Kommission: Sådan skaffer landbruget os et bedre miljø

Myndighederne skal stille miljøkrav til udledningen fra staldene i stedet for at se på antal af grise, køer eller mink. Desuden skal markernes sårbarhed analyseres, så miljøkravene til landmænd kan blive tilpasset det lokale miljø.

Det er to eksempler på den større fleksibilitet i miljøpolitikken, som Natur- og Landbrugskommissionen slår til lyd for i en rapport, som netop er udkommet med 44 anbefalinger.

»Vores analyser af landbrugets tilstand i dag har vist, at der er brug for at tænke helt nyt. Derfor lægger vi op til et paradigmeskifte, hvor man tager udgangspunkt i miljømål i stedet for at tænke i produktionsbegrænsning,« sagde kommissionsformand Jørgen Jespersen ved præsentationen af anbefalingerne.

Han tilføjer, at de 44 anbefalinger med 44 tilhørende handlinger hænger nøje sammen, og at de samlet set vil give en positiv økonomi for landbruget. De vil samtidig give naturen et markant løft, reducere drivhusgasudledningen, forbedre indtjeningen i landbruget og medføre, at vi kan overholde vandrammedirektivet og andre EU-krav.

»Derfor kan der heller ikke plukkes i anbefalingerne,» påpegede han.

Kommissionen anbefaler eksempelvis, at drivhusgasudslippet fra landbruget kan reduceres med 200.000 ton, blandt andet via drivhusgasregnskaber på bedriftsniveau og øget anvendelse af gyllen til biogas-produktion. En national strategi for bæredygtig udnyttelse af biomasse til ikke-landsbrugsformål står også på listen.

Der er anbefalinger om støtte til styrket teknologiudvikling i landbruget og til øget omlægning til økologisk drift samt fokus på støtte til innovation – ikke mindst i de mindre landbrug - for at få udviklet nye fødevaretyper. En ny eksportstrategi bør også stå på dagsorden fremover, mener kommissionen.

Også landbrugets svære økonomiske situation byder kommissionen ind på med forslag om særlige låneordninger til grønne investeringer, for unge landmænd og for de små brug, kombineret med bedre overvågning af låneordningerne. Og så mener kommissionen, at man bør fjerne barriererne for, at finansielle institutioner kan investere i landbruget, fordi det vil gavne en fortsat professionalisering af erhvervet.

Kommissionsformanden afleverede anbefalingerne til politikerne med en opfordring til ikke længere at anskue natur, miljø og vækst som modsætninger.

»Hvis vi skal sikre de gode og holdbare løsninger, som vi lægger op til, så kræver det både samarbejde og dialog samt lederskab og politisk ansvarlighed,« sagde Jørgen Jespersen.

Landbrugskommissionen blev nedsat af regeringen i 2011 for at finde nye, afbalancerede løsninger, så landbrugets rammevilkår fremadrettet understøtter en grøn omstilling med vækst og nye udviklingsmuligheder for erhvervet og samtidig styrker indsatsen for natur, vandmiljø og klima.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der står mange fornuftige ting i kommissionsrapporten. Men et helt fundamentalt emne er underbelyst: Kvælstofs funktion i vandområderne på økosystemniveau. Det er forkert at betragte fysiologisk kvælstofbegrænsning som udtryk for, at kvælstofudledning nødvendigvis skal begrænses. Fysiologisk kvælstofbegrænsning, som eksisterer i de fleste recipientområder (fjorde og kystvande) er derimod udtryk for overforsyning med fosfor. Det er på sin vis fornuftigt at anbefale varierede restriktioner, som rapporten gør. Men det ville specielt være fornuftigt, hvis teorien om kvælstofbegrænsning var korrekt. Problemet er bare, at TEORIEN OM KVÆLSTOFBEGRÆNSNING ER IKKE KORREKT!

  • 1
  • 2

Nu bor jeg ikke længere på Sjælland, hvor man allerede for 50 år siden tømte vandløbene for vand om sommeren. Jeg husker fra 76 - 77 hvorledes den enestående naturperle Lellinge Å lavedes om til bane for motocross. Og hvad med de kolossale depoter af fosfor som byerne har deponeret i søerne, og som helt uden tilførsel af kvælstof via grundvandet hver år giver iltsvind og fiskedød. Skal de ikke pumpes op?

Der er meget andet at tage fat på, som er langt væsentligere end nogle af punkterne i rapporten.

  • 0
  • 1

Og hvad med de kolossale depoter af fosfor som byerne har deponeret i søerne, og som helt uden tilførsel af kvælstof via grundvandet hver år giver iltsvind og fiskedød. Skal de ikke pumpes op?

Det bliver meget dyrt. Jeg tror nærmere på, at man vil forsøge at binde det i søbunden (så det ikke bliver til algemad) vha. aluminium- eller jernadditiver.

Desuden, så er Sjælland også i den situation, at vandløbene næsten udelukkende er regnvandsfødte og ikke særligt grundvandsfødte. Det er nok nærmere dét, der gjorde (og gør) de sjællandske vandløb tørre på overfladen efter lang tids tørvejr. Og så skal det i øvrigt nævnes at selvom et vandløb ser ud til at være tørret ind, så er der som regel en vandstrøm nede i jorden. Men nej, kanalisering og heftig grødeskæring gavner da ikke på vandstanden om sommeren.

  • 2
  • 0

tager Thorbjørn så inderligt fejl, og bekræfter dermed at han ikke er ingeniør.

Fisk kan ikke leve i jorden, og ja - den var billig eller hvad? Små bække uden for Københavns vandforsynings rækkevidde har vand året rundt - grundvand, men i øvrigt må det bemærkes, at kanalisering i form af uddybning suppleret med grødeskæring, giver vand, og ofte året igennem. Hver dag kører jeg over en lille bæk - I 20 år løb den tør hver sommer, til en ny bonde kom til og uddybede den. Siden har der været vand året rundt. Mystik - nej.

Regnvand - grundvand mig min bare. København tømmer åerne systematisk. Lellinge Å tømmer de med vandværket i Regnemark. Jeg har set det med egne øjne.

København er en katastrofe for det ferske vand på Sjælland.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten