Kommunalpolitikere skal stemme om klimascenarier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommunalpolitikere skal stemme om klimascenarier

Vil der stå vand i hele byen? Skal vi indkapsle strandene med diger? Tør vi have åer i nærheden af nye kvarterer? Hvor store skal kloakkerne være? Hvad kommer det til at koste at klimasikre? Det er nogle af de mange spørgsmål, som stormer rundt i hovederne på de tekniske chefer og ingeniører især i landets kystnære kommuner for tiden.

Kommunerne har netop afleveret de første kommuneplaner, der er lavet, efter amterne blev nedlagt. Klimatilpasning er i større eller mindre omfang en del af omtrent halvdelen af planerne viser en optælling, som Klima- og Energiministeriet har lavet. Men der er stor forvirring om, hvor kraftige klimaforandringer, kommunerne skal regne med, og det betyder, at klimatilpasningsafsnittene flere steder er meget luftige, fortæller direktør Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanlaboratorium, der har kigget 81 kommuneplaner igennem.

»Nogle af dem har klima som en integreret del af planen, og tilpasningen får betydning for eksempelvis arealudviklingen, hvor de ser på, hvor de lavtliggende områder er, og hvor de derfor ikke vil byudvikle. Hos andre bliver det mere festtaleagtigt, og det er svært at se, hvad substansen i planerne er, og hvad det kommer til at betyde for den fysiske planlægning. Det er især et problem i sammenlægningskommuner,« siger hun.

Forvirringen skyldes ifølge flere kommuner, som Ingeniøren har talt med, at staten ikke har meldt klart ud, hvilket klimaudviklingsscenarie, der skal planlægges efter.

»Vi er afhængige af at få nogle statslige udmeldinger omkring, hvilket scenarium vi skal lægge os op ad,« siger specialkonsulent i Egedal Kommunes Bygge- og Plancenter, Jan Poulsen således.

Tilpasning - til hvad?

I Middelfart Kommune er klimachef Morten Westergaard også frustreret.

»Det er beslutningen om valg af scenarium, der holder os tilbage. Vi vil gerne arbejde for tilpasning, men hvad skal vi tilpasse os til? Det er noget noller, at vi sidder 98 kommuner og bakser rundt i det samme. Vi har brug for noget lederskab, og det må regeringen tage.«

At der er frit valg mellem de forskellige scenarier betyder dels, at det er svært for kommunerne at beregne, hvad det kan betale sig at gøre, men det betyder også, at de ikke kan regne med at nabokommunerne gør det samme.

»Det er utroligt vigtigt, at det er det samme scenarium, som kommunerne forholder sig til. Ellers kan vi opleve at en kommune, der har valgt et barsk scenarium, alligevel bliver oversvømmet, fordi nabokommunen har valgt et mildere scenarium. Vandet stopper jo ikke ved kommunegrænsen,« advarer fuldmægtig Birthe Rytter Hansen fra KL.

At kommunerne virkelig har brug for klare retningslinjer understreges af, at man ifølge Rambøll stadig ser lokalplaner, hvor områder er udlagt til byudvikling, uden at der er taget tilstrækkelig hensyn til bortledning af regnvand og lignende. Det fortæller projektchef Christian Nyerup Nielsen fra Rambøll:

»Man kan se områder udlagt til byudvikling, selvom det ligger helt ned til kote 0. Det var værre for nogle år siden, hvor der virkeligt var salg i sådanne grunde, men jeg vil vove den påstand, at man stadig kan finde det. Og der kommer jo også gang i salget af kystgrunde igen.«

Lige siden, regeringen i 2008 præsenterede sin strategi for klimatilpasning, har KL presset på for at få mere præcise retningslinjer for, hvilket scenarium kommunerne skal planlægge efter.

Behov for en strategi

Lektor Susanne Balslev Nielsen fra DTU forsker i implementeringen af klimahensyn i politik. Hun har forståelse for kommunernes frustrationer.

