Kommuner afviser ministerens bekymring for fordyrelse: Nu går vi i gang med letbanen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommuner afviser ministerens bekymring for fordyrelse: Nu går vi i gang med letbanen

En visualisering af den kommende letbane på en af de mest omdiskuterede strækninger, hvor banen løber igennem Kongens Lyngby. Illustration: Hovedstadens Letbane

11 kommuner i Københavns forstæder og Region Hovedstaden tøver ikke, selv om frygt for en ekstraregning har fået transportminister Ole Birk Olesen (LA) og et bredt politisk flertal på Christiansborg til at trække sig ud af Københavns første letbane.

Læs også: Staten køber sig en enkeltbillet ud af Københavns første letbane

Letbanen langs Ring 3 i de ydre forstæder bliver 725 millioner kroner dyrere end oprindeligt budgetteret, fordi den dels bliver dyrere at anlægge, dels har været længere tid undervejs end planlagt.

Det senest opdaterede kort over letbanen langs Ring 3 og stationernes navne. Illustration: Hovedstadens Letbane

Derfor trækker staten sig ud af selskabet bag letbanen, hvor den ellers sad på 40 procent af ejerskabet og kontrollen i bestyrelsen. Staten skulle være blevet hængende, til letbanen kom i drift, men vil allerede forlade selskabet i næste måned.

Læs også: Nu får København sin første letbane til seks milliarder

For Trine Græse (S), borgmester i Gladsaxe og formand for det såkaldte borgmesterforum, hvor kommunerne og regionen koordinerer deres ejerskab, er der dog tale om »en formalitet«.

»De, vi hæfter os ved, er, at staten står ved forliget om at betale til Hovedstadens Letbane, så vi nu kan gå videre med projektet og komme i gang med arbejdet,« siger hun.

Trine Græse henviser til den kulegravning, som Ole Birk Olesen selv bestilte hos revisionsfirmaet EY. Den dokumenterer ekstraregningen på næsten trekvart milliard kroner, men konkluderer også, at der er tilstrækkeligt med reserver til uforudsete udgifter. Det skyldes, at renten i dag er langt lavere end budgetteret.

Læs også: Rente-manøvre redder økonomien for Københavns første letbane

»Derfor kan jeg ikke se, at det er en problemstilling, at der er en nævneværdig risiko ved projektet,« siger Gladsaxe-borgmesteren.

Læs også: Københavns nye letbanetog er en videreudvikling af gammel kending

»Med den vurdering, der har været af risikoen, og de reserver, der er tilbage, kan vi nu komme videre. Om det bliver med eller uden staten, gør for mig ikke den store forskel.«

Men havde du gerne set, at staten var blevet?

»Det har ingen indflydelse på projektet.«

Staten var på kollisionskurs med Københavns Letbane allerede for et par år siden. Daværende transportminister Hans Chr. Schmidt (V), fik en ordentlig balle af Rigsrevisionen for ikke at have styret Danmarks første letbane i Aarhus tilfredsstillende.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet: Uprofessionel håndtering af Aarhus Letbane

For at undgå gentagelser, krævede han fuld kontrol med Københavns Letbane, selv om staten frem til sin udtræden kun ejer 40 procent af selskabet. Det indebar, at kommunerne måtte afgive både formandsposten og flertallet i bestyrelsen.

Læs også: Minister med letbane-ultimatum: Giv staten magten, eller vi trækker os

Intet tyder dog på, at Trine Græse på den baggrund bærer nag over, at staten nu trækker følehornene til sig.

»Vi indretter os efter de beslutninger, der bliver truffet i Folketinget. Forligskredsen har nu besluttet, at vi kan gå videre med at bygge en letbane i Ring 3. Det er vi rigtig glade for,« lyder hendes kommentar, da Ingeniøren genopfrisker forløbet for hende.

Hun tilføjer, at staten nu gør nøjagtig det samme i København, som også skete i Aarhus. Letbanen i den jyske hovedby blev også bygget, efter at staten havde trukket sig ud, i det aarhusianske tilfælde dog først efter at have punget ud med ekstra 330 millioner kroner.

Læs også: Kæmpe ekstrabevilling redder kuldsejlet Aarhus-letbane

I Odense er staten slet ikke medejer af letbanen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...fordyrelse af projektet lader så til at være statens forsøg på at trække projektet i langdrag.
Det skønnes at ligge i størrelsen 250 - 300 mio. kr. - primært efter en x-cowi-ingeniørs kreative påstande ;-)

  • 10
  • 4

Den første...
...fordyrelse af projektet lader så til at være statens forsøg på at trække projektet i langdrag.
Det skønnes at ligge i størrelsen 250 - 300 mio. kr. - primært efter en x-cowi-ingeniørs kreative påstande ;-)

@ Jens Haugaard

Nej, den første fordyrelse var på 700 millioner kroner og opstod fordi elementer i byggeriet slet ikke var regnet med. Det havde man ikke opdaget før det var forsent, hvis ikke staten havde trukket i håndbremsen.

Havde arbejdet være gjort ordentligt fra starten, kunne man kritisere staten. Men man kan ikke kritisere staten for ikke at forhaste med makværk.

  • 10
  • 5

Det er ikke korrekt, de 300 millioner kom af statens forlængelse af projektet, ved langsom behandling af anlægslov samt den oprindelige granskning med dertilhørende udskydelse af projekorganisationen, hvilket gjorde det dyrere.

Resten kom frem under buddet, og er ikke fordi granskningen har gravet noget frem, mene er mere et udtryk for et byggesektor med tryk på. Renteniveauet sikrer at reserverne er intakte på 1 millard for projektet. Det glemmer mange ofte når de siger budgettet skrider - et budget der vel at mærke bygger på afgivne bud.

  • 8
  • 0

Jeg ville end ikke bygge en carport med 15% i reserve / risiko-dækning.

Jeg gætter på vi ender på 33% over budget - samt mange gode let-købte forklaringer. Andre bud ?

P.S.: Og når det nu skal være, hvorfor er der ikke forbindelse til Kystbanen (e.g. Skodsborg)?
Enhver som ser på et kort kan se, at hele kysten udgør en blindtarm.

  • 1
  • 1

Nej, den første fordyrelse var på 700 millioner kroner og opstod fordi elementer i byggeriet slet ikke var regnet med. Det havde man ikke opdaget før det var forsent, hvis ikke staten havde trukket i håndbremsen.

Læs igen, Bent...

Det lyder jo godt alt sammen.
Betyder det så at man - realistisk - kan lave alt det nødvendige uden at overskride budgettet?
Eller ender slutregningen et par mia. over budgettet?

Det er jo baseret på bud fra de entreprenører, som gerne vil udføre arbejdet.
Jeg har svært ved at se, man kan dække sig bedre ind. Men med 30% i reserve, må det forventes, at der en rimelig dækning til det uforudsete: 1 rådgiver, et revisionsfirma og 2 uafhængige granskninger af projektet har ikke kunne påpege forhold, som overskrider.

Jeg ville end ikke bygge en carport med 15% i reserve / risiko-dækning.

Jeg gætter på vi ender på 33% over budget - samt mange gode let-købte forklaringer. Andre bud ?


Så der det jo godt, der i henhold til finansministeriets budgetvejledning er sat 30% af i reserve ;-)

  • 4
  • 1

.. 8 før man er færdig.

For at bygge en sporvognsforbindelse som ikke kommer hurtigere frem end en bus, men til gengæld er en hund i et spil kegler og ufleksibel, akkeja, akkeja.

Hvis man nu i stedet havde været lidt mere visionær, så havde man udvist noget rettidig omhu, og anlagt en rigtig s-togs forbindelse, da man alligevel var i gang med at udvide motorring 3.

  • 5
  • 6

Hvis man nu i stedet havde været lidt mere visionær, så havde man udvist noget rettidig omhu, og anlagt en rigtig s-togs forbindelse, da man alligevel var i gang med at udvide motorring 3.

For ikke at sige mere miljøvenlig.
Letbanen får holdepladser for hver cirka 800 meter hele vejen, hvilket betyder der nu skal bygges hele vejer fra Lyngby til Ishøj, stik imod Fingerplanens intention om grønne kiler mellem fingrene (S-togs linierne).

Det vil flytte byggeri væk fra fingrene og ud i "svømmehuden", hvilket betyder København vokser ud i de grønne områder i stedet for at vokse i fingrene hvor god kollektiv trafik kan tilbydes.

Og det er så lige præcis derfor kommunerne er så interesserede i projektet. Nyt byggeri betyder plads til nye borgere og nye virksomheder. Så må de grønne områder vige.

Letbanen giver kun mening til lokaltrafik, og derfor kun mening hvis der er bebyggelse i nærheden af stoppestederne. Som ringbane dur letbanen ikke til noget, den er for langsom, det er meget hurtigere at bruge de eksisterende forbindelser via KBH centrum.

  • 2
  • 3

P.S.: Og når det nu skal være, hvorfor er der ikke forbindelse til Kystbanen (e.g. Skodsborg)?


Jeg synes måske, at det er endnu mere interessant, at der hverken er forbindelse til den nye Ringstedbane eller til de eksisterende regional- og intercitytog på banen til Roskilde, fordi letbanen rent faktisk krydser begge. Er der nogen, som ved, hvordan det går med planerne om at ombygge Glostrup Station, så S- og regionaltog kan få forbindelse med letbanen der?

  • 2
  • 0

Jeg synes måske, at det er endnu mere interessant, at der hverken er forbindelse til den nye Ringstedbane eller til de eksisterende regional- og intercitytog på banen til Roskilde, fordi letbanen rent faktisk krydser begge. Er der nogen, som ved, hvordan det går med planerne om at ombygge Glostrup Station, så S- og regionaltog kan få forbindelse med letbanen der?

Magnus: Letbanen får en 'finger' ned til Glostrup Station. Der er udarbejdet et beslutningsforslag fra banedanmark, som ikke er politisk behandlet endnu. Det er så vidt jeg erindrer en del af en aftale fra 2014.

Perron på Herlev station vendes også (noget, som uafhængigt af letbaneprojektet burde være set for mange år siden). Der ligger et beslutningsforslag om det, og er en del af et forlig mellem DF og de ikke-regeringsbærende partier fra - vistnok - 2017. Midlerne er reserveret (pulje), men der er ikke vedtaget en anlægslov.

  • 2
  • 0

Alle sporvejslinier i København og omegn blev afskaffet, fordi man sagde:
"Vi vil ikke have jernbanetrafik på vore gader"
Nu starter man alligevel igen, ok - med en lidt anden grundtanke.
Men , når man ser, at letbanen skal krydse gennem Kgs.Lyngby tager man sig til parykken.
Hvordan i alverdens riger og lande skal det foregå ?
Som højbane eller hvad ? Der ligger jo allerede en parkeringskælder under det central Kgs.Lyngby
Ryger den sig en tur ? Bliver det centrale Kgs.Lyngby bilfri, eller hvad har man tænkt sig ?
Må vi ikke få lov at se planerne ?

  • 0
  • 0