Kommentar: Test for pesticidrester bør foretages ved boringerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kommentar: Test for pesticidrester bør foretages ved boringerne

Finn Søholt Thomsen og Hanne Birch Madsen er vandressourceeksperter i Rambøll Illustration: Rambøll

Fund af nye og potentielt farlige stoffer ser ud til at være blevet ‘the new normal’ på de danske vandværker, hvilket de aktuelle fund af det potentielt kræftfremkaldende stof chlorothalonil-amidsulfonsyre vidner om.

Rambøll mener, at tests for stoffet bør ske ved boringerne og ikke kun på vandværkerne.

Læs også: Drik ikke vandet: Giftigt pesticid fundet i vandboringer vest for København

I den øjeblikkelige sag har miljøministeren rykket hurtigt og forlangt øjeblikkelige tests for det hidtil ukendte stof på alle vandværker. Den hurtige og markante reaktion er helt på sin plads. Men måden, testene skal gennemføres på, kan diskuteres.

Der lægges nemlig op til, at det er det ‘rene vand’ – altså det vand, der allerede er behandlet på et vandværk og på vej ud til forbrugerne – der skal testes. Dette lyder umiddelbart meget fornuftigt, men der er det problem, at indholdet i dette rene vand ændrer sig fra dag til dag, og i princippet fra time til time.

Ændringerne i vandkvaliteten skyldes, at det vand, der pumpes op og ledes ind til de danske vandværker, ikke kommer fra én, men ofte fra flere boringer. På vandværket bliver vand fra de forskellige boringer blandet sammen, inden det ledes videre ud til forbrugerne. Denne blanding er ikke konstant, men ændrer sig time for time i takt med, at der tændes og slukkes for de enkelte pumper ude ved boringerne.

Når blandingerne således ændrer sig hele tiden, kan man ikke være sikker på, at en test, der gennemføres den ene dag, vil føre til samme resultat dagen efter. Dette faktum er sædvanligvis ikke et stort problem, da variationerne i de forskellige blandinger trods alt er beskedne og særdeles sjældent fører til overskridelse af de gældende grænseværdier.

I det aktuelle tilfælde, er det imidlertid kritisk. Grænseværdien for chlorothalonil-amidsulfonsyre er nemlig sat ved detektionsgrænsen – altså ved den mindste værdi, man overhovedet kan spore stoffet ved – som her er 0,01 mikrogram pr. liter.

Dette er en meget beskeden forekomst, hvilket åbner en reel risiko for, at grænseværdien overstiges på andre tidspunkter, end hvor testen er foretaget.

Det seneste fund af stoffet i to af tre boringer til Ledøje Vandværk i Egedal Kommune understreger vigtigheden af at teste ved boringer og ikke kun det rene vand. Det er særlig bemærkelsesværdigt, at Patientsikkerhedsstyrelsen anbefaler forbrugerne ikke at drikkevandet fra Ledøje Vandværk.

På den baggrund vil vi opfordre til, at man tester vandet fra boringerne i stedet for – eller som supplement til – det rene vand på værket. Det kan dog blive en særdeles dyr omgang. Måske skal der etableres en vandpulje eller en decideret afgift på pesticider?

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er kun ét ud af 75 nye stoffer, der er fundet i vores grundvand. Det sætter vandværkerne i en helt ny virkelighed. Denne nye virkelighed skal takles på den rigtige måde fra starten, og dette er ikke kun op til vandværkerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske kræftfremkaldende stoffer?
Måske sundhedsskadelige?
Grænseværdier overskredet?
Hvordan sætter vi grænseværdier for noget der "måske" er skadeligt?

Men vi har masser af kendte skadevoldere, som vi accepterer uden større problemer:

Tobak.
Alkohol.
Fossile brændstoffer.
Biomasse.

  • 6
  • 13

Forurenende stoffer er opløst i vand, der regner ned. Dette regnvand "drøner" ikke direkte i grundvandet, men siver langsomt ned. Altså må forureningen i en drikkevandsboring som hovedregel betragtes som en "gammel skade", så selv om man straks-forbyder brug af et givet pesticid, ville der gå et stykke tid, før forureningen holder op ved at forureningen af "jordsøjlen" fra grundvandsspejlet og til overfladen er sunket ned.

Problemet skal efter min mening løses i to trin:
1: Brug af pasticider forbydes, eller underlægges skrappe restriktioner.
2: Alle drikkevandsboringer renses kemisk for forurening, indtil hele "søjlen" af forurenet jord er tømt for pesticid.

  • 2
  • 1