»Kommunerne spørger: Hvor meget skal vi sikre os? Der skal en overordnet strategi på national basis til. Skal vi sikre os i 100 år, skal vi sikre os i 50 år? Det har en betydning for, hvor store investeringer, der skal til. Det langsigtede perspektiv og den klare besked om, at vi går i den her retning, det savner jeg på området. Det gør, at vi bruger en masse tid på at snakke frem og tilbage: Hvor alvorligt er det her? Hvad skal vi gøre som kommune? Og vil vores politikere være med til det? Det betyder, at man hver dag træffer nogle beslutninger uden langsigtet perspektiv,« siger hun.

Selv om de forskellen mellem de tre klimascenarier først bliver rigtig udtalt i slutningen i århundredet, så er der brug for retningslinjer nu. Fornye bydele og infrastruktur som veje holder let 100 år. Så hvis man lægger en ny bydel et udsat sted i dag, kan man komme til at betale en stor regning senere - enten fordi man er nødt til at bygge diger omkring den, udvide kloakker eller helt opgive området, fordi det er for dyrt at redde.

Men kommunerne kommer til at vente endnu længere.

»Ingen ved, præcist hvordan vi bliver påvirket af klimaforandringerne ude i fremtiden. Vi har behov for mere viden, før vi træffer større konkrete beslutninger om klimatilpasning, og har derfor også afsat øgede midler til forskning i klima og klimatilpasning,« lyder klima- og energiminister Lykke Friis' (V) svar på kritikken.

Og det er fornuftigt at holde fast i flere scenarier, mener forskningschef Anne Mette K. Jørgensen fra DMI:

»Det er klart, at kommunerne er i tvivl. Men det er et vigtigt budskab i strategien, at man ikke kun planlægger efter et scenarium. Man har stadigvæk brug for flere scenarier, for det er jo ikke sikkert, at det lykkes at overholde to graders-scenariet. Så det er nok klogt at se, hvad effekterne er af nogle af de andre scenarier. Så kan man gå ind og vurdere, hvad man vil tilpasse sig. Og hvad det koster.«

I Kystdirektoratet er kystteknisk chef Per Sørensen heller ikke indstillet på at give kommunerne ét scenarium.

»Når vi siger, at der er flere scenarier, så er folk opmærksomme på, at der er store usikkerheder. Hvis vi bare gav dem ét tal, så ville man være tilbøjelig til bare at bruge det, og så mene, at så var det klaret. Men så let er det altså ikke.«

I stedet må kommunerne acceptere, at ingen kan give dem klare svar, og så sørge for, at de ting, der er dyre at ændre, bliver opført, så de kan klare de værste scenarier.

»Det er svært at forhøje pylonerne på en bro, og det er dyrt at skulle klimasikre en helt ny bydel, så der kan det måske betale sig at gå langt. Men med et dige kan du vente og se, for det koster ikke ret meget at smide lidt ekstra jord oven på, hvis der bliver brug for det. Man skal bare sørge for, at det, man laver, er fleksibelt.«

Han har dog forståelse for kommunernes problemer og derfor prøver Kystdirektoratet at lave mere anvendelige scenarier og rådgive kommunerne om, hvor det kan betale sig at bruge hvilket scenarium.

På kloakområdet har de danske ingeniører også vovet et øje. Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen i Danmark, har udsendt en vejledning om dimensionering af kloakker under hensyntagen til klimaforandringerne.

Indtil staten melder klarere ud, er det den slags, der er brug for, mener Arne Bernt Hasling fra Cowi.

»Usikkerheden om klimamodellerne er meget store. Men vi har brug for noget, som vi kan bruge nu. Derfor må man trække en streg gennem sandet et sted og sige: Det er denne værdi, vi regner med. Det er 100 procent forkert, for de kan ikke ramme den præcise havvandstigning, men det er nok ikke helt ved siden af. En masse kurver, der bare svinger op og ned, kan folk ikke bruge til noget som helst.«

Flere danske forskningsinstitutioner arbejder for tiden på at opkvalificere de danske klimaforudsigelser, men IPCC kommer først med sin næste rapport i 2013.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten