Kommission: Ikke et ord om roadpricing

Der var ikke meget intelligent trafikstyring, og der var slet ikke noget roadpricing eller andre former for vejtold i det idekatalog, som regeringens infrastrukturkommission onsdag formiddag fremlagde på sin åbne midtvejskonference.

Konferencen fandt sted, to måneder før kommissionen forventes at afslutte sit arbejde med et færdigt oplæg til, hvordan landets infrastruktur skal se ud om 25 år.

Skønt regeringen tidligere har lovet at prioritere it i trafikken som en væsentlig vej til at begrænse både ulykker og trængsel, fyldte området ikke meget på konferencen. Endnu mere åbenlyst var det totale fravær af ønsker om at udvikle teknologi til vejtold.

Masser af veje

Til gengæld lovede Infrastrukturkommissionens formand, Birgit Aagaard-Svendsen, at komme med en lang ønskeseddel med masser af veje, en bro eller to og ikke så mange jernbaner.

Pengene til det hele - de skal bl.a. komme fra private i form af eksempelvis OPP-projekter.

»Skatteborgerne betaler årligt syv milliarder kroner til trafikken. De rækker ikke, når kommissionens ønskeseddel skal realiseres. Så er det nødvendigt at diskutere, om beløbet kan øges til 17 eller 27 milliarder kroner, eller om private investeringer kan løfte en del af byrden,« sagde Kim Graugaard, der repræsenterer Dansk Industri i kommissionen.

Regeringen har allerede lovet at udskifte sin eksisterende trafikinvesteringsplan frem til 2015 med kommissionens færdige liste til næste år.

Så mange var ønskerne, at direktør Flemming Bækkeskov fra Pihl & Søn undrede sig over, om kommissionen havde haft manglen på arbejdskraft i tankerne og opfordrede til at anvende ressourcerne effektivt.

Havnetunnel, ringvej og letbaner

Birgit Aagaard-Svendsen løftede også sløret for, hvad kommissionen især vil fokusere på. Mellem hovedpunkterne er:

  • De fire-fem største havne som særlige trafikcentre.

  • En plan for, hvordan der allokeres tilstrækkelige årlige bevillinger til selv så usexede, men tvingende nødvendige, opgaver som at vedligeholde jernbanen.

  • At få landet til at hænge trafikalt bedre sammen, for eksempelvis er der områder i Danmark, som i dag ikke har adgang til statsvejnettet.

  • At skaffe den tunge trafik adgang til landets yderområder.

  • At erstatte hovedstadsområdets fingerplan med en cirkelplan. Ringene omkring København skal sluttes med en havnetunnel, nye ringveje længere væk fra centrum, bedre S-tog og en ringbane.

  • At skabe en fingerplan i Århus-området.

På ønskesedlen står også en ny korridor til aflastning af E45 ned gennem Jylland, en ny Lillebæltsbro, parallelt med de gamle eller fra Nordfyn til Juelsminde.

Kattegatbroen ligger langt ude i fremtiden

Kattegatbroen ligger derimod langt ude i fremtiden. Tættere på er en udbygning af vejene til færgerne i Odden og Kalundborg.

Særlige dilemmaer er ifølge Birgit Aagaard-Svendsen om det, af miljøhensyn, overhovedet er muligt at flytte folk fra biler til tog og busser, og om det er muligt at flytte de eksisterende transportkorridorer, eller de eksisterende skal understøttes.

Selv om Carl Bros direktør, Birgit Nørgaard, der også sidder i kommissionen, synes, at der skal gang i både den lav- og højteknologiske trafikstyring og ser frem til gennemførelsen af det digitale vejkort, så er der ikke meget konkret at hænge sin forventning på.

Og selv om Jane Wichman fra Teknologisk Institut i sit oplæg om miljøet påpegede, at trafikkens andel af CO2-udledningen er stor og stigende, og hun fandt det helt afgørende skabe en teknologisk miljøforbedring af bilerne, så erkendte hun, at hendes miljøundergruppe ikke rigtigt havde taget hul på problemerne.