Kommissionen drukner i ansøgninger om lov til at anprise fødevarer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommissionen drukner i ansøgninger om lov til at anprise fødevarer

EU har modtaget så mange henvendelser fra virksomheder i EU, der vil have sundhedsanprisning på deres varer, at Kommissionen nærmest drukner i sagsbehandling. Nu er meldingen, at først til næste år er sagerne behandlet færdig.

Men forsinkelserne skyldes også tvivl om det fornuftige i hele processen, for den er ved at køre af sporet, mener DI, der repræsenterer de store danske fødevarevirksomheder. Her er man stærkt kritiske over for den drejning, som godkendelsesprocessen i EU har taget.

Oprindelig var muligheden for anprisninger af fødevarer et ønske fra industrien, der med sundhedsanprisninger ville bruge muligheden for at kunne fortælle forbrugerne om produkternes sundhedsgavnlige effekter. Men i den efterfølgende godkendelsesprocedure er der kommet så skrappe videnskabelige krav til producenterne, at det efter deres opfattelse mere minder om en godkendelsesprocedure for medicin end om en sundhedsanprisning af en gavnlig effekt ved en fødevare.

»Men der er jo ikke tale om lægemidler, kun om at kunne gøre opmærksom på, at der findes nogle fødevarer, der har nogle mere sundhedsgavnlige effekter. Den videnskabelige dokumentation, der kræves i forbindelse med godkendelserne, minder imidlertid mere om det man forventer fra et lægemiddel. Og det mest groteske er, at det jo drejer sig om, at forbrugerne kan få adgang til nogle fødevarer, der er sundere end dem, de har mulighed for at købe i dag,« siger chefkonsulent i DI Fødevarer, Astrid Bork Andersen, til Ingeniøren.

4.000 ansøgninger

EU's fødevaresikkerhedskontor EFSA har indtil nu modtaget over 4.000 ansøgninger fra virksomheder i EU, der vil have godkendt en anprisning af et produkt eller en substans.

En af de virksomheder, der har investeret i at kunne opnå en anprisning, er den danske ingrediensvirksomhed Danisco, der blandt andet producerer probiotika. Endnu er der ikke kommet svar på nogle af virksomhedens omkring 25 ansøgninger, og Danisco deler den opfattelse, at EFSA er alt for nidkær i processen:

»Deres kriterier for at vurdere er for skrappe. Med de meget skrappe krav er vi bange for, at mange af de varer, der i dag har en relevant anprisning, ikke bliver godkendt, fordi EFSA godt nok kan konstatere, at der er en effekt, men ikke nok til, at produktet kan godkendes og så kan anprisningen ikke anvendes,« siger Paul Tenning, leder af Daniscos juridiske afdeling.

Han peger desuden på, at det for Danisco bliver helt afgørende, at selskabet opnår tilladelse til sundhedsanprisningerne på en række af deres substanser.

»Vi tror, at vores kunder i fremtiden vil spørge os om, hvilke sundhedsanprisninger, der følger med vores substanser, som eksempelvis skal indgå i en yoghurt. Vi synes, det er fint med en godkendelsesprocedure, men det skal ikke være så omstændeligt, at der kommer til at være en medicinstandard på det hele,« siger Paul Tenning.

Spørgsmålet om anprisninger hører under 7. kontor i Fødevarestyrelsen, og kontorchef Else Molander er også informeret om, at der nok vil ske en forsinkelse i godkendelsesprocessen i EU, men hun mener samtidig også, at industrien er gået over gevind i jagten på anprisninger.

»Det, der nok har overrasket både myndigheder og Kommissionen, er, at der er en opfattelse i industrien af, at man ikke kan sælge fødevarer, uden at man kan sætte en sundhedsanprisning på. Der er indsendt overraskende mange forslag. Og det betyder, at arbejdsmængden for Kommissionen og EFSA er meget større, end hvad de havde forventet,« siger hun.

Else Molander afviser, at der skulle være problemer med selve proceduren.

»Det skal jo kunne dokumenteres, at det har en virkning på den funktion i kroppen, som det er beregnet på. Så jeg er helt tryg ved, at EFSA kan foretage en korrekt vurdering af, om der er hold i anprisningen. Hvis fødevareproducenterne ikke kan dokumentere virkningen, risikerer man, at anprisningen bliver vildledende. Man kan jo f.eks. ikke sige om en vare, at den sænker kolesteroltallet, hvis man ikke kan dokumentere det,« siger hun.

I DI er de dog ikke helt overbeviste om, at de meget skrappe krav er vejen frem for processen.

»Ved at sætte barren så højt har vi skubbet fødevarer over i at blive for medicinske. Vi mener, at det ikke kommer til at fremme den udvikling, som man havde håbet på med at skabe flere sunde fødevarer og gøre mere opmærksom på dem. Vi er ovre i, at det kun er nogle helt særlige produkter, der kan få en sådan anprisning, så det kommer til at miste sin betydning,« siger chefkonsulent Astrid Bork Andersen.

Fakta om pro- og prebiotika: Probiotika er levende mikroorganismer, der kan have gavnlig effekt på helbredet ved at regulere kroppens mikroflora. De tilsættes især yoghurt.

Prebiotika er ingredienser som fibre, der f.eks. nærer dele af den allerede eksisterende bakteriekultur i tarme og mave. Det, der tilbydes i dag, styrker især fordøjelsen og immunforsvaret. Med tiden kan Danisco måske også byde på probiotika, der hjælper mod allergi, og prebiotika, der sænker risikoen for f.eks. tyktarmskræft.

Fakta om naturens egne stoffer: Kalk, jern, C-vitamin og D-vitamin er bare nogle af de naturlige mineraler og vitaminer, som fødevareindustrien vil tilsætte deres produkter og anprise for deres gode effekter på kroppen.

En anden vej at gå er det naturlige sødemiddel xylitol, der udvindes fra birketræer. Det bruges især i tyggegummi og anprises for dets evne til at hæmme udvikling af huller i tænderne.

En tredje kategori er fedtsyrer. F.eks. forbindes fiskeolier (n-minus 3-fedtsyrer) med forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.

Fakta om bioaktive stoffer: Hvad er det, der er sundt ved æbler og broccoli og anden frugt og grønt? Forskerne jagter svaret, og når de har det, vil de bioaktive stoffer måske kunne tilsættes andre fødevarer. Buddene går på alt fra vitaminer til antioxidanter, men svaret er nok en kombination af indholdet.

Nogle af de enkelte sunde plantestoffer, der kendes, er phytosteroler, der bl.a. findes i solsikkefrø og sojabønner, som kan hjælpe med at holde et godt kolesterolniveau. Et andet er resveratrol, som er kendt fra rødvin og bl.a. sættes i forbindelse med kræftforebyggelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten