Kommune: Softwarefejl ødelagde grøn bølge i et år

14. april 2016 kl. 14:1727
Kommune: Softwarefejl ødelagde grøn bølge i et år
Trafiklysene på Bernstorffsvej skal have synkroniserede ure for at den grønne bølge fungerer. Et overgravet kabel ødelagde for et år siden urenes synkronisering og ifølge kommunen har en softwarefejl holdt dem ude af sync. Ovenstående illustration viser i hvilket mønster lysene bør fungere. Illustration: Gentofte Komune.
En softwarefejl betød, at seks lyskryds i Gentofte Kommune var ude af takt i over et år. Fejlen blev kun opdaget af opmærksomme trafikanter. Kommunen kalder det et generelt problem, men producenten af lyskurvene afviser.
Artiklen er ældre end 30 dage

Bernstorffsvej er en af Gentofte Kommunes væsentlige trafikårer, der blandt andet leder trafik til og fra Lyngbyvejen og ind i Københavns Kommune. Seks lyskryds på Bernstorffsvej er indstillet til at skabe en grøn bølge for trafikanter, der overholder fartgrænsen på 60 km/t.

Dette har imidlertid ikke fungeret i over et år - trods gentagne henvendelser fra generede borgere. Det viser en mailkorrespondance mellem kommunen og flere af de berørte borgere, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

»Jeg kunne ikke forstå, at der ikke skulle være en grøn bølge længere. Der var ikke noget flow, og folk begyndte at køre alt for stærkt for at nå de grønne lys,« siger Henrik Rivold, der gennem mere end et år har mailet frem og tilbage med kommunen om problemet.

Læs også: Trafikkaos: 100 af Københavns 350 lyssignaler er afskåret fra central trafikserver

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han pendler dagligt mellem Gentofte og København og var derfor vant til, at den grønne bølge fungerede. I desperation over, at kommunen ikke løste problemet, begyndte han at dokumentere de røde lys på køreturene med et GoPro-kamera.

Det resulterede i, at han i dag har en Youtube-kanal fyldt med videoer af røde lys på Bernstoffsvej-strækningen og andre steder, hvor han mener, at der mangler en grøn bølge.

Kommune: Fejlen findes mange steder i Danmark

I langt de fleste tilfælde har Henrik Rivold ikke fået noget ud af de mange videoer, men på Bernstorffsvej-strækningen fik han efter mere end et års tovtrækkeri ret i, at der var en fejl på strækningen.

‘Park og Vej takker for din ihærdighed i sagen, som har medført, at vores signalleverandør har kontrolleret sit udstyr en ekstra gang og har nu fundet softwarefejlen for de typer styreapparater, der er solgt mange steder i Danmark de sidste 5-10 år,’ konkluderede kommunen i et svar til ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Hvert femte trafikstyrede lyssignal har fejl - bilister spilder tiden

I svaret fremgår det også, at signalanlæggene fejltolker de informationer om den grønne bølge, som kommunen oplyser til leverandøren Swarco.

Swarco har ganske rigtigt leveret anlæg med samme type software mange steder i landet, oplyser firmaet, som til gengæld ikke kan genkende, at der skulle være tale om en generel softwarefejl.

»I vores signalanlæg ligger der en helt generel programvare (software, red.), som man så konfigurerer til den placering, hvor styreapparatet er. Det her med, at der skulle være en generel fejl i mere end et apparat, har jeg svært ved at se,« siger salgschef i Swarco Kim Mortensen.

Han vil dog ikke komme ind på den konkrete sag i Gentofte Kommune, da han ikke har tilstrækkelig kendskab til den. Selskabet vil heller ikke henvise til medarbejdere, der kender til sagen.

Læs også: Trods succes i udlandet: Smart trafikteknologi får kniven

Sammentræf af fejl

Swarco oplyser, at der kan blive problemer med en grøn bølge, hvis nogle af lyskurvene på strækningen ikke har kontakt til den enhed, der agerer fælles ur for strækningen. Som udgangspunkt vil lysene fortsætte i deres rytme, hvis de mister kontakten, men hvis de bliver slukket, vil de ikke kunne genfinde rytmen.

Denne type fejl er ifølge Swarco almindelig, men løses, så snart forbindelsen er genetableret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der skal som regel mere end en enkelt fejl til, før en grøn bølge fejler. Styreapparaterne taler sammen, ligesom almindelige computere gør det i netværk. Det første, de gør, når de starter, er at ‘hente uret’,« siger Kim Mortensen.

Gentofte Kommune har afvist at uddybe fejlen over for Ingeniøren, men enkelte yderligere detaljer fremgår af mailkorrespondancen med Henrik Rivold.

Læs også: To københavnske gader skal være smart city-laboratorium

‘Vi formoder, at leverandøren lærer af softwarefejlen og kontakter de kommuner, som er berørt af denne. Vi formoder dog, at det som udgangspunkt kun er kommuner som os, der har mistet og forsøgt at genetablere den grønne bølge indenfor de seneste år, som er påvirket af fejlen,’ skriver kommunen blandt andet til Henrik Rivold.

I det konkrete tilfælde har kommunen gravet et kabel over på strækningen, hvilket har ødelagt forbindelsen mellem lyskurvene. Ifølge kommunens oplysninger ramte softwarefejlen for alvor systemet, da forbindelsen blev genetableret, uden at dette rettede op på fejlen.

Det fremgår af korrespondancen, at kommunen mener, at softwaren erstatter de korrekte grønbølge-værdier med nye, forkerte værdier. Denne type fejl afviser Kim Mortensen blankt.

27 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
27
20. april 2016 kl. 19:22

Jeg har "fra hestens mund" oplysninger om at man i det hedengangne Frederiksborg Amt timede lyssignalerne således at de "hurtige" (dvs. de billister der accelererede almindeligt kvikt op til den tilladte hastighed) kunne sidde og føle sig dumme for rødt lys når de "trafiksikre" trillede op bag ved dem når de de holdt for rødt lys.

Fra Gørløse til Hillerødmotorvejens forlængelse passede det f.eks. med en gennemsnitshastighed på knap 60, på en vej hvor 80 var tilladt på det meste af strækningen. Grundet skifterytmen passede det også ved multipla af 60.

Fra samme kilde oplystes det at buschaufførers ryg-gener ved fartbump udelukkende er psykisk betingede (Vel sagtens på samme måde som malerne allerede var småtbegavede før de blev udsat for organiske opløsningsmidler)

26
18. april 2016 kl. 14:25

Det mest logiske vil være at sekvensen går op i 7 dage (en uge). Derved kan bruges anden sekvens lørdag og søndag.

Der er mange måder at implementere det på, så selv om man bruger et realtidsur som base, så behøver man ikke bruge arbitrere enheder som minutter/timer. Det er ikke vigtigt om et lys skifter til grønt præcist 14:01:10 om tirsdagen blot fordi den gør det om mandagen. F.eks. kunne man omregne den aktuelle tid til en sekundangivelse siden et tidspunkt i fortiden og så udregne modulus til at opnå den periode man ønsker. Så behøver periodetiden ikke være en pæn brøk ifht. et HMS ur.

Jeg ved ikke hvor meget trafiksignalerne arbejder sammen i en by som f.eks. Kbh? Hvor stor er 'klumpen' af signalerne der arbejder sammen? For hvis hele byens signaler hænger sammen på en eller anden måde, så bør de også benytte den samme reference, eller der skal være en slags synkroniseringsmekanisme.

24
17. april 2016 kl. 09:35

Google Maps burde gøre sådan, at myndigheder kan abonnere på vej bildata.

Så får de rette myndigheder automatisk af vide, når de grønne bølger dør.

Måske kunne man endda optimere trafikken endnu mere via direkte lyssignalstyring fra aktuelle og vægtede historiske Google Maps bildata?

Se:

Kamerastyrede lyssignaler (- eller bare rundkørsler uden intelligens?):

Re: Forrige århundrede...Re: Forrige århundrede

Re: Forrige århundrede...

(Atomur styret trafikregulering)

Langsigtet trafikprop løsning?:

26. jul 2011, ing.dk: EU vil komme trafikpropper til livs med solokoptere

Skycars?

23
15. april 2016 kl. 12:35

Man kan mene om der softwarefejl hvad man vil, men - hvorfor kigger kommunen ikke på det når de får en henvendelse?

Det lyder lidt som i de kommunistiske lande, hvor det var lettest ikke at lave noget, men blot lade stå til og så drikke vodka på kontoret

21
15. april 2016 kl. 12:13

Der står ikke helt hvad billedet øverst viser, men det må da være når der er fejl, at der ser sådan ud. I en ideel verden vil hældningen være den samme, og de skår linjer rammer præcist. På billedet er der mange af de skrå linjer der ikke helt rammer.

