Kommune i vildrede efter fatal plejehjemsbrand: Uforståeligt at det gik så stærkt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommune i vildrede efter fatal plejehjemsbrand: Uforståeligt at det gik så stærkt

Illustration: Norddjurs Kommune

Fredag kl. 17.36 gik alarmen til både personalets mobiltelefoner og den lokale brandstation i Allingåbro. På et af plejehjemmet Farsøhthus' 53 værelser var der brand. Personalet smed, hvad de havde i hænderne, og gik over mod den fløj, hvor alarmen var gået. Samtidig ringede de 112. Imens stormede brandfolkene ind i deres biler.

Men allerede på vejen over mod det værelse, hvor der var meldt brand, tikkede der alarmmeddelelser ind fra andre værelser på samme gang: Branden havde spredt sig.

Fremme på gangen kunne personalet se flammer på flere af værelserne. De begyndte at redde de tilskadekomne ud. Men allerede 17.41 var brandfolkene fremme og overtog både evakuering og brandslukning.

Tre timer senere havde brandfolkene fået branden under kontrol, men samtidig stod det klart, at den hurtige indsats ikke havde været nok. To af de tilskadekomne – en kvinde på 91 år og en anden kvinde på 93 år – var døde. Og næste formiddag døde endnu en tilskadekommen – en 95-årig kvinde, der var blevet bragt til hospitalet med alvorlige brandskader.

Fire boliger var blevet ramt af flammerne, mens yderligere nogle stykker var blevet røgskadede.

Uforståeligt

Hos Norddjurs Kommune er sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang både forfærdet og forundret over ulykken og de fatale konsekvenser.

»Det er meget, meget uforståeligt for os, at det kunne gå så stærkt,« siger hun således.

Plejehjemmet er bygget i 1966 og siden udvidet ad flere omgange med nye fløje. Værelserne, hvor branden opstod, ligger i stueetagen i den ældste del af plejehjemmet, som imidlertid er blevet renoveret flere gange. I 1997-1998 blev den brandramte fløj således ombygget ved at sammenlægge en række mindre plejehjemsværelser, så der blev skabt otte to-rums og to et-rums ældreboliger.

Hver bolig er designet som en selvstændig brandcelle, der skal kunne modstå en brand i 60 minutter (BD60).

Moderne røgdetektorer

I forbindelse med ombygningen blev der installeret et automatisk brandalarmeringsanlæg.

I 2012 blev anlægget udskiftet, og der blev monteret både røgalarmer og termodetektorer i alle rum, fortæller Søs Fuglsang.

»Anlægget giver alarm både til personalets mobiltelefoner og direkte til brandvæsenet. Og vi kan i brandvæsenets log se, at de fik en alarm 17.36.«

Venter på svar

Men hvorfor gik alarmen først på et tidspunkt, hvor der allerede var kraftige flammer, og hvordan kunne den sprede sig så hurtigt til de andre lejligheder, at det fik fatale konsekvenser? De spørgsmål kan kommunen ikke svare på.

»Alarmerne gik, og alle gjorde ifølge de meldinger, vi har fået fra politi og brandfolkene, som de skulle. Alligevel går det galt. Derfor venter vi meget, meget spændt på, hvad politiets teknikere kan sige,« siger Søs Fuglsang.

Undersøgelse klar i denne uge

Østjyllands Politi oplyste hurtigt, at det ikke så ud til, at der lå en forbrydelse bag branden, og kommunen har fået oplyst, at teknikerne har afsluttet deres undersøgelser tirsdag. Østjyllands Politi vil imidlertid kun oplyse, at de forventer at sende information om brandårsagen ud »i løbet af ugen«.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved intet om dette og spørger derfor.

Kan en brand have en størrelse hvor den ligger og ulmer og skaber røggas nok til en eksplosion (backdraft) uden at den røgalarm med termodetektor opdager det.

  • 1
  • 0

Brandceller adskilt med branddøre, kræver at disse er lukkede.

Uden at kende noget til de faktiske forhold, kunne jeg nemt forestille mig, at der var lavet gennemtræk pga. varmen.
Det ville skabe nærmest ideelle forhold for hurtig udvikling af branden.

  • 3
  • 0

Hej Jens

Jeg spurgte Søs Fuglsang, om hun vidste, om dørene ind til lejlighederne stod åbne, da personalet kom derop, men det kunne hun ikke svare på. Vinduerne har muligvis stået åbne, fordi det var meget varmt.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Var lejelighederne ikke sprinklet, når de kun var adskilt af BD konstruktioner og ikke BS som man normalt ville vurdere ville være mere sikkert til at forhindre brandsmitte?

  • 0
  • 0

Hej Gert

Nej, den var ikke sprinklet.

Jeg tror heller ikke, at det var et krav.

I hvert fald fremgår det af dokumenter fra om- og tilbygningen i 1997/1998, at lovgivningen krævede sprinkling i tilbygningen. Men plejehjemmet fik dispensation for dette krav mod, at der blev installeret et fuldt dækkende ABA-anlæg i tilbygningen. Dispensationen var desuden begrundet med nærheden til brandstationen.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 1
  • 0

Ja. Det har jeg også tænkt på.

Er i gang med at finde ud af, hvordan man kan dokumentere, hvor og om der er et problem .

Oplysninger om brandstationer, der er blevet flyttet, modtages gerne, så jeg har nogle konkrete steder at starte. Gerne direkte på min mail.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren
ula@ing.dk

  • 2
  • 0

Skal vi vædde på om nogen husker den slags når brandstationer nedlægges og flyttes ?

Ændrede forudsætninger er der et utal af, der ikke opdages i tide - brandstation eller så meget andet.

Men på krak og redningskorpset egen side fremgår du nu kun at i Allingåbro har stationen ligget der siden 1924 - centralt i byen og ifølge krak.dk med ca 300 m fra A L Pedersens Vej 3
8961 Allingåbro ad kørevej til plejehjemmet.

http://www.beredskabogsikkerhed.dk/content...

Det undre mig, at ilden kan opstå så hurtigt og endnu mere at den kan have spredt sig inden personelt er nået frem - Hvordan ? Hvorfor? Hvor langt skulle personalet?

Lars :)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten