Kommuner beder borgerne om at sortere deres affald

Fremover kan du godt vænne dig til tanken om at sortere affaldet endnu bedre hjemmefra. Det er godt for både miljøet og økonomien, mener regeringen. Derfor er flere kommuner ved at indføre en skrappere affaldssortering.

Affaldssortering ude i husstandene vil være en del af regeringens nye ressourcestrategi, der udkommer inden længe.

»I strategien kommer der til at stå, at vi skal genanvende flere materialer, end vi gør i dag. Borgerne skal forberede sig på at blive bedre til at sortere affaldet,« fortæller Anders Christiansen, konsulent i kontoret for Teknik og Miljø i KL.

Kommunerne skal få os til at sortere bedre. Derfor er kommuner som Gentofte og Ringsted gået i gang med at få borgerne til at sortere mellem pizzabakker, kapsler og plasticbakker. Det kan de andre kommuner også lige så godt indstille sig på ifølge miljøminister Ida Auken (SF).

»Jeg forventer, at der kommer en sådan opgave for alle kommuner. Det er klart, at de kommuner, der er godt i gang med at håndtere affaldssortering, står godt, når den nye ressourcestrategi kommer,« siger hun.

Læs mere på dr.dk

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var sandelig på tide der skete noget på den front. Men vil på det kraftigste opfordre politikerne til at tage ved lære af hvad der gik galt i Aarhus da de prøvede at få borgerne til at kildesortere. Lad os nu få sat processen igang. Tænk vi bruger energi på at brænde organisk husholdningsaffald af, hvor det var bedre at det blev brugt til at lave energi af. Det er en anden side af det demokratiske samfund, som man har vendt det blinde øje til, nemlig ansvaret for opdragelse af hele befolkningen. Det er jo ikke sikkert det gør at man får 4 år mere på tinget, hvis man vover at svinge pisken. Vi er jo et forkælet folk.

  • 0
  • 0

Det er en anden side af det demokratiske samfund, som man har vendt det blinde øje til, nemlig ansvaret for opdragelse af hele befolkningen. Det er jo ikke sikkert det gør at man får 4 år mere på tinget, hvis man vover at svinge pisken. Vi er jo et forkælet folk.

Ren Masochisme.Ulækkert

  • 0
  • 0

Altså, lige for at afklare kommentaren om Århus (med Å), så var problemet ikke manglende vilje i befolkningen, men at sorteringsanlægget ikke kunne sortere.

Men ellers var sort/grøn sækkene en ok løsning set med mine øjne.

  • 0
  • 0

I vores kommune har hver parcel en "Madam Skrald" på 430 liter fordelt i 4 rum, een til Papir(den største), een til metal, en til plastik samt en til glas. Det fungerer sådant set fint, men i udlandet har man affaldsorteringsanlæg som er meget mere effektive og er ikke afhængige af om folk gider sortere - det må være vejen frem.

  • 0
  • 0

I vores kommune har hver parcel en "Madam Skrald" på 430 liter fordelt i 4 rum, een til Papir(den største), een til metal, en til plastik samt en til glas. Det fungerer sådant set fint, men i udlandet har man affaldsorteringsanlæg som er meget mere effektive og er ikke afhængige af om folk gider sortere - det må være vejen frem.

Enig. Mon ikke robotter ved affalds sorterings båndet er bedre til det end mennesker. Alternativt kan man bede hver eneste dansker, fra direktør til arbejdsløs, møde op en gang om året, og deltage i affalds sortering. Man får selvfølgelig fri for arbejde.

  • 0
  • 0

Hvis kildesortering er rentabelt og godt for miljøet, så vil jeg være den første til at hilse det initiativ velkommen; men hvis jeg skal dømme ud fra den nuværende ordning i min kommune, hvor vi blot skal adskille aviser og rent papir fra resten af husholdningsaffaldet, så hælder jeg absolut til de robotter i andre omtaler... Her i min blok er papircontaineren stort set altid fyldt med alt fra flamingo til pizzabakker og selvom vi er kun 15 hustande, så vi kan vel desværre formode at kildesortering kun er så godt som "kilden" og derfor kan give nogle ret brogede resultater...

Men jeg savner en skarpere vision for affaldshåndteringen... Først læser vi om at der bygges nye og stadig større forbrændingsanlæg, som har meget større kapacitet end vi har brug for. Så læser vi at der importeres affald fra udlandet til forbrænding for at holde de eksisterende anlæg rentable - og nu skal vi så til at kildesortere vores affald med henblik på genanvendelse og det må jo alt andet lige reducere mængden af affald yderligere?

Måske burde de inde på borgen sætte sig ned, tænke lidt over tingene og finde frem til en overordnet plan, som er rentabel og rent faktisk gavner miljøet... Desværre så vil det så jo øge gennemskueligheden og gøre det mere problematisk at opkræve en masse afgifter i alle leddene... Gad vide hvornår kildesorteringsafgiften bliver nævnt første gang?

  • 0
  • 0

Sådan en ordning har vi haft på Frederiksberg i lang tid. Vi har beholderen til: pap, papir, hård plast, metal, batterier, haveaffald og restaffald. Det har virket godt.

  • 0
  • 0

Er genavendelse overhovedet rentabelt eller er vi blot moderne flaggelanter, når vi prøver at genanvende. Jeg synes det er på tide, at man regner igennem, hvad koster genanvendelse den enkelte borger i penge og besvær og hvad er de genanvendte ting egentlig værd, når man sammenligner med de billigst mulige forsvarlige bortskaffelse. Jeg tror vi piner os selv unødvendigt og gør det mere besværligt at være dansker end det behøvede at være.

  • 0
  • 0

Det er deprimerende at mange af disse såkaldte grønne tiltag starter i den forkerte ende. Man starter med at sortere fordi det åbenbart er godt uden megen anden grund. Derefter så må man finde nogle der vil aftage det sorterede, eventuelt med gode ord og betaling. Hvis sorteringerne var så værdifulde, burde der jo være en efterspørgsel på dem, og så kunne det gå helt af sig selv. Det er svært at indføre tiltag, hvor man ikke tydeligt ser meningen med dem.

I øvrigt så får du mest energi ud af affaldet ved at brænde det. Alt andet giver mindre energi, selvom noget af den energi måske kan være mere værd, som f.eks gas.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten