Kommune inspirerer børn til at vælge naturvidenskaben
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommune inspirerer børn til at vælge naturvidenskaben

De ene af de to store nørder, Emil Nielsen, forklarer 5. klasseeleverne fra Lyngby-Taarbæk Kommune, hvad der sker med enzymerne i leveren, når de kødet overhældes med brintoverilte. Der er helt stille imens. Foto: Andreas Beck

Ambitionen er klar: Flere børn og unge skal vælge naturfag til. Vejen derhen er derimod en anelse mere snørklet. For hvordan får man børn i folkeskoleklasser til at interesse sig for naturvidenskab og teknologi?

Man får selvfølgelig Store Nørd på besøg i en uge.

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Asmani, mener, at kommunen har et ansvar for at klæde børn og unge på til at vælge de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesveje. Foto: Andreas Beck

»Nørderne er nørdede på den fede måde, og de forstår at gøre naturfag nærværende,« siger Sofia Osmani borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, der i samarbejde med Novozymes og DR får store nørderne fra DR til at undervise og optræde for alle kommunes 5. klasseelever til de såkaldte ‘Nørd Days’, der løber over fem dage på et nedlagt landbrugsmuseum i Lyngby.

Læs også: »På skolen får vi aldrig lov at lege med lever«

Her leger eleverne med lever, sovs, sugerør og dominobrikker, mens de lærer om byggeteknologi og enzymer. Og så får de selvfølgelig lov at opleve nørdernes populære science show med cola-eksplosioner, ild-tornadoer og flydende nitrogen.

Vores opgave at skabe interesse

»Når man går i 5. klasse har man ikke dannet sig en færdig mening om, hvad man interesserer sig for, og når vi kan påvirke den interesse, er det også vores opgave at gøre det,« siger Sofia Osmani.

Læs også: Novozymes: Vi vil vise børn, hvor forunderlig den naturvidenskabelige verden er

»Og hvis det ikke kan lade sig gøre at få børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab og teknologi i vores kommune, hvor skulle det så kunne lade sig gøre?,« spørger hun retorisk med reference til, at både DTU og flere store virksomheder som rådgiveren Cowi og kemivirksomheden Haldor Topsøe har hjemme i Lyngby.

‘Nørd day’ er kommunes første forsøg på et arrangement for skoleelever i den skala. Hele 600 børn kommer forbi det nedlagte landbrugsmuseum i løbet af de fem dage. Kommune og borgmester er dog klar over, at en enkelt dag med Store Nørd i 5. klasse ikke alene gør tricket.

»Vi vil gerne udbrede noget lignende til flere klassetrin, hvor flere elever får lov at opleve, hvordan naturvidenskab og teknologi kan kobles til virkeligheden,« siger Sofia Osmani.

Lyngby-Taarbæk Vidensby

Lyngby-Taarbæk bryster sig også af at være en vidensby. Faktisk faciliterer kommunen en forening, der hedder Foreningen Lyngby-Taarbæk Vidensby, som skal fordre samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og kommune.

Her er en del af strategien at have fokus på naturvidenskabelige- og teknologiske uddannelser, så man i fremtiden kan tiltrække forskere, studerende og medarbejdere fra hele verden til vidensbaserede arbejdspladser.

Vidensby inkluderer eksempelvis et samarbejde mellem skoler og virksomheder som blandt andet lokale Haldor Topsøe deltager i,
og kommunen har en online platform for virksomhedssamarbejde, hvor blandt andet GEO og Maersk Drilling tilbyder uddannelsesaktiviteter til skolerne.

»Generelt skal vi sørge for at formidle, så børn kender og kan vælge natur/teknologi til. Når vi ved, at der bliver brug for flere ingeniører i fremtiden, er vi også nødt til at være opsøgende som kommune og hjælpe til, at flere unge vælger denne uddannelsesvej,« siger Sofia Osmani.

Så er det sagt! (Citat fra en 5. klasseelev) Foto: Andreas Beck