KOMMENTAR: Tiden kalder på et mere robust teknologisk Europa

Man ville have været en usædvanlig skarp spåkone, hvis man for bare tre år siden havde forudset, hvilken verden, vi står med i dag. Hvor først en pandemi og nu en russisk despots krig har vendt op og ned på den verden, vi kender: En globaliseret verden hvilende på vilje og evne til at samarbejde, bytte og handle på tværs af lande og verdensdele.

Såvel pandemien som den aktuelle krig i Ukraine har rystet det diplomati, der er en uundværlig infrastruktur under en verdensorden, hvor handel, logistik og værdikæder flyder frit over grænser kloden rundt.

Pludselig kunne vi ikke skaffe fornødne hjælpemidler under pandemien, og der blev kamp om vaccinerne som en knap ressource. Mikrochipleverancer fra Østen svigtede med store konsekvenser for produktion og udvikling i europæiske virksomheder, ligesom det er blevet svært at få mange andre varer igennem tilstoppede logistikkæder.

Vi kan – og vil – ikke længere regne med energiforsyningen fra Rusland, som vi har fået gjort os helt afhængige af, til at drive vores virksomheder og holde varmen i vores hjem.

På den immaterielle side har vi svært ved at blive enige med USA om beskyttelse af vores borgeres data, når de havner hos de amerikanske techgiganter, som sidder tungt på de cloudtjenester og it-systemer, vores stadigt mere digitaliserede samfund har gjort sig afhængigt af. Et digitaliseret samfund, der også gør os sårbare for stadigt flere og mere sofistikerede cyberangreb.

Man må desværre give statsminister Mette Frederiksen ret i, at vi i Europa har »tænkt, handlet og opført os for naivt«, som hun sagde i sin åbningstale i Folketinget, dagen før hun udskrev valg. Og vi har gjort det for længe.

Brug for europæisk robusthed
Uanset hvem der kommer ud af valget som vinder, er det ikke et problem, en kommende dansk regering kan løse alene. Det vil ende med både dyre og dårlige løsninger. Det er derimod en ufravigelig og en presserende opgave i det europæiske fællesskab at sikre en langt større selvstændig robusthed i Europa, når det kommer til udviklingen og sikringen af den teknologi, der tegner vores fremtid.

Det globale samarbejde er fortsat både fornuftigt, rigtigt og vigtigt – hverken pandemi, klimakrise eller krig kan stoppes ved, at vi i Europa lukker os om os selv. Men vi skal sikre os en stærk hånd, for det nytter ikke, at vi spiller os renonce på nogle områder i en naiv tro på, at spillet aldrig ændrer sig – og at alle følger samme spilleregler.

Heldigvis har vi stærke kort på hånden i vores forskningsinstitutioner og i udviklingsafdelingerne hos europæiske teknologivirksomheder. De danske universiteter og udviklingsafdelinger står ikke tilbage, når det kommer til evner inden for blandt andet energi, transport, digitalisering, kvantecomputere og sundhedsforskning – og vi har også i Danmark en stærk tradition for at tænke etikken med i vores forskning og udvikling.

En stor del af løsningen skal findes i et stærkt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og det politiske lag i både EU og nationalstaterne.

Derfor giver det rigtig god mening, når vi har valgt at gøre europæisk teknologirobusthed til hovedtema på årets Digital Tech Summit under overskriften ‘Building European Tech Resilience’.