De fleste kenderdet: Trangen til at tisse melder sig, når man er på vej ned af gågaden for at handle. Og hvor finder man så lige det nærmeste offentlige toilet?
For Tine Müller og andre, der lider af inkontinens, er den oplevelse ekstra ubehagelig, ligesom mange udenlandske turister har svært ved at finde offentlige toiletter.
Derfor fik hun ideen til FindToilet - en mobilapp, der viser vej til det nærmeste offentlige toilet. Men vejen til at udvikle sådan en service har været snørklet, besværlig og udfordret af, at få kommuner giver adgang til download af toiletdata via portalen OpenData DK . I dag, mere end 10 år efter Findtoilet.dk blev etableret, er der fortsat mange store huller i danmarkskortet over offentlige toiletter.
Læs også: Kommuner og energiselskaber vil drive egne datanetværk
Tine Müller er egentlig uddannet kontorassistent og typograf. Men med kurser i webdesign, photoshop m.fl. som arbejdsløs, kastede hun sig stædigt ud i en jungle af GoogleMapsAPI, geodata, html-kodning, php-programmering og CMS'et Drupal for at lave en app, der viser vejen til det nærmeste offentlige toilet.
Læs også: Hør ugens podcast om smart cities
Kun hver tiende kommune frigiver toiletdata
Første udfordring er, at rigtig mange kommuner slet ikke lægger data ud om, hvor der findes offentlige toiletter i deres kommune.
På Open Data DK-platformen, hvor 35 kommuner lægger offentlige data ud, kan man finde syv datasæt med data om offentlige toiletter. Tine Müller har i dag et samarbejde med ni kommuner, der selv har indtastet toiletdata og sørger for at opdatere, slette og redigere i FindToilet-appen, når der sker ændringer i kommunernes offentlige toiletter, mens hun selv opdaterer data om Københavns Kommunes toiletter.
Læs også: København: Storstilet markedsplads for smart city-data er gået i stå
Ringe og uens kvalitet
Men selvom nogle kommuner har publiceret data om deres offentlige toiletter, så er de ikke nødvendigvis lige nemme at integrere i en ekstern app.
»Det er meget besværligt og problematisk at bruge de åbne toiletdata fra kommunerne, fordi man ikke kan være sikker på om de bliver opdateret, og ikke ved hvornår de bliver opdateret, og hvad der er opdateret, samt datakvaliteten er meget uens. Kommunerne har ikke talt sammen om ensretning af felterne, dataene og filformater. Man skal hele tiden manuelt ind for at tjekke, om nye toiletdata er oprettet eller opdateret, og det er foreløbig kun Københavns Kommune som har disse felter,« siger Tine Müller.
Læs også: Parkering: Københavns Kommune vælger software over sensorer
Private virksomheder giver op
Hun har selv nægtet at give op, hvad angår indsamling af toiletdata til FindToilet, men kan godt forstå, at andre virksomheder ser bort fra åbne data.
»Mange kommuner undrer sig over, at deres åbne data ikke bliver brugt, men det er, fordi kvaliteten er så ringe. Toiletdata er forholdsvis simpelt, men kommunerne har vidt forskellige dataformater, toilettyper – Københavns Kommune har f.eks. 11 – og lignende, som gør det svært at sammenligne på tværs af kommuner,« siger Tine Müller.
Den kritik bliver bakket op af smart city-ekspert Lasse Steenbock Vestergaard fra Alexandra Instituttet, der rådgiver virksomheder i brugen af Internet of Things og Big Data.
»Kvaliteten af data er ofte for svingende og ringe. Private virksomheder er meget tilbageholdende med at bruge åbne data, fordi der ofte ikke er nogen aftaler om at kommuner forpligter sig til at opdatere data i samme format, kvalitet og interval. Når en kommune lægger et datasæt op, er der ingen garanti for, at de data ligger samme sted om et år, eller at data bliver opdateret i samme kvalitet. Det gør det usikkert at binde sin forretning op på åbne data. Ingen vil bygge en forretning på noget så usikkert,« siger Lasse Steenbock Vestergaard
Læs også: Læsernes ideer: Åbne vejrdata vil give boost til dansk forskning
I dag har Tine Müller foreløbig et samarbejde med ni kommuner, der selv har indtastet deres toiletdata samt sørger for opdatering/sletning af disse i Drupal, mens hun selv opdaterer data fra Københavns Kommune, da de har ændret mening og fravalgt selv at gøre dette, men med stort besvær og meget arbejde for hende. Hendes håb er, at alle 98 kommuner i Danmark vil deltage.
