Kommissær: Sundhed og viden skal vende holdning

Landsbrugskommissær Mariann Fischer Boel mener, at det er op til forskerne at få ændret forbrugernes holdning til GMO.

»Vi har brug for forskere, der tør gå ud og fortælle, hvor GMO kan bruges, og hvor det ikke skal bruges, for det nytter ikke, at det er politikerne, der siger, at der er et potentiale, for politikernes troværdighed er ikke så stor,« siger hun.

Hun fremhæver et øvelsessæt fra Københavns Universitet, der gør det muligt for gymnasieelever selv at genmodificere planter og se, at jordlopper holder sig væk pga. et gen, der koder for et giftstof.

På Københavns Universitet fortæller leder af Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Anna Haldrup, at eleverne synes, det er spændende.

»Frankenstein og mystikken forsvinder, for det betyder meget at få fingrene i suppen selv. Så kan man forholde sig til det på en anden måde og stille nogle relevante spørgsmål.«

Tvivlsom holdningsændring

Lektor i fødevaresociologi ved Københavns Universitet, Jesper Lassen, mener ikke, at information nødvendigvis vil føre til en ændret holdning.

»Det er ikke mangel på viden, der holder befolkningen fra at være positivt stemt over for GMO. Modstanden handler i stedet om eksempelvis artsbarrierer og tvang fra magtfulde selskaber,« siger han.

Men Mariann Fischer Boel mener også, at konkrete nytteværdier ved GMO kan ændre på folks holdning.

»Hvis forskerne kan bevise, at man får noget bedre med gensplejsede grøntsager, så vil folk ikke tøve - ligesom de heller ikke tøver med medicin, selvom det også er produceret vha. gensplejsning,« siger hun.

Forskerne skal f.eks. forklare, hvordan kornsorter kan gensplejses, så de er resistente over for salt og tørke, så udviklingslandene kan blive selvforsynende, eller der kan laves tomater, der er kræfthæmmende og soja med sunde omega-3 fedtsyrer.

Sunde fødevarer

Men heller ikke de sundere fødevarer, mener Jesper Lassen, kan få forbrugerne med på GMO-vognen, da der er alternative og mere 'naturlige' løsninger på fedme og livsstilssygdomme, som de vil foretrække.

Professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Københavns Universitet, Birger Lindberg Møller, erkender, at der er andre løsninger, men tror alligevel på, at det vil gå stærkt, når de sundere fødevarer først er her.

»Selvom vi udmærket godt ved, at vi bør motionere og hvad vi bør spise, breder fedmeepidemien sig, og det koster samfundet rigtig mange sygedage og penge til behandling af diabetes, hjerte-kar-sygdomme osv.«

Jesper Lassen påpeger dog også, at der er stor forskel på, hvad folk siger, og hvordan de reelt vil opføre sig.

»Når vi spørger folk, får vi deres syn på, hvordan den bedste verden burde være, men når de står nede i supermarkedet, er der mange andre parametre som pris og udseende, der spiller ind på deres valg. Det er lidt problemet i debatten, at GMO bliver gjort til veto, som om det er det eneste, man tager stilling til.«

Læs i næste uge om sandheder og myter i GMO-debatten