Kommunekasse har betalt 8.000 kr. om dagen til vagter på Inderhavnsbroen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommunekasse har betalt 8.000 kr. om dagen til vagter på Inderhavnsbroen

Illustration: Søren Rask Petersen

Hverken varselssignaler eller rødt lys er tilstrækkeligt til at beskytte fodgængere og cyklister på Københavns nyeste bro. Kommunen har besluttet at benytte brovagter her i begyndelsen, når Inderhavnsbroen skal åbnes for gennemsejllads.

Den nye inderhavnsbro er derfor dyr i drift. Ingeniøren har undersøgt, hvor meget det dagligt koster København Kommune at have fire ekstravagter til at bevogte broen, og det løber op i næsten 8.000 kr. dagligt.

Siden broens åbningsdag den 7. juli har det således kostet kommunekassen nær 110.000 kr.

Selv forsvarer kommunen udgiften med henvisning til sikkerhed for borgere og turister, som ifølge kommunen skal vænne sig til, hvordan broen åbner og lukker.

»Det er en ny bro i byen, som der har været stor interesse for. Derfor, når der er masser af turister i byen, og nysgerrigheden fra borgernes side er stor, vil vi ikke løbe nogen risiko. Det er en midlertidig løsning,« fortæller centerchef for København Kommune Karen Margrethe Krogh.

Hvorvidt brovagterne gør en forskel, er der imidlertid ikke belæg for eller imod. Episoder med uheld har dog før ikke været et problem.

Tidligere har brovagter patruljeret midlertidigt på Cirkelbroen og Trangravsbroen, da de blev åbnet for offentligheden.

Sådan vogter vagterne broen

Forud for en åbning vil vagterne begynde på midten af broen og bevæge sig indad mod landsiden for at fortælle folk, at der er en båd på vej, og at broen derfor åbner.

Faktisk har Københavns Kommune skåret to af vagterne fra om morgenen siden onsdag, da trafikken på broen i disse timer ikke kræver fire ekstravagter.

Når københavnerne er bekendt med den nye bro og turistbølgen stilnet af, satser kommunen på kun at have den faste vagt i styrehuset, hvor han assisterer, når broen skal åbne.

»Efter turiststrømmen er overstået, regner vi med, at der kun skal være én fast brovagt. Vi tror hurtigt, at københavnerne lærer, hvordan broen virker, når den åbnes og lukkes,« forklarer Karen Margrethe Krogh.

Præcis hvornår de resterende ekstra brovagter skæres fra, er endnu uvist, oplyser centerchefen.

Kommunen vil løbende holde øje med færdslen på broen og tilrettelægge en vagtplan for antallet af brovagter derefter.

Ingeniørens udregning

Hver vagt modtager i tidsrummet fra morgen til sen eftermiddag 975 kr. per gang, broen åbner.

Når klokken passerer 17, ryger taksten op på 1155 kr., og i weekenden er der ekstra tillæg. Det betyder, at de fire vagter i alt har hentet lønchecks for næsten 8.000 kr. om dagen, da broen i sommerperioden har åbnet cirka to gange dagligt.

I Ingeniørens beregning er den billigste takst på 975 kr. blevet anvendt udover weekendens laveste tillæg.

Hvorvidt brosikkerhed er argument nok for at bruge 110.000 kr. af borgenes skattepenge på vagter, er en balancegang, uddyber Karen Margrethe Krogh.

»Det bliver et etisk/moralsk spørgsmål. Vi har valgt løsningen her, fordi vi ikke vil gå på kompromis med borgernes sikkerhed,« konkluderer centerchefen.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man bygger ikke en pjanke/designbro for at sikkerheden er nummer 2.
Det er at skyde sig i foden. at man sætter design foran sikkerhed og funktion.
KK ledelsen burde betale af egen lomme for den bro. da det er dem som er ansvarlige for valget af broen. :(

  • 7
  • 4

Helt enig!

Artiklen lugter mere af Ekstra Bladet end Ingeniøren. Jeg forventede også en forklaring på, hvorfor vagterne er nødvendige - og dermed også en forklaring på de eksisterende varselssystemer på broen? Er der en bom på broen? Er der blinkende lamper og lydsignaler? Og herudover om der kunne gøres noget yderligere, som kunne gøre at vagter ikke er nødvendige?

Det er jo ikke ligefrem den første bro i Købnehavn, som kan åbnes - tværtimod har vi haft sådanne broer i flere hundrede år!

  • 5
  • 0

DSB har da afskaffet ledvogtere for mange årtier siden og bruger heller ikke nogen, når en ny overkørsel er etableret. Der nøjes jernbanen med lys- og lydsignal. På nogle stationer er der en stemme, der fortæller, at der kommer tog.
Mon et lignende system vil kunne bruges ved broen?

DINGDONG: GIV AGT, BROEN ÅBNES ! DINGDONG!

Naja, der er nok tænkte mere i øget sikkerhed end økonomi!

  • 2
  • 1

Det er da fornuftigt nok at sætte vagter på i begyndelsen. Kommunen skal vel se om advarselssignalerne fungerer, om de skal ændres, hvordan folk reagerer og hvilke problemer, der er på broen. Det er bedre at forebygge uheld, end folk kommer til skade og kommunen får skældud bagefter.
Men det skal vel ikke vare ved.

Men hvad skal artiklen på ing.dk?

  • 3
  • 1

Hvis man ser på den københavnske trafik, vil man forstå, at der burde stå vagter ved hvert et vejkryds.
Men det gør der ikke, og så sker der uheld. Hvem kan nå sidst over efter rødt, hvem kan svinge hurtigst til venstre uden at se sig tilbage...
Det samme vil man uden al tvivl se ved den nye kludderbro. Hvem kan hoppe over det største gab, hvem kan hoppe i vanden ved det mindste gab...
Og hvis ansvar er de ulykker, der sker? Hvordan gik det, da det var muligt at balancere rundt på gelænderet i Metroen og skvatte ned? Der blev sat idiot-sikring op.
I øvrigt må man for en uges løn til vagter kunne lave et elektronisk system, som kan overvåge, at der ikke er folk på broen under åbning og lukning.

  • 1
  • 0

Lys og lydsignal er alt for svagt.

Der er en lille forkølet rød lampe på hver side - meget diskret. Den kan man yderst nemt overse. Der er en lydalarm som kan bruges som baby-falde-i-søvn lyd. Der er en spærring som løftes op i knæhøjde, men det kan først ske når broen er helt ryddet. Derfor forhindrer den ikke folk i at bevæge sig ud på broen samtidig med at blink- og lydalarm får i gang.

Der burde være: Meget større og tydeligere røde blink, en lyd som ikke lader sig ignorere - gerne med noget alarm-klokke-agtigt noget. Lyden skal kunne høres ikke blot ude på broen, men på ramperne op til broen. Endelig burde der være noget som svarer til dobbelte halvbomme der hvor man vil spærre trafikken. Så kan man starte med at lukke den ene halvbom og dermed signalere at man skal stoppe. Når broen er ryddet kan man lukke den anden (og samtidig løfte den indbyggede knæhøje spærring).

  • 4
  • 0

Citat: " Hver vagt modtager i tidsrummet fra morgen til sen eftermiddag 975 kr. per gang, broen åbner.

Når klokken passerer 17, ryger taksten op på 1155 kr., og i weekenden er der ekstra tillæg. Det betyder, at de fire vagter i alt har hentet lønchecks for næsten 8.000 kr. om dagen, da broen i sommerperioden har åbnet cirka to gange dagligt. "

Jeg forstår ikke.... betyder det at brovagterne er provisionslønnede og kun får løn hvis broen åbner ??
Det er i hvert fald hvad teksten påstår.

eller er ovenstående blot en pop-smart måde at sige at brovagterne ikke laver noget for deres løn ???
er det seriøs Ingeniøren journalistik.

og passer tallet nu også ? 8000 for 4 vagter = 2000 pr vagt pr dag. Divideret med 7,5 time bliver det 267 kr i timen. Ikke dårligt for en brovagt. Det må kunne gøre enhver slagteriarbejder misundelig - selv på en god akkord.

  • 3
  • 4

Jeg forstår ikke.... betyder det at brovagterne er provisionslønnede og kun får løn hvis broen åbner ??

og passer tallet nu også ? 8000 for 4 vagter = 2000 pr vagt pr dag. Divideret med 7,5 time bliver det 267 kr i timen. Ikke dårligt for en brovagt. Det må kunne gøre enhver slagteriarbejder misundelig - selv på en god akkord.


Først og fremmest kan jeg ikke forestille mig, at kommunen har ansat personale til denne tidsbegrænsede opgave. De har sikkert hyret et vagtselskab og aftalt en fast pris pr. broåbning.

Men hvis vi spiller med på din udregning:
Ved vi, at det kan klares inden for en normal 7,5 timers arbejdsdag? Hvornår på dagen foregår de to broåbninger?

Folk vil jo også have penge for at sidde og vente mellem to opgaver - eller alternativt vil de have tillæg for at blive kaldt på arbejde to gange om dagen.

Jeg forsøgte selv at finde svaret på spørgsmålet om tidspunkterne, men forgæves. Jeg fandt ud af, at Københavns Kommune har en informationshjemmeside, hvor folk, der sejler rundt i kanalerne kan se åbningstider, driftsstatus m.m.: http://www.broercph.dk/ .

Slår man op på Inderhavnsbroen, får man følgende meddelelse:
"Der er i skrivende stund (5. november 2015) endnu intet endeligt bud på, hvornår Inderhavnsbroen står færdig.

Med lidt held kan broen ibrugtages af fodgængere og cyklister inden udgangen af 2015, men trafikken [...]"

En så dårlig opdatering af en informationshjemmeside er egentlig i mine øjne en større skandale end det, artiklen her handler om.

  • 2
  • 1

Det er da fornuftigt nok at sætte vagter på i begyndelsen. Kommunen skal vel se om advarselssignalerne fungerer, om de skal ændres, hvordan folk reagerer og hvilke problemer, der er på broen.


Men finder de nogensinde ud af det, når vagterne aktivt guider folk, når broen skal åbne? Klip fra artiklen:
"Forud for en åbning vil vagterne begynde på midten af broen og bevæge sig indad mod landsiden for at fortælle folk, at der er en båd på vej, og at broen derfor åbner."

Så ved man jo intet om, hvad der kommer til at ske, når vagterne forsvinder, og folk på broen pludselig skal til at klare sig uden hjælp.

Hvis vagterne i stedet stod afventende og var klar til at gribe ind, hvis folk ikke opførte sig efter planen, ville man kunne analysere episoderne og finde ud af, om der skal foretages ændringer i skiltning, afspærring eller signaler, før vagterne kan droppes.

  • 6
  • 0

Nu har København aldrig været særlig god til at lære af hvad andre storbyer laver. Se fx til de stærkt forurenende havnebusser, der oser ad H til. Det skyldes bl.a. konstruktionen, idet de anløber med stævnen mod anlægsbroen, og bruger motoren til at bremse med. Resultat: os, støj og masser af partikler.
Mht. kyssebroen, så kunne man have lært af fx Amsterdam, hvor der er mange mindre broer, der skal lukkes op/i for passage af sejlbåde mv. Jeg har ikke set, at de broer er bemandet med et antal vagter, men kan åbnes og lukkes via fjernstyring fra den gennemsejlende båd.
Er det for meget for langt, at København bruger den slags moderne teknik, eller er besættes brovagterne fortsat med "borgmesterens fætter fra Brønshøj"?

  • 1
  • 1

Mangler - Alternativet er Venezias vaporettoer, de anløber med side til = minimal forurening, hurtig ankomst og afgang.

  • 2
  • 0

Jeg har nu krydset broen en del gange (bor i nærheden), og mit indtryk er at brovagterne er nødvendige, fordi det er svært at aflæse hvor broen åbner, og dermed vide hvor man skal stoppe, når broen åbner. Samtidig er der en forvirrende mængde gelændere over det hele, nogen af ståltremmer med overliggende håndliste, andre af farvet glas. Dem med ståltremmer stritter lidt i forskellige retninger, sikkert for at det skal se smart ud, dem af glas får mig til at tænke, at designerne har sakset ideen fra Olafur Eliassons glas-rotunde ovenpå Arhus kunstmuseum (også sikkert for at det skal se smart og kontemporært ud). Det overordnede indtryk er at det ser rodet ud. De forskellige dele af gang- og cykelstier der siksakker på grung af broens udformning og de mange forskellige udformninger af gelænderne spiller ikke sammen, men signalerer at designerne har været på herrens mark, da de formgav broen, og ikke har haft andet end nogle popsmarte ideer til udformningen.
Grunden til at vælge skydefagsløsningen er efter sigende at den polske chefdesigner havde en vision! Det skal være som på Michelangelos billede i det Sixtiske Kapel, hvor Gud rækker ud til Adam, og deres fingerspidser mødes, hvorved Gud giver liv til Adam.

  • 3
  • 0

@Tom

Citat:
og passer tallet nu også ? 8000 for 4 vagter = 2000 pr vagt pr dag. Divideret med 7,5 time bliver det 267 kr i timen. Ikke dårligt for en brovagt. Det må kunne gøre enhver slagteriarbejder misundelig - selv på en god akkord.

Citat slut.

Jeg bliver nødt til at kommentere din lønberegning, da den altså har et par mangler.

Du er klar over at firmaet der betaler deres løn selv har udgifter, ikke? Det er altså ikke sådan at kommunens udbetaling ender direkte i lommen på brovagten.
Som tommelfingerregel kan du lægge 42% oveni den udbetalte løn til sociale omkostninger m.v.
Så den udbetalte løn til vagterne er noget lavere end de 267 du regner dig frem til.

  • 0
  • 2

Jeg forstår ikke rigtigt det med at borgere og turister skal vænne sig til broen. Vil det sige, at der senere på året kommer forbud mod nye borgere og nye turister?

  • 4
  • 1

Broen åbner hver aften kl. 18, når Hveen-færgen skal igennem, og jeg tog ned for at se hvordan det forløber.
Der er to vagter på Havnegade-siden, og to på Christianshavn-siden, alle udstyrede med walkie-talkies. De to på hver side tager sig af henholdsvis cyklister og fodgængere, og sørger for at de kommer væk fra skydefagene (bygget af stål), og over på den faste del af broen (bygget i beton). Da færgen var ca. 200 m fra broen, begyndte en klokke at ringe - det lød som bedeklokken i en kirke. Jeg så ingen blinkende lygter, men jeg stod ude på broen, og ikke inde ved landfæstet, så jeg kan ikke være sikker. De to vagter på den side hvor jeg stod placerede sig ved henholdsvis cykel- og fodgængersporene, og gennede mennesker væk fra skydefaget, som ikke var klar over, at de befandt sig på den del af broen som skulle åbne. Dernæst rejste et stålskot sig pr. hydraulik op ca. 80 cm fra mellemrummet mellem skydefaget og den faste del, hvor vejbanen kører skråt. Den skal åbenbart gøre det ud for en slags bom, selvom den ikke er markeret som sådan med advarselsfarver i rødt/hvidt eller lignende. Hvis nogen ikke var kommet væk fra skydefagene i tide, skulle de forcere dette stålskot for at komme væk. Men det sørger brovagterne jo så for ikke sker. Nå, men så gled skydefagene tilbage. Alt var under kontrol, og gik som det skulle. Da færgen havde passeret ringede klokken igen, og skydefagene lukkede igen. Det hele tog ca. 5 min.
Konklusion: Jo, det virker, takket være brovagterne. Men det er MEGET rodet, og uden vagterne ville der være kaotiske tilstande. Og - som Jan Møgelbjerg skriver ovenfor - hvis de har tænkt sig med tiden, når borgere og turister har "vænnet" sig til hvordan det fungerer, at sløjfe brovagterne, må de hellere sætte et skilt op med teksten NYE BORGERE OG TURISTER FORBYDES ADGANG.
Det er ligner en joke. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at brovagtløsningen kommer til at være permanent. Og hvis det er rigtigt: Hvad er så meningen med et vagthus i to etager på Christianshavnsiden, hvor en femte vagt sidder bag tonede ruder og aktiverer selve åbningen? Så er det jo overflødigt. Det kunne en af de fire vagter ude på broen jo kunne klare med remote kontrol. Nå nej! Der skal være én der har adgang til en VHF-radio, for at kunne kommunikere med skibet.
"Another fine mess you got me into" (citat: Gogge, fra Gøg og Gokke-filmene).
M.v.h. Deres udsendte medarbejder :o).

  • 2
  • 0

Nu har jeg ikke været så "heldig" at prøve Kyssebroen endnu, men jeg har da prøvet en del andre fodgænger broer. Jeg har endnu til gode at opleve 2 vagter i hver ende af broen til trods for at jeg var turist. Den sidste jeg prøvede var i Plymouth i England og den gik også over vand, indsejlingen til fiske- og lystbådehavn. Når broen skulle åbne var der en alarm og en stor rød lampe der gik i gang lige ved indgangen til broen, og alarmen var af den slags som selv de døve får glæde af. Når tiden var inde blev indgangen lukket af en dør i Ca. 2 meters højde. Det nytter da ingenting at man skal have 4 mand til at bevogte en fodgængerbro. Hvornår/hvordan skønner man at alle, inklusive turister og andre tilrejsende (måske endda fra Jylland) har lært hvordan broen virker? Mon ikke det var en ide at kigge på afspærring (eller mangel på samme), når man nu alligevel har pengepungen fremme.

  • 1
  • 1
  1. Der er ikke noget rødt lys. Der er kun en klokke, der advarer om broåbning.
  2. Ved broåbning er det tydeligt at rigtigt mange ikke kan gennemskue hvor overgangen mellem den faste og den bevægelige del af broen er, og de bliver ikke hjulpet på vej pga. brodækkenes udformning.

Derfor kræver det brovagter ved åbning.

  • 0
  • 0

Der ER faktisk et rødt lys som blinker når broen skal til at lukke. Det kan bl.a. ses på denne video lige før man kommer til det sted hvor cykelbanen svinger ind på den bevægelige del:

http://www.kk.dk/vibyggerbro

Men: Som jeg har skrevet tidligere er det meget "diskret". Hvis man som cyklist eller fodgænger lige kaster et blik ud på udsigten over vandet kan man meget nemt overse det.

Enig i at udformningen af broen ikke medvirker til at gøre det klart hvor man skal vente. Traditionelle halvbomme ville hjælpe på dette.

  • 0
  • 0

Da jeg var på broen for at se hvordan en broåbning foregår, så jeg ikke de røde lys. Men jeg stod også længere ude på broen end lysene. Og det er en af svaghederne ved udformningen: Man kan nemlig godt stå helt fremme, også når broen skal åbnes, bare man ikke står på den bevægelige del.
Hvis problemet skal afhjælpes med halvbomme, skal de placeres på langs ved overgangen mellem den faste og den bevægelige del.

  • 0
  • 0

Tak for video. Jeg håber da, at de sætter et skilt op med farligt sving forude eller lign. Det skift, set fra den vinkel, på vej over noget så regelret som en bro plejer at være, er da sindsygt farligt. Jeg har kørt meget på cykel i KBH, men her ville jeg da ikke lige forvente sådan en hjerneblødning midt i det hele. Jo, altså den man får når man havner i gelænderet på en våd dag, hvor man troede at man skulle køre ligeud på den glatte asfalt.

Som rulleskøjteløber, cyklist og motorcyklist har jeg også en holdning til farvet asfalt, og den hjælper ikke ligefrem på ovenstående fare...

  • 0
  • 0

"Deres udsendte" :o) har igen været på research ...
Jo, jeg så nu de røde lamper. De er efter min mening placeret forkert. Det er tilsyneladende ikke gået op for kommunen, at når der er tale om en skydebro, så er det grænsen mellem skydefaget og den faste del der skal markeres. På en traditionel klapbro eller svingbro spærrer man vejen på tværs af broen ved broåbning. Men her skal man tænke "på langs", når man vil afspærre broen. Lamper og halvbomme skal derfor placeres på det stykke, hvor cykel- og gangspor leder fra den faste del til den bevægelige del. Så tror jeg det vil kunne virke også uden brovagter.

  • 2
  • 0