Det tror jeg næppe. Hældningen er et udtryk for hvor hurtigt du kører på strækningen. Grafen viser altså "hvis bilen starter x sekunder inde i grønt ved første kryds, og kører y km/t, så ankommer den til andet kryds z sekunder inde i grønt."

Hvis man så f.eks. prøver at lave grønt i begge retninger, så kræver det altså at krydsene er lige langt fra hinanden (eller en faktor af det samme), ellers må man finde et kompromis. For mig ser det ud som om at man i den afbillede grønbølge flytter problemet i retning af bunden af omløbet. Dvs hvis du accelerer meget hurtigt op til strækningens hastighed lige efter rødt, kan du blive fanget lige før grønt ved næste kryds. Det vil de fleste ikke gøre, så det er måske meget fornuftigt.

Det kan også sagtens være at det er noget sludder jeg kommer med, jeg er ikke trafikingeniør, men arbejder dog i branchen :) I hvert fald kan jeg sige med rimelig sikkerhed, at grafen i artiklen ikke viser en samordningen der er i stykker

20
15. april 2016 kl. 11:08

En spændende artikel om,hvordan vi er gode til at dumme os i Danmark, det lille rige, hvor vi kan agere hurtigt, hvis vi vil? Problemstilling. Uhensigtsmæssigt signalskift i lyskryds samt manglende grøn bølge. Det giver irritation, dårlig trafik afvikling, øget energiforbrug og forurening, en ren vinder opgave at få løst.

Og hvad gør kommunen, laver den klassiske og alt ødelæggende fejl 40!! Skriver svar til generede trafikkanter = fejl 40 arbejde. Bliver siddende på sin rø.. bagdel, kigger programmer uden fejl findes. Og her på siden kaster man sig over teorien og interesserer sig for us.

Løsning. Let rø.. bagdelen og skrub ud og besigtig forholdene på stedet, i dette tilfælde kunne man over i købet køre en tur med den valgfrihed som 2 eller 4 hjul giver og det ville have været tydeligt at melodien ikke spiller. MED andre ord, glem nu overvågning og alskens smarte løsninger, smut ud og se om de virker i sidste led. Jeg har intet i mod teknologi og de muligheder vi får af den vej, med som tekniksagkyndig, vil jeg ud og se om sagerne fungerer. Efterfølgende kan jeg anvende teknologien og høste fordelene og nøjes med opfølgende tilsyn, er den grønne bølge stadig grøn eller er den visnet lidt med tiden??

Kbh kommune har vi LED lys, med overvågning som bare og her er der store holder i osten. Citelum er ret glade for henvendelser, med det er tydeligt, at man tror og foranlediger sig 99,5% til teknologi, istedet for at køre en tur i byen og se på armaturer. Vi har mange sanser og de trives ved at bruges:)

19
15. april 2016 kl. 11:04

Gad vide hvor meget ekstra benzin og udledning sådan en fejl, har kostet samfundet på sådan et lille år.. ??

18
15. april 2016 kl. 10:50

Der står ikke helt hvad billedet øverst viser, men det må da være når der er fejl, at der ser sådan ud. I en ideel verden vil hældningen være den samme, og de skår linjer rammer præcist. På billedet er der mange af de skrå linjer der ikke helt rammer.

Men ellers skulle det være ret simpelt at få billister til at rette ind: Sæt et skilt med hver etape, med den præcise hastighed der giver grøn bølge, så kører de efter det.

Alternativ tidsmåler til DCF og GPS: GSM. Så kan man også kontakte lyskrydset og få status tilbage.

17
15. april 2016 kl. 10:13

Hm...... Er det nu relevant hvad du skriver ?

Hvis jeg vil måle e.g. Seismik eller lignende over store afstande, så er en absolut tidsreference nødvendig. Det laves Idag med GPS, og det er iøvrigt til dette og andet et spændende biprodukt for GPS.

Til det nævnte brug er der ikke brug for en absolut korrekt tid, men alene en synkronisering. Hvis man antager samme udbredelse af signalet i lokalområdet OG der anvendes samme modtager (eller modtagere med justeringsmulighed), så er det helt uden betydning om tidssignalet er 5, 15 eller 25 sekunder forkert - triggeren skal være synkroniseret (inden for nødvendig nøjagtighed, som er sekunder). Man kunne for den sags skyld brug DR P1 eller P3 udsendelsen af rådhusklokkerne ......

Samme gælder faktisk i de seismiske eksempel - men hvorfor opfinde et offset, når realtid er til rådighed ?

16
15. april 2016 kl. 09:53

Der er mange måder at samordne lyskryds. Det kan være tidsstyring, hvor styreapparaterne er synkroniseret med DCF77, GPS, NTP eller en trafik-protokol.

Det kan også laves med relæ-ud/ind gange der sender en synkroniseringspuls.

Eller over kommunikationsprotokoller, enten hen over en central server eller fra styreapparat til styreapparat.

Artiklen nævner ikke noget om hvordan det var sat op (bortset fra et overgravet kabel), så det skal jeg ikke kloge mig på. Men jeg kan sige med sikkerhed at styreapparatet understøtter alle mulighederne.

Ud fra artiklen lyder det mest af alt om som at der er tale om udfald pga. kabelbrud, hvor det så har kørt længe ud at det er blevet opdaget. Hvordan det skal kunne løses i software er jeg lidt i tvivl om.. Den rigtige "skandale" er nok nærmere at det ikke er blevet opdaget med det samme i en overvågning.

Forøvrigt, grøn bølge i begge retninger er en rigtig god ide, og i artikelbilledet kan man næsten se det virke. Desværre kan det kun fungere når der er nogenlunde lige langt mellem hvert kryds, ellers bliver man tvunget til at vælge en retning hvor det virker bedst.

Og så skal retningen naturligvis skifte når alle er på vej hjem fra arbejde om eftermiddagen.

15
15. april 2016 kl. 09:50

De lokale ved at Vordingborgvej skifter navn til "Ringvejen", netop hvor den passerer Køge. Vi taler altså om samme vej ;-)

/steen

14
15. april 2016 kl. 09:25

Jeg ved ikke om det er samme problem men på Vordingborgvej, der er en hovedfærdselsåre i Køge, har trafiklysene også været ude af synkronisering over en lang periode.

MVH Jan

13
15. april 2016 kl. 09:11

på omkring 10 us, når det udsendes fra antennen i Mainflingen i Tyskland. Efter en tur til Danmark og gennem en fornuftig tidsmodtager kan nøjagtigheden stadig nemt holdes under 10 ms, hvilket burde være OK til at styre lyssignaler for selv meget travle morgenbillister. I specialmodtagere er 0,1 ms muligt.

12
15. april 2016 kl. 08:55

Her i Køge er det 25 år siden at vi havde grøn bølge på ringvejen. Dengang kunne man komme igennem byen (7-8 km m. 10 lyskryds) uden et eneste stop. Siden har vi haft forskellige udgaver af rød bølge. Den stigende trafikmængde af ringvejen, kombineret med rød bølge, betyder at det i dag tager ca. 25 minutter mod 10 minutter i datidens grønne bølge, at gennemkøre strækningen. Motorcyklister har stadig en chance for at ramme en "grøn bølge" med deres langt bedre accelleration.

/Steen

11
14. april 2016 kl. 23:20

Jeg troede at grønne bølger var afskaffet af ideologiske årsager for mange år siden?</p>
<p>I Odense findes de i hvert fald ikke, og masser af andre steder passer de kun hvis man accelererer som en veteranbil til en sluthastighed 20% under det tilladte.

Jeg tror egentlig ikke at det er ideologisk, men nærmere ligegyldighed og uduelighed.

Jeg er fra en årgang, hvor den fynske motorvej endnu ikke fandtes, og man fik lov til at køre et par kilometer motorvej fra Storebæltsfærgen indtil man blev ført op på den fynske landevej. Den tur betød en tur syd om Odense på ringvejen, med trafiklys som var perfekt koordinerede i begge retninger = grøn bølge.

Til samme tid var vejen ind/ud af København Roskildevejen, hvor man havde sat variable lystavler op som viste den optimale hastighed for at lyssignalerne passede (60/70/80 km/t). Bevares, det var ikke 4K HD, men et gråt/hvidt lysskilt, men det virkede.

Og Bernstorffsvej var berømt i Nordkøbenhavn, fordi man (i årtier) havde tilpasset signalerne så der var grøn bølge i BEGGE retninger.

At kommunen ikke engang selv har gennemkørt og testet strækningen demonstrerer netop ligegyldighed og uduelighed.

Og at fascinationen over software og apps osv. ofte kommer til kort overfor gammeldags relæer og kabler. Pinligt, Swarco og kommune

MvH,

Bent.

10
14. april 2016 kl. 22:47

Enig! Måske vi er ramt af den nævnte softwarefejl her i Aarhus? Det kan også være synkroniseringen fejler, jeg har i hvert fald en fornemmelse af rytmer og bølger er efter dagsform.

Hvis man er heldig kan man faktisk støde ind i en grøn bølge - i påskeferien, sommerferien eller lignende knap så vigtige tidspunkter...

9
14. april 2016 kl. 21:58

Aarhus har derimod indført rød bølge. Jeg har endnu til gode at opleve en grøn bølge i Aarhus.

8
14. april 2016 kl. 21:25

Jeg troede at grønne bølger var afskaffet af ideologiske årsager for mange år siden?

I Odense findes de i hvert fald ikke, og masser af andre steder passer de kun hvis man accelererer som en veteranbil til en sluthastighed 20% under det tilladte.

6
14. april 2016 kl. 20:29

Hvad er grunden til at de hver især ikke har et realtidsur og synkroniserer fra Frankfurt-senderen?

Jeg kan ikke forestille mig at et trafiklys sekvens er styret direkte af et Time Of Day Ur, det virker noget ufleksibelt. (Længden af sekvensen er så nød til at gå op i f.eks. længden af en time) Jeg vil i stedet udnævne én af kontrollerne som master, og som driver taktstokken for en hel trække lyskryds, denne taktstok har ikke behov for at være særlig præcis (+-100ppm er ikke noget problem), blot at de andre er synkroniseret inden for ca. +-0.1 sec. De enkelte kryds behøver kun at vide hvilken forprogrammeret sekvens der anvendes i øjeblikket, samt hvorledes sekvensen er forsinket i forhold til den overordnede taktstok. Og systemet kan sagtens laves med redundans (F.eks. Ringforbindelse) således at hvis et kryds falder ud, så overtager en andet rollen som master.

7
14. april 2016 kl. 20:31

Nu kender jeg den grønne bølge på Bernstorffsvej siden mindst 40 år og den har altid fungeret upåklageligt. Hvorfor ikke bare overtage styretiderne fra det gamle anlæg i stedet for alt det roderi? Det drejer sig jo ikke om transmissionstider i mikrosekundområdet, men om at signalerne har en koordineret skiftrytme.

Bent.

5
14. april 2016 kl. 16:01

Frankfurtsenderen har en nøjagtighed på +/- 10 sekunder inden for en måned, for den grønne bølge er det vigtigere at urene står ens, end at de står nøjagtigt...</p>
<p>For store systemer vil der være en forskel i transmissionstiden for synkroniseringen og derfor synkroniserer man hvert enkelt enhed med GPS-signal.

Forskellen i transmissionstiden er ca. tiden det tager for radiosignalet at bevæge sig fra ét lyskryds til et andet.. Ok, der er også en grænse for hvor præcist man kan aflæse tiden på synkroniseringsflanken men uden at have slået det op så vil jeg tror at vi snakker millisekunder. Men svaret med en simpel GPS modtager er nok fornuftigt. Selv med dårlige modtageforhold kan man uden de store problemer dekode et tidsstempel.

4
14. april 2016 kl. 15:54

Hvad er grunden til at de hver især ikke har et realtidsur og synkroniserer fra Frankfurt-senderen? Det burde sikre rigelig præcision. Er der situationer hvor de skal kunne snakke sammen og skifte ud af rytme, eksempelvis hvis der skal et udrykningskøretøj igennem?

Jeg vil tro at det er et spørgsmål om pris... Hvis nøjagtigheden skal være meget nøjagtig (ms) og afstandene er væsentlige, så synkroniserer man med GPS-signal. Men er kravet til nøjagtigheden mindre, kan man have et fælles ur (som i dette tilfælde)...

Frankfurtsenderen har en nøjagtighed på +/- 10 sekunder inden for en måned, for den grønne bølge er det vigtigere at urene står ens, end at de står nøjagtigt...

For store systemer vil der være en forskel i transmissionstiden for synkroniseringen og derfor synkroniserer man hvert enkelt enhed med GPS-signal.

2
14. april 2016 kl. 15:24

Tænkte det samme - måske er forbindelse til en server endda kun fordyrende, foruden de sikkerhedsmæssige aspekter.

1
14. april 2016 kl. 14:56

Hvad er grunden til at de hver især ikke har et realtidsur og synkroniserer fra Frankfurt-senderen? Det burde sikre rigelig præcision. Er der situationer hvor de skal kunne snakke sammen og skifte ud af rytme, eksempelvis hvis der skal et udrykningskøretøj igennem?