Kommuneaftale giver penge til klimatilpasning

Kommuneaftale giver penge til klimatilpasning

Politiken Ny økonomisk aftale med kommunerne skal sætte ind over for skybrud og skabe 3.000 grønne job.

Regeringens aftale med kommunerne, som kom på plads i går, tilgodeser blandt andet grønne job og klimatilpasning. Det fortæller miljøminister Ida Auken til Politiken.

»Nu kan der bygges. Med aftalen om klimatilpasningsmilliarderne skaber regeringen op til 3.000 nye grønne job over hele landet - og løser udfordringen med monsterregn og skybrud«, siger miljøministeren til Politiken.

Den nye aftale lader kommunerne investere 2,5 mia. kr. i klimatilpasning, særligt med fokus på indsats over for oversvømmelser. De penge skal blandt andet gå til udvidelse af kloakker, regnvandsbassiner og nye veje, der bedre leder vandet væk.

Men det er ikke den offentlige kasse, der alene skal stå for udgifterne. Miljøministeren vil nemlig gøre det nemmere at finansiere klimatilpasning via borgernes spildevandstakster. Det er ifølge Ida Auken et nødvendigt skridt at tage:

»Denne regering tager klimaforandringerne alvorligt. Det er billigere at forberede Danmark på fremtidens vejr end at rydde op efter det ene skybrud efter det andet«, siger hun til Politiken.

Læs hele historien på politiken.dk eller læs mere i Politiken på side 5.

Kommentarer (7)

Jeg troede at det var kommunernes og kloakselskabernes almindelige pligt at sørge for at tingene fungerede. Det er jo ikke noget der er sket hen over natten. Der falder lidt mere regn over Danmark, men det er en moderat stigning over mange år. Mere betydning har det nok at der er bygget mere. Det giver dobbelt effekt fordi mere skal afledes fra tage og gader/pladser, samtidig som der bliver mindre jord til nedsivning. Det ligner manglende rettidig omhu, som så tørres af på KLIMAET.
Det er sørgeligt at kommunerne fralægger sig ansvaret på den måde, blot fordi staten vifter med en pose penge. Kan der overhovedet snart ske noget uden at staten er involveret. Husk på at det er altså os selv der i sidste ende betaler det. Forskellen er blot at det nu er staten der bestemmer i kraft af og med vores penge.

  • 0
  • 0

Det er jo ikke noget der er sket hen over natten. Der falder lidt mere regn over Danmark, men det er en moderat stigning over mange år

  • du må være opmærksom på, at det sidste sommer i hovedsagen var [b]kjøwwenhavnere[/b], det gik ud over; og det er jo især dér, de radikale henter deres stemmer ('the creative class', you know)! :)
  • 0
  • 0

Miljøministeren vil nemlig gøre det nemmere at finansiere klimatilpasning via borgernes spildevandstakster

  • jeg troede (i min afgrundsdybe naivitet], at 'borgerne' i forvejen finansierede spildevandafledningen via de til formålet oprettede 'selvstændige forsyningsselskaber'(?) Men hva' pokker? Skaffedyrene kan da betale to gange, ikk' oss'? Så ka' de vel lære det, så'n nogle (borgerlige?) borgere! :)
  • 0
  • 0