært ved at forstå.

  • 5
  • 0

som burde udbredes meget mere; her er nogle indlysende eksempler: Skattevæsnet udtrækker hvert år et antal skatteydere, som slipper for skatten det år - og et tilsvarende antal, hvor skatten fordobles - lige så spændende og underholdende som lotto. Hvert år konfiskeres et pænt antal biler ved lodtrækning, så der bliver bedre plads på vejene. Domstolene afgør skyldspørgsmål med en terning, og straffen trækkes i en tombola - det speeder retsystemet pænt op. Tilladelse til appeller er da også et indlysende objekt for lodtrækning. Nåh ja, og politiet slår lige plat og krone, inden de rykker ud til de lidt voldsommere begivenheder. Pladserne på alderdomshjemme fordeles naturligvis også ved lodtrækning, og de, som ikke kommer ind - nå ja, de kommer altså ikke ind. Børnehaver, vuggestuer, hospitalsindlæggelser - give it a name, we got a game.

  • 19
  • 2

Det kan da umuligt være mere rentabelt at pille anlægget ned igen. De regner vel ikke med at få pengene tilbage for anlægget?

Det er også politisk helt gak, at man taler så meget om reducering af CO2. Samtidig åbner man for ny udvinding af olie i Nordsøen, og gør det urentabelt at sætte solceller op. Politikerne burde skamme sig!

  • 2
  • 0

@ Peder Kruse

Der skulle gerne komme en status på det spørgsmål i en artikel i dag eller i morgen.

  • Frederik, Ingeniøren
  • 0
  • 0

Det er faktisk en bedre forretning, at pille anlæggene ned. Hvis der ikke er givet dispensation for selskabsdannelsen, tilfalder produktionen ikke bygningen men driftsselskabet. Der kan derfor ikke nettoafregnes. Selskabets salg af strøm vil blive modregnet i kommunens bloktilskud. Strømmen erstatter ikke bygnings afgiftsbelagte forbrug, men sælges til markedspris.

  • 2
  • 0

Du har evig ret - det store problem er at det næsten allerede virker sådan. Hvem vinder en retsag? Hvem bliver kigget efter i SKAT? Hvem får tilskud til dette eller hint?

Mon ikke "nogen" besinder sig, virkningen af den symbol effekt det giver at lade være er temmelig uoverskuelig, her tænker jeg på den holdning/respekt menig-mand får til samfundet.

  • 3
  • 0

Øh, - pille anlæg ned igen? - Jeg ikk' forstå! - Kommunen har vel ikke sat solcelleanlægget op, før de fik godkendelsen? - Og når godkendelse er givet, trækkes den ikke tilbage igen. Så problemet må være selvskabt! - Eller ...??? Til Karsten N P, der skriver: " Det er også politisk helt gak, at man taler så meget om reducering af CO2. Samtidig åbner man for ny udvinding af olie i Nordsøen, og gør det urentabelt at sætte solceller op. Politikerne burde skamme sig!" Du glemmer, at der er en principiel forskel på solceller og lagerenergi (kul, olie, gas, biomasse). Med flere og flere vindmøller og solceller, vokser kravet til stabil backup, og her er naturgas og biogas de mest CO2-venlige. Og olie, hvis vi mangler gas. Desværre er mange af de besluttende politikere ikke klar over, at vindmøller kun giver et væsentligt bidrag halvdelen af tiden og solceller kun ca 1/10 af tiden. Så de vil fortsætte med at bygge især vindmøller, men også solceller - uden at sikre sig stabil energi til de ca. 3500 timer om året, hvor det ikke blæser, og solen ikke skinner. Søren M: Ja, vindmøllerne er totalt fredet! - og du har ret i, at en lille sjat solceller (20 MW) er uden betydning - sammenlignet med mere end 4000 MW vindmøller.

  • 1
  • 0

Flemming Beck: Så først nu din kommentar. De regler, du nævner, er så uoverskuelige, at meget få evner/orker at sætte sig ind i dem. Det kom også frem, da Produktivitetskommissionens formand (Peter Birck Sørensen) fremlagde rapporten om initiativer til fremme af produktiviteten (for nogle måneder siden). Han udtalte (men ikke skriftligt!), at den danske energipolitik er så uigennemskuelig, at kommissionen ikke magter at analysere den. !!!!! - (1 - 0 til ham!). Men politikerne fortsætter ufortrødent ud ad samme tangent!

  • 1
  • 0

Til Christian P. Broe Petersen: I princippet er det OK, at man producerer noget til eget brug. Det har altid været OK at dyrke frugt og gulerødder - og fælde træer til egen brændeovn, osv.... MEN... tænk, hvis rigtig mange (alle?) satte solceller på taget og vindmøller på marken og i haven, - og selv brugte det meste af strømmen... Så ville elselskaberne (og staten, afgifter og moms) tjene meget mindre. Men de skal stadig drive alle kraftværkerne og vedligeholde hele elnettet, som også solceller og vindmøller er 100% afhængige af. Derfor ville strømmen for alle vi andre (fattige!) bliver langt dyrere. Så man kan ikke bare sige, at "det er fint at producere til sig selv, - det kommer ikke andre ved!" Det gælder IKKE, når det er et "kollektivt" system, vi alle har del i !

  • 0
  • 1

Hvis elektrisk energi kostede det, elektrisk energi koster, og staten i stedet finansierede sine våde drømme over indkomstskatten, ville energisektoren være langt mere overskuelig, og beskatningen ligeså. Med det nuværende system mangler staten indkomster, når vi energioptimerer. Den gamle nettoordning på solceller ville ikke have været så lukrativ, hvis ikke den kunne nøjes med at konkurrere mod en høj pris inklusiv hele svineriet af diverse afgifter (beskatning).

Hele solcellesagen med tilskud og fradrag op og ned samt lovgivning ind og ud har ikke just været befordrende for udviklingen af bæredygtig el produktion. Hvis installation af solceller hos forbrugere med tagflade ikke skulle finansieres af de andre, og ikke skulle finansiere de politiske drømme, ville det være et spørgsmål om tid og pris, før vi kunne udnytte decentral CO2 fri el produktion til glæde for os alle. Det skulle være baseret på en aftale mellem el selskab og forbruger. Hvis el selskabet putter DMI i et regneark, kræver det ikke mange djøffer at estimere en given solcelleproduktion de kommende dage og styre baggrundsproduktionen herefter.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten